Indhold
På denne side finder du et klikbart, digitalt og dynamisk kort, der viser de lokale særegne kvaliteter ved lokalområdet samt de planlagte og aktuelle planer. Der er også en brugervejledning til kortet, information om kulturmiljøplaner, demografiske data om lokalbefolkningens størrelse, sammensætning og fordeling og udvalgte afsnit i kommuneplanen, som er særligt relevante for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune.
Aktuelle planer for dit lokalområde
Kortet nedenfor viser de nuværende planer for dit område, og hvordan forskellige områder vil blive eller bliver brugt. For eksempel angiver den beige farve, at området er udlagt som et jordbrugsområde, hvor aktiviteter som landbrug, skovbrug, gartneri og lignende kan fremmes. Herunder finder du en guide til at forstå farverne og ikonerne på kortet.
Historie og kulturhistorie
Skads blev første gang nævnt i 1292 som "Skastæth" og har gennem tiden skiftet stavemåder, men byen har altid været et vigtigt samlingspunkt i lokalområdet. Fra middelalderen var landsbyens markområde centralt for de omkringliggende småsamfund, og byens kirke lå isoleret i midten af sognet, omgivet af små gårde og landsbyer som Andrup og Briksbøl. I 1773-74 og igen i 1793 blev markerne i Skads opdelt og fordelt mellem flere ejere i det, der kaldes en udskiftning, hvilket medførte, at gårdene gradvist flyttede ud fra byen og blev placeret spredt i området. Skads udviklede sig langsomt i takt med behovet for bedre transport, især da hovedvejen mod Esbjerg blev anlagt. Omkring denne vej opstod forsamlingshuset, opført i 1904, samt forskellige forretninger, der tiltrak folk fra omegnen. Især Brugsforeningen, bygget i 1931 på hjørnet af Skads Byvej og Søndre Skadsvej, blev en vigtig bygning og samlingspunkt i byen. Et andet væsentligt samlingspunkt var Briksbøl Skole, etableret i 1787 af justitsråd Johan Ludvig Bruun på Krogsgård, som en fælles skole for Skads, Andrup og Oksvang. Skolen har været afgørende for at skabe samhørighed i området, og fungerer i dag som et kulturelt bindeled mellem landsbyerne.
Placering i landskabet
Skads ligger på en høj bakkeø, formet under sidste istid, hvor smeltevand skabte dybe dale og lagde store mængder grus og sand i området. Denne bakkeø gennemskæres af Krogsgård Møllebæk, der løber gennem en ådal med eng- og mosearealer, hvilket har givet et karakteristisk landskabsbillede til området. Det relativt højtliggende terræn omkring Skads giver en god udsigt over de omkringliggende landskaber, og på højdedragene omkring landsbyen ses flere gravhøje, som markerer de højeste punkter og vidner om områdets historie helt tilbage til oldtiden. Nord for Skads ligger Bavnehøj, som med sine 39 meter er det højeste punkt i området og en af de mest markante gravhøje. Placeringen i landskabet giver Skads en stærk visuel forbindelse til det omgivende naturområde, mens Solbjerg Plantage mod sydøst og Østskoven mod sydvest fungerer som både beskyttende og rekreative områder, der afgrænser landsbyen. Mod øst åbner landskabet sig ud mod Solbjerg Plantage, som indeholder gravhøje. Gennem byerne Skads og Andrup løber den gamle hovedvej A1, som har historisk bundet de to byer sammen og fortsat fungerer som hovedvej i området.
Karakteristik
Skads og Andrup er to byer, der tilsammen udgør et landsbysamfund tæt forbundet med Esbjerg. Selvom de to byer ligger tæt, har de forskellige karakteristika, der afspejler deres udviklingshistorie og bygningstyper. Skads’ bybillede er præget af ældre bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, især langs Skads Byvej, hvor man finder rødstenshuse. Byens udvikling har været langsommere end Andrups, hvilket har betydet, at en del af Skads’ ældre struktur er bevaret, blandt andet gennem bevarede gårde og den middelalderlige kirkebygning. Omkring kirken er flere gamle huse placeret tæt på vejen, hvilket skaber en autentisk landsbyoplevelse. Samtidig har der været en nyere parcelhusudvikling syd for Skads Byvej, hvilket dog kun i begrænset omfang har ændret det landsbypræg, der kendetegner området. Andrup er mere præget af parcelhusbyggeri og har haft flere udbygninger, især fra 1960'erne og frem. Andrup fungerer hovedsageligt som boligområde, og den oprindelige landsbykerne kan stadig ses ved de gamle gårde nord for Andrup Byvej. Landsbyens karakteristiske bygninger, som forsamlingshuset og nogle af de ældre villaer, giver området en tydelig forbindelse til landsbyens oprindelige funktioner og miljø.
Infrastruktur
Den gamle hovedvej A1, som forbinder Esbjerg med København, har været en central del af Skads’ infrastruktur og forbinder landsbyen direkte med større byområder. Langs hovedvejen er der etableret både cykel- og gangstier, som gør det let for beboere at færdes mellem Skads og Andrup. Hovedvejen forbinder byerne og bidrager til at skabe en sammenhæng på tværs af området. Udover hovedvejen har Skads og Andrup også flere mindre boligveje, der knytter de forskellige kvarterer sammen. Skads er også tæt forbundet til motorvej E20, som løber mod nord, og der er adskillige afkørsler i området, der gør det let for beboere at komme til og fra byen. Lufthavnen i Esbjerg er ligeledes tæt på, hvilket tilføjer et ekstra element til områdets infrastruktur og tilgængelighed. Derudover findes der også en lokal skole, der både servicerer børn fra Skads og Andrup, og forsamlingshuse i begge byer, som bruges til lokale arrangementer og fællesskabende aktiviteter. Cykelstierne forbinder de to byer med Esbjerg og fungerer som et vigtigt bindeled mellem byerne og oplandet.
Struktur
Skads og Andrup opleves som to adskilte, men nært forbundne bysamfund. Skads’ struktur er præget af en række markante bygninger langs Skads Byvej. Kirken, forsamlingshuset og den gamle brugsforening ligger tæt ved hovedvejen, og de skaber tilsammen en lille plads, der fungerer som byens naturlige samlingspunkt. Det nyere boligområde med parcelhuse mod sydøst er mere åbent, men området fastholder en vis landsbykarakter, da vejudlæggene er mindre og området generelt er fri for fortove og større vejstrukturer, hvilket gør det muligt at bevare et landsbymiljø. I Andrup er strukturen mere moderne og præget af parcelhuskvarterer, især omkring Majgårdsparken, hvor der er anlagt grønne områder og legepladser som rekreative tilbud. Andrup har desuden en række spredte gårde og ældre bygninger, der skaber variation i bystrukturen og minder om landsbyens oprindelige opbygning, selvom de fleste boliger nu er nyere.