Byroller (BR)

Byer og lokalsamfund inddeles efter størrelse og ønsket udvikling i forskellige typer, der tilsammen udgør byrollerne i Esbjerg Kommune. Byrollerne fordeler sig således:

• Hovedby
• Kommuneby
• Lokalby
• landsby
• Sammenhængende bebyggelse i det åbne land

Byrollerne er opstillet hierarkisk med de største øverst og de mindste nederst. Byrollerne er bestemmende for placering af offentlige og almennyttige tilbud, men giver også forskellige muligheder og frihedsgrader fx i forhold til erhvervsudvikling.

Byrollerne er udgangspunktet for planlægning og prioritering på tværs af byer og lokalsamfund. Byrollerne sætter rammerne for den forventede fremtidige udvikling og for det lokale serviceniveau.

Esbjerg er kommunens hovedby og har en metropolrolle for egnen. Esbjerg er trækkraft for udvikling af Esbjerg Kommune og af Sydvestjylland. I kraft af koncentrationen af arbejdspladser, det alsidige uddannelsestilbud og vækstpotentialerne i øvrigt, spiller Esbjerg en vigtig rolle i den regionale udvikling.

I Esbjerg Kommunes overordnede målsætning om bosætning, er det afgørende, at Esbjerg fremstår som regionalt kraftcenter med et rigt, synligt, tilgængeligt og tiltrækkende oplevelses- og kulturliv. Det levende byliv understøtter og styrker Esbjerg som en oplevelses- og kulturby.

Esbjerg er Danmarks EnergiMetropol, og bliver internationalt præsenteret som The Energy and Data hub of Northern Europe. De fiberkabelforbindelser, der går i land i Esbjerg, giver mulighed for at koble virksomheder i Esbjerg direkte på den globale digitale infrastruktur. Esbjerg understøtter potentialet ved at kunne tilbyde en driftssikker og klimavenlig elforsyning og fordelagtige fritliggende placeringer for datacentre og de mindre co-locations. Esbjerg indgår med Esbjerg Havn, Esbjerg Lufthavn og med sine særlige kompetencer på transportområdet som et væsentligt led i det samlede overordnede nationale transportsystem.

Dynamik og variation er karakteristisk for byggestilen i Esbjerg by. Byen er præget af bygninger i forskellige stilarter med høj og lav, sluttet og åben bebyggelse mellem hinanden. Esbjerg var en pionérby, hvor entreprenøren eller købmanden kunnet købe det stykke jord, han havde brug for, og bygge det han synes. Derfor er byen i dag rig på variation og sammensathed; fra modernistiske stilrene bygninger, over store villaer, parcelhuse og byggeforeningshuse til store historicistiske palæer. Byens karréstruktur med randbebyggelse og en gadestruktur i grid giver struktur og skaber sammenhæng i bebyggelsens forskellighed. De to modsætninger – den stramme karré- og gridstruktur og den forskelligartede bebyggelse – giver byen sin helt egen karakter og danner tilsammen byens særkende som en ung by i evig udvikling.

Esbjerg midtby indeholder et stort potentiale for fortætning af bygningsmassen især i forhold til boliger, men også til kontorerhverv og lignende. I tre særlige udviklingsområder, på kanten ud mod havnen og på Dokken, er der gode muligheder for at arbejde med disponering af arealerne, arkitekturen og bygningernes størrelser ligesom ny bebyggelse her kan bidrage til at koble havnen og bykernen sammen.

I dag er der langt flere krav til det enkelte byggeri og ikke mindst til de omgivelser som byggeriet skal passe ind i. Det handler om byens rum, det grønne, klimatilpasning, arkitektur, fritidskulturelle aktiviteter og events, tryghed, tilgængelighed, høj kvalitet, social bæredygtighed mm. – altså forskelligartede krav, der kan variere i styrke alt efter den enkelte lokalitet i byen. Forskellige bygningsløsninger omkring volumen, materialer, udformning, arkitektur og disponering kan imødekomme det enkelte sted på den bedst mulige måde med det resultat, at bymidten samlet set fremstår lige så varieret og forskelligartet som den oprindelige pionérby, men nu i en skala, der honorerer Esbjerg som en by i evig udvikling. Den dynamiske udvikling af byen kan især i de tre udviklingsområder udtrykkes med tidens arkitektur, varierede bygningskroppe og højere byggeri velvalgte steder.

Midtbyens sammenhæng til den grønne ring, der omgiver byen, og flere træer og planter i midtbyens parker, gader, baggårde og pladser styrker Esbjerg som en grøn by. Det løfter de enkelte bymiljøer, reducerer vinden i byrummene, gør byen mere behagelig at opholde sig i, og de grønnere byrum bidrager til håndteringen af fremtidens kraftige regnskyl og vind.

Detailhandelsmæssigt har Esbjerg bymidte og aflastningscenter Esbjerg Nord en regional betydning, der rækker væsentligt ud over kommunegrænsen. I forhold til et større opland, har især tyngden i Esbjergs bymidte som udbudspunkt stor betydning. Koncentrationen af et bredt udbud af specialbutikker og butikskæder i Esbjergs bymidte prioriteres fortsat.

Esbjergenserne er byens vigtigste ambassadører og skal kunne være stolte af at fortælle om det at bo i en attraktiv, spændende og dynamisk by, hvor de ønsker at blive boende også i de kommende år. Det vil sige, at fortætning og udbygning med nye boliger i midtbyen skal ske i samklang og dialog med esbjergenserne for at opnå en by med store kvaliteter for både fastboende og tilflyttere.

Bykernen - bymidten

Bykernen er det dynamiske og spændende midtpunkt for Esbjerg Kommune og kommunens opland, med en god tilgængelighed og et varieret bymiljø, som det er attraktivt at færdes og leve i. Bykernen indeholder tydeligt profilerede gadeforløb, hvor handlen karakteriserer Kongensgade, oplevelserne Skolegade og kulturen Torvegade. Alle gadeforløb mødes på Torvet, der, som byens og kommunens største oplevelses- og kulturrum, kan det hele. I kommuneplanen er Esbjergs bykerne udlagt som bymidte. Ved at koncentrere detailhandel, service, hoteller, spillesteder, restauranter og alt der imellem i en spændende og attraktiv bymidte styrkes urbaniteten og mangfoldigheden i byens kerne.

I detailhandelen flyder elementerne handel, oplevelse og service i stadig højere grad sammen. De overraskende kombinationer, som byens gæster møder bag de gamle butiksfacader, er handelslivets og de kreative sjæles vigtige bidrag til byens liv.

En tættere bykerne med flere boliger giver liv og aktivitet i dagligdagens byrum, men i bykernen er der kun plads til enkeltstående projekter og her fortættes der med karrébebyggelser, der indgår i eksisterende strukturer med grønne gårdrum. Nye bygninger opføres, så de spiller sammen med den arkitektur, der findes i forvejen. På den måde bygges der videre på byens eksisterende kvaliteter og på den sammenhængende by. Mangfoldigheden understøttes af, at det der bygges, indeholder alt fra små lejeboliger og op til de helt store ejerlejligheder. Fokus på generationsbyggeri og fleksible boligtyper gør bykernen endnu mere attraktiv på tværs af målgrupper.

Tæt byggeri sætter krav til en god forsyning med offentlige og gerne grønne pladser og parker, som mødesteder for byens borgere. Fortætning skal derfor ske med et skarpt blik på at bevare og helst udbygge byens pladser og grønne rum, fordi det er her bylivet udfolder sig. Byliv er det samme som mennesker, der opholder sig og ikke blot haster gennem byen.

Bykernen i Esbjerg har kun få pladser og grønne byrum, og der mangler en struktur, der binder de tilstedeværende opholdsrum sammen. Der er kun få centrale byrum og nærmest ingen mindre byrum. De centrale byrum tilbyder opholdsrum for både byens borgere og byens gæster, henvender de mindre byrum sig i højere grad til det kvarter de ligger i og de borgere, der bor i dette kvarter.

Byrummene er en essentiel del af bykernen, og er en central forudsætning for et stærkt byliv. Pladser og parker skal indrettes, så de er fleksible til at blive brugt af mange forskellige aktiviteter, er nemme at komme til, og fungerer både til hverdag og fest. Det er ikke kun byens store pladser og parker, der indgår som byrum, men også mindre lommeparker og baggårde, der muliggør et mere roligt og tilbagetrukket byliv, der knytter sig til hverdagslivet og de tidspunkter, hvor de åbne pladser og parker er udsat for vind og vejr. Bare en mindre tilbagerykning af byggeriet fra gadens facadelinje, kan skabe den smule læ, der sammen med en bænk, er det der skal til for at etablere et lille lokalt uderum.

Et særligt træk ved store byer er, at meget liv foregår i det offentlige rum, så når der bygges tættere, er det vigtigt, at der sikres gode private og halvoffentlige opholdsarealer tæt ved boligen. Disse opholdsarealer behøver ikke at være store, men skal være velbeliggende og anvendelige. Der skal være passende offentlige arealer så tæt ved, at beboerne anvender dem. Gode, trygge, udendørs lokale byrum bliver steder, hvor der skabes kontakter mellem eksempelvis forældre med børn og unge med fælles interesser. Mere byliv signalerer urbanitet, storby og studieby og når byens rum er af en så høj kvalitet, at de studerende flytter deres gruppearbejde, deres eksamenslæsning eller blot deres sociale liv derud, styrker det på alle måder byens udtryk.

Bydele

Esbjerg består udover bymidten af en lang række bydele. Den samlede sum af bydele udgør byens ydre afgrænsning. De yderst beliggende bydele kan også blive omtalt som forstæder, men i kommuneplanen betegnes begge dele som bydele, da der ikke planmæssigt er noget, der gør det muligt at skelne en bydel fra en forstad.

I kommuneplanens rammedel afgrænses bydele som navngivne underområder med tilhørende lokalområdebeskrivelser. Bydele er funktionsopdelt med områder til offentlige formål, boligområder, mindre erhvervsområder og kan herudover have eget centerområde enten i form af et lokalcenter eller et bydelscenter. Bydele fremtræder derfor som selvstændige lokalsamfund i byen med egen identitet og historie, der kan tilskrives byens vækst og udvikling.

Følgende lokalsamfund omkring Esbjerg by er udpeget som bydele i Esbjerg:

• Andrup
• Bryndum
• Gjesing
• Guldager Kirkeby
• Guldager Stationsby
• Hjerting
• Kvaglund
• Novrup
• Skads
• Sædding
• Sønderris
• Tarp
• Tjæreborg

Topografien med de grønne kiler omkring de enkelte bydele sikrer, at de ikke vokser sammen med resten af byen, men fortsat er egne og adskilte lokalsamfund. Esbjerg har et udbygget net af grønne kiler, hvor de yderste bydele fremtræder som bymæssige øer i alt det grønne, der omgiver byens tættest bebyggede områder.

Som henholdsvis den anden og tredje største by i Esbjerg kommune udpeges Ribe og Bramming som kommunebyer. Ribe og Bramming har meget forskellige byprofiler, men fungerer begge som centre for service og arbejdspladser i deres egne oplande.

Middelalderbyen Ribe

Ribe er Danmarks ældste by og har passeret sit 1300-års jubilæum. Middelalderbykernen Ribe er en attraktion i sig selv, der, med en placering cirka midt i den langstrakte udpegning af nationalparken og verdensarven, udgør et naturligt midtpunkt for et besøg, hvilket yderligere understøtter Ribe som et vigtigt turistmål i Danmark. De turismemæssige muligheder og potentialer i byen er under konstant udvikling, men altid med skyldig hensyntagen til og med stor respekt for de store bevaringsværdier i byen.

Ribe er, udover den historiske bykerne, omgivet af store moderne boligkvarterer og skal dermed også kunne varetage en lokal centerfunktion for byens beboere samt for et større opland i den sydlige del af Esbjerg Kommune og syd og sydøst for kommunen.

Boligudbygningen omkring Ribe skal respektere den fritliggende middelalderby, der har en markant afgrænsning til de omkringliggende åbne og lavtliggende arealer, ved at holde en passende fysisk og visuel afstand. Ved anlæg og bebyggelse i Ribe, er det vigtigt at markere, understøtte og fastholde byens kulturhistoriske kvaliteter, herunder at arbejde med en skala, der harmonerer med middelalderbyens og tilpasse byggeri og anlæg til en by, der er gennemskåret af å-løb og som har en lang oversvømmelseshistorik.

Ved Ribe er der store erhvervsområder, der skal tilfredsstille de erhvervsmæssige specialkompetencer, der findes i området, som fx plads til industri og autoforhandling. Ribe er herudover administrationsby for statslige styrelser. 

Stationsbyen Bramming

Bramming er en ung by og på alder med Esbjerg. Bramming opstod omkring banegården og jernbanen, da denne blev anlagt i 1874, i forbindelse med åbningen af Esbjerg Havn.

Brammings bykerne fremstår stadig med stærk relation til den originale stationsby, siden er byen vokset med mindre områder med etageboliger, men i øvrigt med større parcelhuskvarterer omkring bykernen. Brammings byrum, grønne områder og bygningsmæssige kvaliteter er væsentlige for byens identitet, sammenhængskraft og indgår ikke mindst som elementer, der kan understøtte Brammings profil som bosætningsby med grønne kvaliteter.

Når der planlægges for boliger i Bramming, skal byens grønne præg, derfor fastholdes og videreføres. I en bosætningsby som Bramming skal der til stadighed være et bredt udbud af attraktive boliger og boligområder, der har tæt forbindelse med grønne rekreative områder af høj kvalitet. Byens kerne understøtter boligbyen med sit udbud af detailhandel og forskellige offentlige og almennyttige tilbud til betjening af byens borgere.

Bydele i kommunebyer

Både Ribe og Bramming har udover deres bymidte en række bydele. I kommuneplanens rammedel afgrænses bydele som navngivne underområder med tilhørende lokalområdebeskrivelser.

Bydele er funktionsopdelt med områder til offentlige formål, boligområder, mindre erhvervsområder og eget centerområde. Bydele fremtræder derfor som selvstændige lokalsamfund i byen med egen identitet og historie, der kan tilskrives byens vækst og udvikling.

Set i forhold til detailhandel adskiller bydele i byer med under 20.000 indbyggere, det vil sige både Ribe og Bramming, sig fra bydele i større byer ved, at der her ikke kan etableres bydelscentre, men kun de mindre lokalcentre og i visse tilfælde aflastningscentre.

Den samlede sum af bymidte og bydele udgør byen. Det fremgår af kommuneplanens tids- og rækkefølgeplanlægning om der kan ske udbygning af kommunebyerne. Udbygning af Ribe er generelt begrænset af risikoen for oversvømmelse og grundvandsstigninger.

Lokalbyer er lokalsamfund i det åbne land, der er udlagt i byzone eller planlagt byzone og hvor der følgelig er sket en funktionsopdeling. Det vil sige, at der i lokalbyen er udpeget områder til center-, bolig-, erhvervs- eller offentlige funktioner. Funktionsopdelingen er hensigtsmæssig af administrative årsager, da den gør det muligt at lokalplanlægge byudviklingen og herigennem give områderne byzonestatus. Funktionsopdelingen giver også mulighed for at adskille, miljøfølsomme og miljøtunge funktioner. Det vil typisk være boliger og industri, der på denne måde kan holdes adskilt.

Lokalbyernes byzonestatus giver mulighed for at bygge tættere og højere end det er muligt i landzonen i det åbne land. Det er også lettere at udvide en allerede eksisterende virksomhed, når den ligger i et erhvervsområde i byzone, da der er langt større frihed i lokalplanlagte erhvervsområder end der er i landzone.

Lokalbyer adskiller sig fra Esbjerg Kommunes hovedby (Esbjerg) og de to kommunebyer (Ribe og Bramming) ved, at det centrale detailhandelsområde i en lokalby er udlagt som lokalcenter, mens det centrale detailhandelsområde i hovedby og kommunebyer er udlagt som bymidte. Tjæreborg og Hjerting er i den sammenhæng specielle idet det centrale detailhandelsområde i begge lokalsamfund er udlagt som bydelscenter under Esbjerg. Både Tjæreborg og Hjerting indgår dog i øvrigt i planlægningen som lokalbyer.

Udpegningen af lokalbyer sker på baggrund af følgende kriterier:

• At lokalsamfundet har mere end 250 godkendte boliger og 500 indbyggere.
• At lokalsamfundet på sigt ønskes udbygget til mere end 250 godkendte boliger og 500 indbyggere.
• At lokalsamfundene af historiske årsager har været udlagt i byzone.

Lokalbyerne i Esbjerg Kommune udgøres af:

• Egebæk-Hviding,
• Farup Kirkeby,
• Gredstedbro,
• Grimstrup,
• Gørding,
• Hunderup,
• Jernvedlund,
• Sejstrup,
• Store Darum,
• Vejrup, og
• Vester Nebel.

Definitionen af landsbyer som lokalsamfund i det åbne land med mellem 50 og 249 godkendte boliger og med mellem 100 og 499 borgere, medfører en udpegning af følgende lokalsamfund som landsbyer og tvillingelandsbyer:

• Endrup,
• Hostrup – Kokspang,
• Nørre Farup,
• Roager,
• Sjelborg
• Spandet,
• Vester Vedsted, og
• Vilslev – Jedsted.

Som hovedanvendelse rummer ’landsby’ rammeanvendelsen ’landsbyområde’.

Planstrategiens overordnede fortætningsprincip og målsætning, om at udvikle og synliggøre landsbyer ud fra deres særlige styrker, medfører en tæt afgrænsning af landsbyernes bebyggelsesstruktur med det formål at fokusere udviklingen i landsbyernes midte fremfor i deres kant. Ønsket om at friholde landsbyer fra udbygning med nye boligområder, skal også medvirke til at opretholde den klare afgrænsning mellem by og land.

I landsbyernes midte prioriteres det at udnytte den allerede eksisterende bygningsmasse foran nybyggeri. Den eksisterende bygningsmasse understøtter i højere grad landsbyernes særegne træk og stedbundne kvaliteter end nybyggeri gør. 

Opførelse af nye boliger i landzone kan normalt kun tillades, hvis der er tale om:

• boligbyggeri til erstatning for en eksisterende bolig
• huludfyldning i forbindelse med en sammenhængende bebyggelse i det åbne land
• boligbebyggelse inden for afgrænsede landsbyer

Udpegningen og afgrænsningen af landsbyer giver altså den mulighed for at etablere nye boliger, som det ellers kan være vanskeligt at opnå tilladelse til i landzone. Bygges der nyt i en landsby, skal nybyggeriet placeres indenfor den eksisterende bebyggelsesstruktur. Det vil sige, at nybyggeri skal indpasses i den oprindelige landsbys bebyggelsesmønster og respektere væsentlige kulturhistoriske træk.

I landsbyområder er der ingen funktionsopdeling – det vil sige, at lettere industri og håndværk, boliger og husdyrhold kan blandes ind mellem hinanden. Det giver eksempelvis mulighed for at have en bolig ved sin erhvervsvirksomhed eller at have en hestefold ved boligen.

Det er dog væsentligt at betænke, at de miljøregler, der skal beskytte miljøfølsomme funktioner som boliger, også gælder i landsbyområder, hvorfor Esbjerg Kommune ved klager over fx støj vil foretage en konkret vurdering af forholdene og ud fra denne vurdering afgøre, hvorvidt og i så fald hvilke foranstaltninger, der skal sættes i værk.

Landsbyområderne i Esbjerg Kommune har en række vigtige funktioner knyttet til sig, hvor boligfunktionen dog nok er den væsentligste. For stadig at gøre det attraktivt at bosætte sig i landsbyområderne skal de oprindelige bystrukturer bibeholdes og videreføres, ligesom det er væsentligt, at faldefærdige bygninger nedrives, inden de påvirker landsbyområdernes attraktive miljø negativt.

Der er tale om sammenhængende bebyggelse i det åbne land, når området ligger i landzone og tæller mellem otte og 49 boliger indenfor en afstand af 200 m. Boligerne skal være godkendte til beboelse, men behøver ikke at være beboede. Der kan således være tale om alt fra en lille klynge huse op til mindre lokalsamfund med eget byskilt. En sammenhængende bebyggelse i det åbne land kan være et lille lokalsamfund med en lang historie og med vigtige kulturhistoriske træk og værdier, der tilsammen giver det lille lokalsamfund stedsspecifikke karakteristika og en egen samlet identitet.

Definitionen af sammenhængende bebyggelse i det åbne land kommer fra husdyrbrugsbekendtgørelsen, hvor sammenhængende bebyggelser i det åbne land nyder en særlig beskyttelse i forhold til lugtgener fra husdyrbrug. Andre sektorlovgivninger kan arbejde med andre definitioner.

En sammenhængende bebyggelse i det åbne land kan medvirke til at understøtte etableringen af tekniske anlæg i det åbne land. I den konkrete landskabelige vurdering vil etablering af eksempelvis master, antenner, husstandsvindmøller og andre tekniske installationer således typisk søges placeret i forbindelse med sammenhængende bebyggelse i det åbne land for dermed at minimere den samlede visuelle påvirkning af landskabet.

Esbjerg Kommune er inddelt i 31 hovedområder. Inddelingerne følger sognegrænserne. I de tilfælde, hvor to sogne er lagt sammen til ét hovedområde, følges den ydre afgrænsning. Sammenfaldet mellem sognegrænserne og hovedområderne gælder alle andre steder end i Esbjerg by, hvor det ikke har været muligt at opnå en fuldstændig overensstemmelse. Hovedområderne er inddelt i underområder. Inddelingen af underområder er baseret på historiske træk og sammenhænge og vil i et vist omfang følge ejerlavsafgrænsninger. I det åbne land benyttes underområderne til at adskille bebyggede områder fra landområder. Underområderne definerer den geografiske afgrænsning af lokalområderne.

Lokalsamfund optræder i de bebyggede dele af lokalområderne og udgør det levede liv indenfor et geografisk afgrænset lokalområde. Lokalsamfund kan således defineres som geografisk afgrænsede lokalområder, som beboerne føler sig knyttet til. Lokalsamfundsbegrebet anvendes ikke for lokalområder i det åbne land, herunder ikke for de sammenhængende bebyggelser i det åbne land.  

I Esbjerg Kommune udarbejdes lokalområdebeskrivelser for alle underområder med lokalsamfund. Lokalområdebeskrivelserne skal understøtte de unikke kvaliteter i hver enkelt lokalsamfund.

Rammedelen i Esbjerg Kommunes kommuneplan er opbygget som en matrix, hvor teksterne er renset for stedsbetegnelser og andre karakteristika for, at tekster, der hører til en specifik bestemmelse, kan anvendes på tværs af kommunens geografier. Teksterne om de enkelte bestemmelser er generel, så det er sammensætningen af bestemmelser, der definerer, hvad der gælder for et enkeltområde i rammedelen. Den formelle fastlæggelse af muligheder og begrænsninger på enkeltområdeniveau er således på plads, men lokalområder er typisk sammensat af flere/mange enkeltområder. Lokalområdebeskrivelserne samler alle de hårde facts i de enkeltområder, som hører ind under lokalområdet, og præsenterer en samlet fortælling om stedet, der både supplerer den stive rammedel, gør de overordnede bestemmelser i hovedstrukturen mere vedkommende lokalt samt præsenterer en unik beskrivelse af identitetsmæssige, kulturhistoriske og andre stedbundne kvaliteter, der karakteriserer stedet.

Lokalområdebeskrivelser er opbygget med faste elementer:

• Kortmateriale, der viser afgrænsning af lokalområdet samt arealanvendelse og bestemmelser fra kommuneplanen
• Link til lokalplanlægningen
• Link til høringsportalen
• Link til Esbjerg Kommunes kulturmiljøplan
• Link til udvalgte afsnit i kommuneplanen
• Link til det Lokalråd, som er relevant for lokalområdet

Herudover findes en beskrivelse af lokalområdets historie, placering, særlige karakteristika, infrastruktur og bystruktur.

Lokalområdebeskrivelsernes historiske og identitetsorienterede afsnit tager afsæt i kulturmiljøregistreringen ’Kulturmiljøer i Esbjerg Kommune’. Kulturmiljøregistreringen tilbyder en velbeskrevet historisk baggrund for de enkelte lokalsamfund. Denne baggrund kan benyttes i en videreudvikling af en egen identitet og særlige stedbundne kvaliteter.

Lokalområdebeskrivelsernes kort er digitale og forbundet med kommuneplanens webgis-løsning og rammedel. Dette indebærer, at kortene til enhver tid er opdaterede med de seneste oplysninger om arealanvendelser og bestemmelser i lokalsamfundet. Kortlægning af øvrige forhold omkring lokalsamfundene kan kombineres med sektorplanlægningens registreringer i GIS af faciliteter af forskellig art.

Over tid kan lokalområdebeskrivelserne, i samarbejde med lokalråd og lokalsamfund, blive udbygget med idé- og inspirationskataloger, for derigennem at koble de lokale udviklingsønsker med det foreliggende plangrundlag. Elementer der kan styrke og synliggøre det enkelte lokalsamfund, og elementer, der kan samle lokalsamfund på tværs, er centrale for dette arbejde.

Fastholdelse og etablering af (fælles) faciliteter til forenings- og fritidsliv, fælles mødesteder, fælles initiativer og begivenheder samt mulighed for klimatiltag, deleøkonomiske løsninger i lokalsamfundene vil være emner til sådanne kataloger, der kan supplere de mere klassiske planelementer som byafgrænsning, udvikling, fortætning, begrønning, infrastruktur og klimatilpasning.

Udvalget for levedygtige landsbyer anbefaler en vurdering af levedygtigheden af landsbyer og landområder. Udspillet fra udvalget er, at kommunerne forpligtes til, i dialog med lokalsamfundet, at foretage en vurdering af de enkelte lokalsamfunds tilstand, udfordringer og muligheder med henblik på at sikre en differentieret og målrettet udvikling af de enkelte lokalsamfund.

Afsættet for dette arbejde ligger i planlovens to krav om strategisk planlægning for landsbyer og strategisk planlægning for bymidter. I planloven defineres landsbyer som samlede bebyggelser med mellem 200 og 1.000 indbyggere. Der gives i loven mulighed for at kommunerne selv tager stilling til, i hvilket omfang også andre bebyggelser og beboelser i landområderne skal indgå i de strategiske overvejelser. På samme måde har staten afgrænset det strategiske arbejde for bymidter til byer på mellem 4.000 og 20.000 indbyggere; altså det som omtales som mindre og mellemstore byer.

Esbjerg Kommune vurderer, at det giver bedre resultater at arbejde strategisk med alle typer af lokalsamfund frem for kun at forholde sig til landsbyer og bymidter. Når Esbjerg Kommune skal arbejde med strategisk planlægning for lokalsamfund, udgør lokalområdebeskrivelser en yderst anvendelig platform.

I Esbjerg Kommune arbejdes der strategisk med de lokalsamfund, som findes i lokalområdebeskrivelserne for:

• Bymidter (Hovedby og kommunebyer)
• Bydele (Hovedby og kommunebyer)
• Lokalbyer
• Landsbyer
• Sammenhængende bebyggelser i det åbne land

Størstedelen af disse er repræsenteret ved et lokalråd, der udgør et nøgleorgan for kontakt mellem lokalsamfundet og kommunens politikere og forvaltning.

Det overordnede formål med den strategiske planlægning for lokalsamfund er at fremme levedygtige, identitetsbærende og attraktive lokalsamfund på tværs af hele kommunen. Der er ligheder og samarbejdsflader på tværs af lokalsamfund, men de kan også noget helt forskelligt og har alle en egen identitet. Udgangspunktet for den strategiske planlægning er at redegøre for forskelle og ligheder for at benytte dette som en platform for en sammenhængende stillingtagen til lokalsamfundenes udvikling under hensyn til lokale forhold og byrollerne samlet set.

I Esbjerg Kommunes arbejde med strategisk planlægning for lokalsamfund er lokalområdebeskrivelserne helt centrale, da de er udformet som samlede præsentationer af data om det enkelte samfunds særegne karakteristika, potentialer og udfordringer.

Datagrundlaget i lokalområdebeskrivelserne udgør således et startpunkt for en dialog med de enkelte lokalsamfund om tilstand, udfordringer og muligheder lokalt. Denne dialog kan udmønte sig i idé- og inspirationskataloger, men vil under alle omstændigheder indgå i den samlede vurdering af det enkelte lokalsamfund og af dette lokalsamfund i forhold til de øvrige lokalsamfund i kommunen.

Lokalområdebeskrivelserne gør det muligt for Esbjerg Kommune at redegøre for de kriterier Esbjerg Kommune opsætter for at sikre den differentierede, målrettede og prioriterede udvikling, der skal udmønte Esbjerg Kommunes strategiske planlægning for lokalsamfund. Kriterierne skal favne de virkemidler og planværktøjer som Esbjerg Kommune kan tage i brug for at imødegå lokalsamfundenes forskellige udfordringer og fremme deres udviklingsmuligheder.

Andre planværktøjer, der kan anvendes eller på anden måde er forbundet til lokalområdebeskrivelserne, er:

• By- og områdefornyelse anvendes til at løfte bydele og -områder samt forbedre helheder. Redskabet anvendes i by- og boligområder i alt fra landsby til hovedbyens bydele og byrum. By- og områdefornyelsen fastlægger de bygnings- og anlægsmæssige forandringer, der er behov for på det udvalgte sted og sikrer, at udviklingen sker med respekt for stedets struktur, lokalsamfundet og de kulturhistoriske værdier i form af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Den lokale identitet er grundlaget for at udvikle stedets attraktivitet, og dermed også for at øge villigheden til private investeringer i stedet.
• Strategiske udviklingsplaner tilbyder et samlet udviklingsgreb for et område. Udviklingsplaner tager afsæt i gældende planlægning og lokale ønsker for at anvise mulige retninger og prioriteringer for den fremtidige fysiske planlægning, herunder også indretning og fornyelse af byrum og lignende.
• Sektorplaner er et værktøj i Esbjerg Kommunes fysiske og økonomiske planlægning, der både skal sikre tværgående koordinering, struktur, overblik og dermed en prioritering, der kan effektivisere kommunens drift samt give en forudsigelighed i serviceudbuddet lokalt. Sektorplaner udarbejdes ud fra Esbjerg Kommunes sektorplanvejledning, mens de mange data fra lokalområdebeskrivelserne kan anvendes ved udvikling af målrettede lokale tilbud.
• Lokalplaner er en del af det danske planhierarki og fastlægger de detaljerede bestemmelser for udnyttelsen af et afgrænset område.

Alle typer af planlægning skal sikre, at lokalområdets særegne kvaliteter understøttes og fremmes. Kriterierne for udmøntningen af den strategiske planlægning for lokalsamfund anvendes som værktøj til at prioritere og sætte retning for, hvilke typer af planværktøjer det giver mest mening at arbejde med i det enkelte lokalsamfund.

Strategisk planlægning for lokalsamfund kan med fordel indgå som et element i den løbende dialog om fysisk planlægning på tværs af kommunegrænserne med Esbjerg Kommunes nabokommuner.

Bymidter indgår som alle andre lokalsamfund i Esbjerg Kommune i den overordnede strategiske planlægning og prioritering af indsatser og tiltag, der er til gavn for det enkelte lokalsamfund. Udgangspunktet for den strategiske planlægning er at redegøre for forskelle og ligheder for at benytte dette som en platform for en sammenhængende stillingtagen til lokalsamfundenes udvikling under hensyn til lokale forhold og byrollerne samlet set.

I denne udvikling af alle lokalsamfund i Esbjerg, har de tre bymidter en særstatus som Esbjerg Kommunes Bymidtesamarbejde varetager.

I hver af kommunens tre største byer: Esbjerg, Ribe og Bramming findes et byforum. Hvert byforum har deltagere fra lokale virksomheder, organisationer og borgere samt repræsentanter fra Esbjerg Kommunes politiske udvalg og forvaltning. De tre byfora agerer således som offentligt-private netværk, der med afsæt i lokalområdebeskrivelserne samt de relevante strategier og planer, dels arbejder i praksis for at udarbejde handleplaner og igangsætte initiativer i bymidterne, og dels giver modspil og input til kommunens videre prioriteringer. 

De tre byforas primære opgave er at sikre et godt samarbejde på tværs, der kan fremme og understøtte en positiv udvikling i henholdsvis Esbjerg, Ribe og Bramming. En til to gange om året mødes alle tre byfora i Fælles Forum, tager på studietur og debatterer input fra foredragsholdere til fælles inspiration, læring og erfaringsudveksling. Fælles Forum og de tre byfora udgør tilsammen Esbjerg Kommunes Bymidtesamarbejde. Det er Bymidtesamarbejdets formål at styrke kommunens konkurrenceevne og sammenhængskraft, og at gøre dette ved at udvikle og gennemføre konkrete projekter, der styrker bymidterne samt sikre, at udviklingen sker i stor respekt for byernes kulturhistoriske bevaringsværdier.

I lokalsamfund udenfor hovedby og kommunebyer skal der være videre rammer for udfoldelse af det lokale initiativ. Det vil sige, at der i lokalbyer og landsbyer skal gives muligheder for etablering af lokalt initiativ. Lokalt initiativ defineres som lettere erhverv eller andre lokalt funderede initiativer og aktiviteter, der kan understøtte det overordnede formål med den strategiske planlægning for lokalsamfund, nemlig at fremme levedygtige, identitetsbærende og attraktive lokalsamfund.

Lokalbyer er funktionsopdelte og ligger i byzone. Her vil der ligesom i de større byer være muligheder for at placere lokalt initiativ i erhvervsområder og i centerområder. I boligområder skal lokalt initiativ placeres langs støjbelastede veje.

De ikke-funktionsopdelte landsbyer ligger i landzone, og udviklingen styres af planlovens landzonebestemmelser. I landsbyer placeres lokalt initiativ langs støjbelastede veje. 

Langs støjbelastede veje i lokalbyernes boligområder og i landsbyer skal det være muligt at etablere erhverv op til klasse 3, i henhold til bestemmelserne i ’Håndbog om Miljø og Planlægning’ (2004).

Det lokale initiativ skal ligge helt op til vejen, så ud- og indkørsel foregår til vejen. Det er således en forudsætning for placeringen, at der kan tillades ud- og indkørsel til den støjbelastede vej.

Hensigten med bestemmelsen er at understøtte fortsat erhvervsudvikling i lokalbyer og landsbyer. Når lokale initiativer, placeres langs de, i disse lokalsamfund mest støjbelastede veje, sikres de synlighed i lokalsamfundet samtidig med, at gener fra den støjbelastede vej, samt fra trafik til og fra virksomheden, ikke belaster lokalsamfundets mere miljøfølsomme områder.

Esbjerg Kommune er interesseret i at udvikle offentlige tilbud, der kan skaleres og tilpasses lokale forhold og at gøre dette i tæt samspil med lokalsamfundene. Samlokalisering af faciliteter og aktiviteter på tværs i lokalområdet kan også være en måde, hvor lokalsamfundene selv kan medvirke til at skabe større sikkerhed og forudsigelighed i det samlede lokale tilbud.

Esbjerg Kommunes kommuneplan er sektorkoordinerende. Det vil sige, at en stor del af arbejdet med kommuneplanen handler om at koordinere de forskellige interesser, der findes i den fysiske udvikling af kommunen. For at muliggøre dette arbejde er der udarbejdet en vejledning for, hvordan de kommunale forvaltninger skal udarbejde sektorplaner.

Ideen bag sektorplanvejledningen er at opnå en fast kadence i sektorplanlægningen, der stemmer overens med udarbejdelse af kommuneplanen og med den årlige budgetlægning på en sådan måde, at der lidt forskudt af den fireårige kommuneplanrevision, afleveres sektorplaner med et fireårigt sigte, og at der så på baggrund af disse fireårige sektorplaner afleveres årlige handleplaner til budgettet.

Sektorplaner skal, på baggrund af sektorens eksisterende ressourcer og de behov og krav der er til sektorens tilbud, virke for de politiske mål for sektoren. Når en befolkningsprognose fx peger på en bestemt demografisk udvikling i et lokalområde, kan sektorplanlægningen med afsæt i de politiske mål for området, kommunens eksisterende ressourcer og de lovkrav eller lignende, der måtte være til sektorens service, tidligt belyse, hvordan Esbjerg Kommune bedst muligt tackler den forventede befolkningsudvikling. Da byrollerne er afgørende for placering af tilbud og faciliteter, vil der helt generelt være flest tilbud og anlæg i Esbjerg, færre i Ribe/Bramming og ganske få eller ingen i de mindre lokalsamfund.

Når sektorplanen udformes i tæt samarbejde med kommuneplanlægningen, sikres den overordnede koordinering af interesserne og ikke mindst, at der er reserveret plads til de planlagte ændringer. De ændringer, der sker lokalt, skal således være begrundet i sektorens politik, og sektorens politik skal være i overensstemmelse med målsætninger og indsatser i Vision 2025.

Lagt ved siden af hinanden tilbyder sektorplanerne således et sammenligneligt overblik og et samlet og oplyst grundlag, der giver sammenhæng i de kommunale prioriteringer og sikkerhed omkring rammerne for bosætning og erhvervsudvikling lokalt på en måde, der ligger i tråd med kommunens helt overordnede målsætninger.

Eventuel ny bebyggelse i landzone skal ske inden for de afgrænsede landsbyer. Det skal ske for dels at fastholde og styrke en tydelig grænse mellem land og by og dels for at understøtte planstrategiens mål om fortætning. Fokus på fortætning af bykernerne understøtter planlovens målsætning om levedygtige landsbyer og den overordnede målsætning i Vision 2025 om bosætning.

Som udgangspunkt følges byggelovens bestemmelser for boligbyggeri i landsbyer, men boligbyggeri i landsbyer skal udformes på en måde, der sikrer en sammenhæng til de øvrige huse i området ligesom boligbyggeri i landsbyer skal respektere landskabelige og kulturhistoriske hensyn. En vurdering af det enkelte byggeprojekt vil således kunne afgøre, hvilke krav det aktuelle byggeri skal leve op til.

Bygninger, der indgår i den eksisterende bystruktur, men som mister deres oprindelige funktion, kan med fordel genbruges til andre formål. Derved opretholdes bystrukturen og det undgås, at bygningen forfalder eller erstattes af nybyggeri, der ikke på samme måde vil udgøre en del af lokalsamfundets historie. Overflødiggjorte bygninger udgør herudover en ressource, der kan medvirke til at skabe udvikling i et lokalsamfund.

Landsbyernes særpræg, den oprindelige bystruktur og sammenhængen mellem landskab og bebyggelse, der defineres af afgrænsningen ud mod det omgivende landskab, fastholdes og styrkes ved, at der ikke sker udlæg af enkeltparceller eller grupper af parceller i kanten af byen.

Den oprindelige bystruktur kan se meget forskellig ud. I illustrationen vises to klassiske landsbystrukturer nemlig vejlandsbyen og fortelandsbyen. I vejlandsbyen ligger byen langs den dominerende vej/landevejen, mens fortelandsbyen er præget af et centralt grønt område, omgivet af den ældste del af landsbyen. Forten blev oprindelig brugt som byens fælles og hegnede græsningsareal til gårdenes dyr. Der vil derfor ofte ligge en eller flere oprindelige gårde omkring en forte i en landsby.

Vejlandsby og fortelandsby

I forhold til at få klassificeret bytypen og dens oprindelige bystruktur anvendes Esbjerg Kommunes kulturmiljøregistrering: ’Kulturmiljøplan Esbjerg Kommune’. Planen indeholder registreringsskemaer for hvert enkelt kulturmiljø i kommunen. I registreringsskemaerne tages der stilling til, hvilken type kulturmiljø, der er tale om, ligesom strukturerne fx i forhold til vej og byrum beskrives. Kulturmiljøplanen kan tilgås fra Esbjerg Kommunes hjemmeside.