Indledning

Kommuneplanen skal bidrage til bæredygtig vækst og udvikling i Esbjerg Kommune

Formål

Gennem Esbjerg Kommunes fysiske planlægning formes de omgivelser vi fremover skal leve i; byerne, landskaberne og naturen. I Esbjerg Kommune findes enestående byer; Ribe med sin høje alder og unikke bevaringsstatus og den unge, foranderlige og store pionérby Esbjerg. Byer som disse findes ikke andre steder i Danmark.

I det åbne land bygger landbruget. Her tænkes i store enheder og der ønskes investeringssikkerhed. Samtidig udfordrer de store enheder landskab og natur. Andre stærke interesser i det åbne land, herunder også staten, melder sig med ønsker om energiproduktion, i form af biogas og vind, og klimatilpasning i form af store våde områder.

Naturområderne langs Vadehavet, hvis lige knapt kan findes globalt, har en betydning for fuglelivet, der rækker langt udover Danmarks grænser. Og midt i dette enorme naturområde ligger Danmarks port mod vest; Esbjerg Havn. Esbjerg Havn er et trafikalt knudepunkt i det nationale transportnetværk og Danmarks arealmæssigt største havn, der stadig vokser.

Planlægning handler om, hvor der må bygges, og hvad der må bygges. Det handler om transportsystemet og serviceniveauet i de enkelte byer og byområder. Og det handler om at beskytte og udvikle kvaliteterne i byerne, i landskaberne og i naturen. Planlægning i Esbjerg Kommune bygger på dyb faglighed, nytænkning, lydhørhed og en konstant afvejning af interesser for herved at opnå de bedst mulige vilkår for bæredygtig vækst og udvikling i kommunen.

For kommunen er i vækst; Esbjerg er Danmarks EnergiMetropol og 3. vækstcenter. Energi er i fokus på alle planer. Virksomheder flytter til og udvider, der bliver bygget, folk uddanner sig og slår sig ned. Det giver behov for nye erhvervs- og boligområder og stiller krav til infrastruktur, forsyning, den offentlige service og ikke mindst til kulturlivet, bymidterne, de rekreative muligheder og grønne områder.

Det er en balanceakt at finde rum til alle disse forskellige interesser og behov i by og på land samtidig med at kommunens ansvar for bevaring og beskyttelse skal overholdes. Derfor har kommunen inddraget erhvervet, uddannelsesinstitutionerne, landbruget og mange andre interessenter i processen frem mod den færdige plan.

Esbjerg Byråds overordnede politiske mål i Vision 2020 og Vækststrategi 2020 samt de strategiske mål Kommuneplanstrategi 2018-30 har været retningsgivende for arbejdet. Kommuneplanen er stedet, hvor alle målsætningerne bliver hæftet op på den fysiske udvikling. Byrådet er derfor stolte over at kunne overrække det nye byråd denne plan som et godt og vigtigt udgangspunkt for nye strategiske overvejelser for kommunens udvikling. Kommuneplanen er herudover et vigtigt administrationsgrundlag for en effektiv og velfunderet sagsbehandling.

Hvad er en kommuneplan?

Kommuneplanen er Esbjerg Kommunes overordnede plan for den fysiske udvikling af kommunen. Det er heri de overordnede politiske mål for kommunens udvikling sammenfattes og konkretiseres.

Kommuneplanen er den bærende og helt afgørende oversigtsplan, hvor borgere og virksomheder kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde.

Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Det medfører, at byrådets forvaltning skal tilse, at kommuneplanens bestemmelser implementeres i sektorplanlægning, lokalplanlægning og byggesagsbehandling.

Kommuneplanen er det eneste sammenfattende og koordinerende fysiske planniveau i Danmark. Kommuneplanen rummer en konkretisering af den statslige planlægning og har derfor en stor statslig bevågenhed.

Det danske planhierarki bygger på rammestyringsprincippet. Det vil sige, at landsplanerne lægger rammerne for kommuneplanerne som så igen lægger rammerne for lokalplanlægningen. Inden for rammerne er der store frihedsgrader. Planloven fastlægger en række faste punkter som kommuneplanen skal indeholde ligesom høringer og vedtagelse er fastlagt i loven. Kommunerne har store friheds- og fortolkningsmuligheder indenfor og udover de faste punkter ligesom kommunerne selv fastlægger procesforløb og tidsplaner. Planer der indgår i det danske planhierarki er alle juridisk bindende.

En planproces indledes med en kommuneplanstrategi, der skal vedtages i den første halvdel af byrådsperioden, herefter kan byrådet udarbejde forslag til revision af kommuneplanen. Der kan inden den næste kommuneplanstrategi udarbejdes løbende revisioner af kommuneplanen enten som revisioner for et eller flere geografiske områder i kommunen, som delvise revisioner af temaer angivet i kommuneplanstrategien eller som en fuld revision. Alle revisioner skal dog være i overensstemmelse med den vedtagne kommuneplanstrategi.

Læsevejledning

Læsning med fokus på overblik – generelt eller tematisk

Den sammenhængende gennemgang af den fysiske planlægning i Esbjerg Kommune findes i hovedstrukturen.

En læsning af hovedstrukturen fra ende til anden vil give et fyldestgørende overblik over planarbejdet i Esbjerg Kommune. Men hovedstrukturen kan også læses med et særligt fokus for øje.

Hvert af hovedstrukturens kapitler indledes med politiske mål og et resumé af kapitlet. En hurtig gennembladring af hovedstrukturen kan give et samlet overblik over de politiske målsætninger, der gør sig gældende i Esbjerg Kommune. I hvert kapitel følges de politiske mål op af retningslinjer for det videre arbejde. Hver retningslinje er udstyret med redegørelsestekst som redegør, uddyber og fortolker den enkelte retningslinje. De planlægningsmæssige redskaber, der skal virkeliggøre de politiske mål, vil oftest have form af handleplaner, sektorplaner eller lignende.

Ønskes der mere viden om et specifikt tema, er kapitelinddelingen en hjælp. Man skal her være opmærksom på, at flere af de sektorrelaterede kapitler relaterer sig til arealanvendelseskapitlerne. I arealanvendelseskapitlerne sikres areal til bestemte formål som efterfølgende suppleres med reservationer i henhold til sektorkapitlerne. Arealanvendelsen offentlige formål anvendes eksempelvis til placering af fysiske faciliteter for sektorerne kultur og fritid, undervisning og dagpasning, sociale tilbud og sundhed og omsorg.

Der henvises herudover til de små instruktionsvideoer på kommuneplanens forside, der på ganske få minutter giver en indføring i den basale anvendelse af kommuneplanen.

Det danske planhierarki

Landsplaner

Landsplanlægningen udtrykkes via to publikationer der udkommer hvert fjerde år, nemlig Landsplanredegørelsen og Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – kaldet de statslige udmeldinger. Staten sikrer sig, at de politiske mål og statslige interesser fra Landsplanredegørelsen tilgodeses ved at sætte direkte krav og mål til kommuneplanlægningen i de statslige udmeldinger.

Staten udarbejder vandområdeplaner og Natura 2000-planer, der udgør rammesættende sektorplaner for kommuneplanlægningen. Der findes herudover lovbestemte sektorplaner, f.eks. spildevandsplanen og affaldsplanen, der udarbejdes på kommunalt niveau, og indgår i kommuneplanen sammen med kommunens øvrige sektorplanlægning.

Regionale planer

De danske regioner har ansvaret for råstofplanlægningen, der som de statslige sektorlignende planer, er en rammesættende sektorplan for kommuneplanen.

Hver af de fem regioner i Danmark udarbejder en regional vækst- og udviklingsstrategi, som sætter retning for arbejdet med at skabe vækst og udvikling i hele regionen. Strategien er et politisk prioriteringsredskab, der viser til- og fravalg for indsatsen, og styrker den strategiske sammenhæng mellem erhvervsfremmeinitiativer og øvrig regional udvikling. Indsatsens fokus på vækst og udvikling giver en bred opgaveportefølje indeholdende en række af vækstens forudsætninger som eksempelvis infrastruktur, uddannelse, grøn omstilling, kultur og samarbejde med tilgrænsende lande.

Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 fra Region Syddanmark beskriver en overordnet vision for Region Syddanmark, der bærer overskriften Det Gode Liv som vækstskaber.

Det gode liv som vækstskaber er visionen for Region Syddanmarks målsætning om at blive en mere attraktiv, aktiv og produktiv region. Der arbejdes i den sammenhæng med seks indsatsspor:

  • Viden i bevægelse.
  • Mennesker med potentiale.
  • Erhverv i udvikling.
  • Grønne muligheder.
  • Levende byregioner.
  • Stærke forbindelser.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi kan ses som et værktøj, der skal sikre en dialog mellem kommuner og region om de overordnede udviklingsrammer og -muligheder. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi er vejledende for den planlægning, der foregår i kommunerne.

Kommuneplanstrategi

Hvert fjerde år skal Byrådet vedtage og offentliggøre en planstrategi efter planlovens § 23 a-e. Kommuneplanstrategien skal indeholde en beslutning om revisionsbehovet for kommuneplanen. Det kan besluttes ikke at foretage nogen revision, at foretage en delvis revision eller at foretage en fuld revision.

Kommuneplanstrategien skal indeholde:

  • Oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste kommuneplanstrategi.
  • Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen af kommunen – visioner og indsatser.
  • En beslutning om kommuneplanens revisionsbehov.

Planstrategien bliver tilvejebragt i et samspil mellem politikerne, kommuneplanafdelingen, borgere, virksomheder og andre der har interesse i udviklingen i kommunen.

Kommuneplaner

Når der i kommuneplanstrategien bliver taget beslutning om at revidere kommuneplanen medfører det en mulighed for at få opdateret og revideret den gældende plans bestemmelser og udpegninger enten helt eller delvis alt efter, hvilken beslutning der er taget i kommuneplanstrategien.

Kommuneplanen er et politisk-administrative dokument indeholdende den overordnede planlægning, der skal lede kommunens fysiske udvikling i den ønskede retning.

Kommuneplanen skal indeholde følgende dele ifølge planlovens § 11 stk.2:

  • En hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen (Hovedstrukturdelen).
  • Retningslinjer for arealanvendelse med videre (Hovedstrukturdelen).
  • Rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen (Rammedelen).

Kommuneplanen ledsages af:

  • Kort der knytter sig til ovenstående.
  • Redegørelse for planens forudsætninger (Redegørelsesdelen) herunder en tids- og rækkefølgeplan for planens gennemførelse.

Kommuneplanens indhold er hovedsagelig bestemt af planlovens § 11a også kaldet kommuneplankataloget. Kommuneplankataloget bestemmer hvilke retningslinjer Kommuneplanen skal indeholde:

  • udlægning af areal til byzone og sommerhusområder.
  • beliggenhed af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenhed af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder (f.eks. industribygninger der omdannes til boliger) m.v.
  • den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særligt pladskrævende varer (f.eks. tømmerhandel og bilforhandlere), aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker i de enkelte butikker, herunder også for enkeltstående butikker.
  • beliggenhed af trafikanlæg.
  • beliggenhed af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg.
  • beliggenhed af områder til virksomheder med videre, hvortil der, af hensyn til forebyggelse af forurening, må stilles særlige beliggenhedskrav.
  • beliggenhed af anlæg der må antages at påvirke miljøet væsentligt.
  • sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse (f.eks. boliger), medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener
  • sikring af, at forureningsbelastede arealer ikke udlægges til forureningsfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod forureningsbelastning.
  • beliggenhed af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder.
  • varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder.
  • beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug.
  • beliggenheden af skovrejsningsområder og områder hvor skovtilplantning er uønsket.
  • lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder.
  • varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort.
  • sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.
  • sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber.
  • sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi.
  • friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse.
  • anvendelse af vandløb, søer og kystvande.
  • arealanvendelsen i kystnærhedszonen.
  • beliggenheden af omdannelseslandsbyer.
  • afgrænsning af de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist skal være forbeholdt produktionsvirksomheder og friholdes for kontorbyggeri og anden forureningsfølsom anvendelse.

Den enkelte kommune er fri til herudover at tilføje retningslinjer for andre og/eller flere områder.

 

Kommuneplanlægning i Esbjerg Kommune

I Esbjerg Kommune bliver kommuneplanen skrevet af Plan, Kommuneplan & Klima, i samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger og sektorer. Kommuneplanen bygger på oplysninger og analyser indhentet fra mange forskellige kilder. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommuneplanforslaget miljøvurderes, inden Kommuneplanen kan vedtages endeligt. I Esbjerg Kommune har Miljø ansvaret for miljøvurderingen.

Når kommuneplanforslaget er færdiggjort, bliver det forelagt byrådet til vedtagelse. Når byrådet har vedtaget kommuneplanforslaget, sendes forslaget ud i mindst otte ugers offentlig høring, sammen med miljøvurderingen for at sikre, at der ikke er interessekonflikter med bl.a. andre offentlige myndigheder, statslige interesser osv. Efter høringsfasen kan der foretages mindre justeringer i kommuneplanforslaget, hvorefter kommuneplanen kan vedtages endeligt af det afgående byråd. Hvis de indkomne høringssvar giver anledning til større ændringer af forslaget, tilrettes forslaget og offentlighedsperioden gentages for relevante dele af forslaget.

Esbjerg Kommune har tradition for at arbejde med planperioder på 12 år og revisioner af hele kommuneplanen hvert fjerde år. Takten i arbejdet er således, at kommuneplanstrategien vedtages indenfor den første halvdel af byrådsperioden, hvorefter en revision af hele kommuneplanen, følgende den vedtagne kommuneplanstrategi, sker i byrådets fjerde år. Muligheden for at supplere disse store revisioner med tematiske eller geografisk orienterede revisioner tages der stilling til i kommuneplanstrategien. 

Der kan være behov for at udvikle og ændre kommuneplanen på måder som der ikke er taget stilling til i kommuneplanstrategien. Derfor åbner planlovens § 23 c mulighed for at lave kommuneplanændringer. Disse skal følge de sædvanlige procedurer til godkendelse af både kommuneplanstrategi og kommuneplan. Cirka 20-25 gange om året foreslås der kommuneplanændringer i Esbjerg Kommune. Oftest er det kommuneplanændringer med forslag til mindre ændringer i rammerne i tilknytning til en lokalplan.

Byrådet skal ifølge planlovens § 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Det medfører, at byrådets forvaltning skal tilse, at kommuneplanens bestemmelser implementeres i sektorplanlægning, lokalplanlægning og byggesagsbehandling. Kommuneplanen koordinerer sektorplanlægningen og sætter rammerne for lokalplanlægningen. I forhold til kommunernes byggesagsbehandling har kommuneplanen ligeledes en overordnet og styrende funktion. De retsbindende regler for byggesagsbehandlingen findes i lokalplaner, i byggeloven, i bygningsreglementet og i kommuneplanens bestemmelser.

Generelt er kommuneplanen ikke bindende for den enkelte grundejer og brugere af ejendomme. Men i særskilte tilfælde kan kommuneplanen komme i spil i konkrete sager. Det er tilfældet ved udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om ændret anvendelse, der er i strid med bestemmelser i kommuneplanen. Men kun i de tilfælde, hvor der er tale om områder i byzone (dog ikke områder til offentlige anlæg) og i sommerhusområder, hvor der ikke foreligger allerede vedtagne lokalplaner eller byplanvedtægter.

I Esbjerg Kommune har kommuneplanen en væsentlig funktion som en tværsektoriel plan, der via en god kontakt til sektorerne sikrer den bedst mulige udvikling for alle med interesser, der knytter sig til fysiske anlæg eller områder. Der er udarbejdet en vejledning for Esbjerg Kommunes sektorplanlægning, der skal sikre en funktionel kobling fra sektorernes strukturelle planlægning af anlæg til budgettet og til den overordnede fysiske planlægning. Når sektorplanerne udmønter kommunens overordnede politiske målsætninger fra Vision 2020, Vækststrategi 2020 indenfor kommuneplanens og budgettets rammer udløser det således samtidig en direkte kobling mellem kommuneplanen og budgettet. Kommuneplanlægningens tværsektorielle kontakter og afvejninger rækker også udenfor kommunens virke til f.eks. landbruget, forsyningen, erhvervslivet, havnen og uddannelsesinstitutionerne.

Opbygning af Kommuneplan 2018-30

Kommuneplan 2018-30 er den første helt digitale kommuneplan i Esbjerg Kommunes historie. Mange tidligere kommuneplaner har også været digitale, men der har gennem tiderne altid også været en trykt udgave ved siden af det digitale tilbud. Det er ikke tilfældet denne gang. Kommuneplan 2018-30 indeholder dog naturligvis, som det også er foreskrevet i planloven, en hovedstruktur med redegørelse, en rammedel og en tids- og rækkefølgeplan.

Hovedstrukturen, rammedelen og tids- og rækkefølgeplanen er de juridisk bindende og formelle papirer, mens redegørelsen sammen med kommuneplanens kort, er de kommunale fortolkninger af eller redskaber til at forstå og tilgå disse formelle bestemmelser.

Kommuneplankort

Kommuneplanens kort fungerer som et redskab på tværs af alle dele af kommuneplanen, men fremtræder lidt forskelligt alt efter, hvordan det bliver brugt:

  • Kommuneplanens WebKort er en åben platform med mulighed for at åbne kortlag med relation til alle kommuneplanens temaer. Kortlagene er inddelt i tre grupper: bindinger, bestemmelser og hovedanvendelser. Indenfor hver gruppe er kortlagene ordnet alfabetisk. Kortlagene kan åbnes på kryds og tværs af kommuneplanens øvrige opbygning.
  • Kort knyttet til kapitelopslag er temaorienterede. Disse kort optræder i toppen af alle kapitel-opslag og indeholder de kortlag, som knytter sig til det tema som kapitlet omhandler.

Kort knyttet til enkeltområder, der åbnes sammen med rammedelsudskriften ved fremsøgning af information om et enkeltområde. Her optræder kortet med arealanvendelsen tændt, mens alle øvrige bestemmelser og bindinger skal findes i rammedelsudskriftens tekst.

Hovedstruktur med redegørelse i forslagsfase

Hovedstrukturens kapitler har en fast struktur:

  • Forandringer
    • Her fremgår kapitlets forandringer – med en præsentation og begrundelse for de større ændringer i starten efterfulgt af rettelserne til de enkelte retningslinjer. Afsnittet bortfalder ved den endelige vedtagelse.
  • Politiske mål
    • Her angives de målsætninger, som findes for planlægningen af temaet.
  • Planlægning – et resumé
    • Her skabes der et hurtigt overblik over kapitlets indhold.
  • Retningslinjer med redegørelse og visualiseringer
    • Retningslinjerne konkretiserer temaets politiske mål. Alle retningslinjer nummereres og det anføres hvorvidt den enkelte retningslinje henvender sig til hovedstrukturens kort.
    • Alle retningslinjer følges op af den relaterede redegørelsestekst, hvori der kan indgå visualiseringer.

Den redegørelsestekst, som står i hovedstrukturen, er den alment gyldige del af redegørelsen. Denne tekst skal være så robust, at den kun skal ændres såfremt der kommer lovændringer eller lignende. Redegørelsesteksten er en uddybende forklaring af den enkelte retningslinje og illustreres ofte visuelt med vignettegninger, kort, fotos eller lignende. Redegørelsesteksten fremtræder følgelig som en vejledning eller en fortolkning af den enkelte retningslinje og kan f.eks. også indeholde definitioner eller uddybninger af anvendte begreber.  Redegørelsesteksten kan beskrive strukturelle og fysiske sammenhænge, samarbejde og organisation eller andre forhold, som i øvrigt er nødvendige for at forstå retningslinjen og den sammenhæng den skal læses i.

Hovedstrukturen er opdelt på følgende måde:

  • Esbjerg Kommune.
  • Bystruktur.
  • Arealanvendelse.
  • Sektorer.
  • Udbygning.
  • Bilag.

Esbjerg Kommune

Denne del af kommuneplanen er inddelt i to kapitler; Energimetropol Esbjerg og Bystruktur.

Begge disse to kapitler indledes, som i resten af kommuneplanens kapitler, med politiske mål. Men herudover adskiller disse kapitler sig opbygningsmæssigt fra de øvrige kapitler. Primært fordi kapitlerne ikke indeholder retningslinjer. Det er overordnede og introducerende kapitler til Esbjerg Kommune og forståelsen af bystrukturen i vores kommune.

Arealanvendelse

Arealanvendelsesdelen omfatter:

  • Centerområde.
  • Boligområde.
  • Erhvervsområde.
  • Område til teknisk anlæg.
  • Offentligt område.
  • Grønt område.
  • Grønt danmarkskort.
  • Jordbrugsområde.
  • Sommerhusområde.
  • Landsby.

Her beskrives de typer af aktiviteter, der har en arealmæssig tilknytning og som kan afgrænses fysisk.

Sektorer

Sektordelen omfatter de kommuneplanemner, der går på tværs af arealanvendelserne. Inden for de forskellige kommuneplanemner findes retningslinjer, som giver bindinger i geografien. I mange tilfælde er disse bindinger et resultat af selvstændig sektorlovgivning. Der arbejdes med følgende kapiteloverskrifter for kommuneplanens sektordel:

  • Natur.
  • Kyst.
  • Landskab.
  • Primær erhverv.
  • Klimatilpasning.
  • Vand.
  • Råstoffer.
  • Jordforurening.
  • Affald og spildevand.
  • Støj.
  • Bæredygtighed.
  • Forsyning.
  • Forsvaret.
  • Transport og mobilitet.
  • Kultur og fritid.
  • Bevaring.
  • Turisme.
  • Uddannelse, undervisning og dagtilbud.
  • Socialt tilbud.
  • Sundhed og omsorg.

Udbygning

Udbygningsdelen indeholder, som de øvrige kapitler, politiske mål, strategier og retningslinjer, der her sigter på byggemulighederne i Esbjerg Kommune. Kapitlet følges op af den til redegørelsen knyttede Tids- og Rækkefølgeplan (se længere nede i teksten).

Bilag

Kommuneplanforslaget vedlægges fem bilag. Bilagene er udarbejdet som baggrundsanalyser for kapitler i kommuneplanen:

  • Analyse af detailhandelen. Juni 2009.
  • Analyse af detailhandelen. Juli 2012.
  • Jordbrugsanalyse.
  • Landskabskarakteranalyse.
  • Planlægning for turisme 2018-30.

Disse bilag har en meget forskellig karakter, men størstedelen er på forskellig vis nævnt i planloven og indgår som sådan som juridisk bindende og formelle papirer i kommuneplanen. Det gælder detailhandelsanalyserne, som, sammen med kommuneplanens bestemmelser på området, udgør den af planloven krævede detailhandelsplan for kommunen. Det gælder ligeledes jordbrugsanalysen, landskabskarakteranalysen, og planlægningen for turisme, der alle er formelle, lovbestemte papirer, som er juridisk bindende.

Rammedel

Rammedelen indeholder, som i Kommuneplan 2014-2026, en tekstdel og en kortdel.

 

Rammedelen er opbygget over en database med henholdsvis bindinger og bestemmelser:

  • Bindinger er overordnede krav til planlægningen, som ofte udspringer af et selvstændigt lovkompleks. Bindinger anføres som retningslinjer i hovedstrukturen og på hovedstrukturens kort. Bindinger følger således ikke rammedelens inddeling af kommunen i enkelt-, under- og hovedområder, men går på tværs af disse. Bindinger kan f.eks. omhandle naturbeskyttede områder, højspændingskorridorer eller kirkeomgivelser.
  • Bestemmelser anføres ofte som retningslinjer i hovedstrukturen, men bestemmelser er, i modsætning til bindinger, knyttet direkte til enkeltområder i rammedelen. Bestemmelser har forskellige funktioner:
    • Arealanvendelsesbestemmelser, der knytter sig direkte til den måde et område er bebygget eller skal bebygges på
    • Kvalitetsbestemmelser, der sikrer at eksisterende kvaliteter bevares i de enkelte områder.
    • Reservationer, der sikrer at der i den givne ramme er plads til at etablere bestemte funktioner. Reservationer optræder altid med formuleringen: ”I området skal der sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for …”.
    • Udvidede anvendelsesbestemmelser, der angiver anvendelsesmuligheder i området som ligger ud over eller præciserer de muligheder, der foreligger i den gældende arealanvendelse. Udvidede anvendelsesbestemmelser optræder altid med formuleringen: ”I området kan der etableres …”.

Herudover findes specifikke bestemmelser for zoneforhold, bebyggelsesprocenter, bygningshøjde, opholdsarealer, udbygningsrækkefølge, støj og VVM.

Tids- og rækkefølgeplan

Tids- og rækkefølgeplan redegør for retningslinjer om udbygning i hovedstrukturen.

Tids- og rækkefølgeplan giver en oversigt over i, hvilken rækkefølge de i kommuneplanen udpegede områder vil komme i anvendelse. Det kan eksempelvis dreje sig om områder, der er udpeget til byudvikling som erhvervs- og boligudbygning.

Tids- og rækkefølgeplanen fremtræder som et eget dokument på linje med hovedstrukturen og rammedelen.

Helhedsplanen

Helhedsplanen er først og fremmest en synliggørelse af byrådets tanker og strategi om fremtiden indenfor kommunens fysiske udvikling, og giver med sin udformning et hurtigt overblik over ideerne. Helhedsplanen giver for udvalgte fokusområder et bud på de mål, indsatsområder og på konkrete projekter, som kan kobles op på indsatsområderne.

Helhedsplanen vedtages hvert fjerde år sammen med Kommuneplanen, hvilket sikrer en god sammenhæng mellem planernes indhold. Der bliver hvert år udarbejdet en status på Helhedsplanen. Den status bliver brugt til en kobling til budgettet så der kan træffes politisk beslutning om, hvilke indsatsområder/projekter, som skal indgå i budgetlægningen.

Helhedsplanen indgår således hvert år i de enkelte udvalgs indledende behandling og drøftelse af budgettet. Det giver udvalgene mulighed for at inddrage konkrete projekter i budgetforhandlingerne. Samtidig tager de enkelte fagudvalg stilling til, om der er indsatsområder/projekter, der skal udgå af Helhedsplanen eller om der er nye, der skal indarbejdes.

Ved budgetforhandlingerne fungerer Helhedsplanen sammen med Esbjerg Kommunes Anlægsoversigt som baggrundsdokumenter, der kan hjælpe byrådet med at prioritere fremtidens indsatsområder.