Indhold
På denne side finder du et klikbart, digitalt og dynamisk kort, der viser de lokale særegne kvaliteter ved lokalområdet samt de planlagte og aktuelle planer. Der er også en brugervejledning til kortet, information om kulturmiljøplaner, demografiske data om lokalbefolkningens størrelse, sammensætning og fordeling og udvalgte afsnit i kommuneplanen, som er særligt relevante for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune.
Aktuelle planer for dit lokalområde
Kortet nedenfor viser de nuværende planer for dit område, og hvordan forskellige områder vil blive eller bliver brugt. For eksempel angiver den beige farve, at området er udlagt som et jordbrugsområde, hvor aktiviteter som landbrug, skovbrug, gartneri og lignende kan fremmes. Herunder finder du en guide til at forstå farverne og ikonerne på kortet.
Egebæk-Hviding
Egebæk-Hviding, beliggende ved Ribe-Tønder landevejen (rute 11) omkring 6 km syd for Ribe, er en dobbeltby med en unik historie og struktur. Byen er relativt ung og blev først etableret efter åbningen af Vedsted St./Bahnhof Hvidding den 15. november 1887. Trods den sene byudvikling har området været beboet siden oldtiden, hvilket ses ved den nærliggende jernalderbosættelse Dankirke, en betydningsfuld handelsplads frem til Ribes opkomst i 700-tallet.
Efter krigen i 1864 og Danmarks tab af Slesvig, Holsten og Lauenburg, blev området en international grænsezone. Denne historiske udvikling har påvirket Egebæk-Hvidings fremvækst, især efter anlæggelsen af en jernbane i 1881, der forbandt området med det danske jernbanenet.
Byens karakter er præget af sin dobbeltbystruktur, hvor Egebæk og Hviding hver har bevaret deres særpræg og funktioner, adskilt af en landskabskile. Egebæk-Hviding har udviklet sig som en boligby med en markant hovedvej, der løber gennem byen.
Det tidligere hospital, nu en central del af byens identitet, og Lunden, et populært rekreativt område, udgør vigtige kulturhistoriske elementer.
Historie og kulturhistorie
Dobbeltbyen Egebæk-Hviding, beliggende ved Ribe-Tønder landevejen omkring 6 km syd for Ribe, er en relativt ung by. Indtil åbningen af Vedsted St./Bahnhof Hvidding den 15. november 1887 var området kun sparsomt bebygget på begge sider af grænsen. Trods dette har området været beboet siden oldtiden. Syd for V. Vedsted Vej, mellem Egebæk og Vester Vedsted, ligger Dankirke, en jernalderbosættelse, der eksisterede frem til Ribes opkomst i begyndelsen af 700-tallet. Det antages, at Dankirke har været en betydningsfuld handelsplads med internationale forbindelser. Området, hvor Dankirke lå, blev fredet i 1972 på grund af jernalderbebyggelsens unikke betydning for Danmarks historie og for fremtidig forskning.
Efter krigen i 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen, som senere blev en del af det tyske kejserrige i 1871. Dette medførte, at grænsen, der tidligere var et internt skel i kongeriget, nu blev en international landegrænse, og nabosognene Hviding og Vester Vedsted kom til at ligge i hver sit land. I 1881 besluttede Tyskland at anlægge en jernbane fra Heide over Husum og Tønder til den danske grænse ved Hviding, hvilket naturligt førte til sammenkoblingen med det danske jernbanenet.
Driften af hospitalet krævede en langt større bemanding end driften af banegården, hvilket tydeligt afspejles i folketællingerne. I 1921 var der 229 indbyggere i Egebæk og Hviding. Dette tal steg til 485 indbyggere i 1925, hvoraf 268 var patienter og ansatte. I 1930 var der 523 indbyggere, hvoraf 290 var patienter og ansatte. Patienterne og en stor del af personalet boede på hospitalet, men den eksplosive befolkningstilvækst har også afspejlet sig i opførelsen af villaer langs Ribevej i 1920'erne og 1930'erne, stort set over for hospitalets område.
Stationsbygningen med tilhørende tjenesteboliger og det senere hospitalskompleks med tilkomne bygninger udgør således hele forudsætningen for at forstå byens udvikling og den lokale identitet, der er præget af to lande, to sogne og to landsbyer. Tilsammen danner bygningskomplekset et unikt kulturmiljø. Det var forventeligt, at den todelte by efter genforeningen ville udvikle sig omkring bebyggelsen fra stationen/hospitalet fra 1887. Dette er også tilfældet med Hviding, som har udviklet sig i trekanten mellem Ribevej og Enderupvej, hvor et nyere parcelhuskvarter er opstået. Heldigvis forstyrrer denne udvikling ikke det oprindelige bymiljø omkring landevejen og stationen/hospitalet.
Karakteristik
Egebæk-Hviding er karakteriseret ved en unik dobbeltbystruktur, hvor den historisk betingede opdeling stadig kan aflæses i byens fysiske udformning. Grænsegrøften fungerer som en landskabskile, der adskiller Egebæk, der vokser øst-vest, fra Hviding, der har en mere trekantet form. Byens to dele bindes sammen af hovedvejen, hospitalsområdet, kultur- og aktivitetscentret, samt Vadehavsskolen med tilhørende idrætsanlæg og legeplads.
Byen har også en organisatorisk og funktionel opdeling, der manifesterer sig gennem sogne- og skoledistriktsgrænser midt gennem byen. Denne opdeling eksisterer fortsat, med hver bydel knyttet til sin egen kirke, hvilket bidrager til en vedvarende identitet og struktur. I borgernes bevidsthed forbliver Egebæk-Hviding to separate byer, der deler nogle funktionelle tilbud og et nyt navn. Mange lokale bruger kun navnet på den bydel, de selv bor i, hvilket afspejler byens historiske spor i deres opfattelse af bystrukturen.
Byens videre udbygning er allerede igangsat med etableringen af kultur- og aktivitetscentret og den nyere skole fra 2001. Denne centrale placering mellem de to bydele skal fremme sammenhængen og styrke opfattelsen af én samlet by.
Egebæk-Hviding er på mange måder en typisk mellemstor by. Den er primært en boligby med traditionelle parcelhusområder, hvor folk lever og bor omgivet af grønne hække og åbne himmelstrøg.
Byen har en markant hovedvej, der deler den på langs. Egebæk-Hviding er dog også helt unik. Dobbeltbystrukturen og den historiske opdeling mellem Danmark og Tyskland afspejler sig i byens struktur og borgernes opfattelse. Byens historie ses i bygninger som "Slottet" og gendarmhuset, der skiller sig ud fra de traditionelle villaer og parcelhuse. Selvom den tidligere grænseovergang er blevet udvisket over tid, er hospitalsområdet et tydeligt vidnesbyrd om byens historiske udvikling og fungerer som et bevaringsværdigt kulturmiljø. Det velbevarede hospitalskompleks langs hovedvejen er et markant område i byen.
Placering i landskabet
Egebæk-Hviding ligger i et varieret landskab med hedesletten og Grænsegrøften mod vest, det åbne landbrugsland mod syd, og store plantageområder på højdedragene mod nord. Øst for byen løber jernbanen og et langt skovbælte langs hele byens længde. Landskabet er præget af åbne udsigter og en flad horisont.
I byens nordlige ende løber Vester Vedsted Bæk fra øst til vest og skaber en ny karakter i det beplantningsrige område. Der er få stiforbindelser til eller over bækken.
Landbrugslandet omkring byen har ikke stor rekreativ værdi, men der er nære rekreative muligheder i Vester Vedsted Bjergplantage nordvest for byen og Vadehavet mod vest.
Langs Grænsegrøften strækker et grønt område sig fra vest næsten til bymidten. Dette grønne område, inklusive de ubebyggede arealer øst for Egebækvej, adskiller de to bydele og fremhæver den historiske opdeling, mens skole og aktivitetscenter skaber sammenhæng.
Egebæk-Hviding er en boligby, hvor alle ejendomme har egen have, hvilket giver byen et frodigt udtryk med mange hække og træer. Byens langstrakte og smalle form gør, at de tilstødende naturområder synes større og bidrager til det grønne indtryk. De mest markante grønne områder er idrætsområdet mellem de to bydele og Lunden, et skovområde nord for hospitalet. Også hospitalsområdet med sine beplantningsmønstre og grønne flader er et grønt område i byen.
Byen afgrænses mod syd af flere mergelgrave og en større branddam. Mergelgravene øst for jernbanen er utilgængelige, da overkørslen er lukket, mens branddammen vest for Ribevej er indhegnet og uden adgang for byens borgere.
Egebæk-Hviding har tre strategisk placerede kvartersparker, to i syd og en i nord. Ved Rønnevej er tre parcelhusgrunde omdannet til en lille park med legeplads. Ved Toftevej er der et græsareal omkranset af trærækker og buske. Ved Egebækvej-Harevej støder parken op til skolens idrætsarealer og er omgivet af tæt beplantning
Infrastruktur og struktur
Byens trafikale struktur består af fire større veje: Ribevej, Vester Vedsted Vej, Enderupvej og Egebækvej. Ribevej er hovedvejen, der løber nord-syd og fungerer som byens rygsøjle, hvorfra trafikken fordeles via Vester Vedsted Vej og Enderupvej samt boligvejene. Ribevej har karakter af hovedvej med enkelte butikker og tættere bebyggelse. Vejen belastes af både lokal og tung gennemkørende trafik. Borgerne ønsker bedre sikkerhed ved krydsning af Ribevej og parkering ved Dagli’Brugsen.
Vester Vedsted Vej forbinder byen med Vester Vedsted og er mere åben med boliger og plæner langs vejen. Enderupvej har ved byens indgang karakter af landevej med flotte udsigter, men mellem Egebækvej og Ribevej bliver vejen meget smal. Det inderste stykke af Enderupvej bruges ofte af skolebørn på vej til skolen. Egebækvej er den eneste adgangsvej til skolen og aktivitetscentret og har både cykel- og gangsti. Vejen benyttes af skole-, fritids- og bustrafik.
Der er større parkeringsarealer ved kultur- og aktivitetscentret og på hospitalsområdet samt parkeringslommer ved den gamle Dagli’Brugs på Ribevej. Syd for byen er der en lille rasteplads med toilet og borde-bænke sæt.
Jernbanen
Jernbanen løber nord-syd langs byen og kan krydses i den nordlige ende ved Bjørnkærvej, mens en tidligere krydsning syd for mergelgravene er lukket.
Stier
Drivvejen, en del af et større netværk af historiske stier langs Nordsøen, følger stort set hovedvej 11 og danner en sløjfe gennem Egebæk-Hviding, hvilket bringer cyklende turister til og igennem byen. Der er enkelte andre stier. Vest for kultur- og aktivitetscentret findes ingen stier.