Oversvømmelsesrisiko og klimatilpasning (KL)

For at kunne prioritere indsatserne i de bebyggede områder, og vælge de rigtige løsninger til håndtering af eventuelle klimaudfordringer, skal den eksisterende risikokortlægning udbygges. Dette er sket for området omfattet af ’Klima- og risikostyringsplanen for Esbjerg by og havn 2022-27’. For den resterende del af Esbjerg Kommune forventes det at ske i forbindelse med udarbejdelse af klima- og risikostyringsplaner for henholdsvis Ribe, Bramming og resten af Esbjerg Kommune.

Risikokortlægningen består af både oversvømmelseskort og værdikort.

Der er udarbejdet en Klima- og risikostyringsplan for Esbjerg by og havn 2022-27, da området efter EU’s Oversvømmelsesdirektiv er udpeget som værende i særlig risiko for oversvømmelser. Denne plan skal revideres og tilføjes et område ved Hjerting senest ved udgangen af 2027.

Jævnfør Kommuneplanstrategi 2026-38 og DK2020 handleplanen skal der udarbejdes planer for klimatilpasning i Esbjerg Kommune. Dette udmøntes i form klima- og risikostyringsplaner for byerne Esbjerg, Ribe og Bramming på niveau med Klima- og risikostyringsplanen for Esbjerg by og havn, samt en planlægning for klimatilpasning af det åbne land uden for de tre største byer i kommunen.

Planerne for Ribe, Bramming og den resterende del af Esbjerg by vil blive nogenlunde tilsvarende Klima- og risikostyringsplanen for Esbjerg by og havn, mens planen for den resterende del af Esbjerg Kommune ikke vil blive helt så omfattende.

Klima- og risikostyringsplanerne tager afsæt i de relevante oversvømmelseskilder fra hav, vandløb, nedbør og terrænnært grundvand samt risiko for flere og længere tørkeperioder.

I forbindelse med udarbejdelse af klima- og risikostyringsplanerne foretages der en kortlægning af bygninger, infrastruktur mv., herunder væsentlige samfundsmæssige og/eller kulturhistoriske værdier, der ligger i oversvømmelsestruede områder.  De væsentligste bygninger og infrastruktur skal sikres først.

Klima- og risikostyringsplanerne opbygges, så der tages stilling til disponering af vandet på vandoplandsniveau. Dette indbefatter, at der tages stilling til, hvordan vand inden for oplandet skal håndteres, så der kan reserveres de nødvendige arealer til nedsivning, opbevaring eller forsinkelse af vand fra større oversvømmelseshændelser.

I områder, hvor der kan forventes grundvand på terræn eller hvor afstanden fra grundvand til terræn forventes mindre end en meter, vurderes oversvømmelsestruslen at være af en sådan karakter, at der ikke må planlægges for ny bebyggelse. Det samme gælder områder, som ligger i de meget store bluespots i marsken og i områder, som kan blive oversvømmet af havvand i stormflodssituationer. Her kan der derfor ikke planlægges for ny bebyggelse.

Områder udlagt til havneformål eller til formål, der kræver kystnærhed, er undtaget fra bestemmelsen, og er i stedet omfattet af retningslinjen for Oversvømmelse – håndterbar.

I særlige tilfælde kan der tillades planlægning for infrastrukturanlæg som vindmøller, højspændingsmaster og lignende, som af andre hensyn vurderes hensigtsmæssigt placeret i disse områder.

Hvis der på et tidspunkt skal planlægges for ny bebyggelse i områder udpeget med oversvømmelse – alvorlig, skal der foreligge nye valide beregninger, der kan påvise, at oversvømmelsestruslen er ændret, og der dermed ikke længere er en alvorlig oversvømmelsestrussel.

Dette kan ske ved, at der fremkommer et nyt forbedret datagrundlag, der påviser, at oversvømmelsestruslen ikke er så alvorlig, som først kortlagt, og dermed i stedet er omfattet af retningslinjen oversvømmelse – håndterbar eller udgår som oversvømmelsestruet.

Alternativt kan det ske ved, at området indgår i en godkendt samlet løsning med afværgeforanstaltninger for et større område.

En sådan løsning må ikke medføre, at den afværgede oversvømmelsestrussel skubbes til naboarealer, eller at udgiften til oversvømmelsessikring skubbes til fremtidige ejere af det oversvømmelsestruede areal.

I områder hvor der kan forventes grundvand i en afstand på mellem 1 og 2 meter fra terræn vurderes oversvømmelsestruslen at være håndterbar. Det samme gælder bluespots større end 2.000 m², som ikke samtidig er en del af de store bluespots i marsken. Endelig gælder det områder udlagt til havneformål eller til formål, der kræver kystnærhed.

Før der kan ske planlægning i disse områder, skal det afklares nærmere, om og under hvilke betingelser dette kan ske.

Valg af afværgeforanstaltninger skal være lokalt tilpassede både i forhold til oversvømmelseskilden og til den planlagte anvendelse af området. Generelt skal afværgeforanstaltningerne prioritere løsninger, som tilbageholder mest muligt regnvand før afløb til kloaksystemet. I stedet skal løsningerne prioritere nedsivning, hvor jordbundsforholdene muliggør dette, og alternativt, forsinkelse af regnvandet.

Der skal arbejdes med helhedsorienterede løsninger, som i videst muligt omfang er robuste i forhold til senere ændringer i klimaet, og som inddrager hensynet til økonomi, miljø, natur og menneskers trivsel.

Løsningerne skal være omkostningseffektive, hvilket medfører en nedprioritering af pumpe- og rørløsninger.

Der tilstræbes innovative løsninger med multifunktionalitet, så oversvømmelsessikringen kan have andre funktioner end blot oversvømmelsessikring.

I nedsivningsegnede områder skal der etableres Lokal Afledning af Regnvand (LAR), så disse løsninger bidrager til grøn bykvalitet og mere biodiversitet i byrummet.

I visse områder vil der blive stillet krav til specifikke sokkelkoter for byggeri.

De fremtidige byudviklingsområder er udpeget i kommuneplanens tids- og rækkefølgeplan og hovedstruktur. Det drejer sig om områder med tids- og rækkefølgebestemmelser og områder der er reserveret til byformål. Før ibrugtagning af områderne skal det påvises, at der ikke er risiko for oversvømmelse, eller at oversvømmelser kan afværges på en hensigtsmæssig måde, hvilket sker ved udarbejdelse af en vandhåndteringsplan.

Hvis det ikke er muligt at eliminere risikoen for oversvømmelse via hensigtsmæssige og forebyggende tiltag, skal udlæggene udtages af kommuneplanen. 

Der er i rammerne fastlagt minimumskoter i havneområde.

Ved lokalplanlægning og byggetilladelse skal der foretages en risikovurdering for at anlægge en minimumskote. Minimumskoten skal i disse tilfælde være højere end den, der er fastlagt i rammedelen.

På grund af risiko for oversvømmelse ved digebrud i stormflodssituationer, må der ikke ske ny bebyggelse inden for det udpegede område i Ribe Marsken. Dette er ifølge en aftale mellem Kystdirektoratet, det tidligere Ribe Amt, tidligere Ribe Kommune og tidligere Bramming Kommune. Aftalen er senere opdateret mellem Kystdirektoratet og Esbjerg Kommune og afgrænsningen er ved denne lejlighed trukket et stykke længere mod vest.

Undtaget er dog bebyggelse, som er nødvendig for den fortsatte drift af eksisterende landbrug, mindre tilbygninger til eksisterende beboelsesbygninger, forudsat at der ikke skabes nye lejligheder samt nybygninger til erstatning for eksisterende beboelsesbygninger, hvis dette er nødvendigt på grund af alder, brand eller af andre årsager. Esbjerg Kommune kan i sådanne tilfælde give tilladelse.

Strækningen langs H E Bluhmes Vej og Adgangsvejen fra Esbjerg Strand mod nord, og til Niels Juels Gade mod syd, forsynes med en højvandsmur i kote 4,8 m DVR90, som fase 1 af sikringen af Esbjerg by mod stormflod.

Højvandsmuren placeres på den vestlige side af vejforløbet og består af en op til 90 cm høj mur. Murens højde er afstemt efter oversigtsforholdene, og så den ikke fremstår dominerende i landskabet eller afskærer den visuelle sammenhæng fra vejen og til havnens areal mod vest.

Højvandsmuren udføres som en helt enkel lav og ensartet mur i beton/stål, som kobler på et tilpasset terræn mod nord og den eksisterende skrænt mod syd.

Hvor der er behov for åbninger og passager i muren etableres porte, der kan lukkes ved højvande. De tværgående veje forsynes med beslag der muliggør manuel opsætning af skot/svinerygsplanker i forbindelse med stormflodsvarsling.  

Fase 1 af stormflodssikringen forventes at kunne sikre den bagvedliggende by langs strækningen mod stormfloder frem mod 2065. Herefter vil det være nødvendigt med en sikring i en højere kote i form af fase 2.

Som led i forprojektet til stormflodssikring af Esbjerg by er der udarbejdet en fase 2 i form af en grøn forbindelse, hvor terrænet er hævet, så der dannes en sammenhængende højderyg, benævnt Havnestrøget.

Fase 2 skal sikre den bagvedliggende by på den lange bane, og skal følge den samme strækning som Højvandsmuren, men tættere på byen og i en højere kote – forventeligt i kote +6 m DVR90.

Det har været ønsket, at fase 2, udover at fungere som stormflodssikring, skal skabe en række merværdier for byen ved at fuldende den grønne ring ved havnen, forbinde den rekreative kystrute langs havnen og sikre forbindelse mellem by og havn, så havnebyens identitet opleves nærværende, når man færdes i byen og langs havnen.

Havnestrøget er udformet i tre del strækninger; Diget, Parken og Skåret, der tilsammen udgør en grøn forbindelse, hvorpå cyklister og gående kan færdes.

Forbindelsen kobler sig på en række eksisterende bygninger, der hver især viser tidspecifikke træk af havnens historie og byens identitet.

Planen er, at Havnestrøget etableres i takt med, at der i øvrigt sker byomdannelse og transformationer i området. Derfor vil der undervejs kunne komme tilretninger og ændringer i områdets udstrækning og specifikke placering.

Den besluttede stormflodssikring fase 1 i form af Højvandsmuren og fase 2 i form af Havenstrøget skal på et senere tidspunkt forbindes med en sikring henholdsvis nord og syd for disse.

Stormflodssikringszonen afgrænser den del af byen, hvori den endelige placering af de senere faser af stormflodssikringen kommer til at ske, og er forlænget ud langs erhvervsområdet i Måde. Byudvikling inden for denne zone skal ske med respekt for en senere beslutning om den endelige placering af linjeføringen. Zonen skal således friholdes for byggeri eller anlæg, som på et senere tidspunkt kan hindre eller besværliggøre linjeføringen.

Stormflodssikringen forventes etableret som et rekreativt forløb med cykelsti, grønne elementer samt spots med kunst, arkitektur og/eller land art.

Når der arbejdes med renoveringer eller forstærkninger af eksisterende diger eller sluser er der oftest tale om meget dyre og ressourcetunge anlægsprojekter. Det er derfor nødvendigt, at der i forbindelse med dette arbejde tages beslutning om hvilket sikringsniveau, der bedst beskytter mod fremtidige oversvømmelser og med hvilken tidshorisont.

I denne vurdering skal indgå en afvejning af forventede tabs- og skadesomkostninger mod omkostninger til opnåelse af et givet sikringsniveau.

Byrådet skal, efter bestemmelser i planloven, udpege områder, der kan blive udsat for erosion på grund af klimaændringer.

Staten har via Kystdirektoratet stillet data og kortlægning til rådighed for kommunen i form af værktøjet ’Kystplanlægger’.

Kystplanlæggerværktøjet har dannet grundlag for udpegningen af de erosionstruede områder i Esbjerg Kommune.

Inden for et tidsperspektiv på 20 år ses kun en meget lav risiko for erosion på strækningen fra nord for Hjerting til syd for Esbjerg (strategistrækning J1.03.01). Risikoen på strækningen forventes dog forhøjet inden for et tidsperspektiv på 50 og 100 år.

På strækningen fra syd for Esbjerg til kommunegrænsen (inden for strategistrækning J1.02.01), ses kun meget lav og lav risiko for erosion på både 20, 50 og 100 års sigt.

På strækningen fra nord for Hjerting til kommunegrænsen (inden for strategistrækning J1.04.01) ses kun meget lav risiko for erosion på 20 års sigt.  På 50 og 100 års sigt ses meget lav til meget høj risiko for erosion.

Ved behov for afværgeforanstaltninger mod erosion skal der som udgangspunkt vælges den mindst indgribende løsning i forhold til natur og landskab, tilpasset de stedbundne forhold på den aktuelle strækning.

Kystbeskyttelse kan kun foretages efter godkendelse fra Kystdirektoratet. Kystbeskyttelse udføres kun, hvor det er nødvendigt. Det vil sige, hvor der er risiko for menneskeliv, bebyggelse og infrastruktur som følge af havets nedbrydende virkning.

For at kystbeskyttelsen i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem beskyttelse af menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om, at der ikke skal anlægges mere end nødvendigt.

Kystbeskyttelse har fokus på helheder frem for enkeltproblematikker. Kystbeskyttelse af enkeltanlæg eller -bygninger, såkaldt individuel kystbeskyttelse, kan flytte problematikken længere ned ad kysten, hvor der måske ikke tidligere har været problemer. Det er derfor nødvendigt at foretage en helhedsvurdering af den samlede kyststrækning ved alle former for kystbeskyttelse.

Det er afgørende, at kystbeskyttelsen ud fra en samlet betragtning passer til det, den skal beskytte.

Nord for Esbjerg findes to typer kystbeskyttelse: diger og skræntfodsbeskyttelse.

Diger har til formål at sikre bagvedliggende arealer mod oversvømmelse:

• Hjerting Syd diget er bygget i 1994 og beskytter ådalen omkring Guldager Møllebæk mod oversvømmelse. Diget er cirka 620 m langt. I diget findes en afvandingssluse til Guldager Møllebæk.
• Fovrfeld diget beskytter Fovrfeld-kilden mod oversvømmelse. Diget er cirka 1.435 m langt. I diget findes en afvandingssluse til Fovrfeld bæk.

Skræntfodsbeskyttelse har til formål at sikre bagvedliggende skrænter mod erosion:

• Hjerting Nord er bygget i 1996 og lavet som en skræntfodsbeskyttelse, der beskytter cirka 650 m af klinten mod erosion.

Sædding er bygget i 1990-1991 og lavet som en skræntfodsbeskyttelse, der beskytter cirka 3.362 m af klinten mod erosion.

I Esbjerg Kommune findes fem havdiger:

• Novrup diget er bygget i 1988 og beskytter Rute 11 og cykelstien. Diget er cirka 1.070 m langt. I diget findes en sluse til Novrup Bæk.
• Darum-Tjæreborg diget er bygget i 1924-1925 og beskytter området omkring Allerup Enge og Sneum å. Diget er 6.000 m langt. I diget findes afvandingsslusen Sneum sluse til Sneum å.
• Ribe diget er bygget i 1911-1914. Diget beskytter hele Ribemarsken, landsbyerne og Ribe. Diget består af to fløjdiger og et havdige. Ndr. fløjdige er 505 m, Sdr. fløjdige er 2.700 m og havdiget er 15.222 m langt. I diget findes Ribe Kammersluse og tre afvandingssluser: Darum sluse, Kongeå sluse og Vester Vedsted sluse.
• Rejsby diget (Kong Chr. d. X’s dige) er bygget i 1923-1925. Diget beskytter marsken og de lavtliggende områder mellem Vester Vedsted og Brøns. Diget er 13.373 m langt. I Esbjerg kommune findes en afvandingssluse, Råhede sluse.
• Mandø Havdige består af to diger: Mandø havdige og Mandø bydige. Mandø havdige er bygget i 1935-1937. Diget er 6.336 m langt. Diget beskytter Gammel Mandø. I diget findes en afvandingssluse. Mandø bydige er bygget i 1887. Diget er 3.484 m langt. I diget findes en afvandingssluse. Diget beskytter Mandø by.

Digelandskabet er alle steder præget af får, der plejer og vedligeholder græsset på digerne. Det er netop et stærkt og sundt græstæppe, der er forudsætningen for et stærkt dige. I de områder, hvor fårene ikke afgræsser, slås der hø.