Primære erhverv (PE)

Landbrugsjord er en begrænset ressource til fødevare- og energiproduktion. Derfor er det vigtigt at sikre den særligt værdifulde landbrugsjord mod anden anvendelse.

En forudsætning for at udvikle et økonomisk bæredygtigt landbrug er investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder. Begge dele skal gerne imødekommes på bedst mulig måde i den fysiske planlægning. En rettidig planlægning skal sikre, at gode forhold for landbruget ikke sker på bekostning af hverken lokalsamfundene eller natur- og miljøbeskyttelsesinteresserne.

I de særligt værdifulde landbrugsområder, hvor der ikke er andre bindinger (som fx natura 2000), har den landbrugsmæssige drift af jorderne høj prioritet. Der skal således, ved inddragelse af landbrugsjord til andre formål end jordbrug, redegøres for, at der er taget størst muligt hensyn til landbruget. Endvidere kræver arealudlæg til andre formål end jordbrug en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for den valgte anvendelse eller placering.

Gartnerier og dambrug bør placeres indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder.

Esbjerg Kommunes udgangspunkt er, at hovedparten af de arealer, der i dag bruges til landbrugsformål, er værdifulde og derfor udpeget som særligt værdifuld landbrugsjord. På nogle af de udpegede arealerne er der imidlertid andre arealinteresser, der har indflydelse på brugen af landbrugsjorden. Dette indebærer, at landbrugets interesser her ikke altid kan prioriteres højest. Det gælder blandt andet følgende forhold:

• Natura 2000-områder, der ikke er udpeget som enten § 3-beskyttet natur eller lavbund, er som udgangspunkt udpeget som særligt værdifuld landbrugsjord. Natura 2000-områdernes afgrænsning er fastlagt i lovgivningen, og der er udarbejdet planer for hvert område, der fastlægger de langsigtede målsætninger samt nødvendige foranstaltninger. Natura 2000-områderne er derfor ikke områder, hvor landbruget kan garanteres en fortrinsret.
• Lavbundsarealerne er lavtliggende arealer, som ofte ligger i marsken og omkring vandløbene. Arealerne er ofte vanskelige at opdyrke, og de indeholder samtidig et stort potentiale for at forøge naturværdierne i det åbne land. I nærheden af byområder er det desuden vigtigt at friholde lavbundsarealer, der kan rumme overfladevand ved kraftige regnskyl. Visse lavbundsarealer er derfor ikke udpeget som særlig værdifuld landbrugsjord, selv om arealerne i dag er i landbrugsmæssig drift. På de arealer, der både er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder og lavbund, kan landbruget derfor ikke garanteres fortrinsret i alle situationer.
• Beskyttelse af vandområder og grundvand i forhold til dyrkning af landbrugsjorden udmøntes dels gennem indsatser i vandmiljøplanerne, dels gennem indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelsen, samt i henhold til gældende lovgivning på miljøområdet. Flere af disse områder indgår som særligt værdifulde landbrugsområder, men der vil være tilfælde, hvor vandmiljøet vægtes højere end de landbrugsmæssige interesser.
• Det er et nationalt mål at firedoble produktionen af vedvarende energi på land frem mod 2030. Solceller og vindmøller opstilles primært på landbrugsjord og særligt solceller forventes i de kommende år at optage større arealer. Det tilstræbes at sikre multifunktionelle anlæg, hvor arealet samtidig kan anvendes til andet formål fx mere natur eller fortsat dyrkning mellem panelerne.

De særligt værdifulde landbrugsjorder omfatter ikke:

• 3-beskyttede naturtyper
• Fredskov
• Områder reserveret til byformål samt områder, hvor den planlagte zonegrænse er by- eller sommerhuszone

Udlæg af skovrejsningsområder indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder er ikke en hindring eller begrænsning af landbrugsdriften på arealerne.

Esbjerg Kommune har screenet alle kommunens arealer med henblik på at udpege de arealer, der er bedst egnede til at etablere nye store husdyrbrug (barmarksprojekter) på over 500 DE. Der er hovedsagelig taget udgangspunkt i lugtgenekriterier i forhold til sammenhængende bebyggelse i det åbne land og ammoniakdeposition i naturområder.

Derudover er der i landskabskarakteranalysen peget på områder, der ikke er velegnede til at placere større husdyrbrug på, da anlæggene vil have en uheldig indvirkning på landskabet.

Det skal understreges, at udpegningen alene er en indikation af, hvor det umiddelbart vil være muligt at etablere en ny, større husdyrproduktion. Der skal fortsat altid ske en individuel sagsbehandling af hver enkelt ansøgning om etablering eller udvidelse af husdyrproduktion. Dette er tilfældet uanset om der ansøges om etablering eller udvidelse af større husdyrproduktioner på over 500 DE indenfor eller udenfor de udpegede områder. Dermed medfører udpegningen ikke begrænsninger for muligheden for fortsat at etablere store husdyrbrug udenfor de udpegede områder. Endvidere gælder det, at udgangspunktet for den fremtidige udvikling af husdyrproduktionen som hovedregel sker på baggrund af de eksisterende husdyrbedrifter. Lokaliseringen af de nuværende store husdyrbedrifter er således retningsgivende for den fremtidige bedriftsstruktur.

Skovrejsning medfører ofte, at arealerne pålægges fredskovspligt, der sikrer, at arealet skal forblive skov i fremtiden. Skovrejsning medfører derfor ofte en permanent ændring af arealanvendelsen og landskabet. I udpegningen af områder til skovrejsning ønsket og uønsket, er det derfor særligt vigtigt at sikre den rette afvejning af interesser.

Ved udpegningen af skovrejsningsområder er der taget hensyn til skovens betydning for beskyttelse af grundvand, miljø, landskab, natur og de rekreative interesser. Da der ved skovdrift normalt kun anvendes gødning og pesticider i begrænsede mængder, kan skovrejsning bidrage til beskyttelse af grundvandet. Skovrejsningsområderne ligger derfor ofte i områder, hvor der er behov for en særlig beskyttelse af grundvandsressourcerne. Af hensyn til friluftslivet er der udlagt skovrejsningsområder omkring de større byer og i tilknytning til andre udflugtsmål.

Samtidig er der arealer, hvor skovrejsning er uønsket, fordi andre arealinteresser vægtes højere. Det kan være hensynet til byudvikling, etablering af infrastruktur eller steder, hvor skov ikke er foreneligt med natur- og landskabsmæssige interesser. 

Det er muligt at få dispensation fra forbuddet mod skovrejsning. Der kan eksempelvis være tale om mindre tilplantninger, der i kraft af træartsvalg og udformning kan etableres uden uheldige konsekvenser for landskabet eller planer for områdets fremtidige anvendelse. Produktionen af juletræer og pyntegrønt, læhegnsplantninger og energiskov i kort omdrift, betragtes ikke som skov. Denne produktion kan derfor, som udgangspunkt, også foregå i områder, hvor skovrejsning er uønsket såfremt, tilplantningen ikke er i strid med anden lovgivning.

Som udgangspunkt kan arealer indenfor skovrejsningsområder frit tilplantes efter   anmeldelse til kommunen jævnfør ’Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur’. Et areal kan dog være omfattet af andre bestemmelser, der ikke umiddelbart muliggør skovrejsning. Det kan fx være naturtyper eller lokaliteter, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven eller arealreservationer til veje, ledningsanlæg m.v.

Kommuneplanen forholder sig til samtlige arealer i kommunen. Det sker for at give de bedste muligheder for at rejse skov uafhængigt af, hvordan tilskudsordningerne er stykket sammen. Skovrejsningsområderne giver lodsejeren en mulighed for at tilplante arealet med skov, og begrænser således ikke mulighederne for fortsat landbrugsdrift.

Med Kommuneplan 2026-38 er der udlagt nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket syd og øst for Ribe for at muliggøre en beskyttelse af drikkevandsressourcen i området. Det samme er tilfældet på Kongeåsletten syd for Kongeåen. Det vurderes, at skovrejsning her på sigt vil kunne understøtte en transformation af landskabet i et område, der potentielt kommer til at rumme større råstofgrave og tekniske anlæg. Endelig er der udlagt en række mindre arealer flere steder i kommunen. Alle steder er der foretaget en konkret vurdering af, at skovrejsning ikke vil stride mod øvrige planlægningsmæssige hensyn herunder natur- og landskabsbeskyttelse samt byudvikling.

Kommuneplan 2026-38 udlægger i alt 26.088 ha til skovrejsning ønsket. Det svarer til en tredjedel af kommunens samlede areal.

Flere af de af Region Syddanmarks udlagte interesse- og graveområder for råstoffer udlægges som skovrejsningsområde. Det sker for at sikre muligheden for at rejse skov på arealerne, når råstofgravningen er afsluttet. Jævnfør retningslinje 6.2 i Råstofplan 2020 er det muligt midlertidigt at rejse skov på arealet, hvis formålet er at beskytte allerede eksisterende vandforsyningsanlæg.

Erhvervsgartnerier er typisk store, industrielle anlæg beliggende i det åbne land. Ved etablering af nye gartnerier er det derfor væsentligt, at anlægget indpasses i landskabet.

Der findes få erhvervsgartnerier i Esbjerg Kommune.

Dambrug er traditionelt placeret i ådalene omkring større vandløb. Det gælder også for de tre dambrug i Esbjerg Kommune. Placeringen har været ideel for driften af dambrugene, men har haft en negativ indflydelse på vandmiljøet, da dambrugene har udgjort en spærring i vandløbet. I forbindelse med arbejdet med vandplanerne arbejdes der for en omlægning af dambrugene, så de ikke længere udgør en spærring for flora og fauna:

• Gelsbro Dambrug ligger på grænsen til Haderslev Kommune ved Gels Å. Naturstyrelsen anlagde i 2013 et passageprojekt for snæblen, så der i dag er gode passagemuligheder for faunaen i Gels Å.
• Jedsted Mølle Dambrug ligger ved Kongeåen. Som en del af indsatskravene i Vandplan 2009-2015 og i Vandområdeplanen blev et passageprojekt gennemført i løbet af 2017.
• Ved Ølufvad Dambrug, som ligger ved Skærbæk, forventes der også gennemført et passageprojekt inden 2027 indenfor rammerne af vandområdeplanen.

Eksisterende dambrug kan fortsætte såfremt, det ikke strider mod vandområdeplanen eller en natura 2000-plan.