Historie og kulturhistorie
Hillerup nævnes første gang i 1291 som "Hildrop" og har gennem historien været præget af sin nærhed til Kongeåen. åen fungerede som grænse mellem hertugdømmet Slesvig og Kongeriget Danmark, hvilket betød, at Hillerup, der lå syd for åen, tilhørte Slesvig. Placeringen gjorde ejerforholdene komplekse, især da Kongeåen frem til 1850 også udgjorde toldgrænsen.
Landsbyen har bevaret meget af sin oprindelige struktur. Hillerup havde tidligere sin egen skole, der blev udvidet med gymnastiksal og sløjdlokale i 1941-42, men skolen blev lukket i 1961. I landsbyen fandtes også en smedje, og under 2. Verdenskrig blev skolens bygninger brugt kortvarigt af en tysk militærenhed.
Placering i landskabet
Hillerup ligger på en sandet hedeslette skabt af smeltevand fra den sidste istid og tæt på den yngre marskzone. Byen er placeret på kanten af geesten og ligger tæt ved Kongeåen. Landsbyen er omgivet af marker og enge, og et tydeligt særtræk er de læhegn, der blev plantet omkring 1900 for at beskytte mod vestenvinden.
Karakteristik
Landsbyens struktur er præget af spredte gårde og enkelte huse, der ligger tæt ved vejen, hvilket skaber et sammenhængende gademiljø. Mange af de ældre, bevaringsværdige bygninger er dog blevet ændret gennem tiden. Den ældste bebyggelse ligger langs Nørrevej og Engevej, hvor den gamle skole og gadekæret giver et tydeligt landsbypræg. Området mod marsken har en grøn karakter takket være spredt beplantning, der beskytter mod vinden.
Infrastruktur
Hillerup ligger langs en hovedgade, og den gamle vejstruktur kan stadig ses i den vestlige del af byen. Den vestlige del har også en grønning omkring gadekæret, som giver et åbent miljø. Landsbyen har en tradition for engvanding på grund af nærheden til Kongeåen, hvilket har skabt gode forhold for landbruget. Engene blev delt op i fenner, hvor lodsejerne kunne regulere vandstrømmen for at sikre græs og hø til vinterfoder. Engvandingssystemerne blev dog efterhånden udfaset, og de sidste kanaler blev lukket i 1965.
Struktur
Hillerup er en lille marsklandsby med en struktur, hvor bebyggelsen følger landevejen. Mod vest ses stadig en ældre landsbystruktur med en matrikelopdeling, som stammer fra landsbyens tidligste tid. Hillerups placering på kanten af marsken skaber en skarp overgang mellem bebyggelse og åbent landskab.