Historie og kulturhistorie
Hjortlunds historie går tilbage til mindst 1330, hvor stedet nævnes som "Hyortlwnd". Kirken i Hjortlund blev bygget i begyndelsen af 1200-tallet og har fungeret som et kulturelt og religiøst centrum. I 1530 fandtes der otte gårde i landsbyen, mens antallet ændrede sig flere gange i løbet af de næste århundreder. I 1781 gennemgik landsbyen en jordfordeling (udskiftning), som betød, at landbruget blev organiseret på ny. I løbet af 1800-tallet fik Hjortlund en præstegård, en skole og i 1875 også Hjortlund-Gredsted-kanalen, som blev anlagt af Hedeselskabet. Forsamlingshuset kom til i 1902, og i 1925 havde landsbyen to skoler og et forsamlingshus, hvilket vidner om et aktivt landsbyliv.
Placering i landskabet
Hjortlund ligger på en hedeslette, der markerer overgangen til en erosionsådal, Kongeådalen, nord for byen. Denne slette blev formet under sidste istid, hvor smeltevand fjernede store mængder materiale og efterlod bakkeøer som landskabets højere områder. Hjortlund befinder sig i et relativt fladt område, der dog skråner svagt ned mod Kongeådalen, hvilket skaber et naturligt højdepunkt for kirken, som kan ses tydeligt i landskabet.
Placeringen har historisk været strategisk vigtig. Landsbyens beliggenhed tæt ved Kongeåen har betydet let adgang til både transportmuligheder og ressourcer som fiskeri, hvilket har været afgørende for bosættelser og økonomisk aktivitet. Ådalens engområder har givet gode betingelser for landbrug tæt på landsbyen, mens hedesletten har været velegnet til opdyrkning og beboelse.
Kongeåen danner en naturlig grænse i landskabet og har i århundreder været en vigtig del af Hjortlunds kulturhistorie. Området omkring ådalen har både åbenhed og udsyn, og der er fin visuel forbindelse mellem Hjortlund og de omkringliggende naturarealer.
Karakteristik
Hjortlund fremstår som en vejlandsby med to adskilte dele, hvor den østlige bebyggelse ligger tættere ved kirken, som er placeret på en lille bakke og fungerer som byens samlingspunkt. Landsbyens huse og gårde har en blandet stil med flere ældre bygninger, hvoraf nogle er i den klassiske danske "Bedre Byggeskik"-stil. Bygningerne består af både ældre landbrugsejendomme og enkelte nyere parcelhuse, hvilket giver et blandet visuelt udtryk. Nogle huse har stråtag og traditionelle røde mursten, hvilket understreger den landsbyagtige karakter. Landskabet omkring Hjortlund by rummer store gårde og naturlige beplantninger, som danner små afgrænsede områder og giver landsbyen en klar visuel struktur.
Infrastruktur
Hjortlund er bundet sammen af Hjortlundvej, som løber øst-vest gennem landsbyen. Vejen fungerer som en central del og binder landsbyen sammen med omkringliggende områder. Størstedelen af landsbyens infrastruktur er knyttet til landbrug, og der findes både asfalt- og grusveje, som leder til og fra gårdene. Åbne kig mellem bygningerne og ud over landskabet mod nord giver en fornemmelse af sammenhæng med naturen, især Kongeådalen, som man kan se fra flere steder i landsbyen.
Struktur
Strukturelt består Hjortlund af små samlinger af gårde og beboelseshuse, hvoraf de fleste ligger langs den centrale vej. Byens struktur er præget af kirken, som står på et højdepunkt og danner et samlingspunkt omgivet af et grønt område. Landsbyens struktur er bevaringsværdig, og man ønsker at beskytte det åbne udsyn til og fra kirken samt udsigten over Kongeådalen.