Natur (NA)

Natura 2000-områder er et europæisk netværk af naturbeskyttelsesområder. Netværket omfatter habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområder, og kaldes også for internationale naturbeskyttelsesområder.

Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne er udpeget på baggrund af EU's naturdirektiver – habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Habitatområder er områder, som indeholder naturtyper samt levesteder for dyr og planter, som er sjældne, truede eller særligt karakteristiske indenfor EU. Det er naturtyper som strandenge, vadeflader, vandløb, klitter samt særlige typer af enge og moser. Områderne er endvidere levesteder for dyr såsom odder, laks, snæbel og flere arter af lampretter.

Esbjerg Kommune arbejder aktivt for at udvikle og forbedre naturtyperne og levestederne for arterne gennem naturpleje og projekter. Det omfatter mange typer af indsatser, fra rydning af tilgroede heder på kommunalt ejede arealer i Marbæk, til store projekter med mange samarbejdspartnere til glæde for fuglelivet på Mandø.

I Esbjerg Kommune er Vadehavet med Mandø samt dele af åerne og ådalene omkring Varde Å, Alslev Å, Sneum Å, Holsted Å, Kongeåen, Ribe Å og Tved Å udpeget til habitatområde.

Fuglebeskyttelsesområder er vigtige levesteder for en lang række truede fuglearter. Dette gælder fuglearter, som yngler i områderne, såsom klyde, sorthovedet måge og hedehøg. Det gælder også arter, som blot tager ophold i en periode i forbindelse med, at de er på træk, såsom bramgås, edderfugl og hjejle. I Esbjerg Kommune er Vadehavet med Mandø, dele af marsken samt området omkring Ribe Østerå udpeget til fuglebeskyttelsesområde.

Vadehavet er endvidere udpeget som Ramsarområde, da det er et vådområde af international betydning for især vandfugle. Området er udpeget på baggrund af Ramsar-konventionen, som Danmark ratificerede i 1977.

Lovgivningen udstikker faste rammer for den del af kommunens administration og planlægning, der kan berøre eller påvirke et Natura 2000-område eller kan påvirke de strengt beskyttede arter, der er listet på habitatdirektivets bilag IV. Det gælder fx planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Sådanne planforslag skal redegøre for forslagets virkninger på de naturtyper og arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det vurderes, at planen vil forringe forholdene i Natura 2000-området, kan planen kun gennemføres, hvis der ligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser og der ikke findes nogen alternativ løsning. Lovgivningen omfatter på samme måde tilladelser, dispensationer og godkendelser til ændringer, der kan forringe forholdende for de naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for at bevare.

Natura 2000-planer og -handleplaner

Målsætningen for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Danmark har forpligtet sig til at opfylde denne målsætning, og staten har som følge heraf udarbejdet Natura 2000-planer for de enkelte områder med baggrund i miljømålsloven.

På baggrund af de statslige planer har Esbjerg Kommune udarbejdet handleplaner, hvori den indsats og naturpleje, som kommunen vil arbejde for at gennemføre, er beskrevet.

De statslige Natura 2000-planer sætter de overordnede mål og rammer for den generelle administration og planlægning indenfor Natura 2000-områderne. Der må således ikke planlægges tiltag, udlægges områder eller gives tilladelse til projekter, som strider mod Natura 2000-planens mål for arter og naturtyper. Statens Natura 2000-planer og de tilknyttede kommunale handleplaner er overordnede planer i forhold til kommuneplanen, og kommuneplanen må derfor ikke være i uoverensstemmelse med hverken planer eller handleplaner. I forbindelse med miljøvurderingen af Forslag til Kommuneplan 2026-38 er det vurderet, at planen ikke vil stride mod realiseringen af Natura 2000 planerne.   

Kommunen er forpligtiget til at arbejde aktivt for handleplanens gennemførelse. Det sker både gennem generel oplysning, og gennem aktiv kontakt til relevante lodsejere inden for mulige projektområder.

Ud over de arter og naturtyper, som findes indenfor Natura 2000-områderne, beskytter habitatdirektivet også en række plante- og dyrearter mod forstyrrelse og ødelæggelse af yngle- og rastesteder, uanset hvor arterne måtte forekomme.

I Esbjerg Kommune drejer det sig især om paddearterne strandtudse, løgfrø, stor vandsalamander og spidssnudet frø, men også odder, birkemus samt en række guldsmede og alle flagermus er listet på direktivets bilag IV. Ifølge lovgivningen er det ikke tilladt for myndighederne at træffe beslutninger, som kan medføre en forringelse af steder, hvor arterne yngler eller opfostrer deres unger. Det samme gælder steder, hvor arterne hviler, skjuler sig eller på anden måde opholder sig med jævne mellemrum. Når yngle- og rastestederne for de særlige arter sikres eller forbedres, vil det både være til gavn for arterne i sig selv, men også for den biodiversitet, som findes sammen med arterne i søer, vandløb og andre naturområder.

I forbindelse med miljøvurderingen af Forslag til Kommuneplan 2026-38 er det vurderet, at planen ikke forventes at påvirke bilag IV-arter negativt.

Planlægningen bygger på EUs Vandrammedirektiv, som fastlægger bindende rammer for medlemslandenes vandplanlægning.

Regionalt nedsatte Vandråd med deltagelse af interessenter fra landbrug og grønne organisationer har udarbejdet forslag til, hvor indsatserne kunne ligge. Disse forslag er indarbejdet i vandområdeplanerne.

Målet for vandområdeplanerne er, at tilstanden for alt vand; grundvand, overfladevand (vandløb og søer) og kystvande ikke må forringes yderligere, men skal beskyttes og forbedres. Dette gælder også for terrestriske økosystemer og vådområder, der er afhængige af vandøkosystemer.

Vandområdeplanen for Jylland og Fyn 2021-27 indeholder:

• Oplysninger om påvirkninger af vandområderne
• Overvågning og vurdering af tilstanden for vandområderne (basisanalysen 2021-27)
• Miljømål, som gælder for de enkelte vandområder
• Oversigt over indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte mål

I forbindelse med miljøvurderingen af Forslag til Kommuneplan 2026-38 er det vurderet, at kommuneplanen ikke strider mod vandområdeplanen.

De udpegede lavbundsarealer er ofte kunstigt afvandede arealer, som tidligere var enge, moser eller lavvandede søer. Formålet med at beskytte arealerne mod byggeri og anlæg er, at der på et senere tidspunkt skal være mulighed for at genoprette den naturlige hydrologi i forbindelse med et vådområdeprojekt.    

Lavbundskortet er løbende blevet opdateret efterhånden som der er lavet ny kortlægning.

Der skelnes mellem lavbundsarealer, der er potentiel egnede til genopretning, og øvrige lavbundsarealer. Lavbundsarealer kategoriseret som egnet til genopretning er i de fleste tilfælde udpeget på baggrund af en national kortlægning.  Gennemførelse af vådområdeprojekter her kan have forskelligt sigte:

• N-vådområdeprojekter skal forbedre tilstanden i Vadehavet ved at mindske udvaskningen af kvælstof.
• C-vådområder har til hovedformål at reducere udledningen af CO₂, og det primære sigte er her klima frem for vandmiljø.
• P-vådområder udlægges i oplandet til søer med fosforreduktionsbehov. 

Da der er tale om national kortlægning, der er implementeret i kommuneplanen, bør der i forbindelse med sagsbehandlingen af konkrete bygge- og anlægsprojekter ske en konkret vurdering af om særligt mindre lavbundsområder har et genopretningspotentiale eller kan frigives til andet formål.  

De øvrige lavbundsarealer, der er omfattet af kommuneplanens retningslinjer, vil kunne udvikle sig til værdifulde naturområder og skal derfor i søges friholdt for byggeri.  

I tilfælde af, at det ikke er muligt at undgå at placere bygninger eller anlæg på lavbundsarealer, må der tages hensyn til arealerne gennem udformningen af byggeriet eller anlægget, eksempelvis ved terrænregulering. Målet er at sikre, at et byggeri eller anlæg, som kun berører en mindre del af et lavbundsareal, ikke hindrer en eventuel fremtidig genskabelse af den oprindelige natur på den resterende del af arealet, eller at en grundvandssænkning ikke skader de naturmæssige interesser på et langt større areal end det, som anlægget umiddelbart beslaglægger.

Bygninger, anlæg, markveje mv., der er nødvendige for landbrugs- og skovdriften er ikke omfattet af retningslinjerne, og vil derfor fortsat kunne etableres på lavbundsarealer, hvis det i øvrigt er foreneligt med den lovgivning, der regulerer det åbne land.

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser består af alle Natura 2000-områderne, de dele af de generelt beskyttede naturområder, det vil sige § 3-natur og fredninger, der ligger indenfor grønt danmarkskort samt skove med et højt naturindhold. Skove med højt naturindhold defineres her som skove, der er kortlagt som egekrat, som naturmæssigt særligt værdifuld skov efter skovloven eller som har en HNV-score (High Nature Value) på fem eller derover.

Biologisk mangfoldighed eller biodiversitet er alt det liv, som findes på jorden i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt andet levende. Biodiversiteten er under pres og forsvinder i hastigt tempo som følge af menneskernes udnyttelse af jordkloden. Ødelæggelse af naturområder, forurening med næringsstoffer og regulering af vandets fri bevægelighed er alle trusler mod den biologiske mangfoldighed. Bevarelse af biodiversiteten kan overordnet ske ved at bevare og beskytte den endnu eksisterende værdifulde natur, ved at udvide eller forbedre små eller forringede områder og ved at skabe nye naturområder og levesteder, der kan understøtte den eksisterende natur.

Den særligt værdifulde natur udgør kernen i det grønne danmarkskort, og det er derfor særligt vigtigt, at naturbeskyttelsen her prioriteres højt. Det er fra områderne med særligt værdifuld natur, at planter og dyr skal kunne sprede sig til nye levesteder i takt med, at netværket af naturområder udvikles.

For en række naturtyper indenfor den særligt værdifulde natur stilles der, i forbindelse med administration af husdyrgodkendelser, krav til den maksimale deposition af ammoniak.

Særligt værdifuld natur er en del af grønt danmarkskort.

De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af planter og dyr kan spredes i landskabet, og dermed kan udveksle tilstrækkeligt med individer og gener til at fastholde en sund udvikling af flora og fauna. Samtidig skal forbindelserne gøre det muligt for plante- og dyrearter at komme til de nye levesteder, der skabes i landskabet. Det gælder eksempelvis nye vandhuller, vådområder, skovrejsning og læhegn. På den måde bidrager de økologiske forbindelser til at højne biodiversiteten i Esbjerg kommune. Ved biodiversitet og biologisk mangfoldighed forstås alt det liv, som findes på jorden i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt andet levende.

Esbjerg Kommune har ved udpegningen af økologiske forbindelser lagt vægt på at sikre og udvikle en række kerneområder for udvalgte dyrearter. Det drejer sig om arterne løgfrø, strandtudse, stor vandsalamander og birkemus, der alle er særligt beskyttede og opført på habitatdirektivets bilag IV. De økologiske forbindelser udgør et overordnet og sammenhængende netværk, der omfatter de vigtigste levesteder for arterne i kommunen. Det drejer sig især om levesteder i form af søer, vandhuller og moser, hvor der foreligger konkrete registreringer af arterne eller, hvor det er sandsynligt, at de findes. De udpegede økologiske forbindelser rummer dog også arealer, hvor den nuværende anvendelse er for intensiv til at understøtte spredningsmuligheder for de arter, som forbindelsen er planlagt for. Kommunens planlægning og administration sigter på at styrke de økologiske forbindelsers funktionsdygtighed. Det kan ske ved ekstensivering af landbrugsdrift, naturgenopretning og etablering af trædesten. Trædesten er øer af natur i landskabet, som muliggør spredning af planter og dyr. For padder vil der typisk være tale om et netværk af vandhuller, der ligger så tæt, at dyrene kan vandre mellem dem.

Hvis der ved byggeri, anlæg eller ombygning af veje sker forringelse eller afskæring af en økologisk forbindelse, stilles der krav om tiltag, der sikrer hensynet til en mere sammenhængende natur eller der etableres faunapassager, hvor der er behov for dette.

De økologiske forbindelser er en del af grønt danmarkskort.

Udpegningen af potentielle naturområder består af områder, som har et potentiale for at kunne udvikle sig til natur. De potentielle naturområder er de områder inden for grønt danmarkskort, som ligger mellem den særlig værdifulde natur, og som har et potentiale for at kunne udvikle sig til natur. Der er typisk tale om fredskovspligtige arealer inden for grønt danmarkskort, lavbundsarealer, tidligere naturarealer eller arealer, som sammenbinder den eksisterende natur. En ekstensivering af arealerne kan skabe større naturområder eller fungere som spredningskorridor eller bufferzone mellem natur og anden arealudnyttelse.

Udpegningen af potentiel natur i et område medfører, at området fx ikke må udlægges som nye arealer til byzone eller sommerhusområder, større vejanlæg eller udlægges som areal til deponeringsanlæg. Såfremt der etableres nye råstofgrave, bør efterbehandlingen ske med sigte på at forbedre levestederne for arter i området, ved eksempelvis at skabe lavvandede områder for vandfugle eller skabe mulighed for etablering af plantesamfund tilpasset næringsfattige naturtyper på skrænter og afgravede arealer.

Udpegningen skal primært sikre, at områderne friholdes for byggeri, anlæg eller andre ændringer, der er uforenelige med de naturmæssige interesser. Udpegningen er ikke til hinder for, at ejendomme indenfor de pågældende områder fortsat kan drives landbrugsmæssigt, og at der kan opføres byggeri, der er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift. Hvis nye landbrugsbygninger ønskes placeret uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, skal det vurderes om placeringen vil være i strid med naturinteresserne.

Såfremt væsentlige indgreb i områder udlagt til potentiel natur ikke kan undgås, skal den påtænkte potentielle natur på anden vis søges realiseret gennem udlæg af nærliggende områder.

Potentiel natur er en del af grønt danmarkskort.

Hvor de økologiske forbindelser udgør nuværende, værdifulde spredningsveje mellem naturområder, omfatter de potentielle økologiske forbindelser netværkets øvrige områder, som overvejende udgøres af landbrugsarealer. Indenfor de potentielle økologiske forbindelser bør der ikke ske forringelser af forbindelserne mellem de eksisterende naturområder, og her kan der med fordel udvikles ny natur, der kan fremme bevægelsen af arter.

Udpegningen er ikke et udtryk for, at områderne over tid skal overgå til naturarealer, men det skal sikres naturarealer i området har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv.

De potentielle økologiske forbindelser er en del af grønt danmarkskort.