Kultur og fritid (KU)

Esbjerg Kommunes kommuneplan opererer med følgende byroller;

• Hovedby: Esbjerg
• Kommuneby: Ribe og Bramming
• Lokalby (byzone) som fx Gredstedbro eller Egebæk – Hviding
• Landsby (landzone) som fx Vester Vedsted eller Hostrup – Kokspang
• Sammenhængende bebyggelse i det åbne land

Byrollerne har betydning for, hvor fritidskulturelle tilbud placeres. Fritidskulturelle tilbud defineres som idrætstilbud, kulturtilbud eller rekreative tilbud i byen og på landet. Udbuddet er størst og mest varieret i hovedbyen Esbjerg. I kommunebyerne Ribe og Bramming er variationen i udbud og faciliteter mindre, mens lokalbyerne og landsbyerne har flere rekreative tilbud end idræts- og kulturtilbud.

Multifunktionalitet og fleksibilitet i anlæg og lokaleanvendelse er en gennemgående prioritering for Esbjerg Kommune. Skolernes faciliteter udgør fx en vigtig anlægsressource lokalt, der, udenfor skolernes funktionstid, anvendes til at understøtte en bred vifte af fritidskulturelle tilbud for lokalområdets borgere. Det er afgørende for anvendelsen af de fritidskulturelle tilbud, at tilbuddene er tilgængelige også med kollektiv trafik, hvilket skolerne ofte er.

Der er og skal være en god geografisk spredning af de fritidskulturelle tilbud samtidig med, at mængden og udbuddet af de fritidskulturelle tilbud løbende tilpasses. Ved etablering af nye idræts- og kulturtilbud eller faciliteter skal placeringer i nærheden af mobilitetsknudepunkter prioriteres. Mobilitetsknudepunkter er placeret centralt i lokalsamfundet, der hvor flere buslinjer mødes eller hvor flere forskellige typer af kollektiv trafik mødes.

Esbjerg Kommune er opmærksom på at anvende og optimere eksisterende faciliteter, så de kan indgå i nye sammenhænge. I byen kan en optimering af faciliteter fx have til formål at understøtte det overordnede arbejde med fortætning og byliv. Kunst kan her spille en væsentlig rolle og må gerne udfordre borgere og besøgende, der færdes i det offentlige rum.

Esbjerg Kommune arbejder for at flest mulige borgere i alle livsfaser skal gøres fysisk aktive.  Et aktivt liv bidrager til en større fysisk og mental sundhed og idræt kan være med til at skabe oplevelser og udvikle hele mennesker. Megen idræt bliver udført i foreningsregi i de større eller mindre idrætsfaciliteter, der findes spredt i hele kommunen. Esbjerg Kommune ønsker at give flere muligheder for bevægelse og aktivitet ved at indrette byernes byrum og rekreative områder så de i højere grad opfordrer til selvorganiseret idræt, leg og aktiviteter.

Byrumsløsninger, hvor der er forskellige muligheder for udendørs aktivitet som supplement til ophold, ønskes videreudviklet og indarbejdet i forbindelse med byfornyelse. Der ønskes også fokus på at indrette byrum og rekreative områder, så de kan bruges i undervisningen af børn fx i naturfagslære, historie og matematik.

Esbjerg Kommunes Kulturpolitik sætter retning for Esbjerg Kommunes ambitioner for kulturområdet, hvor udviklingen af Esbjerg som en oplevelses- og kulturby står i fokus. Visionen er et stærkt, udviklende, mangfoldigt og meningsfuldt kulturliv. 

Kulturpolitisk Handleplan skal udmønte Esbjerg Kommunes Kulturpolitik, og er første skridt på vej mod en egentlig sektorplan. Sektorplanlægningen skal styrke dialogen imellem de mange kulturaktører i kommunen og kan sikre en udvikling, der ligger i tråd med Kulturpolitikkens målsætninger.

En af de realiserede handlinger fra den kulturpolitiske handleplan er udarbejdelsen af Esbjerg Kommunes ’Tværgående strategi for kunst i det offentlige rum’, der indeholder vigtige sammenbindende elementer for alt arbejde med kunst i det offentlige rum i Esbjerg Kommune. Som et led i implementeringen af denne tværgående strategi, stilles der krav om, at kunst og kunstneriske løsninger skal indgå ved udvikling af og projekter i kommunens fysiske miljø. Kravet henvender sig til de tidlige faser i alle typer af anlæg. Ved i en meget tidlig fase af et nyt projekt at overveje, hvilken kunstforståelse, der skal arbejdes videre med, fastlægges der allerede tidligt, hvordan der kan indarbejdes kunst i projektet, hvordan det kan organiseres, hvem der skal inddrages, og hvornår og hvordan alle dele af processen omkring kunst skal finansieres. Kunst og kunstneriske løsninger kan med fordel indgå i løsningen af projekternes andre dagsordener og behov, fx læring, leg, tryghed, belysning, wayfinding, opholdsmuligheder mv.

Hensigten med kravet om kunst i det offentlige rum er at benytte kunst og kunstneriske løsninger som løftestang for byudvikling, og som en styrkelse af den lokale tilknytning og stolthed. Kunst i det offentlige rum i Esbjerg Kommune er GIS-registreret i en database, der løbende opdateres, og dermed kan indgå som data til sektorplanlægningen.

Fritidskulturelle tilbud grupperes i tre undergrupper; idrætstilbud, kulturtilbud og rekreative tilbud. Idrætstilbud er fx svømmehal, golfbaner og motorsportsanlæg. Musik, teater, bibliotek og museum er eksempler på kulturtilbud, mens shelters, fritidshuse og badestrande er eksempler på rekreative tilbud. 

Fritidskulturelle tilbud rummer således en stor variation, der dog har to fællestræk: tilbuddene har en almennyttig karakter, det vil sige, at der ikke er tale om private fritids- og oplevelseserhverv, og at tilbuddene medvirker til at understøtte de overordnede visioner om medejerskab i kommunens udvikling. Fritidskulturelle tilbud kan placeres i et bredt spekter af arealudpegninger.

Tilladelse til etablering af et tilbud kan først finde sted efter en konkret vurdering af om:

• tilbuddets lokalisering følger de planlægningsmæssige intentioner for områdets og lokalsamfundets udvikling, herunder placeringen i forhold til mobilitetsknudepunktet i lokalsamfundet,
• området egner sig til det påtænkte tilbud både i forhold til det eventuelle anlægs fysiske udformning, men også i forhold til tilbuddets art,
• de primære brugergrupper har mulighed for at tilgå tilbuddet på en tryg og sikker måde, og
• tilbuddets etablering vil medføre skærpede miljøkrav til omgivelserne.

Fritidskulturelle tilbud, der skærper miljøkravene til omgivelserne, kan handle om tilbud, der er støjfølsomme, og dermed skærper kravene til den omgivende støjbelastning.

Når fritidskulturelle tilbud placeres i en bymidte:

• giver det gode muligheder for at præsentere Esbjerg Kommunes bedste fritidskulturelle tilbud for en bred kreds af potentielle brugere, fordi tilbuddene ligger, hvor brugerne kommer alligevel.
• giver det via bymidtens knudepunkter god tilgængelighed til de forskellige tilbud med bus, tog, bil samt for brugere på cykel eller på gåben.
• understøtter det bymidternes attraktivitet og giver liv i byen også udenfor butikkernes åbningstider.
• kan det gavne samarbejdsmulighederne på tværs af tilbuddene.

En bymidteplacering imødekommer således på én gang flere af de politiske mål for kultur og fritidsområdet.

Rekreative tilbud placeres omvendt udenfor bymidterne, da der er tale om tilbud, som kun giver mening, når de er placeret i en tæt tilknytning til et givent naturgrundlag.

Den prioriterede udvikling af Esbjerg Kommunes fritidskulturelle tilbud sker via en række sektorplaner, der relaterer til det fritidskulturelle område. Samlet set skal sektorplanlægningen realisere de politiske ønsker på området, imødekomme de lokale behov og sikre den bedst mulige udnyttelse af eksisterende faciliteter.

Retningslinjen omhandler de meget begrænsede muligheder for at placere og udvide større fritidskulturelle tilbud i naturbeskyttede områder som kystnærhedszonen og Natura 2000 områder.

Etablering og udvidelse af tilbud kræver en række tilladelser/dispensationer og kan kun meddeles, hvis det vurderes, at tilbuddet har helt underordnet betydning i forhold til nationale samt internationale planlægnings- og naturinteresser. Et fugletårn eller et shelter vil typisk blive betragtet som mindre anlæg, som det på den ene side giver mening at placere i netop disse områder af rekreative årsager, og som det på den anden side er muligt at udforme og placere, så anlæggene helt underordner sig interesserne i området.

Placering af større ferie- og fritidsanlæg og/eller fritidskulturelle tilbud i det åbne kystlandskab kan herudover kun ske på baggrund af sammenhængende turistpolitiske overvejelser. De sammenhængende turistpolitiske overvejelser forholder sig strategisk til etablering eller udvikling af ferie- og fritidsanlæg i kystområderne.

Lokale mødesteder findes fx i fritidscentre, forsamlingshuse, aktivitetshuse, kulturhuse, biblioteker og andre lokaler, der udgør fritidskulturelle tilbud til de omkringliggende boligområder og for alle andre med interesse for at benytte stedernes faciliteter. Lokale mødesteder adskiller sig fra hinanden i størrelse og i udvalget af tilbud og faciliteter, men der findes mindst et lokalt mødested i alle lokalsamfund i Esbjerg Kommune. Lokale mødesteder skal placeres med en god tilgængelighed for målgruppen og gerne nær ved mobilitetsknudepunktet i lokalsamfundet.

Esbjerg Kommune ønsker med de lokale mødesteder at sikre og understøtte et levende fritids- og foreningsliv. De lokale mødesteder udgør ofte – sammen med rækken af faciliteter på idrætsområdet og på folkeskolerne – også den fysiske ramme for Esbjerg Kommunes lokalemæssige tilbud på folkeoplysningsområdet. Esbjerg Kommune fordeler tilskud til foreninger, der driver folkeoplysende virksomheder, og stiller egnede kommunale lokaler til rådighed efter gældende regler. Det drejer sig om følgende grupper af foreninger:

• Folkeoplysende foreningsaktiviteter (idrætsforeninger, børn- og ungeforeninger samt hobbybetonede foreninger m.fl.)
• Fritidsundervisning for voksne (aftenskoler)

Mødestederne skal samlet set have tilbud, faciliteter og muligheder for alle aldersgrupper og nationaliteter.

Reservationer til lokale mødesteder understøtter lokalsamfundets sammenhængskraft og placeres i boligområder, centerområder, områder til offentlige formål eller i landsbyer.

Sports- og idrætsanlæg udgøres af de største idrætsanlæg i Esbjerg Kommune og er udpeget ud fra den støjbelastning som anlæggene påfører omgivelserne. Sports- og idrætsanlæg i Esbjerg Kommune er følgelig omgivet af en støjisolinje.

Der er sports- og idrætsanlæg i Esbjerg, Bramming og Ribe. Sports- og idrætsanlæg placeres mest hensigtsmæssigt udenfor bymidter, for dermed bedst muligt at kunne imødekomme støjkrav og krav til trafikal tilgængelighed til anlæggene.

Sports- og idrætsanlæg tilbyder hver for sig både indendørs og udendørs faciliteter til mange forskellige former for idræt. Sports- og idrætsanlæg kan herudover have betydning som besøgsmål for byens gæster.

Reservationer til sports- og idrætsanlæg placeres i områder til tekniske anlæg udenfor bymidterne, men stadig på centrale placeringer i de tre byer. Sports- og idrætsanlæg skal have en god trafikal tilgængelighed herunder parkeringsarealer til brugerne af anlæggene.

Idrætsanlæg er idræts- og foreningsfaciliteter, i form af klubhuse og boldbaner. Idrætsanlæg er selvejende, foreningsejet eller er ejet af Esbjerg Kommune. Der er således ingen kommercielle idrætsanlæg. Idrætsanlæg kan herudover have varierende størrelser og et stort spænd i udbuddet af faciliteter.

Der sektorplanlægges for prioriteringen af idrætsanlæg, så det kan klarlægges, hvorvidt der skal ske nyanlæg eller om de enkelte idrætsanlæg skal udbygges, fastholdes eller nedlægges samt om det skal ske indenfor de nuværende rammer eller eventuelt i tilknytning til skoler eller andre tilbud private eller offentlige.

Sektorplanen tager afsæt i mål og rammer for de fysiske faciliteter i Politik for Fritids- og Idrætsliv og fastlægger en handleplan for de fysiske faciliteter i såvel foreningslivet som i de offentligt tilgængelige faciliteter.

Idrætsanlæg er placeret i lokalbyer og landsbyer eller, for Esbjerg bys vedkommende, i byens bydele. I byzone placeres reservationer til idrætsanlæg i områder til offentlige formål eller i rekreativt område

I svømmehaller, der er markeret på hovedstrukturens kort, tilbydes offentlig svømning. Svømmeklubbernes talenttræning samt større stævner og mesterskaber foregår i Svømmestadion Danmark i Esbjerg, som er Esbjerg Kommunes største svømmefacilitet, der også er offentlig tilgængelig. Der findes herudover faciliteter til offentlig svømning i Bramming og Ribe.

Der findes en række svømmefaciliteter i kommunen, der anvendes i foreningsregi og til folkeskolernes svømmeundervisning. Da disse svømmefaciliteter ikke tilbyder offentlig svømning, er de ikke markeret på kommuneplanens kort.

Reservationer til svømmehaller placeres i områder til offentlige formål.

Ridesportsanlæg kan omfatte ridehaller, ride- og springbaner, stalde og hestefolde.

Ved anlæg af nye ridesportsanlæg anbefales det af sikkerhedshensyn, at der etableres forbindelse til eksisterende ridestianlæg, således at ridning på offentlig vej så vidt muligt undgås.

Reservationer til ridesportsanlæg placeres i jordbrugsområder eller landsbyer i landzone og udenfor fremtidige byudviklingsområder.

Placeringen udenfor fremtidige byudviklingsområder har til hensigt at give investeringssikkerhed og at forebygge interessekonflikter i forbindelse med fremtidig byudvikling. En landskabelig indpasning er en forudsætning for, at der kan meddeles tilladelse til et nyt anlæg.

Som udgangspunkt skal golfbaneanlæg have et naturpræget udseende, hvor der også er muligheder for levesteder for vilde dyr og fugle.

Stier og markveje sikrer offentlighedens adgang til det åbne land. Golfbaneanlæg skal følgelig respektere den eksisterende sti- og markvejsinfrastruktur og den færdsel, der foregår her. Offentligheden skal trygt kunne færdes og tage ophold uden at genere golfspillet eller risikere at blive ramt af golfbolde. Det skal synligt fremgå, hvilke ruter og områder, der er offentligt tilgængelige.

Reservationer til golfbaneanlæg placeres i rekreativt område.

Støjende fritidsanlæg defineres som motorsportsanlæg, skydebaneanlæg eller lignende støjende anlæg.

For at reducere den miljømæssige belastning af omgivelserne skal antallet af støjende fritidsanlæg begrænses til det nødvendige. Denne begrænsning opnås ved, at kapaciteten på de eksisterende anlæg så vidt muligt udnyttes, før der anlægges nye anlæg. Nyanlæg, der modsvares af nedlæggelser af eksisterende anlæg, eller hvor behovet af andre årsager kan sandsynliggøres, kan dog også være acceptable.

Et større areal ved Korskroen øst for Esbjerg Lufthavn har i mange år været udlagt til motorsport med tilhørende faciliteter. Udpegningen har til formål så vidt muligt at samle motorsportsaktiviteter i kommunen ét sted, for dermed kun at skulle håndtere støj fra et stort motorsportsanlæg fremfor fra en række mindre anlæg. Den mangeårige udpegning har forhindret, og forhindrer stadig, udbygning med støjfølsomme anvendelser indenfor motorsportsanlæggets støjisolinje. Placeringen tæt ved Esbjerg Lufthavn i et forholdsvis tyndt befolket område er meget velegnet til formålet, da området allerede, qua nærheden til lufthavnen, er støjbelastet.

I Esbjerg Kommune findes der to typer skydebaneanlæg; skiveskydningsbaner og flugtskydningsbaner. På begge typer baner skydes med håndvåben fra faste standpladser. På skiveskydningsbaner skydes mod et fast mål og i en bestemt retning. Der er såvel indendørs- som udendørs skiveskydningsbaner. På flugtskydningsbaner skydes mod bevægelige mål og i forskellige retninger. Flugtskydningsbaner er altid udendørs baner.

I Esbjerg Kommune findes der skytteforeninger med civile skiveskydningsbaner ved Esbjerg, Bramming, Vejrup og Ribe samt skytteforeninger med civile flugtskydningsbaner ved Esbjerg, Tjæreborg, Vejrup og Ribe.

Nye skydebaneanlæg kan med fordel placeres i færdiggravede råstofindvindingsområder for dermed at reducere støjbelastningen for omgivelserne. En af forudsætningerne for en sådan placering er dog, at værdifulde grundvandsressourcer ikke trues ved placeringen.

Ved vurderingen af den samlede belastning af omgivelserne fra støjende fritidsanlæg, skal der tages vidtstrakte hensyn til konsekvenserne i forhold til:

• Støj
• Fremtidig byudvikling
• Naturen
• Landskabelige og kulturhistoriske værdier
• Mulig forurening af nedslagsområder

Et nyt støjende fritidsanlæg kan kun etableres ved ændring af kommuneplanen, og efter udarbejdelse af miljøgodkendelse samt lokalplan.

Reservation til motorsportsanlæg placeres i områder til tekniske anlæg, mens reservationer til skydebaneanlæg typisk placeres områder til tekniske anlæg eller i rekreativt område. Motorsportsanlæg og udendørs skydebaner markeres med en støjisolinje.

Kulturtilbud defineres som museum, bibliotek eller musik og teater.

I Esbjerg Kommune findes et bredt udbud af museer. Museerne dækker det kulturhistoriske og kunsthistoriske felt bredt. De kulturhistoriske museer afspejler områdets kulturhistorie fra oldtid til nutid, herunder den maritime historie, mens de byhistoriske arkiver indsamler og formidler arkivalier af privat oprindelse med tilknytning til Esbjerg Kommune. Samlingerne i de kunsthistoriske museer dækker dansk kunst fra 1750-1950 og moderne og eksperimenterende kunst frem til i dag. Naturhistorien og naturformidlingen – især den der knytter sig til Vadehavet – er også repræsenteret i museumsudbuddet.

Koncentrationen af musik og teater er størst i Esbjerg, hvor også de største anlæg findes. Der findes mindre anlæg i Ribe og Bramming. Musik- og teaterområdet er i øvrigt præget af mange foreninger og kommunalt støttede aktiviteter, hvilket giver mulighed for, at alle former for kulturaktører kan udøve musik og teater.

Bibliotekernes fysiske betjeningsstruktur er fastlagt ud fra ønsket om at etablere et Hovedbibliotek og et antal lokal- og bydelsbiblioteker med lang åbningstid, højt kvalificeret bemanding, og et bredt udbud af medier og aktiviteter tilpasset de respektive områder. Der er desuden etableret et antal biblioteksspots rundt i kommunen, hvor borgerne kan låne og aflevere materialer. Samtlige bibliotekstyper tilbyder, som en integreret del af Esbjerg Kommunes bibliotekstilbud, selvbetjent åbningstid.

Reservationer til kulturtilbud bidrager til bylivet, derfor placeres anlæg og tilbud som udgangspunkt centralt i byernes centerområder og områder til offentlige formål eller, efter afvejning af eventuelle støjgener, også i boligområder. Ved lokalisering af nye kulturtilbud skal disse placeres nær ved mobilitetsknudepunkter.

Reservationen til natur- og kulturformidling rummer tilbud med en bygningsmasse, hvorfra naturvejledere eller lignende personale formidler den omkringliggende natur- og kulturhistorie. Målgrupperne for formidlingen kan være gæster eller borgere. En vigtig del af formidlingen sker til kommunale dagtilbud og folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Formidlingen kan ske i form af udstillinger, undervisningsmateriale, besøgssteder, guidede ture, naturvejledning eller som større eller mindre arrangementer målrettet en specifik målgruppe eller et specifikt tema. Der arbejdes herudover med kompetenceudvikling og efteruddannelse med afsæt i natur- og kulturformidling.

Flere natur- og kulturformidlingstilbud er udpeget som port, det vil sige formidlingssted, for Nationalpark Vadehavet og Verdensarv Vadehavet.

Reservationer til natur- og kulturformidling placeres, givet den naturformidlende karakter, primært i områder i det åbne land.

Religiøse institutioner omfatter den romersk-katolske kirke, frikirker, islamiske trossamfund, det mosaiske trossamfund, Jehovas Vidner, missionsselskaber mv.

Kommuneplanen forholder sig ikke til, hvorvidt religiøse institutioner er anerkendt som trossamfund uden for folkekirken, men forholder sig til et behov fra religiøse institutioner for at finde lokaler eller bygninger, hvor fællesskabets religiøse handlinger kan gennemføres.

Placeringen af religiøse institutioner sker ud fra en forventning om, at aktiviteter fortrinsvis finder sted udenfor normal arbejdstid, om aftenen og i weekenden samt, at den støjmæssige belastning af omgivelserne knytter sig til parkering af biler, og det sociale samkvem i forbindelse med ankomst og afgang. Som udgangspunkt betragtes religiøse institutioner som en miljøfølsom aktivitet.

Lokaler eller bygninger til religiøse institutioner kan placeres i boligområder, områder til offentlige formål, centerområder og i visse erhvervsområder.

I området ved Sjelborg, Marbæk, Sneum Sluse og Kammerslusen er der opført bebyggelser, der har karakter af fritidshuse.

Fritidshuse defineres som mindre huse på små grunde, der anvendes til rekreative formål. Fritidshuse er ikke helårsboliger.  

Der er bevarende lokalplaner for fritidshusene i Sjelborg og ved Sneum Sluse.

Det er væsentligt, at fritidshusene af hensyn til landskab, natur og kulturinteresser bevares i deres omfang og udtryk. Områderne er beskrevet i analysen ’Kulturmiljøer i Esbjerg Kommune’.

Fritidshuse er placeret i grønt danmarkskort i landzone.

Friluftsfaciliteter er en stor og broget mængde af meget forskelligartede faciliteter, der skal bidrage til både borgeres og gæsters positive oplevelse af lokalområderne i Esbjerg Kommune. Friluftsfaciliteter etableres når nogen, det være sig private, foreninger eller det offentlige, spotter et behov eller en mulighed for at højne oplevelsesværdien i et konkret område enten for de brugere, der allerede findes i området, eller for at åbne området for nye brugere. Friluftsfaciliteter er således en omskiftelig og meget dynamisk type af faciliteter, der er under konstant forandring og udvikling.   

Friluftsfaciliteter som fx fiskesø, mountainbikespor og kano-/kajakrasteplads findes især i det åbne land, mens faciliteter som fx udendørs fitness, petanque og discgolf i højere grad bliver tilbudt som udendørs aktivitet i byerne. De fleste friluftsfaciliteter kan dog placeres både i byen og i det åbne land. Faciliteter som klub- og spejderhuse, legepladser / naturlegepladser / skateranlæg og løbe- og cykelbaner findes for eksempel begge steder. Visse friluftsfaciliteter er knyttet helt tæt til stedets særlige kvaliteter. Vandaktiviteter etableres steder med vand, kælkebakken ved et terrænspring, cykelservicestationer ved cykelstier eller andre steder med mange cykler osv.

Generelt understøtter friluftsfaciliteter:

• Borgernes aktive udeliv,
• foreningslivet i lokalområdet, og
• den turisme, der knytter sig til Nationalpark Vadehavet og Verdensarv Vadehavet.

Konkrete friluftsfaciliteter findes og opdateres i lokalområdebeskrivelserne. I kommuneplanen angives det, som en del af beskrivelsen af kommuneplanens arealanvendelser, når der kan gives mulighed for friluftsfaciliteter. Det vil sige, at der ikke gives muligheder for friluftsfaciliteter i de arealanvendelser, hvor funktionen ikke er angivet. Kommuneplanen forholder sig således overordnet til, hvor der kan placeres friluftsfaciliteter, men ikke specifikt til om og hvilke friluftsfaciliteter, der findes i et område.

Kravet, om at friluftsfaciliteter skal underordne sig områdets karakter, medfører fx, at friluftsfaciliteter i det åbne land placeres strategisk ud fra ønskerne til gæsternes færdsel og ophold. Friluftsfaciliteter skal som udgangspunkt kunne betjene behov som gæsterne måtte have, og skal placeres så de møder disse behov bedst muligt. Hensynet til beskyttelsesforanstaltninger, støjgener eller andet skal altid prioriteres højere end gæstebehovet. I det åbne land placeres større anlæg til friluftsfaciliteter med en god tilgængelighed, og altid med hensyntagen til natur, miljø og landskabelige interesser.

Placeringen af anlæg til større friluftsfaciliteter i det åbne land kræver zonetilladelse. Der skal ved placeringen af alle typer anlæg, og ved valg af anlæggets udformning og materiale- og farvevalg, udvises størst muligt hensyn til miljøet, naturen, de landskabelige og kulturhistoriske værdier samt de landbrugsmæssige interesser. Hvis arealerne kan genanvendes til jordbrugsmæssige formål, vil der normalt blive stillet vilkår om tilbageførsel til jordbrugsmæssig drift ved ophør af anlæggets brug.

En afvejning af disse forhold sker i forbindelse med sagsbehandling af det enkelte projekt. Etablering af større anlæg til friluftsfaciliteter kan udløse lokalplanpligt og ændring af kommuneplanen.

En eller flere af de rigtigt mange forskellige slags friluftsfaciliteter kan, forudsat at aktiviteten og anlægget underordner sig områdets primære anvendelse, indpasses i både erhvervsområde, centerområde, boligområde, område til offentligt formål, grønt område, jordbrugsområde, sommerhusområde og landsby.

Der er reserveret mulighed for etablering af lystbådehavn nord for Esbjerg Havn ved Esbjerg Strand. Esbjerg Strand tilbyder bådebroer med plads til omkring 200 lystbåde. Klubfaciliteter, der understøtter lystbådehavnen, findes i Maritimt Center.

Det tilhørende havneareal til bådebroerne udbygges med tekniske faciliteter, værksteder og lignende, der knytter sig til lystbådehavnen. Der er herudover mulighed for at etablere forskellige typer erhverv, herunder restaurant og fritids- og oplevelseserhverv, i området.

Vandløb, søer og kystvande giver mulighed for rekreative anvendelser som fiskeri, jagt, vandsport, sejlads, bådpladser og ophalerplads til mindre både og joller. De mange anvendelser, der knytter sig til vandløb, søer og kystvande, reguleres af en række regler og regulativer som Vadehavsbekendtgørelsen, sejladsreglementet, sejladsregulativer, vandløbsregulativer, natura 2000, vandplanerne, fredningsbekendtgørelser, udpegninger af natur- og vildtreservater, landskabsudpegninger mm.

Anvendelser af vandløb, søer og kystvande forudsætter herudover vande med en god økologisk tilstand samt, at anvendelserne ikke truer denne tilstand. En god økologisk tilstand dækker både biologiske kvalitetselementer som smådyr, fisk, vandplanter og alger på sten og andet fast materiale, samt en god kemisk tilstand af vandet.

Anlæg på land som fx ophalerpladser/slæbesteder, til at betjene lystsejlads med mindre både og jolletyper, understøtter vandaktiviteter og sejlads, også på vandarealer, der ligger udenfor kommunens myndighedsområde. Isætning og optagning af kanoer og lignende, udenfor offentlige ophalerpladser, kræver tilladelse af lodsejeren.

Ved Esbjerg Strand udbygges faciliteterne tilknyttet Aqtiv. Faciliteterne understøtter aktiviteter på, ved og i vandet.

Områder til badeformål er strande og kystområder, der er udlagt til badning og rekreative aktiviteter i vand, mens badevand defineres som det kystnære havvand, hvor der kan bades. Badevand overvåges for at sikre, at vandkvaliteten er høj og sikker for de badende.

Ved højvande er strandene fra Esbjerg op mod Marbæk lavvandede, børnevenlige badestrande, og ved lavvande inviteres til fangst af smådyr. Der er meget sjældent problemer med tang og alger. Marbæk og Sjelborg Strande mod nord karakteriseres som fredelige og tæt på naturen, mens især Strandpromenaden ved Hjerting myldrer af liv på sommerdage. Både Strandpromenaden og Hjerting Strandpark giver gode muligheder for, at gangbesværede kan komme helt tæt på vandet. Strandpromenaden har forskellige aktivitetsredskaber og Hjerting Strandpark har badebro. Langs Sædding Strand findes gang- og cykelsti samt en græsklædt skråning.

I de tilfælde hvor der ved kraftig regn sker overløb af fortyndet spildevand til badeområderne, varsles der med rødt flag. Varslingen foregår hele året, hvor det er relevant for vinterbadning. Vinterbadning kan foregå ved Esbjerg Strand samt ved Strandpromenaden og nord herfor.

Vandarealerne ved Esbjerg Strand har en vandkvalitet, der muliggør vandaktiviteter og badning hele året.