Grønt område (GR)

Adgangen til naturen, de rekreative områder, de grønne byrum og landskabet er en vigtig attraktion og et væsentligt bosætningsmotiv uanset lokalsamfundets størrelse.

I den fortættede by tilfører selv mindre grønne strukturer, grønne kiler og grønne byrum lokal rekreativ værdi.

Den grønne ring, og de grønne kiler i byerne, er hovedsageligt knyttet til vandløbene og er særligt kendetegnende for Esbjerg, men forekommer også i Bramming og Ribe. Den grønne ring og kilerne består af både rekreativt område og grønt danmarkskort. Den grønne ring og kilerne udgør grønne sammenhængende områder, der adskiller de enkelte bydele og som gennem offentlige arealer og stier/veje på privat jord, giver adgang til det åbne land.

Adgangen til rekreative oplevelser i den grønne ring og kilerne vægtes højt. I de tilfælde hvor der ikke er grundlag for en udbygning af sammenhængende grønne områder, bør de eksisterende områder derfor forbindes med velbeliggende stiforløb.

Den grønne ring og kilernes omfang giver oplevelsen af uforstyrrethed; at være væk fra bebyggelse og trafik. Deres funktion er dermed i rekreativ forstand analog med de rekreative værdier i det åbne land.

Fremtidige grønne kiler, tværgående grønne bånd og grønne byrum skal lokaliseres ud fra muligheden for sammenkobling og styrkelse af kommende bystrukturer og grønne sammenhængende områder. Særligt væsentligt er forlængelsen af den grønne ring mellem Esbjerg By og Havn.

Også i kommunens mindre lokalsamfund skal samspillet mellem bebyggelse, natur og landskab styrkes for at øge attraktiviteten.  En nærliggende lejlighed til at styrke de sammenhængende grønne områder, vil være i forbindelse med et VE projekt, hvor der som oftest arbejdes intensivt med det lokale landskab og hvor der skabes en ny struktur.

Rekreativt område er en samling af overvejende grønne områder, grønne byrum, torve og pladser der overvejende er beliggende i byzone. Arealerne har som oftest en intensiv anvendelse, og fokus er hovedsaligt på at give kommunens borgere adgang til en bred vifte af grønne og rekreative muligheder. Sekundært har de rekreative områder en multifunktionel funktion, idet de også skal kunne rumme klimahåndteringstiltag og lignende.

De rekreative områder rummer rammeanvendelserne:

• Grønt rekreativt område med parker, rekreative byrum såsom torve og pladser, grønne byrum, bynære grønne områder, bynære skove, kirkegårde, golfbaner samt campingpladser.
• Koloni- og nyttehaver med nyttehaver og rekreative haver isamlede områder.

Kommunens grønne rekreative områder skal:

• Sikre en overskuelig og klar opdeling af kommunens bebyggelser.
• Skabe sammenhængende, varierede og attraktive grønne arealer i kommunens byer til rekreation, fordybelse og generelt ophold.

De offentligt ejede grønne rekreative områder er kommunens grønne ’arvesølv’, der er helt afgørende for byernes kvalitet og funktionalitet. Det er derfor væsentligt, at de grønne rekreative områder bevares og udbygges for at imødekomme fremtidens behov.

Ved lokalisering og nyanlæg/renovering af grønne rekreative områder skal der tages hensyn til landskab, terrænforskelle, udsigtsmuligheder og kulturhistoriske elementer samt nuværende og fremtidige behov for rekreative aktiviteter. Områderne skal derfor være så rummelige i størrelse og indhold, at de kan tilpasses skiftende tiders rekreative behov og tendenser.

De grønne rekreative områder skal finansieres af den pågældende bygherre i forbindelse med byggemodning af byudviklingsområder både i forbindelse med boligområder, erhvervsområder, centerområder og områder til offentlige formål.

Der må ikke etableres parkeringspladser i de grønne rekreative områder ud over til områdets drift som rekreativt område.

Nærrekreativt område sikrer grønne rekreative arealer i det åbne land indenfor landsbyafgrænsningen. Områderne har en væsentlig lokal betydning. Typisk som en del af en landsbystruktur og de er vigtige i både rekreativt, landskabelig og kulturmiljømæssig henseende.

De nærrekreative områder er typisk grønninger, kirkejord, fællesjorder eller mindre grønne områder og kiler, der indgår i landsbystrukturen. Arealerne benyttes som oftest til rekreative formål eller afgræsning. Områderne tjener samtidig et kulturhistorisk eller visuelt/landskabeligt formål.

De nærrekreative områder er typisk velbeliggende, hvilket medfører at arealanvendelsen er under pres i forhold til en ændret anvendelse. Det drejer sig om ønsker til bebyggelse, etablering af solceller eller ønske om tilplantning. En væsentlig arealanvendelse kan ændre karakteren af landsbyen og reducere landsbyens stedbundne værdier og særlige karakteristika.

En park er et større havelignende anlæg med beplantning og gangstier. Offentlige parker findes integreret i kommunens lokalsamfund.

På kommuneplanens kort er der udpeget arealer, hvor der i planlægningen skal sikres areal til parker for at sikre attraktive grønne byrum i hver af de større byers bydele.

Parker skal gennem deres indretning invitere til ophold, fordybelse og fysisk aktivitet, og skal derigennem medvirke til styrkelse af børns motoriske udvikling samt til forebyggelse af livsstilssygdomme, stress og lignende. 

Sundhedsfremmende tiltag kan være tiltag, der styrker både psykisk og fysisk sundhed. Parker skal indrettes derefter og kan, afhængig af områdets størrelse og indretning, ikke nødvendigvis indeholde alle funktioner idet nogle funktioner er mere pladskrævende/intensive end andre. Hvert byområde bør dog indeholde parker, hvis funktioner tilgodeser både den psykiske og den fysiske sundhed.

Sundhedsfremmende funktioner kan fx være nye stiforløb, rydning af beplantning for sikring af særlige udsigter, opstilling af træningsredskaber, nye legepladser, sansehaver og grønne arealer med særlig ro for øjet og for øret.

Park placeres i grønne rekreative områder.

En kolonihave defineres i loven som et havelod i et kolonihaveområde. Et område med mindst fem kolonihavelodder kan defineres som et kolonihaveområde. I kolonihaveområder etableret efter 2001 må havelodderne højst være 400 m². Langt de fleste kolonihaveområder er etableret før 2001 og har status af varige kolonihaveområder, det vil sige, at de kun kan nedlægges, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt. I så fald skal kommunen stille erstatningshaver til rådighed.

På kolonihavelodder må der normalt opføres huse til dag- og natophold, men ikke til helårsbeboelse. Derudover kan der på haveloddet bygges mindre bygninger til opbevaring af redskaber og lignende. Nyttehaver er typisk mindre end kolonihaver og fremstår udelukkende med redskabsskure og lignende, det vil sige uden bebyggelse til overnatning. I nyttehaver er fokus på dyrkning af afgrøder, ikke på ophold og overnatning. 

Koloni- og nyttehaver henvender sig primært til den del af befolkningen, der ikke har adgang til en have ved deres bolig. Den største koncentration af lejeboliger uden tilhørende have findes i Esbjerg, Ribe og Bramming. Det er her behovet for koloni- og nyttehaver er størst, og det er følgelig også kun her, der kan udlægges koloni- og nyttehaver.

Områder til koloni- og nyttehaver indgår som en del af kommunens rekreative områder, og de er samtidig en del af den danske kulturarv. Det er derfor vigtigt, at koloni- og nyttehaverne bevares ved de større byer.

Kirkegårdenes primære funktion er begravelsespladser, men kirkegårde er også fredfyldte offentlige parker eller haver, hvor der er plads til fordybelse og eftertanke.

Kirkegårdene er flere steder under forandring, da begravelsestraditionerne forandrer sig hen mod et mindre arealbehov. Det medfører flere kirkegårde eller dele af kirkegårde har potentiale til at overgå til egentlige rekreative områder.

I de større byer har flere kirkegårde enten helt eller delvist ændret karakter, og er blevet multifunktionelle med et større rekreativt islæt. I det åbne land er det væsentligt, at kirkegårdene ikke nedlægges eller forfalder som konsekvens af manglende brug, da kirkegårdene måske er det eneste rekreative område i de mindre lokalsamfund på landet.

Med den øgede mængde urnebegravelser og flere individuelle ønsker til begravelsessted, kan der være behov for mindre begravelsespladser væk fra de etablerede kirkegårde. Dette bør være muligt under forudsætning af, at placeringen og behovet for begravelsespladsen er velbegrundet.

I byzone placeres kirkegård i grønt rekreativt område, mens kirkegårde i landzone placeres i grønt danmarkskort.

Grønne rekreative områder og begrønning er væsentlige for byernes udtryk og borgernes rekreative muligheder, hvilket bidrager til attraktive bosætningsmuligheder og forøget livskvalitet. Begrønning er i denne sammenhæng indførelse af beplantning på flader, lodrette som vandrette, i alle typer af byrum samt plantning af gadetræer. Grønne strukturer kan både være de kortmarkerede grønne kiler og sammenhænge, men kan også være opmærksomheden på grønnere sammenhængende byrum eller arealer uden tilknytning til den øvrige grønne struktur, der fungerer som væsentlige grønne trædesten i den fortættede by.

Begrønning af byrummene og bygningsmassen er samtidig et værktøj, der kan skabe et behageligt klima i byerne, da træer og anden beplantning regulerer temperaturen både ude som inde. Med klimaforandringerne bliver behovet for grønnere byrum mere aktuelt, og da det tager tid for det grønne at vokse til, skal der sættes ind i god tid for at opnå den ønskede effekt.

Ved byudvikling og transformation af større byområder skal de eksisterende rekreative strukturer og grønne områder videreføres og udbygges for at etablere helhedsorienterede sammenhænge. Det er særligt aktuelt i Esbjerg, hvor Udviklingsplan for Esbjerg Midtby, fortætningsstrategier og klimasikring samt ønsket om at binde Esbjerg Strand sammen med centrum, forventeligt vil betyde, at et større område mellem havn og by transformeres over de næste 25 år.

Ved byfortætning sker der ofte en transformation af hele eller større dele af et byrum og den omkringliggende bebyggelse. Dette kan have en konsekvens for de rekreative interesser og den generelle begrønning. I den overordnede planlægning, og i planlægning for enkeltprojekter, skal der derfor tages stilling til et områdes forsyning med rekreative områder og den generelle begrønning af bebyggelsen og byrummene. Fravalg af rekreative arealer, og af generel begrønning i byfortætningen, bør være en undtagelse.

Undtaget for bestemmelserne er Ribes bykerne, idet middelalderbyen historisk ikke har haft gadetræer og begrønnede huse. Men muligheden for begrønning i Ribe findes i bagvedliggende gårdrum, anlæg og pladser.

Med de nuværende og fremtidige klimaforandringer er der behov for at kunne håndtere betydeligt mere vand i og omkring byerne. Dette sker som oftest, ad vandets naturlige vej, hvor det løber mod lavninger, til søer, og vandløb.

I byerne er lavningerne, søer og vandløb typisk der, hvor de rekreative områder er etableret. Det er derfor naturligt, i højere grad end tidligere, at samtænke klimatilpasningen med de rekreatives områders funktion, udformning og benyttelse.

Det kræver, som oftest store arealer at kunne klimatilpasse tilstrækkeligt. Det betyder, at hele det rekreative område og måske en mindre del af et byområde ændrer karakter. Det er derfor væsentligt, at der anvendes en helhedsorienteret og multifunktionel tilgang, når der arbejdes med klimatilpasning, både i forhold til at udvælge arealerne med omhu, og samtidig sikre nye helheder for de udvalgte arealer. I den forbindelse kan det være væsentligt at tænke kreativt og måske bryde gamle strukturer ned for at etablere nye.

Væsentligt i forhold til klimatilpasning i eksisterende byområder, og dermed også i rekreative områder, er at områdernes værdi og anvendelse omkalfatres. Værdien og den mulige brug af områderne må ikke forringes i sådan en grad, at byområderne underforsynes med rekreative områder, hverken i areal eller kvalitet.

For nye byområder, eller i forbindelse med byfortætning, bør klimatilpasning indgå som en integreret del af planlægningen for hele området.

Nedlæggelse af eksisterende rekreative områder, herunder også de grønne byrum, kan kun komme på tale, når der er væsentlige samfundsmæssige hensyn, der begrunder ændringen, og andre anvendelige placeringer ikke kan lokaliseres.

I forbindelse med en undtagelsesvis inddragelse af et rekreativt område, eller et grønt byrum, skal det vurderes, hvorvidt den planlagte ændring vil påvirke de rekreative muligheder i nærområdet samt det resterende byrums sammenhæng med omgivelserne. Såfremt der er en væsentlig påvirkning, skal der, så vidt muligt, udlægges et erstatningsreal eller ske anden form for begrønning af byrummet. Alternativt kan kvaliteten af et eksisterende rekreativt område eller grønt byrum, højnes væsentligt.

Det er vigtigt for bevarelsen af de grønne rekreative områder, og for opfattelsen af deres uforstyrrethed, at der kun tillades bebyggelse, tekniske anlæg samt andre installationer, der understøtter områdets drift. Byggeri til driften kan være friluftsfaciliteter som legepladser, bålhytter, shelters, fugletårne og lignende.

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at etablere byggeri til andet end områdets drift. Der kan være tale om pumpehuse til drikkevandsforsyning, transformere og lignende. Byggeriet skal gennem placering, arkitektur og materiale/farvevalg tilpasses området bedst muligt.

Grønt danmarkskort er Esbjerg Kommunes langsigtede vision for, hvor naturen på sigt skal fremmes.

Grønt danmarkskort samler fire forskellige bindinger:

• Særligt værdifuld natur
  Eksisterende naturområder, der udgør et levested for vilde dyr og planter.
• Økologisk forbindelse
  Forbindelser, der sikrer dyr og planters mulighed for spredning mellem levesteder.
• Potentielt naturområde
  Områder, der på sigt kan udvikle sig til egentlige naturområder, og dermed blive levested for dyr og planter.
• Potentiel økologisk forbindelse
  Områder, der på sigt kan udvikle sig til en spredningskorridor for dyr og planter mellem levesteder.

Udpegningen rummer således både eksisterende værdifuld natur og økologiske forbindelser samt potentiel natur og potentielle økologiske forbindelser til senere udvidelser af naturen. De fire kategorier sikrer et differentieret beskyttelsesniveau inden for grønt danmarkskort. Beskyttelse mod nybyggeri og anlæg er størst inden for den eksisterende natur, og mindst inden for de potentielle økologiske forbindelser.

Formålet med grønt danmarkskort er at skabe mere plads og bedre sammenhæng i naturen. Derfor lægges der her særlig vægt på at beskytte og forbedre naturen, herunder at genoprette eller skabe nye levesteder for vilde dyr og planter. Områder udlagt til grønt danmarkskort kan derfor heller ikke udlægges som udviklingsområder eller lignende.

Grønt danmarkskort er oprindeligt baseret på Natura 2000-områder, § 3-beskyttet natur og fredskov. Områderne blev samlet i et kort og forsynet med en buffer for at vise, hvor der kunne skabes sammenhæng, og hvor de enkelte naturområder kunne udvides. I de dele af udpegningen, hvor andre planmæssige interesser vægtede tungere, og hvor naturen lå som små isolerede øer uden sammenhæng med anden natur, er der efterfølgende sket en reduktion. Enkelte steder blev udpegningen dog udvidet. Det skete de steder, hvor der blev registret sjældne eller truede arter af dyr og planter. Med Kommuneplan 2022-34 blev kortet revideret på baggrund af Naturrådets anbefalinger. Det betyder blandt andet, at grønt danmarkskort er reduceret omkring en del større landbrug.

Digitale naturkort og Esbjerg Kommunes egne data har været anvendt til at kvalificere udpegningen og afgrænsningen af det grønne danmarkskort. Særligt HNV-scoren for skov (High Nature Value) har bidraget til at vurdere, hvilke fredskove, som har en naturværdi, der kan begrunde en udpegning som grønt danmarkskort.   

Kommuneplan 2018-30, var den første kommuneplan, der udlagde arealer til grønt danmarkskort. Her blev knap 34.000 ha udlagt. Med Kommuneplan 2022-34 blev udpegningen reduceret til 31.039 ha. Med kommuneplan 2026-34 udlægges i alt 30.483 ha til grønt danmarkskort. Ændringen skyldes, at en del arealer i og omkring Esbjerg, Ribe og Bramming ændrer planlagt anvendelse fra grønt danmarkskort til rekreativt område.

Dele af Forsvarets arealer er registreret som Natura 2000, og er derfor udlagt som grønt danmarkskort. Her gives der særligt vide rammer for aktiviteter og anlæg, der er nødvendige for Forsvaret.

Grønt danmarkskort skal – på tværs af kommunegrænser og andre administrative inddelinger – vise, hvordan nuværende natur sammen med ny natur kan bindes sammen i ét landsdækkende netværk. Staten leverer digitale naturkort, som, sammen med kommunens egne registreringer, skal anvendes i planlægningen.

Grønt danmarkskort skal indeholde natur- og skovområder, herunder alle Natura 2000-områder og økologiske forbindelser, som fungerer som spredningskorridorer for vilde dyr og planter. Der skal i planlægningen lægges særlig vægt på at sikre og forbedre sammenhængen mellem naturområder, hvor kommunen har registreret et værdifuldt indhold af plante- eller dyrearter. Små og isolerede naturarealer med et lavere indhold af plante- eller dyrearter, og hvor der ikke vurderes at være reel mulighed for at skabe bedre forbindelser til andre naturområder, skal ikke indgå i udpegningen.

Landbrugsarealer i omdrift kan udlægges som grønt danmarkskort, hvor de grænser op til eller sammenbinder eksisterende naturarealer. Landbrugsarealer beliggende i Natura 2000-områder skal indgå i grønt danmarkskort. Hensigten med at udpege disse arealer er at beskytte de eksisterende naturarealer og give mulighed for at skabe bedre forbindelse mellem dem, så de kan fungere som spredningsveje for dyr og planter.

Omkring vandløbene er der ofte mange eng- og moseområder, som gennem tiden er blevet drænet og dyrket op. Disse områder udlægges som en del af det sammenhængende netværk i grønt danmarkskort. Landbrugsarealer indenfor grønt danmarkskort er ofte omfattet af udpegningerne til potentiel natur eller potentiel økologisk forbindelse. 

Esbjerg Kommune nedsatte i samarbejde med de øvrige vadehavskommuner et Naturråd i 2018. Naturrådet var sammensat af interessenter fra henholdsvis jordbrugserhvervene samt natur- og friluftsorganisationer. Naturrådets formål var at rådgive kommunerne om udpegningen og revisionen af grønt danmarkskort. Naturrådet afsluttede deres arbejde med en række anbefalinger til kommunerne. Ved revision af det grønne danmarkskort skal Naturrådets anbefalinger og principper for udpegning søges efterlevet for at sikre en balance mellem naturbeskyttelsesinteresser og erhvervsinteresser.

Arealer udpeget til grønt danmarkskort er i vid udstrækning forbundet med arealer i nabokommunerne. Også ved fremtidige udpegninger eller revisioner af grønt danmarkskort, skal der sikres sammenhæng på tværs af kommunegrænsen for at det overordnede formål med udpegningen kan opnås.

Formålet med grønt danmarkskort er at skabe større og bedre naturområder, der hænger bedre sammen, så vilde dyr og planter i højere grad kan sprede sig. En gradvis etablering af et netværk af naturområder indenfor udpegningen af grønt danmarkskort skal sikre, at den mest værdifulde natur ikke ligger som isolerede øer i omgivelser af intensivt dyrkede marker, motorveje og andre tekniske anlæg.

Naturforvaltningen skal målrettes områder, hvor den gør størst nytte. En omkostningseffektiv indsats for biodiversiteten vægter beskyttelsen af den eksisterende værdifulde natur først. Det vil sige, at projekter i første omgang bør rettes mod naturarealer med et højt indhold af følsomme, truede eller sjældne arter. Først når der er sikret en god tilstand af den eksisterende natur, bør indsatsen rettes mod at skabe ny natur på for eksempel intensivt drevet landbrugsjord. Ved indsatser på landbrugsjord bør indsatsen målrettes arealer med et højt potentiale, såsom lavbundsarealer, eller arealer, hvor eksempelvis nyetablerede vandhuller vil kunne fungere som trædesten for arter i sådanne intensivt udnyttede landskaber.

Naturindsatsen i den forgangne planperiode har været prioriteret inden for grønt danmarkskort med særlig vægt på projekter i Natura 2000 og øvrig særlig værdifuld natur. Ud over vedligehold af den eksisterende Natura 2000-indsats kan konkret nævnes følgende projekter:

• På Mandø er naturgenopretningsprojektet, i samarbejde med lodsejerne, Den Danske Naturfond og Nationalpark Vadehavet, understøttet med yderligere tiltag som rydning af træer og buske og etablering af flere lavvandede skrab til gavn for både fugle og padder.
• I Marbæk arbejdes der, i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, på at samle områdets fredninger til en fælles fredning, der udvides så det fredede område bliver på 969 ha. Fredningen sikrer naturmæssige såvel som rekreative interesser i området.
• I engene ved Sneum Digesø er et større naturprojekt under planlægning i samarbejde med lodsejerne og Nationalpark Vadehavet. Naturprojektet vil skabe nye søer med øer til fuglene samt ekstensivere omdriftsarealer til natur.
• Ved Endrup er et lavbundsprojekt på 36 ha i realisering. Projektet vil bidrage til ekstensivering af landbrugsarealer til natur og fastholdelse af ekstensiv drift på de beskyttede engarealer. Projektet forventes at forbedre tilstanden på engarealerne ved at genetablere naturlig hydrologisk tilstand.

• Ved Grimstrup er et 187 ha lavbundsprojekt under planlægning i tæt samarbejde med lodsejerne. Projektet vil bidrage med at ekstensivere omdriftsarealer, samt skabe bedre sammenhængskraft mellem eksisterende naturområder.
• Alslev Å – en forundersøgelse af 143 ha klima-lavbundsprojekt langs med Alslev Å i Esbjerg Kommune og Varde Kommune er i gang, hvoraf 96 ha er i Esbjerg Kommune. Projektet vil bidrage med ekstensivere omdriftsarealer samt skabe med sammenhængskraft mellem eksisterende naturarealer.
• Vejrup – Langs med Sdr. Vejrup bæk er en forundersøgelse af et 80 ha stort klima-lavbundsprojekt i gang i tæt samarbejde med lodsejerne. Projektet vil bidrage med at ekstensivere omdriftsarealer og bidrage med at skabe bedre sammenhængskraft mellem eksisterende biotoper langs med vandløbet, herunder værdifulde fattigkær og rigkær. Projektet forventes også at bedre tilstanden for de eksisterende §3-beskyttede naturarealer.
• På den øverste strækning af Grisbæk på grænsen mellem Esbjerg Kommune og Vejen Kommune er der planlagt et mindre lavbundsprojekt i tæt samarbejde med lodsejerne inden for et område på 57 ha, hvoraf 27 ha er i Esbjerg Kommune. Projektet vil bidrage til at ekstensivere omdriftsarealer til natur, og vil forbedre sammenhængskraften mellem mindre og isolerede biotoper, herunder §3-beskyttet mose, eng og søer.
• Langs med Fovrfelt bæk er to klima-lavbundsprojekter på Esbjerg Kommunes egne arealer under planlægning inden for et område på i alt 85 ha. Projektet vil medføre en permanent ekstensivering af vandløbsnære arealer, forbedring af tilstanden på eksisterende beskyttede eng- og mosearealer, samt forbedring af de fysiske forhold i vandløbet.

• Ved Ribe er flere større klima-lavbundsprojekter under planlægning i tæt samarbejde med lodsejerne inden for et område på hhv. 2700 ha og 1100 ha (1100 ha i alt med arealer i Vejen og Haderslev Kommuner, 180 ha inden for Esbjerg Kommune).
• Langs med Novrup bæk er et 160 ha stort klima-lavbundsprojekt under planlægning i tæt samarbejde med lodsejerne. Projektet vil bidrage til at ekstensivere omdriftsarealer, og vil skabe bedre sammenhængskraft imellem eksisterende beskyttet natur.
• I Bjørnkær mose ved Egebæk er et 120 ha stort klima-lavbundsprojekt i planlægning i tæt samarbejde med lodsejerne. Projektet vil bidrage til at ekstensivere omdriftsarealer, og vil forbedre forholdene for eksisterende naturarealer.

• Langs med Ilsted å Ilsted Å planlægges et 86 ha kvælstofvådområdeprojekt med tilløbene Sdr. Bøel bæk og Puggård bæk. Projektet vil bidrage til at ekstensivere omdriftsarealer og skabe bedre sammenhængskraft mellem eksisterende naturarealer.
• Langs med en strækning af Sneum Å er et kvælstofvådområdeprojekt på 126 ha i realisering. Projektet vil bidrage med at ekstensivere omdriftsarealer og skabe bedre sammenhængskraft mellem de mindre engarealer og søer, som i dag ligger spredt og isolerede fra hinanden.  

• Langs med den øvre strækning af Krogsgård Møllebæk er et 73 ha stort kvælstofvådområde under planlægning i tæt samarbejde med lodsejerne. Projektet vil bidrage til at ekstensivere omdriftsarealer, og vil forbedre sammenhængskraften mellem eksisterende naturarealer.
• Ved Kravnsø enge er et 38 ha stort kvælstofvådområde under planlægning i tæt samarbejde med lodsejerne. Projektet vil bidrage med at ekstensivere omdriftsarealer.
• I Kongeåmarsken er et større vådområdeprojekt (LIFE naturprojekt) på 780 ha under planlægning i tæt samarbejde med lodsejerne. Vådområdeprojektet vil medføre en ekstensivering af omdriftsarealer til natur, og vil forbedre sammenhængskraften mellem eksisterende naturarealer inden for projektet.

Naturen skal i højere grad være tilgængelig for borgerne. Adgang til naturen er en forudsætning for et aktivt friluftsliv, og for gode naturoplevelser både for lokale og gæster. 

I de enkelte lokalsamfund er muligheden for at komme ud og opleve naturen og landskabet et vigtigt aktiv, der kan være med til at understøtte bosætningen i området. Adgang til naturen er ligeledes væsentlig for forståelsen for de fælles naturværdier og vigtigheden af at passe på dem.

Adgangen til de udpegede områder skal derfor søges opretholdt og forbedret blandt andet gennem planlægning for lokale stier i samarbejde med lokale lodsejere.

I forbindelse med naturgenopretningsprojekter, skovrejsning og lignende skal den offentlige adgang søges styrket under hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresserne.