Ændring 2018.17 Ribe Bykerne, Boliger på Ribe Jernindustrigrund

PDF

link

Baggrund

Ændringen vil give mulighed for at etablere et nyt boligområde og ændre bymidteafgrænsningen i Ribe.

Som det ses på kortet omfatter ændringen to områder nord og øst for Ribes middelalderbykerne.

Redegørelse

Flytningen af Ribe Jernstøberi frigør et bynært og meget attraktivt areal, der ønskes udnyttet til boliger og butikker. Med ændringen ændres størstedelen af arealet til boligformål. I den sydlige del af jernstøberigrunden ligger et mindre areal i landzone. Det overføres med lokalplanen til byzone og indgår i den samlede ramme til boligformål.

Arealerne tættest ved Saltgade udlægges med ændringen til centerformål og som en del af bymidten. Kommuneplanændringen medfører dermed en ændring af bymidteafgrænsningen i Ribe.

Ribes handelsmæssige tyngdepunkter ligger i Marsk Centret og langs Nederdammen og Overdammen. Forbindelsen mellem disse tyngdepunkter går gennem Saltgade. Saltgade udgør samtidig en hovedfærdselsåre ind mod middelalderbykernen både for parkeringssøgende til f.eks. parkeringspladsen ved Vandrerhjemmet, men også for de der allerede har parkeret på P-Nord i den nordlige del af Saltgade og bruger gaden til at gå ind til bymidten. Et øget fokus på anvendelsen af Saltgade som indgang til byen kan således bidrage til en trafikal afvikling og ikke mindst parkering af biler væk fra middelalderbykernen.

Salget af Ribe Jernindustri og den deraf følgende ændring af arealanvendelsen bidrager til at koncentrere Ribes bymidte omkring de strøg, der har en reel handelsmæssig betydning. I denne sammenhæng er det Saltgade. I ”Analyse af detailhandelen. Juni 2009” (s. 58) viste den statistiske bymidteafgrænsning af Ribe, at hele Saltgade indgår i Ribes bymidte, mens f.eks. områderne omkring banegården ligger udenfor. Detailhandelsanalysens bymidteafgrænsning viser et billede af en ønsket koncentration af Ribes bymidte, som har afventet en mulighed for realisering. Denne kommuneplanændring udpeger begge sider af Saltgade til bymidte, mens et samlet set større areal omkring banegården ændrer anvendelse fra bymidte til henholdsvis teknisk anlæg og grønt danmarkskort. Områderne til teknisk anlæg udnyttes allerede i dag som parkeringsarealer og busterminal. Kommuneplanændringen er dermed en udmøntning af og opfølgning på den 10 år gamle statistiske bymidteafgrænsning. ”Analyse af detailhandlen. Juni 2009” ligger som et bilag til kommuneplanændringen.

Den sydlige del af Vedels Anlæg udlægges med ændringen som grønt danmarkskort i lighed med resten af anlægget. Arealerne tættest på Ribe Å er udpeget som natura 2000-område og får derfor bindingen særligt værdifuld natur. Særligt værdifuld natur udpeges de steder, hvor natur prioriteres over alle andre interesser i planlægningen. Den øvrige del af området får bindingen økologisk forbindelse. Ændringen tilbagefører området til landzone således, at hele Vedels Anlæg fremover ligger i landzone. For at sikre parkoplevelsen på tværs af Dagmarsgade og det grønne rum ned mod åen får Krügers Anlæg, nord for Dagmarsgade, med ændringen, sin egen ramme, så området kan reserveres til park. Her ændres ikke i arealanvendelsen.

Da ændringerne justerer i begge sider af bymidtens afgrænsning er hele denne del af Ribes bymidte medtaget i kommuneplanændringen.

Den mindre tilbygning til Saltgade 11, som er nord for den gl. administrationsbygning tilhørende Ribe Jernstøberi, er ved ny registrering ikke vurderet bevaringsværdig. Derfor udgår den tilbygning som en bevaringsværdig bygning i kommuneplanens bestemmelser ved denne kommuneplanændring.

Oversvømmelsesrisiko:

Området udpeges i kommuneplanen som værende i risiko for oversvømmelser på grund af klimaforandringer, jf. Planlovens §11 a, nr. 18.

Dette sker med baggrund i Esbjerg Kommunes seneste oversvømmelseskortlægning. Denne baserer sig på et middelscenarie (A1B) for udledning af klimagasser frem mod 2050, resulterende i en forventet havspejlsstigning på ca. 0,3 meter i perioden.

Oversvømmelseskilden vil være bagvand fra vandløbssystemet, som i situationer med længerevarende regn kombineret med lukning af Kammerslusen på grund af tidevand eller stormflod, vil kunne flyde over sine bredder og oversvømme omkringliggende arealer.

Fig 1: De tre kort viser den forventede udbredelse af oversvømmelser ved henholdsvis en statistisk forekommende 5 års hændelse, - 50 års hændelse og - 100 hændelse i perioden frem mod 2050.

Staten har anbefalet kommunerne at bruge A1B middelscenariet ved vurdering af oversvømmelsesrisiko i perioden frem mod 2050. Ved anvendelse af middelscenariet vil der kunne forventes oversvømmelser i ca. kote 3 ved en statistisk forekommende 5 års hændelse og i ca. kote 4 ved en 50 års og en 100 års hændelse. Ved 100 års hændelsen er det oversvømmede areal større.

Staten har i efteråret 2018 offentliggjort en ny vejledning til kommunerne om anvendelse af udledningsscenarier. Heri anbefales at anvende udledningsscenariet RCP 8.5 ved planlægning på en tidshorisont ud over 2050 og ved anlæg med høj værdi.

På grund af jernstøberi-områdets særlige karakter med høj bygningskvalitet og forventet tilsvarende lang levetid anvendes RCP 8.5 udledningsscenariet for den del af området, der planlægges til boliger.

Der er derfor i forbindelse med planarbejdet for Jernstøberigrunden af ekstern rådgiver foretaget beregninger for oversvømmelsesrisiko ved dette udledningsscenarie og frem mod år 2100.

Fig 2: De tre kort viser den forventede udbredelse af oversvømmelser ved henholdsvis en statistisk forekommende 5 års hændelse, - 50 års hændelse og – 100 års hændelse i perioden frem mod år 2100.

Statistisk forekommende hændelse:

A1B udledningsscenarie

RCP 8.5 udledningsscenarie

5 års hændelse

Ca. kote 3 m (DVR90)

Kote 3,42 m (DVR90)

50 års hændelse

Ca. kote 4 m (DVR90)

Kote 4,68 m (DVR90)

100 års hændelse

Ca. kote 4 m (DVR90)

Kote 4,95 m (DVR90)

Fig 3: Beregnede vandspejlskoter ved de forskellige hændelser.

Beregningerne indikerer oversvømmelsesrisiko ved en statistisk forekommende 100 års hændelse og at oversvømmelserne vil kunne udbrede sig til kote +4,95 DVR90. Der er derfor i rammebestemmelserne krav om at gulvkoten i bygninger til beboelse skal være i minimum denne kote. Der er tale om beregning af et ”worst case scenario”, hvor kraftigt nedbør falder sammen med en i forvejen vandmættet marsk og lukket sluse på grund af forhøjet vandstand i Vadehavet.

Med baggrund i en vurdering af, at området med byggeri til dagligvarebutik formentlig vil have en kortere levetid end byggeri til boliger, ligesom den begrænsede åbningstid i dag- og aftenperioden gør det enklere at sikre området mod oversvømmelse, er det derfor vurderet, at en oversvømmelsessikring med udgangspunkt i middel-udledningsscenariet frem mod 2050 vil være acceptabelt. Det er dog til enhver tid bygningsejeres eget ansvar at sikre bygningerne mod oversvømmelse. Beregningerne indikerer oversvømmelsesrisiko ved en statistisk forekommende 100 års hændelse vil kunne udbrede sig til kote 4 eller umiddelbart herover. Der er derfor i rammebestemmelserne krav om at gulvkoten i bygninger til dagligvarebutik skal være i minimum kote +4,10 (DVR90).

Udvidet anvendelsesbestemmelse:

Området er udpeget som værende i risiko for oversvømmelse på grund af klimaforandringer.

Ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse skal der derfor optages bestemmelser om afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse.

Valg af afværgeforanstaltninger skal være lokalt tilpassede, både i forhold til oversvømmelseskilden og til den planlagte anvendelse af området.

For arealer med beboelse og til- og frakørsel i forbindelse hermed gælder inden for området:

  • Afværgeforanstaltningerne skal kunne sikre området mod oversvømmelser svarende til en 100 års hændelse i perioden hen mod år 2100 og med baggrund i høj-udledningsscenariet RCP 8.5. For nye bygninger til beboelse skal gulvkoten være minimum +4,95 (DVR90).

For øvrige arealer gælder:

  • Afværgeforanstaltningerne skal kunne sikre området mod oversvømmelser svarende til en 100 års hændelse i perioden frem mod 2050 og med baggrund i middel-udledningsscenariet A1B. Gulvkoten i bygninger skal være minimum 4,10 m (DVR90).

Arealets afgrænsning af omgivelserne og rammer for lokalplanlægningen, fremgår af de følgende sider.

I overensstemmelse med Ændring 2018.17 er udarbejdet Lokalplan nr. 40-010-0008 tilhørende miljørapport og udbygningsaftale.

Indkaldte idéer

I perioden 13-07-2018 til 27-07-2018 var forslaget i idehøring på Esbjerg Kommunes hjemmeside. Her opfordrede byrådet borgerne til at komme med ideer til områdets anvendelse.

Der er indkommet en bemærkning vedrørende forurening af Jernstøberiområdet, som ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanforslaget. Forureningsspørgsmålet vil blive behandlet i den kommende planproces.

Særligt beskyttede arter og naturområder (natura 2000)

Bilag IV-arter er dyr og planter, der ifølge EF-habitatdirektiv kræver særlig beskyttelse. Kommuneplanændringen vurderes ikke at påvirke bilag IV arter eller deres yngle og rasteområder.

Miljøvurdering

Planlægning af Ribe Jernstøberi området er i henhold til miljøvurderingsloven omfattet af en miljøvurdering.

Planforslaget og den tilhørende miljørapport har været fremlagt i offentlig høring i perioden 29. august til 30. oktober 2019.

Der er i forbindelse med høringen indkommet 7 høringssvar. Ingen af høringssvarene er rettet direkte mod miljørapportens indhold, hvorfor der ikke er ændringer i miljørapporten.

Miljørapport og sammenfattende redegørelse efter miljøvurderingslovens §13 er indsat bagerst.

Vedtagelse af Ændringen

Ændringen er vedtaget endeligt uden justeringer af Esbjerg Byråd den 2. december 2019.

Hovedstrukturdel

På kommuneplanens farvede hovedstrukturkort ændres et Erhvervsområde til Center- og Boligområde, hvorved virksomhedsstøjisolinjen udgår. Mindre dele af bymidtens Centerområder ændres til Teknisk anlæg samt Grønt danmarkskort og den planlagte zonegrænse ændres. Ændringerne er illustreret på kortet.

Rammedel

Af kortet kan ses:

  • En mindre del af enkeltområde 40-010-(140) og enkeltområde 40-010-(130) inddrages under enkeltområde 40-010-120 og sammenlægges.
  • Der udskilles et nyt enkeltområde 40-010-140 som sammenlægges med mindre dele af enkeltområde 40-010-(130) og enkeltområde 40-010-(120).
  • Et nyt enkeltområde 40-010-211 udskilles fra enkeltområde 40-010-(210).
  • Et nyt enkeltområde 40-010-212 udskilles fra enkeltområde 40-010-(130).
  • Der udskilles et nyt enkeltområde 40-010-221 som sammenlægges med mindre dele af enkeltområde 40-010-(220) og enkeltområde 40-010-(130).
  • En lille del af enkeltområde 40-010-(130) og enkeltområde 40-010-(310) udskilles og inddrages under enkeltområde 40-010-270.
  • Et nyt enkeltområde 40-010-162 udskilles fra enkeltområde 40-010-(130).

Anvendelsesbestemmelser og bindinger fremgår af de følgende sider.

De nævnte bindinger i rammedelen kan ses på Esbjerg Kommunes Webkort.