Indhold
På denne side finder du et klikbart, digitalt og dynamisk kort, der viser de lokale særegne kvaliteter ved lokalområdet samt de planlagte og aktuelle planer. Der er også en brugervejledning til kortet, information om kulturmiljøplaner, demografiske data om lokalbefolkningens størrelse, sammensætning og fordeling og udvalgte afsnit i kommuneplanen, som er særligt relevante for udviklingen af lokalområderne i Esbjerg kommune.
Aktuelle planer for dit lokalområde
Kortet nedenfor viser de nuværende planer for dit område, og hvordan forskellige områder vil blive eller bliver brugt. For eksempel angiver den beige farve, at området er udlagt som et jordbrugsområde, hvor aktiviteter som landbrug, skovbrug, gartneri og lignende kan fremmes. Herunder finder du en guide til at forstå farverne og ikonerne på kortet.
Spandet by
Spandet er en landsby med en rig historie og var en del af hertugdømmet Slesvig, hvilket har præget dens udvikling markant. Fra sine tidligste dage som en samling gårde syd for kirken har Spandet udviklet sig gennem tre distinkte faser: først som et landbrugssamfund, derefter som en landsby med skole, forsamlingshus og kro langs Skolevænge, og endelig som en stationsby langs Stationsvej.
Historisk set var etableringen af jernbanen i 1910 en vigtig milepæl, der udvidede Spandet og skabte et nyt centrum med butikker og offentlige kontorer omkring den nye station. Desværre er både stationen og den tidligere brugsforening nu nedrevet, hvilket har fjernet vigtige historiske elementer fra byens identitet.
I dag er Spandet præget af en blanding af ældre gårde og nyere boliger fra forskellige årtier. Byen har tre centrummer: ved skolen, kirken og det tidligere stationsområde, hver med sin egen karakter og arkitektur. Det omkringliggende landskab, præget af moræner og hede, tilføjer en naturskøn ramme til byens grønne områder og rekreative faciliteter.
Historie og kulturhistorie
Spandet er en landsby med en særlig historie, da den engang var en del af hertugdømmet Slesvig. Dette skiller den ud fra andre landsbyer i Esbjerg Kommune. Byens udvikling er præget af to vigtige perioder: tiden under tysk herredømme (1864-1920) og udviklingen efter genforeningen i 1920.
En væsentlig del af Spandets historie er knyttet til stationsbyen, som blev etableret under tysk herredømme. En anden vigtig del er Arnumvej, som deler byen i to og blev udviklet som en del af infrastrukturen efter genforeningen. Vejen fra Stationsvej/Skolevænge til Toftlundvej blev færdigbygget omkring 1942.
Spandet blev nævnt første gang i 1323 under navnet Spandwith. I 1782 blev byens agrene udskiftet, og i 1802 blev fælled, hede og mose også udskiftet. De gamle kort viser, at landsbyen oprindeligt bestod af en samling gårde, der lå cirka 1 km syd for kirken omkring Gl. Spandetvej, Spandet Kærvej og Hølleskov.
Den ældste del af byen på dens nuværende placering ligger langs Skolevænge og består af nogle gårde og den tidligere kro, som lukkede i 1912. Ejendommen har dog beholdt navnet. På samme vej ligger Spandet Forsamlingshus fra 1909, som var en del af arbejdet for danskheden. Den gamle skole stammer fra 1839, og den nye skole fra 1943 blev nedlagt i 1989 og bruges nu til andre formål. Kirken og den tidligere herregård, Spandetgård, som nu er delt op i flere ejendomme, ligger ved Skolevænge og Arnumvej. Denne del af byen er placeret på en bakke med et stærkt terrænfald mod nord og har bevaret sit landsbypræg med god afstand mellem husene og marker helt ud til vejen.
Præsteboligen fra 1899 ligger bagved kirken ved Spandet Kirkevej. Huset ved Toftlundvej, lige overfor Skolevænget, har huset en officer i gendarmeriet og fortæller om landsbyens tid som en del af grænseegnen fra 1864-1920.
I 1910 åbnede amtsbanestrækningen fra Gram til Skærbæk, hvilket skabte stationer i flere byer, herunder Spandet. Den nye station førte til en udbygning af byen langs Stationsvej, som udvidede den tidligere landsby til en stationsby med butikker, håndværkere og offentlige kontorer. Bygningen af amtsbanerne var også en del af Tysklands integration af lokalområderne, ofte med tysk jernbanepersonale. Desværre blev stationen og den tidligere brugsforening revet ned i 2011-2012 på grund af forfald, hvilket har fjernet en vigtig del af byens historie.
Sammenfattende kan Spandets udvikling ses i tre faser: først som en samling af gårde og huse syd for kirken ved Gl. Spandet Vej og Spandet Kærvej, dernæst langs Skolevænget med skole, forsamlingshus og kro, og endelig som stationsby langs Stationsvej med en mere bymæssig præg.
Karakteristik
Landsbyen Spandet ligger i Spandet Sogn. I Spandet findes både gamle og nyere gårde, boliger fra omkring 1920 og parcelhuse fra 1970’erne til i dag. Byens mange udbygningsperioder har skabt tre centrummer i byen: et ved skolen, et ved kirken og et ved Stationsvej.
Tidligere levede Spandet hovedsageligt af landbrug, men i dag er der kun få fuldtidslandbrug tilbage. Nu er der en række mindre erhvervsvirksomheder i landsbyen og dens opland. Nord for byen var der tidligere et teglværk, og der er to små søer som spor fra teglværket. Tæt på byen har der tidligere været udvundet mergel, hvilket har skabt nogle søer, blandt andet mod vest.
Spandet ligger i den sydvestlige del af Esbjerg Kommune, tæt på flere større byer i Sønderjylland. Der er omtrent samme afstand til Esbjerg, Kolding og Aabenraa, og byen ligger cirka 13 km fra Ribe og 5 km fra Arnum.
Langs Skolevænge ligger den nedlagte Spandet skole, som nu fungerer som lokalcenter med hobbyklub, legeklub og motionsrum. Syd for skolen er der et større grønt område med legeplads, grillhus og en tennisbane. Syd for Arnumvej ligger boldbanen. Overfor skolen ligger byens forsamlingshus med en fin sal og flotte vægmalerier.
Længere mod øst ligger Spandet Kirke centralt i byen, omgivet af store træer og en lille kirkelund. Bag kirken ligger den tidligere herregård Spandetgård. Midt på Stationsvej ligger et åbent område, hvor den tidligere stationsbygning og brugsforening lå. Begge bygninger blev nedrevet i 2011-2012.
Placering i landskabet
Spandet ligger på grænsen mellem morænelandskabet fra den næstesidste istid og hedesletten. Den mest markante del af landskabet er Fårmandsbjerget, som med sine 58 meter skiller sig ud og er omgivet af skov og hede. Området er fredet.
Nord for Fårmandsbjerget findes skov- og hedearealet ved Gelsådalen og Stensbæk Plantage, som strækker sig langt mod nordøst. Omkring Spandet er der flere mindre skovområder, som alle er fredskove.
Landskabet omkring Spandet er præget af landbrug med levende hegn, der skærmer mod vinden. Disse hegn løber primært nord-syd, mens byen strækker sig øst-vest, hvilket giver en indramning af udsigten fra byen uden at blokere den. Dog gør hegnene det svært at få øje på byen, når man nærmer sig.
Der er få vandløb nord for byen og spredte engarealer omkring byen, hvoraf et ligger tæt syd for Dæmningen. Nord for byen ligger et skovområde med små søer, hvor der tidligere var et teglværk.
Sydvest for byen findes et lavere liggende område med små åer og grøfter samt både mindre og større skove. Inde i byen er der anlagt nogle bynære skove omkring Spandet Kirke, hvilket giver byen en grøn karakter. Der er også mange større træer i byen, som bidrager til dette grønne udtryk.
I byen er der mange steder, hvor man kan se ud over det omkringliggende landskab, især mellem husene og ved små markveje. Området nord for Spandet Kirke har dyrkningsarealer, der strækker sig helt ind i byen, hvilket understøtter landsbyens karakter.
De fleste rabatter i Spandet er grønne, hvilket giver byen en hyggelig landsbystemning, som ikke findes i større byer. Der er dog også nogle grusrabatter.
Syd for Spandet Kirke er der to mindre skovområder. Sammen med træerne foran kirken og beplantningen i de omkringliggende haver gør de det svært at se kirken, når man kommer fra øst. Den tætte beplantning mod øst betyder, at kirken bedst opleves fra vest fra Arnumvej eller Skolevænge.
Omkring skolen findes et større grønt område, som sammen med boldbanerne syd for Arnumvej udgør byens grønne rekreative arealer.
Byens områder og rum
Spandet er et samfund, der bærer præg af sin udvikling gennem mange tidsperioder. Byen består af en blanding af forskellige typer bygninger, men det hele bindes sammen af grønne rabatter og sammenhængende byrum, som giver gode udsigter til landskabet. Den varierede arkitektur gør, at byen ikke domineres af én bestemt tidsperiode, hvilket skaber en harmonisk atmosfære.
Byen har tre forskellige centre: ét ved skolen og forsamlingshuset, ét ved kirken, og et tredje hvor Brugsen og stationen tidligere lå. Hvert center har sin egen karakter og identitet.
Der findes en række bevaringsværdige bygninger i Spandet, især i 'stationsbyen' og i de ældre kvarterer mod nordvest, hvor Skolevænge møder Toftlundvej.
Områder i Spandet
De oprindelige gårde: Syd for byen ligger de eksisterende gårde samlet omkring Gl. Spandetvej og Hølleskovvej. Området markeres af diger og trægrupper, som definerer 'byen' i landskabet. Gårdene ligger spredt ud langs vejene og skaber en følelse af rummelighed, men ikke en typisk byfølelse.
Parcelhuse fra 70'erne: Når man kommer ind i Spandet fra Toftlundvej, møder man først dette kvarter med huse fra 1970'erne. Dette er det eneste større område i byen med parcelhuse og består af cirka 20 mindre grunde.
Stationsbyen: Længere mod nord langs Stationsvej ligger boliger fra omkring 1910, som blev opført i forbindelse med jernbanens ankomst til byen. Boligerne er generelt velbevarede. Bydelen har mistet noget af sin oprindelige helhed efter nedlæggelsen af stationen.
Parcelhuse ved Dæmningen: Vest for stationsbyen strækker en række parcelhuse sig langs Dæmningen, hvoraf det ældste sandsynligvis fungerede som arbejderbolig til jernbanen omkring 1910. Disse huse har haver på begge sider af vejen, hvilket giver gaderummet en særlig atmosfære.
Erhvervsområdet: Nord for Dæmningen ligger et område med mindre virksomheder og en større gård, hvor nogle bygninger stammer fra stationstiden. Dette område fremstår som byens mere tilbagetrukne del.
Parcelhuse langs Arnumvej: Nord for erhvervsområdet ligger en række parcelhuse af nyere dato. Bebyggelsen ligger kun på sydsiden af vejen, hvilket betyder, at landskabet omkring byen stadig er synligt.
Parcelhuse fra 90'erne: Øst for stationsbyen ligger et lille kvarter ved Møllevænget, opført i 1990'erne.
Kirken og gårdene: Omkring Spandet Kirke ligger et område præget af kirken og ældre gårde, herunder Spandet Gård, der tidligere fungerede som herregård. I den sydlige del af området ligger også den gamle præstegård med et spir på taget. Dette område udstråler byens ældste del og integrerer landbrugslandskabet i byen.
Skolevænge: Langs Skolevænge ligger skolen og forsamlingshuset, efterfulgt af et mindre kvarter med nyere parcelhuse og ældre bebyggelse, hvor Skolevænge møder Toftlundvej. Området er varieret med forskellige tidsperioder, der fletter sig ind i hinanden.
Spandet Kirke: Spandet Kirke er bygget af tufsten ligesom flere andre kirker i området. Kirken er omgivet af store træer, som markerer dens tilstedeværelse på Arnumvej. Kirken er svær at se fra øst på grund af omkringliggende beplantning og private haver, men fra vest opleves den tydeligere, da læhegnene er mindre dominerende.
Parkeringspladsen ved kirken er diskret placeret på Spandet Kirkevej og omgivet af et lille læhegn, hvilket integrerer den elegant i byrummet uden at virke forstyrrende.
Infrastruktur
Spandet ligger ved Toftlund Vej, den største vej i området, og er også tilgængelig via Arnumvej, der løber gennem byen syd for kirken. Byen betjenes desuden af mindre lokale veje, som snor sig mellem husene og landskabet. Disse veje mødes ved den gamle station og danner et centrum i byen.
Der er ingen afmærkede stier i byen eller det omkringliggende landskab, men der findes en lille rundtur ved Fårmandsbjerget og en sti ud i landskabet ved teglsøen. Der er heller ingen fortove i byen, og rabatterne er primært grønne eller dækket af grus.