Områdebeskrivelsen er under udarbejdelse.

Sønderris

Sønderris er et område der er afgrænset mod vest og nord af henholdsvis Tarphagevej og Vestkystvej. I syd af Sønderris bæk der løber i en af Esbjergs grønne kiler, i øst af Fovrfeld bæk og Krebsestien der løber i en anden af de grønne kiler. Området udgør i 2018 et areal på ca. 389 HA og der er omkring 4.136 indbyggere og ca. 1.721 husstande.

Historisk baggrund

Hovedgården Sønderris, hvorfra Sønderris har sit navn, har været kendt siden 1400-tallet. Efter 1600-tallets ødelæggende krige blev den genopbygget som proprietærgård med mølle og store arealer jord. Den herregårdslignende hovedbygning fra 1890 findes stadig, men avlsbygningerne er i dag borte.
Efter 1970 blev de cirka 250 hektar jord en del af Esbjergs forstæder. Der var enkelte andre gårde i området, og af disse anvendes Midtgård nu til offentlige aktiviteter.
Kun få af områdets bygninger blev opført før Egnsplan 1970, der var grundlaget for udvikling af Sønderris som en ny forstad til Esbjerg. I 1970’erne voksede et nyt kvarter op i en ren Klondyke-stil, hvor der havde været ager og hede indtil slutningen af 1800-tallet. Navnlig i 1980’erne byggedes nye boliger, men der kom også mange efter årtusindskiftet. I 1982 fik Sønderris også egen skole og senere i 2002 sin egen Multihal. På få år udvikledes Sønderris til at være et af Esbjerg Kommunes yngste kvarterer med dagligvarebutikker og andre småerhverv.

Stedets ånd

Sønderris er et typisk dansk forstadskvarter med trygge børnevenlige boligveje. En bydel med fokus på sundhed og livskvalitet, mange rekreative muligheder og gode forbindelser til resten af byen.

Arealanvendelse

Størstedelen af Sønderris er udlagt til boligområde. I midten af Sønderris ligger institutioner, idrætsanlæg og centerområde. I og omkring Sønderris er størstedelen af området rekreative arealer i form af mange grønne områder og naturområder. Et nyt fremtidig boligområde samt et mindre lettere erhvervsområde.

Bystruktur

Sønderris er i sin opbygning typisk for et forstadskvarter fra 80’erne. Området er bygget på bar mark og opbygningen afspejler derfor ikke landskabet omkring men mere de byplanmæssige principper man planlagde efter – overskuelige enheder, blandede boligformer og let tilgængelighed for alle trafikformer og gode rekreative muligheder tæt på boligen.
Stjerneparken danner rygraden i Sønderris’ ældste boligbebyggelse, her langs med ligger boligerne i mindre enklaver af henholdsvis parcelhusbebyggelse og tæt-lavbebyggelse. Alle boliger har kort afstand til enten en af de store grønne kiler eller områdets interne grønne områder.
Sønderris er udbygget med flere parcelhusenklaver fra omkring 1977 og frem til i dag. Disse enklaver ligger ud til de større veje der løber langs områdets kant, men har stadig tæt kontakt til områdets interne grønne områder.
Sønderris har tre centrale mødesteder – indkøbsområdet, institutionsområdet og Midtgårdsområdet.

Arkitektur og facader

Sønderris er et nyt område og arkitekturen er derfor præget af typisk parcelhus- og tæt-lavbyggeri fra 1970 og frem. Kun Sønderrisgård, en tidligere herregårds hovedbygning, og kolonihaverne med deres selvgroede karakter, adskiller sig herfra.

Pejlemærker

Der er tre centrale mødesteder i Sønderris der samtidig fungerer som pejlemærker i området. Området med skolen og hallen, centerområdetog området omkring Midtgård.

Bevaringsværdige sammenhænge

Sønderrisgård er bevaringsværdig og har lagt både jord og navn til Sønderris.

Rekreative grønne områder

Sønderris er omgivet af Esbjergs grønne kiler og der er mange forbindelser fra bydelen ud til de grønne kilers skov og engarealer. Samtidig har Sønderris også interne grønne kiler med blandt andet 1000-årsskoven, legepladser, boldbaner og andre rekreative aktiviteter. Heriblandt en Energisti - en 6,5 km lang natursti med motionsfremmende foranstaltninger.
Mange af boligenklaverne har derudover mindre halvprivate grønne rekreative fællesrum. Midtgård - en kommunal økologisk aktivitets- og besøgsgård - er meget værdifuldt for lokalområdet, stedet fungere også som besøgs- og læringsrum for institutioner.

Trafik og infrastruktur

I kanten af området ligger de store trafikveje Tarphagevej og Vestkystvej som i reglen er stærkt trafikerede. Herudover er forbindingsvejene Stjerneparken, Sønderrisvej og Guldagervej også veje med forholdsvist meget trafik.
Sønderris er koblet op på Esbjergs bybusnetværk og samtidig er der et veludbygget stisystem, der gør det let at gå, løbe og cykle til resten af Esbjerg.