Esbjerg Kommune

Esbjerg er Danmarks 3. vækstcenter og centrum for Nordsøens offshore-aktiviteter

 

Politiske mål

Esbjerg Kommune udbygger samarbejdet med ligesindede energibyer over hele verden, og skaber en niche for Esbjerg med konferencer og events, der fokuserer på energi i både erhvervsfaglige og kulturelle sammenhænge.

EnergiMetropol Esbjerg er allerede i praksis et vækstcenter, og det skal kunne mærkes og anerkendes nationalt og internationalt. Derfor skal energi f.eks. tænkes ind i byudvikling, folkelige events, uddannelse og klimahensyn. Opbygningen af et internationalt miljø i Esbjerg gør hele kommunen endnu mere alsidig og attraktiv.

EnergiMetropol tænkes ind i en lang række projekter og interne processer, og gennem blandt andet anlægsprojekter bliver det gradvist mere synligt i bybilledet, at man befinder sig i en EnergiMetropol.

Esbjerg skal tage lederskabet i udviklingen af det sydvestjyske område og skal udfylde sin regionale og nationale rolle som et aktiv for Danmarks position og muligheder på energiområdet.

Esbjerg Kommune skal arbejde på at fremme selvforståelsen i Esbjerg og styrke byens gennemslagskraft og anerkendelse. Styrkelsen af uddannelsesbyen Esbjerg understøtter dette arbejde. 

Indbyggertallet i Esbjerg Kommune skal øges, så kommunen i 2020 har et indbyggertal på 120.000 personer.

EnergiMetropol Esbjerg

Esbjerg har en lang række styrker indenfor energi og energiteknologi:

  • Der er strategisk nærhed til eksisterende og planlagte offshore vindmølleparker i Nordsøen og strategiske kompetencer til at udnytte denne nærhed.
  • Esbjerg Havn er et trafikalt knudepunkt og Danmarks vigtigste havn for offshore og vindenergi - 75 % af alle danske vindmøller udskibes fra Esbjerg – der er motorvej helt frem til havnen.
  • Viden og kompetencer om offshore er baseret på fire årtiers erfaringer – 250 lokale virksomheder råder over alle former for relevant knowhow indenfor offshore, herunder:
    • Udvikling og design af offshoreinstallationer.
    • Offshore supply-baser.
    • Innovation, produkt- og procesoptimering.
    • Service og vedligehold.
    • Logistik og transport.
    • Reparation og modernisering af rigge.
  • Klyngeorganisationen offshoreenergy.dk for dansk olie, gas og vedvarende energi er placeret i Esbjerg.
  • Esbjerg har Danmarks største offshoreklynge med 2/3 af landets job i sektoren.
  • Mere end hvert 9. job i Esbjerg er i energibranchen.
  • Der er ansat mere end 1000 rådgivende ingeniører med specialer indenfor energi og offshore.
  • Esbjerg er Danmarks repræsentant i WECP (World Energy Cities Partnerships) – verdenseliten indenfor energibyer. Foreningen tæller 19 medlemsbyer. Der optages kun nye byer på anbefaling fra andre byer. Samarbejdet fremmer udveksling af viden i energisektoren samt sikrer gensidig udvikling på en lang række strategiske områder såsom energiteknologi, uddannelse, miljøteknologi og udvikling af turismen.
  • Syd Energi – Danmarks 3. største energiselskab – har hovedsæde i Esbjerg og satser her, fordi udbredelsen af fiberbredbånd er større her end i resten af Danmark.
  • Der er væsentlige internationale aktører indenfor offshore- og energisektoren med mere end 1.000 ansatte i Esbjerg.
  • Der er en bioenergiklynge i form af et tæt samarbejde mellem lokale virksomheder og universiteter.
  • Esbjerg Havn har siden 2010 udvidet havnearealet med næsten 1 million m2. Der er mulighed for yderligere udvidelse med et stort areal til en såkaldt dry port – et indenlandsk intermodalt logistikcenter.
  • Danmarks største heliport ligger ved Esbjerg – heliporten er en forudsætning for servicering af offshoreaktiviteter.
  • De over 6.500 studerende i Esbjerg følger de mere en 60 studieretninger, som findes i byen. Mange uddannelser er målrettet offshore og energiteknik.
  • Esbjerg Kommunes Sciencestrategi sikrer en gennemgående indsats om naturvidenskab, teknologi og innovation fra dagtilbud til universitetsniveau.

Business Region Esbjerg har, med afsæt i alle disse styrker, samt i et samarbejde med de øvrige vadehavskommuner, som sin ambition at skabe Danmarks 3. vækstcenter. Business Region Esbjerg har fokus på at gennemføre indsatser på tværs til gavn for vækst og udvikling i de fire deltagende kommuner samt at sætte den sydvestlige del af Danmark på den nationale vækstdagsorden.

Det Blå Danmark

Danmark er en internationalt anerkendt søfartsnation. Det Blå Danmark består af den maritime klynge, der blandt andet omfatter skibe, rederier, havne, offshoreindustrien m.v. Skibsfarten er og bliver motoren i klyngen. Klyngen skaber vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Den direkte og indirekte beskæftigelse er godt 100.000 personer svarende til 3,8 % af den samlede beskæftigelse i Danmark. Samtidig står danske maritime virksomheder for knap 25 % af Danmarks samlede eksport, hvoraf 22 % udgøres af søtransport.

Globalt forventes en vækst på offshoreområdet med blandt andet en tidobling af den globale kapacitet på havvind frem mod 2020. Dette vil skabe øget aktivitet og beskæftigelse i de tilknyttede maritime supply-aktiviteter som regeringens vækststrategi henvender sig til. I Esbjerg forventes en vækst på mange tusinde arbejdspladser som følge af udbygningen af havvind.

For at fastholde den danske maritime styrkeposition er der behov for at se på, hvordan Det Blå Danmark kan fremtidssikres. Der skal arbejdes for at fastholde og etablere rammerne for, at de maritime erhverv kan være konkurrencedygtige frem mod 2025. Derfor ønsker regeringen at udarbejde en vækststrategi for Det Blå Danmark.

Energi i uddannelserne

Universiteterne og flere andre vidensinstitutioner i Esbjerg understøtter på forskellig vis udviklingen af kommunens energierhverv. Antallet af bachelor- og kandidatuddannelser i Esbjerg, der har fokus på både fossile og vedvarende energiformer er voksende.

Studiebyen Esbjerg er etableret som et samarbejde mellem Esbjerg Erhvervsudvikling og byens seks videregående uddannelsesinstitutioner for at fremme studiemiljøet og fastholdelsen af studerende i byen. I den fysiske planlægning arbejdes der med udvikling af transport, boliger og byrum, der kan gøre studielivet i Esbjerg attraktivt og tilgængeligt.

Esbjerg er en af de væsentligste uddannelsesbyer i Region Syddanmark, og har derigennem en stærk position i forhold til at udbygge de allerede eksisterende samarbejder på uddannelsesområdet såvel mellem regionens byer som med universitetsbyer udenfor regionen. Det sker ud fra ønsket om at udvikle en platform for innovative partnerskaber mellem kommune, region, virksomheder, videns- og uddannelsesinstitutioner og borgere/brugere.

 

Esbjerg Kommune ønsker at sikre gode rammer for læring gennem hele livet. Fokus i læringsforløbet er naturvidenskab, teknologi, innovation og entreprenørskab. Esbjerg Kommunes samarbejde med erhvervslivet kan sikre en gennemgående indsats om naturvidenskab, teknologi og innovation fra dagtilbud til universitetsniveau.

Esbjerg Kommunes Sciencestrategi opstiller mål og indsatser for arbejdet. Koordineringen af arbejdet sker via en sciencekoordinator, der sikrer fastholdelse og implementering af sciencestrategien i et tæt samarbejde med læringskonsulenter, scienceambassadører og naturfagsvejledere.

Fastholdelse

Esbjerg Kommunes Bosætningsanalyse fokuserer på:

  • Hvordan Esbjerg Kommune opfattes.
  • Tiltrækning af potentielle tilflyttere.
  • Tilflytternes vurdering.

Det har sat fingeren på de elementer som Esbjerg fremover skal fokusere på i forhold til at fastholde og tiltrække nye borgere. Det helt afgørende element er kendskabet til byen. Bosætningsanalysen viser tydeligt, at der er stor forskel på den positive tilgang fra borgere, der kender Esbjerg og borgere i resten af Danmark. Begreberne EnergiMetropol og vækstcenter øger Esbjergs attraktivitet som erhvervsby.

Analysen fremhæver blandt andet infrastruktur, midtbyens byliv og de store oplevelser i naturen som væsentlige elementer i vurderingen af byen. Disse elementer henvender sig alle til den fysiske planlægning og giver dermed en række fokuspunkter for den fremtidige udvikling.

Esbjerg Kommune har etableret en såkaldt Tilflytterservice. Den blev skabt ud fra ønsket om én samlet indgang til kommunen. De tre medarbejdere arbejder med modtagelse og fastholdelse af nye borgere, dermed er de indirekte med til også at tiltrække flere tilflyttere.

Målsætningerne er blandt andet at:

  • Øge tilflytningen.
  • Sikre at virksomheders behov for arbejdskraft dækkes.
  • Gøre en indsats for medflyttende familiemedlemmer (kan både handle om sociale netværk, fritid og jobsøgning).
  • Arrangere tilflytterevents og skabe både faglige og sociale netværk for danske og internationale tilflyttere.
  • Sikre sammenhæng med andre regionale og nationale indsatser.

Markedsføring og kommunebranding udføres i samarbejde med Esbjerg Kommunes kommunikationsafdeling og tænkes sammen med indsatserne i Esbjerg Erhvervsudvikling.

Der er oprettet særlige partnerjob-setups, hvor Tilflytterservice samarbejder tæt med Jobcentrets Flyt til job og Esbjerg Erhvervsudvikling. Dette tilbud henvender sig også til medflyttende partnere i Varde og Fanø Kommune.

For at være en attraktiv bosætningskommune skal Esbjerg Kommune således kunne tilbyde alle former for boliger. Derfor er storbysatsningen en del af en palet af udviklingsmuligheder, som i meget høj grad også omfatter et arbejde med at understøtte differentierede lokalsamfund med sjæl og identitet. En kommune med attraktive lokalsamfund, globalt anerkendt natur, effektiv infrastruktur og en storby inden for rækkevidde har de bedst mulige kort på hånden, når fremtidens borgere skal finde ud af, hvor de vil bo.

Transport

Elektrificeringen af banen fra Lunderskov til Esbjerg forventes at få stor betydning for udviklingen af den intermodale havn – i form af en langt mere effektiv godshåndtering på Esbjerg Havn, her især i forhold til transporten og omlastningen af vindmøllevinger. Elektrificeringen er ligeledes til gavn for persontransporten, hvor det eldrevne banenet er en forudsætning for at kunne gennemføre timemodellen.

Transportmæssigt står udviklingen af en nærbane, der forbinder strækningen fra Varde til Ribe med hyppig frekvens, som en væsentlig målsætning. Nærbanen vil medvirke til en smidig og bæredygtig trafikafvikling i den mest trafikbelastede del af vadehavsregionen. En nærbane vil fremme Esbjergs målsætning om at blive fremtidens uddannelsesby og vil øge attraktiviteten i boligbyer som f.eks. Bramming samtidig med at en nærbane vil bidrage til kommunens samlede CO2-reduktion.

Kultur og turisme

Esbjerg har en strategisk tilgang til store events for at sikre en profilering af byens og kommunens karakteristika via de events som udbydes. Denne tilgang understøtter vækststrategiens mål om at fremme selvforståelsen i Esbjerg og styrke byens gennemslagskraft og anerkendelse samtidig med, at det styrker den turistmæssige profil.

Turistmæssigt har Esbjerg Kommune en helt anden profil end nabokommunerne. For mens strandene og sommerhusene ligger i vore nabokommuner ligger de spændende, anderledes og attraktive oplevelsesmuligheder i Esbjerg Kommune. Ribes middelalderby er her et stort og veletableret trækplaster. Den Danske Naturfonds interesser i Mandøs fugleliv kan tilføre ny turistmæssig interesse til øens særlige afsondrethed og placering midt i de stærke naturkræfter, der karakteriserer Vadehavet, nationalparken og verdensarven. En vinkling der også understøtter Vadehavscentret, der, efter modernisering og opgradering af deres udstillinger, er klar til yderligere fokus på vadehavsområdets fugleliv. I Esbjerg udbygges Esbjerg Strand som et bynært rekreativt område med lystbådehavn og maritimt miljø som et tilbud både til Esbjergs borgere, og som en unik oplevelsesmulighed for kommunens gæster.

Sundhed i Esbjerg Kommune

Sundhed prioriteres højt i Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune vil sammen med borgerne sikre energi til det gode og sunde liv. Med visionen Energi til det gode og sunde liv – et fælles ansvar tegnes fremtidens velfærdssamfund i Esbjerg Kommune.

Det gode og sunde liv handler om evnen til at drage omsorg for sig selv, mestre eget liv og tage vare på egen sundhed. Men det handler også om, hvordan Esbjerg Kommune kan indgå i fællesskab med borgerne for at hjælpe og støtte hinanden.

Der kan skabes ny velfærd ved at bruge alle tilgængelige ressourcer hos hinanden og ved at prioritere indsatserne der, hvor der er største behov, og hvor det giver størst effekt.

Sundhed er et fælles anliggende for alle i Esbjerg Kommune. Kun et tæt samarbejde mellem kommunen, lokalsamfundet, sygehusene, de praktiserende læger og andre sundhedspersoner kan sikre den rette indsats. Sundhed inddrages som et væsentligt aspekt ved kommunens fysiske planlægning, hvorfor sundhedsaspektet optræder i mange forskellige dele af kommuneplanen.

Tryghed

En vigtig faktor, når der planlægges for nye byområder er, at områderne bliver trygge at færdes og opholde sig i, og at de ikke i deres indretning giver mulighed for kriminalitet. Derfor er det vigtigt, at der allerede i planlægningsprocessen indarbejdes tryghedsfremmende og kriminalpræventive tiltag.

For at et område opleves trygt, er det vigtigt, at der er mange øjne på gaden, der uformelt overvåger et område. Det vil sige, at der for det første er mennesker, der færdes i området i løbet af hele dagen, for det andet, at bebyggelsen i området er placeret sådan, at de rum, der bruges mest, vender ud mod vej og fællesarealer. På den måde opnår man byrum, der virker levende og trygge.

Et andet parameter, der spiller en stor rolle for om et område opleves trygt, er indretningen af gade- og byrum. Er disse rum overskuelige og er beplantning og inventar vedligeholdt, vil det virke mere indbydende, hvilket vil skabe en større grad af tryghed. Modsat viser undersøgelser, at misvedligeholdte byrum ofte indbyder til hærværk, hvilket gør et sted mindre trygt. Det er derfor vigtigt, at vores byrum ikke kun etableres, men også vedligeholdes.

Indbrud i private hjem er en af de faktorer, der skaber stor utryghed. Fra 2006 til 2009 var der er stigning på 50 % i antallet af anmeldte indbrud i Danmark. Der er således sket en markant stigning i antallet af indbrud i private hjem i Danmark. Planlægning kan have stor betydning for at knække denne kurve. Bevidst og aktiv brug af kriminalpræventive og tryghedsfremmende tiltag i planlægningen gør en forskel for trygheden i vore boligområder.

I kommuneplanen er der derfor på flere områder udstukket rammer for, hvordan lokalplanlægningen kan indtænke tryghedsfremmende og kriminalpræventive tiltag, når nye områder detailplanlægges.