Erhvervsområde (ER)

Det vurderes at de i Kommuneplan 22-34 udlagte områder for erhverv er tilstrækkelige til at imødekomme erhvervenes behov i planperioden. Der vil dermed ikke blive udlagt nye områder til erhverv, medmindre der er særlige forhold der taler for dette. Særlige forhold kan være havneudvidelser, virksomheder med særlige beliggenhedskrav mm.

Den forventede efterspørgsel efter erhvervsområder er vurderet på grundlag af salget af erhvervsarealer i de seneste år, forventningerne til det fremtidige salg, samt byrådets overordnede strategi for erhvervsudviklingen i kommunen som den er udtrykt i Vision 2025.

I erhvervsområder langs motorvejen, kan der etableres virksomheder til den grønne omstilling, servervirksomheder og transporterhverv. Områderne reserveres til arealkrævende virksomheder i modsætning til området i Kjersing der rummer virksomheder med mindre arealbehov.

Nye erhvervsområder søges gennem zoneringsplanlægning, planlagt, hvor der er efterspørgsel og behov, og hvor miljøpåvirkningerne giver færrest gener fx i form af påvirkning af nuværende og fremtidige boligområder, rekreative områder, naturområder eller hvor planlægningen giver trafik eller mobilitetsproblemer.

Erhvervsområder i de mindre byer udlægges, som behovet opstår. Dette er typisk til betjening af en enkelt virksomhed. Såfremt der skulle opstå et ønske at udlægge flere områder i de mindre byer, skal dette ske på grundlag af en nærmere analyse af behovet for disse i forhold til den samlede erhvervsstruktur og lokalsamfundets fælles behov.

Ved udlæg af erhvervsareal, afgrænses samtidig de tilstødende arealer for at undgå konflikter mellem erhvervsområderne og arealer med miljøfølsom anvendelse. Afstandszoneringen og udlæg indenfor de enkelte virksomhedsklasser er i overensstemmelse med bestemmelserne i ’Håndbog om Miljø og Planlægning’.

Virksomhederne er i håndbogen opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 er den mest miljøbelastende. Herudover er der en række virksomheder med særlige beliggenhedskrav, hvor afstanden til miljøfølsom anvendelse, såsom boliger, er mindst 500 meter.

Esbjerg Kommune har af hensyn til erhvervene og de miljøfølsomme anvendelser udlagt isolinjer omkring alle erhvervsområder i henhold til afstandsangivelser i håndbogen. Udgangspunktet er, at afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at arealer med miljøfølsom anvendelse undgår miljøgener og at virksomhederne samtidig undgår at blive mødt med skærpede miljøkrav.

Det er, som oftest, muligt benytte en kortere afstand til miljøfølsom anvendelse såfremt der gennem investering i støjdæmpende, eller anden miljøreducerende foranstaltning, kan opnås en indplacering i en lavere miljøklasse end angivet i vejledningen.

Ud over de egentlige erhvervsområder er der forskellige muligheder for erhverv i centerområder.

Skorstene og antenner er eksempler på tekniske installationer, der er nødvendige for driften af en virksomhed, en bygningsmasse eller et områdes tekniske forsyning.

Tilladelse til tekniske installationer som skorstene og antenner, der overstiger de generelle højdebestemmelser, som angivet i en lokalplan, eller i kommuneplanens rammedel, kræver en særskilt vurdering.

Installationerne er ofte høje konstruktioner, der er højere end den bygningshelhed, som de er tilknyttet, og som dermed fremstår som synlige fra omgivelserne med mere end en lokal påvirkning. Særligt lægges der vægt på det ansøgtes påvirkning af omgivelserne som helhed, og ikke kun den lokale påvirkning, indsigtskiler til det ansøgte fra større færdselsårer, den opfattede volumen af det ansøgte, samt det ansøgtes samspil med den øvrige bygningsmasse på ejendommen.

Som et led i den særskilte vurdering vil der typisk blive stillet krav om visualiseringer fra nær, mellem og fjernzone. Der kan blive stillet krav til placering, materialer, udformning og farver.

Tilkaldelse til fravigelse af de generelle højdebestemmelser kan kun ske under forudsætning af, at det ikke strider mod luftfartsinteresserne. Esbjerg Lufthavn skal høres i forbindelse hermed.

Opholdsarealer er udendørs arealer beregnet til ophold for personalet. Opholdsarealer skal friholdes for kørsels-, parkerings- og adgangsarealer.

Vurderingen af rimeligheden af et opholdsareal handler om en vurdering af den faktiske anvendelse. Rimeligheden skal således medvirke til en vurdering af opholdsarealernes indhold, størrelse og kvalitet i forhold til den anvendelse som de forventes at få.

I vurderingen af om et opholdsareal er anvendeligt, indgår arealets størrelse, placering og form. Opholdsarealet skal kunne bruges til de formål, der er brug for i tilknytning til erhvervet.

I vurdering af om et opholdsareal er velbeliggende, indgår adgangen til arealet fra erhvervet, om der er mulighed for læ, og hvor stor en andel af området der er solbeskinnet.

Arealer der anvendes til håndtering af regnvand, kan kun medregnes som opholdsareal, hvis de kun periodevist er oversvømmet og i øvrigt er egnede til ophold.

Lettere erhvervsområder indeholder tre rammeanvendelser:

• Industri
• Let industri og håndværk
• Kontor- og serviceerhverv

Rammeanvendelserne udpeger den udvikling, der ønskes i et givent område.

Ved udlæg af et erhvervsareal, afgrænses samtidig de tilstødende arealer for at undgå konflikter mellem erhvervsområderne og arealer med miljøfølsom anvendelse. Afstandszoneringen og udlæg indenfor de enkelte virksomhedsklasser er i overensstemmelse med bestemmelserne i ’Håndbog om Miljø og Planlægning’.

Virksomhederne er i håndbogen opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 er den mest miljøbelastende. Herudover er der en række virksomheder med særlige beliggenhedskrav, hvor afstanden til miljøfølsom anvendelse, såsom boliger, er mindst 500 meter.

Esbjerg Kommune har, af hensyn til erhvervene og de miljøfølsomme anvendelser, udlagt isolinjer omkring alle erhvervsområder i henhold til afstandsangivelser i håndbogen. Udgangspunktet er, at afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at arealer med miljøfølsom anvendelse undgår miljøgener, og at virksomhederne samtidig undgår at blive mødt med skærpede miljøkrav.

Det er, som oftest, muligt at benytte en kortere afstand til miljøfølsom anvendelse, såfremt der gennem investering i støjdæmpende, eller anden miljøreducerende foranstaltning, kan opnås en indplacering i en lavere miljøklasse end angivet i vejledningen.

Industri udgøres af mindre virksomheder, der fremstiller varer. Udover almindelige håndværkserhverv, som murer, tømrer og maler, kan der være tale om andre lettere industri-, fremstillings- og værkstedsvirksomheder samt batteriparker.

Virksomhederne vil typisk betjene lokalsamfundene eller være underleverandører til den tungere industri.

Fælles for områder med industri er, at de kan placeres indenfor miljøklasse 1-3, og dermed ikke skaber miljøkonflikter i forhold til miljøfølsomme anvendelser for naboområder. Industri kan dog godt, afhængig af størrelse og branche, have en større miljøpåvirkning. Såfremt miljøpåvirkningen ikke kan reduceres, må den enkelte virksomhed benytte sig af et erhvervsområde i en højere klasse.

I områder udpeget til industri, kan der ikke opføres boliger.

Let industri og håndværk udgøres af mindre virksomheder, der fremstiller varer. Udover almindelige håndværkserhverv, som murer, tømrer og maler, kan der være tale om andre lettere industri-, fremstillings- og værkstedsvirksomheder samt batteriparker.

Virksomhederne vil typisk betjene lokalsamfundene eller være underleverandører til den tungere industri.

Fælles for områder med let industri og håndværk er, at de kan placeres indenfor miljøklasse 1-3, og dermed ikke skaber miljøkonflikter i forhold til miljøfølsomme anvendelser for naboområder. Let industri og håndværk kan dog godt, afhængig af størrelse og branche, have en større miljøpåvirkning. Såfremt miljøpåvirkningen ikke kan reduceres, må den enkelte virksomhed benytte sig af et erhvervsområde i en højere klasse.

Indenfor områder til let industri og håndværk kan der i ganske særlige tilfælde tillades en bolig i tilknytning til erhvervet. Tilladelsen forudsætter, at boligen ikke skærper miljøkravene til omgivelserne og dermed reducerer erhvervets udfoldelsesmuligheder.

Kontor- og serviceerhverv defineres som private erhverv, der ikke producerer varer, men tjenesteydelser indenfor en lang række brancher.

Aktiviteterne indenfor kontor- og serviceerhverv foregår indendørs. I de tilfælde, hvor aktiviteterne samles i domicilbyggeri, er der tale om kontorerhverv.

Serviceerhverv indenfor transportbranchen adskiller sig fra øvrige serviceerhverv ved, at den primære aktivitet på tankstationer, vaskehaller og hos taxavognmænd foregår udendørs. Virksomhedens hovedaktiviteter kan således ikke henføres til den ejendom, hvor virksomheden har hjemme.

I offentlige og almennyttige tilbud som plejehjem, undervisningstilbud og lignende, kan der tillades serviceerhverv under forudsætning af, at disse varetager funktioner, der naturligt støtter op om driften af det offentlige og almennyttige tilbud. Det vil sige, at serviceerhvervet indgår som en del af det samlede servicetilbud til brugerne af det offentlige og almennyttige tilbud i området. Understøttende serviceerhverv kan være erhverv som socialrådgivning, fysioterapi eller frisører.

Serviceerhverv i områder til offentlige formål kan være en del/en filial af en større virksomhed med mange ansatte, men på stedet skal erhvervet fremtræde med én eller ganske få ansatte, og skal helt underordne sig det offentlige formål. Virksomheden må ikke medføre behov for yderligere parkering, og må ikke give anledning til støj eller andre gener for brugerne af stedet.

Kontor- og serviceerhverv kan forekomme som en egen rammeanvendelse eller som en mulig anvendelse i både erhvervsområder, centerområder og offentlige områder, det er dog kun rammeanvendelsen, der fremgår af kommuneplankortet. Kontor- og serviceerhvervene kan ikke placeres, hvor de begrænser anvendelsen af højere miljøklasser. Erhvervene kan udelukkende placeres i tungere miljøklasser, såfremt de indgår som en naturlig del af disse virksomheders virke.

Fritids- og oplevelseserhverv er serviceerhverv, der producerer tjenesteydelser med fokus på bevægelse, samvær og forlystelse fx i form af fysisk træning, legemuligheder og/eller fællesskabsorienterede tilbud.

Fritids og oplevelseserhverv er som oftest modebetonede erhverv, der skifter over årene. Placeringen af disse beror altid på en konkret vurdering af støjforholdene i forhold til miljøfølsomme anvendelser for naboarealer og trafikale forhold.

Fritids- og oplevelseserhverv understøtter Esbjerg Kommunes fokus på bosætning ved at tilføre det fritidskulturelle område nye attraktive muligheder. Udvikling af fritids- og oplevelseserhverv indgår ikke i kommunens sektorplanlægning på fritidsområdet, da denne beskæftiger sig med fritidskulturelle aktiviteter og tilbud i regi af det offentlige og foreningslivet.

Fritids- og oplevelseserhverv planlægges i områder til offentlige formål, centerområder eller lettere erhvervsområder.

Hovedanvendelsen erhvervsområde indeholder fem rammeanvendelser:

• Erhverv
• Tung industri
• Arealkrævende erhverv
• Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
• Transport- og logistikvirksomheder

Rammeanvendelserne udpeger den udvikling, der ønskes i et givent område.

De udlagte erhvervsområder skal sikre udviklingen af alle typer af erhverv i Esbjerg Kommune. For alle typer af erhvervsudvikling er det væsentligt, at der ikke etableres anvendelser, der skærper miljøkravene til de omgivende virksomheder. Derfor anvendes støjisolinjer som et vigtigt værktøj til at indrette og planlægge for områder til erhverv.

Ved udlæg af erhvervsareal, afgrænses samtidig de tilstødende arealer for at undgå konflikter mellem erhvervsområderne og arealer med miljøfølsom anvendelse. Afstandszoneringen og udlæg indenfor de enkelte virksomhedsklasser er i overensstemmelse med bestemmelserne i ’Håndbog om Miljø og Planlægning’.

Virksomhederne er i håndbogen opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 er den mest miljøbelastende. Herudover er der en række virksomheder med særlige beliggenhedskrav, hvor afstanden til miljøfølsom anvendelse, såsom boliger, er mindst 500 meter.

Esbjerg Kommune har, af hensyn til erhvervene og de miljøfølsomme anvendelser, udlagt isolinjer omkring alle erhvervsområder i henhold til afstandsangivelser i håndbogen. Udgangspunktet er, at afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at arealer med miljøfølsom anvendelse undgår miljøgener, og at virksomhederne samtidig undgår at blive mødt med skærpede miljøkrav.

Det er, som oftest, muligt benytte en kortere afstand til miljøfølsom anvendelse såfremt der gennem investering i støjdæmpende, eller anden miljøreducerende foranstaltning, kan opnås en indplacering i en lavere miljøklasse end angivet i vejledningen.

Inden for hovedanvendelsen erhvervsområde gives der mulighed for virksomheder i miljøklasse 3-7. De specifikke rammeanvendelser knyttet til hovedanvendelsen definerer miljøklassen i hvert enkelt rammeområde.  

For at sikre erhvervets udfoldelsesmuligheder er boliger ikke tilladt i erhvervsområder. I de fleste tilfælde vil afstand mellem erhvervsområdet/den enkelte virksomhed og boligbebyggelse herudover vægte tungt i planlægningen.

Rammeanvendelsen giver mulighed for at etablere og drive erhverv i et stort spænd af miljøklasser. Den gældende miljøklasse fremgår i den enkelte ramme. I rammer med lave miljøklasser vil der typisk være mulighed for håndværkserhverv, batteripark, lettere industrierhverv, kontor- og serviceerhverv og engroshandel, mens der i højere miljøklasser vil være engroshandel, tungere industrierhverv og risikoerhverv.

For alle typer af erhvervsudvikling er det væsentligt, at der ikke etableres anvendelser, der skærper miljøkravene til de omgivende virksomheder. Derfor anvendes støjisolinjer som et vigtigt værktøj til at indrette og planlægge for erhverv.

Tungere industrierhverv og risikoerhverv placeres med en bufferanvendelse i en lavere miljøklasse som fx lettere erhvervsområder for at sikre en god afstand til boligmæssig bebyggelse.

Parkeringsarealer og lignende betragtes som bufferområder mellem erhvervsområder og boligområder. Bufferområder betragtes ikke som støjfølsomme, og har som deres væsentligste funktion at skabe den nødvendige afstand mellem miljøbelastende og miljøfølsomme anvendelser.

Områder til erhverv skal friholdes for boliger.

Rammeanvendelsen giver mulighed for at etablere og drive tung industri i et stort spænd af miljøklasser. Den gældende miljøklasse fremgår i den enkelte ramme. I rammer med lave miljøklasser vil der typisk være mulighed for håndværkserhverv, batteripark, lettere industrierhverv, kontor- og serviceerhverv og engroshandel, mens der i højere miljøklasser vil være engroshandel, tungere industrierhverv og risikoerhverv.

For alle typer af erhvervsudvikling er det væsentligt, at der ikke etableres anvendelser, der skærper miljøkravene til de omgivende virksomheder. Derfor anvendes støjisolinjer som et vigtigt værktøj til at indrette og planlægge for områder til tung industri.

Tungere industrierhverv og risikoerhverv placeres med en bufferanvendelse i en lavere miljøklasse som fx lettere erhvervsområder for at sikre en god afstand til boligmæssig bebyggelse.

Parkeringsarealer og lignende betragtes som bufferområder mellem erhvervsområder og boligområder. Bufferområder betragtes ikke som støjfølsomme, og har som deres væsentligste funktion at skabe den nødvendige afstand mellem miljøbelastende og miljøfølsomme anvendelser.

Områder til tung industri skal friholdes for boliger.

Der udlægges områder til virksomheder, hvortil der af hensyn til forebyggelse af støj-, luft- eller lugtforurening samt spildevands- og grundvandsforhold må stilles særlige beliggenhedskrav. Udover særligt forurenende industrierhverv kan der være tale om særligt miljøbelastende tekniske anlæg.

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav indplaceres oftest i miljøklasse 5-7.

Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav udlægges med en konsekvenszone på 500 meter, og generelt i erhvervsområder med god afstand til boligbebyggelse.

Udpegningen af områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav er lovpligtig.

Rammeanvendelserne transport- og logistikvirksomheder og havneerhvervsområde har også krav til en særlig beliggenhed, der dels handler om en beliggenhed nær overordnet infrastruktur og dels handler om en beliggenhed tæt ved havnen. Disse to rammeanvendelser har dermed et stærkt slægtskab til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Lovgivningsmæssigt hører rammeanvendelsen produktionsvirksomhed herudover sammen med transport- og logistikvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav. For alle tre rammeanvendelser gælder det, at de har særlige krav til omgivelserne eller beliggenhed, hvorfor kommunen er forpligtet til at tage særlige hensyn i planlægningen for disse virksomhedstyper.

Transport- og logistikvirksomheder kan omfatte engroshandel, distributionserhverv, vognmandsvirksomheder, tankstationer og vaskehaller til lastbiler, garageanlæg, redningsstationer og lignende serviceerhverv, hvor der kan være aktiviteter hele døgnet rundt. Til- og frakørselsforhold til områder med transporttungt serviceerhverv skal være dimensioneret til lastbiler.

Udpegning af områder til transport- og logistikvirksomheder kan i henhold til planloven ske langs blandt andet motorveje, det vil sige i områder, hvor der er god adgang til det overordnede vejnet. Andre erhverv, hvor motorvejsnærhed ikke er nødvendig, henvises til øvrige erhvervsområder.

Transport- og logistikvirksomheder er som oftest indplaceret i de tungere miljøklasser 5-7.

Transport- og logistikvirksomheders behov for en placering ved hovedfærdselsårer, hvilket primært vil sige langs motorvejen, medfører et krav til beliggenheden, som viser et vist overlap med rammeanvendelsen for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Lovgivningsmæssigt hører rammeanvendelsen produktionsvirksomhed herudover sammen med transport- og logistikvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav. For alle tre rammeanvendelser gælder det, at de har særlige krav til omgivelserne eller beliggenhed, hvorfor kommunen er forpligtet til at tage særlige hensyn i planlægningen for disse virksomhedstyper.

Arealkrævende erhverv er virksomheder med store arealbehov. Typisk servervirksomheder samt virksomheder beskæftiget indenfor den grønne omstilling som fx PTX-virksomheder, genanvendelsesvirksomheder eller fremstillingsvirksomheder målrettet den grønne omstilling.

I planlægningen for de arealkrævende erhverv er der taget hensyn til virksomhedernes forskellige behov. Således er behovene for servervirksomheder oftest knyttet til afstand til virksomheder/aktiviteter, der måtte udgøre en potentiel risiko for en kontinuerlig drift af serverne.

For PTX-virksomhederne er tale om arealkrævende erhverv med særlige beliggenhedskrav i forhold til energiforsyning, vandforsyning eller nærhed til den infrastruktur, hvor de producerede produkter kan afsættes. PTX-virksomhederne er typisk indplaceret i miljøklasse 5-7, og kræver stor afstand til miljøfølsomme anvendelser.

For de arealkrævende erhverv som helhed gør det sig gældende, at deres placering er væsentlig i forhold til synergieffekter med andre erhverv. Synergieffekterne med andre erhverv medfører, at der kan etableres værdikæder, der optimerer værdien i de enkelte led, forhindrer ressourcespild og samtidig reducerer miljøbelastninger.

Risikovirksomheder er omfattet af Risikobekendtgørelsen. Det skyldes at risikovirksomheder arbejder med eller opbevarer farlige stoffer af en vis mængde, udgør en sundhedsfare, en miljøfare eller en fysiske fare.

Risikovirksomheder er indplaceret i de tungeste miljøklasser 6-7.

Eksisterende risikovirksomheder sikres udfoldelsesmuligheder ved udlægning af zoner omkring virksomheden.

Lokalisering af nye risikovirksomheder skal foretages på baggrund af en konkret vurdering af virksomhedens sikkerhedsniveau.

Risikovirksomheder kan placeres i områder udlagt til tung industri, havneerhvervsområde og i områder til produktionsvirksomhed. Risikovirksomheder kan herudover placeres i områder til forsyningsanlæg.

Bestemmelsen for risikoerhverv er knyttet til specifikke rammeområder. Med udgangspunkt i disse rammeområder fastlægges der en isolinje på minimum 500 meter. Isolinjen markerer dermed en buffer på minimum 500 meter omkring rammeområder med risikoerhverv.

Isolinjen bringes både i spil ved virksomhedsetablering og ved planlægning for udvikling af miljøfølsomme anvendelser. Isolinjen skal sikre, at der ikke udlægges nye områder til miljøfølsom anvendelse indenfor risiko-isolinjen.

Da isolinjen for risikovirksomhed er et planlægningsværktøj, der skal sikre mulighederne for alle typer af risikovirksomhed, omfatter isolinjen som udgangspunkt alle typer af miljøgener, og betragtes dermed som en risiko-isolinje.

Hvor der indenfor risiko-isolinjen i forvejen er miljøfølsom anvendelse, vil afstanden til området til risikoerhverv være kortere, og fremtidige virksomheder vil her derfor skulle opfylde strengere krav.

Fyrværkerilagre og andre lignende risikoerhverv etableres i det åbne land og i den krævede afstand fra boligområder og anden følsom arealanvendelse.

Biogasanlæg, raffinaderier og lignende risikoerhverv kan af logistiske hensyn placeres i det åbne land og i den krævede afstand fra boligområder og anden miljøfølsom arealanvendelse.

Placering foretages på baggrund af en konkret vurdering af virksomhedens sikkerhedsniveau.

Der fastlægges en administrationszone omkring eksisterende risikovirksomhed for at sikre, at risikovirksomheden ikke hindres af miljøfølsom anvendelse i området. Fastlæggelsen af administrationszone omkring eksisterende risikovirksomhed sker ud fra miljølovgivningens regelsæt for risikovirksomheder. Denne binding afspejler således fagdata fra miljøområdet.

Indenfor 500 meter fra en risikovirksomhed kræver det en konkret vurdering af virksomhedens sikkerhedsniveau, inden der kan planlægges for:

• Områder hvor der samles mange mennesker, herunder fx områder til offentlige formål, rekreative områder, særlig interessante eller følsomme områder, erhverv, større veje og andre transportanlæg, boligområder, kontor- og serviceerhverv samt områder, der er svære at evakuere.
• Bygninger hvor der samles mange mennesker, herunder fx offentlige bygninger, hoteller, plejehjem, dagtilbud, forsamlingslokaler, undervisningslokaler og butikker, samt bygninger, som er svære at evakuere.

Hvis der sker ændringer indenfor administrationszonen, skal planmyndigheden foretage en forudgående høring af risikomyndighederne.

Der fastlægges en planlægningszone omkring eksisterende risikovirksomhed for at sikre, at risikovirksomheden ikke hindres af miljøfølsom anvendelse i området. Fastlæggelsen af planlægningszone omkring eksisterende risikovirksomhed sker ud fra miljølovgivningens regelsæt for risikovirksomheder. Denne binding afspejler således fagdata fra miljøområdet.

Planlægningszonen skal i planlægningen friholdes for:

• institutioner med svært evakuerbare personer (fx hospitaler) og
• institutioner, der indgår i det offentlige beredskab (brand- og politistationer).

Indenfor planlægningszonen kræver det en konkret vurdering af virksomhedens sikkerhedsniveau, inden der kan planlægges for:

• Områder hvor der samles mange mennesker, herunder fx offentlige arealer, rekreative områder, særlig interessante eller følsomme områder, erhverv, større veje og andre transportanlæg, boligområder, kontor- og serviceerhverv samt områder, der er svære at evakuere.
• Bygninger hvor der samles mange mennesker, herunder fx offentlige bygninger, hoteller, plejehjem, dagtilbud, forsamlingslokaler, undervisningslokaler og butikker, samt bygninger som er svære at evakuere.

Hvis der sker ændringer indenfor planlægningszonen, så skal planmyndigheden foretage en forudgående høring af risikomyndighederne.

Der fastlægges sikkerhedszone omkring eksisterende risikovirksomhed for at sikre, at risikovirksomheden ikke hindres af miljøfølsom anvendelse i området. Fastlæggelsen af sikkerhedszone omkring eksisterende risikovirksomhed sker ud fra miljølovgivningens regelsæt for risikovirksomheder. Denne binding afspejler således fagdata fra miljøområdet.

Der er fastlagt sikkerhedszoner omkring eksisterende risikovirksomheder, hvis der er lavet en konkret beregning, som viser, at sikkerhedszonen strækker sig ud over egen grundgrænse. Sikkerhedszonen er en indikator på, at der kan være en konkret fare i forbindelse med et eventuelt uheld på risikovirksomheden.

Indenfor sikkerhedszonen må der ikke etableres:

• ny miljøfølsom arealanvendelse, som fx boliger, kontorer, forretninger, offentlige og almennyttige tilbud, hoteller eller steder, hvor der jævnligt opholder sig mange mennesker (fx banegårde, større parkeringsanlæg og idrætsanlæg).
• nye anlæg/virksomheder, der medfører øget risiko for dominoeffekt over for andre risikovirksomheder.

Hvis der sker ændringer indenfor sikkerhedszonen, skal planmyndigheden foretage en forudgående høring af risikomyndighederne.

Hovedanvendelsen havneområde indeholder to rammeanvendelser:

• Havneerhvervsområde
• produktionsvirksomhed

Esbjerg Havn er udlagt som havneområde. Havneområdet skal anvendes til havneorienterede erhverv og produktionsvirksomhed. Havneområdet friholdes fra aktiviteter uden relation til havnen og havet samt fra miljøfølsomme anvendelser, der forhindrer eller vanskeliggør erhvervsaktiviteterne på havnen.

Esbjerg Havn er Danmarks port mod vest med Danmarks arealmæssigt største havn. Havnen er centrum for Nordsøens offshore-aktiviteter og virksomheder og aktiviteter, der relaterer sig til den grønne omstilling.

Med sigte på at udvikle Esbjerg Havn som dynamo for det regionale erhvervsliv, og som arbejdsplads for regionens arbejdstagere, vil Esbjerg Byråd arbejde for at søtransport, blandt andet på baggrund af EU’s anbefalinger af omlægninger af bil- og togtransport til skibstransport, prioriteres på den nationale dagsorden for transport og infrastruktur. Og ikke mindst, at koblingen af det internationale transportknudepunkt i Esbjerg med den nationale transportstruktur styrkes og fremmes.

Esbjerg er en stor udskibningshavn med kompetencer inden for container og ro-ro- området til England samt andre europæiske havne.

Esbjerg Havns energi- og offshore-aktiviteter understøttes og fremmes ved hjælp af:

• Fokus på infrastrukturtiltag.
• En sikring af gode udviklingsmuligheder for energierhverv blandt andet via brede samarbejder.
• Et godt, sammenhængende og relevant uddannelsesudbud inden for sektoren, hvor især samarbejdet mellem erhvervet og uddannelsesinstitutionerne tillægges meget stor vægt.
• Styrkelse af Esbjergs internationale profil som et bosætningselement.

Samarbejder er væsentlige for at sikre en samlet planlægning, der kan håndtere de mange og komplekse sammenhænge, som kan understøtte og fremme Esbjergs Havns vækst og udvikling.

Havneområdet skal anvendes til havneorienterede erhverv. Havneområdet friholdes fra aktiviteter uden relation til havnen og havet samt fra miljøfølsomme anvendelser, der forhindrer eller vanskeliggør erhvervsaktiviteterne på havnen.

Der kan for Dokhavnen, Fiskerihavnen, Esbjerg Strand og båndet mellem Bymidten og Esbjerg strand, finde aktiviteter sted, som understøtter Esbjerg som kultur- og oplevelsesby. Det kan eksempelvis være flydebroer, lejlighedsarrangementer, kulturinstallationer mm. Aktiviteterne er omfattet af de gældende miljøbestemmelser, og må ikke påvirke havneerhvervene negativt.

Områder til havneerhverv består af en blanding af havneorienterede erhverv, havneorienterede industrierhverv og risikovirksomheder. I områder til havneerhverv kan der placeres virksomheder i miljøklasse 3-7 samt batteriparker. Miljøklassen er nærmere angivet i kommuneplanens rammedel. Lovgivningsmæssigt hører rammeanvendelsen havneerhverv sammen med transport- og logistikvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav. For alle tre rammeanvendelser gælder det, at de har særlige krav til omgivelserne eller beliggenhed, hvorfor kommunen er forpligtet til at tage særlige hensyn i planlægningen for disse virksomhedstyper.

Produktionserhverv er virksomheder, der er omfattet af følgende bekendtgørelser:

• Godkendelsesbekendtgørelsen
• Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
• Maskinværkstedsbekendtgørelsen
• Virksomheder på Brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1

Begrebet produktionsvirksomhed omfatter transportvirksomheder samt produktionsvirksomheder indenfor et bredt spekter af brancher: fødevarer, medicin, foder, fisk, metal, plast, papir, råstofudvinding og energi.

Produktionsvirksomhed har støj-, luft- eller lugtgener, men branchetypen og virksomhedens størrelse har tilsammen stor betydning for den enkelte virksomheds miljøpåvirkning. I kommuneplanen tages der udgangspunkt i sondring mellem forskellige kategorier af produktionsvirksomhed. Sondringen bestemmer fx hvilken afstand, der skal holdes til miljøfølsom arealanvendelse og til andre typer af produktionsvirksomheder for at undgå miljøkonflikter. Esbjerg Kommune har ikke planlagt for nogle transformationsområder. Det medfører, at Esbjerg Kommune ikke kan undtage nogle områder fra de normale miljøregler for denne type virksomheder.

For at sikre, at der fortsat vil være plads til produktionsvirksomheder, er der fastsat bestemmelser, som sikrer, at arealer udlagt til produktionsvirksomhed ikke bebygges med erhverv, der kan placeres i andre erhvervsområder. Rammeanvendelsen sikrer, at der i disse områder ikke kan placeres erhverv lavere end miljøklasse 5, ligesom der ikke må placeres erhverv, der skærper miljøkravene for de omgivende virksomheder.

Med kommuneplanens udpegning af områder forbeholdt produktionsvirksomhed synliggøres områder, hvor det er særligt attraktivt for produktionsvirksomhed med en vis miljøpåvirkning at etablere sig, ligesom udpegningen kan sikre udfoldelsesmulighederne for eksisterende produktionsvirksomhed.

Esbjerg Kommune har planlagt for produktionserhverv indenfor havneerhvervsområde. Men der forekommer også mindre produktionsvirksomheder indenfor tung industri samt områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Lovgivningsmæssigt hører rammeanvendelsen produktionsvirksomhed herudover sammen med transport- og logistikvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav. For alle tre rammeanvendelser gælder det, at de har særlige krav til omgivelserne eller beliggenhed, hvorfor kommunen er forpligtet til at tage særlige hensyn i planlægningen for disse virksomhedstyper.

Der kan udpeges lugtkonsekvenszoner omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomhed. Ved udpegning af lugtkonsekvenszoner gøres der særligt opmærksom på, at der på arealer beliggende inden for konsekvensområdet kun må lokalplanlægges for miljøfølsom anvendelse, når der i lokalplanlægningen fastlægges bestemmelser, der sikrer den fremtidige anvendelse mod gener jævnfør planlovens §§ 15a og 15b.

Grundlaget for afgrænsning af lugtkonsekvenszoner kan fx basere sig på:

• konsekvensområder omkring udpegede produktionsvirksomheder,
• tilsvarende eksisterende godkendte miljøforhold og gældende planlægning, eller
• produktionsvirksomhedens ønske til udfoldelsesmuligheder.

I Esbjerg Kommune er der planlagt særskilt for ét område med lugtkonsekvenszone fra produktionsvirksomhed. Planlægningen gælder en virksomhed ved Esbjerg Havn, der afkaster en lugtkonsekvenszone. Konsekvenszonen er beregnet ud fra de faktiske forhold.

Virksomheden er beliggende bynært i et område, der er under transformation med blandt andet byfortætning. I planloven er der givet mulighed for at udlægge transformationsområder indenfor konsekvenszoner så byudvikling i de tætteste dele af byen kan ske uden konsekvens for den enkelte produktionsvirksomhed. Esbjerg Kommune har ikke planlagt for transformationsområde.

I planloven er der givet mulighed for at udlægge op til to lugtbelastede arealer indenfor lugtkonsekvenszoner fra produktionsvirksomhed, i den fireårige planperiode.

Udpegningen af lugtbelastet areal giver mulighed for at planlægge for boliger i varigt lugtbelastede områder, hvis en række betingelser er opfyldt. Formålet med bestemmelsen om lugtbelastet areal er, at byudvikling i de tætteste dele af byen kan ske uden konsekvens for den enkelte produktionsvirksomhed.