Fremtidens byudvikling

Bramming har udviklet sig positivt, men der har manglet arealer til byudvikling til både erhverv og boliger. Udviklingsplanen indeholder nye bolig- og erhvervsområder til mange års udvikling.

De store linjer i udviklingsplanen er, at fremtidens boligbyggeri hovedsageligt skal ske i Østbyen, og at erhvervsudviklingen skal ske i Vestbyen i området nord for Vardevej og vest for Kirkebrovej.

Plads til mange års bolig- og erhvervsbyggeri

Udviklingsplanen rummer 50 ha. nye boligområder på bar mark, hvor der vil være plads til mellem 300 og 350 boliger. Det præcise antal vil afhænge af, hvor tæt der bliver bygget. Ud over arealerne til nye boliger, der er vist på kortet, er der i større eksisterende områder plads til 40-50 boliger i Stejlgårdsparken i Vestbyen og 20-25 boliger ved Sønderparken i Sydbyen. Samlet er der således plads til i størrelsesordenen 360-425 boliger på bar mark i Bramming.

Det meste areal ligger i Østbyen, men der er også nye boligområder, som vil afrunde byudviklingen i Sydbyen. Der er mindre arealer til boligbyggeri øst for Gabelsvej og vest for Tværsigvej, og i den mere centrale del af byen er gartnergrunden ved Idræts Allé tænkt som boligområde og kan eksempelvis udnyttes til seniorboliger. Den igangværende udstykning ved Stejlgårdsparken gøres færdig, men herefter stoppes boligudbygningen i området for at undgå, at boligområderne kommer for tæt på erhvervsområderne ved Vardevej og begrænser mulighederne for at udvikle erhvervsområdet.

I bymidten lægger udviklingsplanen op til, at der kan bygges højere og tættere. Det skønnes, at det vil kunne føre til i størrelsesordenen 200 lejligheder (se afsnittet "En tættere bymidte med flere boliger"). I alt rummer udviklingsplanen dermed muligheder for i størrelsesordenen 560-625 boliger.

Der kan herudover tænkes at blive interesse for at bygge tættere andre steder i byen. Det kan eksempelvis være i Sydbyen langs Ribevej og måske kunne nogle af parcelhusområderne gøres lidt tættere.

Udviklingsplanen rummer 28 ha. nyt erhvervsjord nord for Vardevej i direkte sammenhæng med det nuværende erhvervsområde syd for Vardevej. Når arealerne nord for Vardevej er udnyttet kan udviklingen fortsætte vest for Kirkebrovej, hvor der er vist et perspektivområde på 9 ha., men der er gode muligheder for at fortsætte udviklingen her med et større areal, hvis der skulle vise sig behov for det på langt sigt. Størrelsen af erhvervsarealerne kan illustreres ved, at de nuværende erhvervsområder syd for Vardevej er på omkring 55 ha.

Østbyen som hovedområde for boligbyggeri

Der er flere årsager til, at Østbyen er valgt til at bære størstedelen af det fremtidige boligbyggeri.

Det meste af Bramming ligger nord for jernbanen, hvor byen danner en halvcirkel med bymidten som centrum. Mod vest og nord er byen vokset ud til en afstand på omkring 2 km. fra bymidten. Mod øst er der kun omkring 1 km fra bymidten til bygrænsen. Byudvikling i Østbyen kommer derfor til at ligge tæt på bymidten og vil afrunde byudviklingen nord for jernbanen.

Østbyen rummer skove og landskaber, som kan udnyttes til at skabe attraktive boligområder med grønne kvaliteter. Der er ejendomme med natur og skovbeplantninger, som kan friholdes for by udvikling og blive åbne landskaber mellem boligområderne. Byudviklingsområdet i Østbyen vil blive flot afgrænset mod de åbne landskaber langs Ilsted Å. De nye boligområder kan forbindes med stier til en større rekreativ sti, der er planlagt langs Ilsted Å, hvor fra der vil blive stiforbindelse mod vest til området ved golfbanen og mod øst til en ny sti, der anlægges på den nedlagte Grindsted-bane.

Det er en stor fordel, at skolevejen kan blive god og sikker. De nye boligområder i Østbyen kan udformes med stier, som forbindes til den eksisterende sti gennem Kildeparken. Stien gennem Kildeparken fører frem til skole- og idrætsområdet og krydser kun en enkelt større vej, Tværsigvej, hvor der er anlagt en sikret krydsning.

Byudvikling i Østbyen kan gennemføres uden at anlægge nye overordnede veje. Byudviklingen kan ske ved at udbygge Nygårdsvej, Høevej og Sdr. Høevej, der kan fungere som overordnet adgangsvej til de nye boligområder.

Områderne til boligbyggeri i Østbyen er på 38 ha og vil kunne rumme i størrelsesordenen 230 boliger afhængigt af, hvilke typer boliger der bliver opført.

Som næste skridt skal der udarbejdes en masterplan for byudviklingen i Østbyen. Masterplanen skal vise præcist, hvor der skal bygges, hvad der skal friholdes som grønne områder, hvor der skal være stier, og hvilke former for boliger der skal planlægges for i de forskellige dele af området. Østbyen vil egne sig godt til enfamilieboliger, som kan komme til at ligge flot og attraktivt i landskabet. Der vil også være behov for at tænke lejligheder og rækkehuse ind i Østbyen til bl.a. at dække behovet hos det stigende antal ældre, da det er usikkert, om det er muligt at bygge tilstrækkeligt med lejligheder i bymidten til at dække behovet.


De nye boligområder i Østbyen kommer til at ligge smukt i landskabet. Foto: Esbjerg Kommune

 

 

Til inspiration: Tæt boligbyggeri i naturen. Foto: N+P Arkitektur / Naturbydelen Ringkøbing K.

 

 

Til inspiration: Seniorbofællesskab i nyt boligområde. Foto: AART Architects / Realdania By & Byg

Yderligere muligheder i Østbyen

Når der engang bliver behov for det, kan byudviklingsområdet i Østbyen udvides med området mellem Sdr. Høevej og den tidligere Grindsted-bane. Området, der er vist som perspektivområde på kortet, er på omkring 35 ha. og vil kunne rumme i størrelsesordenen 210 boliger.

Der kan langs den tidligere Grindsted-bane tænkes et grønt område, som kan forøge den rekreative værdi og samtidig skabe tilstrækkelig afstand til jernbanen, så boligerne ikke bliver generet af støj.

Østbyen vil dermed kunne udvides til i alt ca. 75 ha. med plads til i størrelsesordenen 450 boliger, som vil kunne dække behovet for boligbyggeri langt ud i fremtiden.

Til inspiration: Friluftsmuligheder i tilknytning til boligområder. Foto: Naturbydelen Ringkøbing K.

Seniorboliger på gartnerigrund

Gartnerigrunden ligger centralt i området for skole-, kultur og fritidsområde, og gartnerigrunden ligger ligeledes op til plejecentret Solgården. I de kommende år kommer der flere seniorer i Bramming, og flere vil ønske en anden boligform end parcelhuset. Da området ligger ved plejecentret, kan plejecentret være med til at understøtte det nye område. Området kan være en overgangsbolig mellem parcelhuset og plejecentret, hvor plejecentret kan være behjælpeligt med enkelte ting, men hvor området ellers fungerer selvstændigt.

Område til forsyning

Bramming Fjernvarme har behov for et areal til fremtidig udvidelse. Der er udkig efter forskellige arealer i byen. Det kan både være i tilknytning til det eksisterende anlæg, men der er også mulighed for at etablere et nyt anlæg ved det nye erhvervsområde nord for Vardevej. Det forudsætter grundige undersøgelser af, hvilket område og hvilken løsning der er bedst.

Brammings udvikling for erhvervsby skal fortsætte

Bramming er en stærk erhvervsby. Der er flere større og mindre produktionsvirksomheder, værksteder, håndværkere mv. i Bramming. Flere virksomheder har spændende vækstmuligheder men har ikke plads til at udvide, og nogle virksomheder ligger på grund af pladsmangel spredt på flere adresser. Der er kun få og små ledige arealer tilbage i det eksisterende erhvervsområde ved Vardevej. Udvikling i erhvervslivet med flere arbejdspladser har positiv betydning for tilflytningen og boligbyggeriet. Når der bliver flere arbejdspladser, får flere lyst til at flytte til byen.


Bramming er en stærk erhvervsby. Foto: Cowi

Nye erhvervsarealer nord for Vardevej

Udviklingsplanen rummer 28 ha. til fremtidigt erhvervsbyggeri nord for Vardevej og 9 ha. i et perspektivområde vest for Kirkebrovej. De nye områder vurderes at kunne dække behovet mange år frem. Når der engang bliver behov for yderligere arealer, er der flere mulighed for at fortsætte udviklingen vest for Kirkebrovej, som er et perspektivområde.

Der har under arbejdet med udviklingsplanen været foreslået nye erhvervsområder i Sydbyen, øst for Varde Hovedvej, ved motorvejsafkørslerne ved Korskroen og Størsbøl, men de er af forskellige årsager valgt fra. De væsentligste har været at sikre, at de nye erhvervsområder bliver en naturlig del af Bramming by.

Erhvervsområderne i udviklingsplanen giver mulighed for, at virksomheder med pladsproblemer kan flytte til nyt og større, og virksomheder, der har lokalerne spredt på flere adresser, kan bygge nyt og samle det hele på et sted. De nye erhvervsområder har god trafikal beliggenhed og kunne også være en mulighed for helt nye virksomheder.

Fordelene ved at placere erhvervsudviklingen nord for det eksisterende erhvervsområde er, at området ligger trafikalt godt, og at de nye virksomheder bliver en del af byen. Det kan både nye og eksisterende virksomheder have fordele af. Virksomhederne i Bramming nyder godt af god og stabil lokal arbejdskraft, og det hænger bl.a. sammen med, at virksomhederne bliver betragtet som en del af lokalsamfundet i Bramming. Der er stor lokal opbakning til byens virksomheder. Det er også en fordel for det øvrige erhvervsliv, at det er let for de ansatte at handle i byens butikker og gøre brug af andre af Brammings faciliteter. Samtidig med at området vil blive en integreret del af byen, så er der god afstand til nærmeste boligområder, og det nye område har forskellige kvaliteter, som kan appellere til forskellige typer af virksomheder.

Arealerne, der ligger ud til Vardevej, vil egne sig godt til virksomheder, der har behov for synlighed. Det kan f.eks. være butikker med særligt pladskrævende varer som Jem & Fix, der ligger på nordsiden af Vardevej.

Et større areal i den sydlige og vestlige del af det nye erhvervsområde vil egne sig godt til produktionsvirksomheder og transport- og logistikvirksomheder. Arealerne ligger langt fra Stejlgårdsparken, som er det nærmeste boligområde, og der er kort afstand til det overordnede vejnet.

Der er 200 m fra den nordligste del af erhvervsområdet til Stejlgårdsparken, og der er planlagt et skovbeplantet område mellem Stejlgårdsparken og erhvervsområdet. Der vil derfor også i den nordlige del af området være muligheder for mange typer erhverv.

Næste skridt vil være at udarbejde en masterplan for det nye erhvervsområde med afklaring af, hvor udviklingen af området skal starte, hvordan området kan opdeles i zoner til forskellige typer af virksomheder, hvor der skal være interne veje mv.

Behov for forbedringer af de eksisterende erhvervsområder

Det eksisterende erhvervsområde rummer en del boliger, der er opført i sammenhæng med en virksomhed. Boligerne skaber usikkerhed om, hvad miljøkravene til de omkringliggende virksomheder vil være. Der må derfor ikke opføres nye boliger i området, og det er målet, at antallet af boliger nedbringes.

Det nuværende erhvervsområde syd for Vardevej er udviklet over mange år og rummer erhvervsbyggeri af forskellig kvalitet. Det er derfor også vigtigt, at tomme og nedslidte erhvervslokaler tages i brug af nye virksomheder for sikre at lokalerne renoveres, og at det samlede område fremstår attraktivt. På sigt kunne de mest bynære erhvervsområder tænkes omdannet til boliger eller andre byformål, hvis de kommer til at stå tomme.


Erhvervsområdet ved Industrivej. Foto: Cowi


De nye erhvervsområder er placeret nord for Vardevej. Foto: Cowi

Sydbyen som mulighed for byudvikling på langt sigt

Udvikling i Sydbyen har under processen med udviklingsplanen været nævnt som en mulighed for at bære den største del af boligbyggeriet. Et af argumenterne har været, at udvikling i Sydbyen vil skabe balance mellem byen nord og syd for banen, og at bymidten vil komme til at ligge mere i centrum af det samlede byområde.

I udviklingsplanen er udviklingen i Sydbyen begrænset til en afrunding af det nuværende byområde med nogle mindre byudviklingsområder. Der er flere årsager til det. Det væsentligste er, at der er høj grundvandsstand i et større område vest og syd for den nuværende bebyggelse i Sydbyen, at det er vanskeligt at skabe gode krydsningsmuligheder med jernbanen og dermed en god trafikal sammenhæng mellem byen syd og nord for jernbanen, at byudvikling i Sydbyen vil skabe mere trafik gennem tunnelen ved Viadukten, som er det mest trafikbelastede sted i Bramming, og at der er vanskeligt at planlægge en god og sikker skolevej. Samtidig er der mange fordele ved at vælge Østbyen som hovedudviklingsområde. Når mulighederne i Østbyen engang om mange år er blevet udnyttet, vil Sydbyen fortsat være et oplagt sted at placere byudviklingen.

Høj grundvandsstand er en udfordring for byudvikling i Sydbyen. Kortet giver en indikation på grundvandsstanden. De blå områder er mest hensigtsmæssige at erhvervs- og boligområder. De røde områder er ikke hensigtsmæssige at benytte. Kortet er vejledende og ved planlægningen af nye områder skal der undersøges yderligere. Illustration: Esbjerg Kommune

Byudviklingsmuligheder ved Ribevej og Darumvej

Når området ved Østbyen er udnyttet kan det nye perspektiv for boligudbygning i Bramming være i Sydbyen. Der er bl.a. områder ved Ribevej og Darumvej i Sydbyen, hvor der ikke er høj grundvandsstand, som kunne udnyttes. For at holde mulighederne åbne for byudvikling i Sydbyen på et senere tidspunkt er det vigtigt, at der er mulighed for at krydse jernbanen i den vestlige den af byen, så byen nord og syd for banen kommer til at hænge bedre sammen og tunnelen i bymidten aflastes. En forlængelse af Smedevej eller Godthåbsvej er umiddelbart vurderet de bedst egnede steder at krydse jernbanen og anlægge en ringforbindelse omkring Sydbyen, som mod øst kan forbindes til tunnelerne ved Hedemarksvej og Gørdingvej. Det er derfor vigtigt at mulighederne holdes åbne.

 

Forbedringer af vejnettet

Udviklingsplanen bygger på trafikplanen fra 2015 men indeholder nogle supplerende forbedringer af vejnettet i Bramming, som hænger sammen med den byudvikling, som udviklingsplanen lægger op til.

Østlig ringforbindelse

Vejadgangen til de nye boligområder i Østbyen vil ske via en opradering af Nygårdsvej, Høevej og Sdr. Høevej. De opgraderede veje vil i sammenhæng med tunnelerne under banen ved Gørdingvej og Hedemarksvej blive en østlig ringforbindelse. Vejene findes allerede, men opgraderingen vil betyde, at det bliver mere attraktivt at benytte den østlige ringforbindelse for trafik mellem Sydbyen og Esbjergmotorvejen og andre trafikale mål nord for Bramming. Den østlige ringforbindelse vil reducere trafikken gennem byen og bl.a. aflaste tunnelen ved Viadukten.

Opgradering af Kirkebrovej og Størsbølvej

Erhvervsområdet ved Vardevej ligger trafikalt godt ved Varde Hovedvej (A11), Kirkebrovej og Størsbølvej, hvorfra der kun er 5 km til Esbjergmotorvejen. Kirkebrovej har god standard på den første del frem til golfbanen, men der er behov for en vurdering af behovet for forbedring af den sidste del fra golfbanen fra Størsbølvej og frem til motorvejen, hvor vejen har et mere bugtet forløb.

Ramper til Varde Hovedvej

Trafikplanen for Bramming fra 2015 indeholder et forslag om at etablere ramper fra Darumvej til Varde Hovedvej (A11). Det vil give mulighed for, at vestgående trafik til og fra Sydbyen kan køre uden om bymidten. Varde Hovedvej er en statsvej, og det bemærkes, at Vejdirektoratet ikke har givet en principiel godkendelse af den illustrere nye tilslutning til A11.

Byudvikling i Østbyen er tænkt sammen med en ringforbindelse øst om Bramming, som udnytter tunnelerne ved Gørdingvej og Hedemarksvej. Foto: COWI

Der er ønske om at forbedre Kirkebrovej fra golfbanen til motorvejsafkørslen. Foto: Esbjerg Kommune