Indre by

Indre bys område er afgrænset mod øst, nord og vest af henholdsvis banelegemet/Exnersgade, Frodesgade og Stormgade. Mod syd er området afgrænset ved Havnegade og Gammelby Ringvej bortset fra en del af dokhavnen der også er inkluderet i Indre by. Området udgør et areal på ca. 116 HA og der er omkring 5.700 indbyggere og ca. 4.260 husstande.

Historisk baggrund

Indre by er noget af det første, der blev bygget da Esbjerg blev grundlagt, og i mange år bestod bebyggelsen af simple enetageshuse med bolig og butik eller andet erhverv. Først omkring 1890’erne, da flere virksomheder begyndte at bygge egentlige afdelinger i Esbjerg, fik bebyggelsen mere og mere karakter af egentlige byhuse i flere etager, som de bygninger der findes i dag.

I og med at byen ikke var tænkt som en større by, var der i begyndelsen ikke nogen særlige retningslinier for hvordan, hvor højt og hvor meget man måtte bygge. Men grundet den hurtige vækst blev der allerede i 1896 lavet den første byplan for Esbjerg, og allerede i 1881 blev der indført et bygningsreglement, der fastsatte krav til blandt andet vejbredder og bygningshøjder i det der i dag kaldes indre by.

Stedes ånd

Indre by er centrum af Esbjerg og har den højeste befolknings- og bebyggelsestæthed i byen. Her finder man alt, hvad man har brug for i cykel- og gåafstand. Her kommer man tæt byens historie og mærker byens puls.

Arealanvendelse

Størstedelen af Indre by er udlagt til centerområde og blandet boligområde. Herudover er der enkelte offentlige områder.

Bystruktur

Esbjergs karrèstruktur er tydelig, særligt omkring hovedgaderne Kongensgade, Skolegade og Torvegade, hvor der kun sjældent er huller i randbebyggelsen. Karrèstrukturen understreger det stramme gadenet og giver en struktur til den karakteristiske forskellighed. Mod nord, hvor den stramme sammenhængende randbebyggelse blander sig med større villaer, opfattes det stramme gadenet mindre påtrængende. Byen går således fra at være stram, urban og tæt til at være lav, åben og grøn.

Arkitektur og facader

Hver enkelt bygning i Indre by er ofte sin egen og skiller sig lidt ud fra de omkringliggende. Bydelen bærer særligt præg af den hurtige udvikling byen gennemgik i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hvor nye trends, iværksætteri og stigende indkomst afspejledes i arkitekturen. Der er derfor en fremherskende diversitet i stilarter, bygningsvolumen, facadelængde og farver igennem hele Indre by. Men den stamme styring af de overordnede linier, der fra starten har været i Esbjerg, gør at der i forskelligheden ofte opstår en særlig esbjergensisk sammenhæng og homogenitet. Her er kontraster reglen mere end undtagelsen, her står nyt og gammel side om side, men den grundlæggende takt i byplanen gør, at den indbyrdes forskellighed tolkes som en improvisation over sammen grundlæggende tema.

Pejlemærker

Det stramme meget monotone gadenet med randbebyggelse gør, at de elementer, der bryder strukturen, bliver naturlige pejlemærker i bydelen. Det være sig kirker, pladser, parker og særligt opsigtsvækkende byggerier.

Særligt seks byrum skiller sig ud ved deres størrelse, bygningsværker og tilknytning i bystrukturen – Torvet, Musikhuspladsen, Vandtårnet og Byparken, Banegårdspladsen, Vor Frelsers Kirkes plads og HC Ørstedsparken og Indkøbscentret Broen. Den tidligere tobaksfabrik, der i dag er omdannet til spillestedet og kulturhuset "Tobakken" ligger fint i området med sin markante og karakteristiske industriarkitektur.

Torvet danner, med sin placering i krydset mellem gågaden Kongensgade og sivegaden Torvegade, et naturligt centrum i Indre by. Pladsen er klart markeret på tre sider af bebyggelse i op til fem etager, noget af det højeste byggeri i indre by, mens den mod nord løber ud i Heerups have og sivegaden Torvegade.

Pladsen er et levende byrum det meste af året. Om sommeren er det cafèernes udeservering, der giver pladsen ekstra liv, og om vinteren er skøjtebanen et attraktivt mødested for både børn og voksne.

Et andet markant rum er musikhuspladsen, der bryder Havnegades trafik og skaber en ankomstplads til det markante byggeri som Musikhuset udgør. Samtidigt er pladsen beliggende på den tidligere Esbjerg Kleve, og der er et flot kig fra musikhuspladsen hele vejen gennem Torvegade. Det gamle vandtårn, der flankerer pladsen, danner desuden et markant pejlemærke.

Banegårdspladsen er mange turisters første møde med Esbjerg og opleves som et trafikalt knudepunkt. Her er der fart over feltet med både busser, taxaer, cykler og gående. Pladsens rum er veldefineret af bebyggelse på alle sider med banegårdsbygningen som pejlemærke. Pladsen anvendes i dag hovedsageligt til parkering. I umiddelbar tilknytning til banegården ligger byens største indkøbscenter Broen. Den ligger med et flot kik og som en fin afslutning i bunden af Kongensgade.

Vor Frelsers Kirke med tilhørende plads og den gamle kirkegård-HC Ørstedparken, er et centralt pejlemærke i byen. Kirken ligger midt på en meget enkel plads og trækker sig derved tilbage fra de stramme byggelinier og bryder med byens stramme gadenet. Ved at kirken er lidt tilbagetrukket fra vejen og placeret forholdsvist højt på pladsen iscenesættes det smukke bygningsværk og skiller sig markant ud i gadebilledet. Den tilhørende kirkegård, der i dag fungerer som park, danner en grøn oase i den ellers meget urbane by.

Bevaringsværdige sammenhænge

Et særlig karakteristisk og bevaringsværdigt træk ved Indre by er byens stramme gadenet, der fortæller en del af byens udviklingshistorie.

Området omkring Kongensgade med de historicistiske palæer og bygningsværker er endnu et karakteristisk træk, der fortæller om byens storhedstid.

Rekreative og grønne områder

Grundet byens stramme gadestruktur er der forholdsvis få parker og pladser med mulighed for ophold. Gadestrukturen opfordrer ikke i sig selv til pladsdannelser og de pladser, der findes i byen, er derfor overvejende større pladser og parker så som Torvet, Byparken og HC Ørstedsparken, mens mindre kvartersparker og uformelle opholdspladser er mere sjældne. Til gengæld er der flere private grønne åndehuller i form af grønne baggårde og haver i forbindelse med villaer og byhuse.

Trafik og infrastruktur

I Indre by er de primære trafikgader i nord/syd gående retning Stormgade, Jernbanegade og Exnersgade. I øst/ vest gående retning er Frodesgade, Østre Havnevej og Gammelby Ringvej de primære trafikgader, men også Nørregade og Havnegade har meget gennemgående trafik. Disse gader er trafiktunge, idet de leder trafik ind til byen både fra den omkringliggende by og fra resten af kommunen og landet.

Skolegade er den primære restaurationsgade, hvor de fleste cafèer, restauranter, spillesteder og barer er placeret. Kongensgade og Torvegade fungerer som de primære handelsgader og er henholdsvis gågade og sivegade. I krydsfeltet mellem disse aktivitetsgader, lige omkring Torvet, finder man det mest koncentrerede byliv.

Indre by er let tilgængelig med både tog og bus, fra resten af byen, kommunen og landet.