Samarbejdet med Region Syddanmark sikrer råstofforekomsterne og den lokale udvikling i råstofområderne
Bindingskortet for råstofområder udgår, og vil ikke være en del af kommuneplanen fremover. Udpegningerne kan fortsat findes på Danmarks Miljøportal.
Retningslinjerne på råstofområdet bevares i kommuneplanen, da de er væsentlige i relation til samarbejdet mellem Region Syddanmark og Esbjerg Kommune.
Retningslinjer
RÅ. 1 Råstofinteresseområde og RÅ. 2 Råstofgraveområde. Begge retningslinjer er næsten enslydende, og begge er blevet forkortet for at tydeliggøre retningslinjens fokus. Indholdet er det samme.
RÅ. 3 Gravning af sand, sten og grus. Retningslinjen og redegørelsen er præciseret i forhold til gravning i nærheden af lufthavnen. For at forenkle kommuneplanen er redegørelsen kortet ned, men den har samme forståelsesmæssige indhold.
RÅ.4 Efterbehandling. Retningslinjen er tilføjet et udsagn om væsentligheden af at undgå sødannelse i nærheden af lufthavnen. Efterbehandlingen af råstofgravene skal således bidrage til at sikre lufthavnsinteresserne. Redegørelsens beskrivelse af en efterbehandling, der vil gavne naturindholdet i den efterladte råstofgrav, er udgået, da det er et forhold som kommunen har begrænset indflydelse på.
RÅ.5 Klæggravning. Forholdet til natura 2000-områder er fjernet fra både retningslinje og redegørelse. Det skyldes, at der ikke kan ske planlægning for nye råstofgrave, eller klægindvinding indenfor natura 2000-områder. Når gravetilladelsen til indvinding af klæg ved Sneum Digesø udløber, må det ikke forventes, at tilladelsen kan generhverves.
Et godt samarbejde med Region Syddanmark om råstofplanen sikrer råstofforsyningen.
Råstofudvinding tager hensyn til natur-, kultur-, miljø-, landskabs- og vandforsyningsinteresser.
Graveområder efterbehandles så potentialet for efterfølgende udvikling er størst mulig.
Esbjerg Havn skal fortsat være en af de centrale landingspladser for sømaterialer og importerede råstoffer i Danmark.
Region Syddanmarks Råstofplan
RÅ 1: Råstofinteresseområder
Indenfor de udlagte råstofinteresseområder må der ikke ske byudvikling, plantes skov, etableres anlæg, eller andet, der kan hindre fremtidig råstofindvinding, medmindre det kan godtgøres, at der ikke er en råstofressource eller at ressourcen er udnyttet.
Region Syddanmark har i ’Råstofplanen’ udpeget råstofinteresseområder. Områderne rummer udlæg for grus, sand, teglværksler og klæg.
Råstofinteresseområderne er udlagt og båndlagt for at sikre den fremtidige råstofforsyning. Båndlæggelsen har til formål at sikre ressourcen, og dermed det landareal som ressourcen ligger under, mod at blive anvendt til andre formål.
Ændret anvendelse af råstofområder til andre formål kan ske, når det kan godtgøres overfor Region Syddanmark, at ressourcen er fuldt udnyttet eller på baggrund af en konkret afgørelse fra regionen. En båndlæggelse af råstofressourcen kunne være byvækst, etablering af fredskov eller landbrug uden tilknytning til eksisterende bebyggelse.
RÅ 2: Råstofgraveområde
Indenfor de udlagte råstofgraveområder må der ikke ske byudvikling, plantes skov, etableres anlæg, eller andet, der kan hindre fremtidig råstofindvinding, medmindre det kan godtgøres, at der ikke er en råstofressource eller at ressourcen er udnyttet.
Region Syddanmark har i 'Råstofplanen' udpeget råstofgraveområder. Områderne rummer udlæg for grus, sand, teglværksler og klæg.
Råstofgraveområderne er udlagt og båndlagt for at dække den nuværende efterspørgsel på råstoffer. Båndlæggelsen har til formål at sikre ressourcen, og dermed det landareal som ressourcen ligger under, mod at blive anvendt til andre formål.
Ændret anvendelse af råstofområder til andre formål kan ske, når det kan godtgøres overfor Region Syddanmark, at ressourcen er fuldt udnyttet eller på baggrund af en konkret afgørelse fra regionen. En båndlæggelse af råstofressourcen kunne være byvækst, etablering af fredskov eller landbrug uden tilknytning til eksisterende bebyggelse.
RÅ 3: Gravning af sand, sten og grus
Ved indretning af nye råstofgrave, og ved efterfølgende gravning og efterbehandling, skal der, i gravenes levetid, tages videst muligt hensyn til landskab, natur, trafik, miljøforhold og de stedlige naboer.
Gravning af råstoffer under grundvandsspejlet, i nærheden af Esbjerg Lufthavn kan ske, såfremt det ikke giver anledning til forøget risiko for fugles kollision med flytrafik.
Indvinding og efterbehandling af råstofgrave skal ske, så de egnskarakteristiske landskabstræk bevares og eventuelt understøttes.
Råstofindvinding bør undgås tæt på markante ådale eller bakkeformationer, da dette vil kunne ’udhule’ landskabet eller efterlade skarpe kanter, der ikke er i harmoni med landskabsformerne.
Råstofgravning under grundvandsspejlet i nærheden af Esbjerg Lufthavn kan medføre åbne vandflader, der kan tiltrække fugle. Dette kan medføre en forøget risiko for kollision med fugle og flytrafik. Hensynet til lufttrafikkens sikkerhed vægter højt, hvorfor råstofindvinding og efterbehandling i nærheden af Esbjerg Lufthavn skal indrettes med henblik på at formindske risikoen for fugles kollision med flytrafikken. Risikoen skal formindskes ved at undgå etablering af midlertidige og permanente vandflader og fødesøgningsgrundlag i lufthavnens umiddelbare nærhed.
RÅ 4: Efterbehandling
Ved efterbehandling af råstofgrave skal der tages hensyn til gravenes efterfølgende udviklingspotentiale.
Råstofgravning sætter sig spor i landskabet, både midlertidigt i indvindingsperioden og permanent ved reetableringen. Aftrykket på landskabet er afhængigt af det stedlige landskabs beskaffenhed, ressourcens omfang/placering, og ansøgers ønsker for reetablering.
Esbjerg Kommune anser efterbehandlede graveområder som en potentiel ressource, der kan indgå i fremtidige projekter med blik for natur, rekreative formål eller byudvikling. Forudsætningen herfor er, at graveområdernes udviklingspotentiale maksimeres ved hensigtsmæssig gravning og efterbehandling. Udviklingspotentialet er det potentiale et graveområde har, i forhold til muligheden for efterfølgende at benytte området til andre formål. Jo flere formål området efterfølgende kan benyttes til, jo større potentiale.
Det er Esbjerg Kommunes ambition, at graveområdernes udviklingspotentiale skal være så højt som muligt.
I nærheden af Esbjerg Lufthavn er der særlig opmærksomhed på risiko for fugle, der kan kollidere med flytrafikken. Af samme årsag må der i efterbehandlingen af råstofgrave ikke efterlades et permanent vandspejl. Der bør indenfor samme hensyn tages højde for stigende grundvandsstand, så efterbehandlede råstofgrave ikke udvikler sig til søer over tid.
Ved efterbehandling til natur bør arealet efterlades så varieret og ubehandlet som muligt. Naturtyper og arter, der er under pres i det intensive landbrugsland, tilgodeses bedst ved at lade den naturlige succession råde. En naturlig succession vil på sigt give den største variation og artsrigdom.
Andre forhold
RÅ 5: Klæggravning
Klæggravning og efterbehandling af klæggrave bør ske under hensyntagen til kystlandskabets væsentlige natur-, kultur- og landskabsinteresser.
Klæg er fed og lerblandet marskjord med et stort indhold af organisk materiale. Klæg er en væsentlig ressource i forhold til bygning og vedligehold af havdiger og anden kystsikring. Klægressourcen er knap og bør kun udnyttes til havdiger og anden kystsikring.
Store dele af kystlandskabet i Esbjerg Kommune er marsk. Marskens uforstyrrede flade landskab er meget sårbart overfor tekniske anlæg og terrænreguleringer. Planlægning for gravning og efterbehandling af klæggrave i marsken bør derfor ske med særligt hensyn til kystlandskabets natur-, kultur- og landskabsinteresser, idet selv små uhensigtsmæssigheder kan have store konsekvenser.
Efterbehandlingen af graveområderne bør tilgodese de krav yngle- og rastefugle har med hensyn til lavvandede fødesøgeområder samt rævesikre ynglepladser.
RÅ 6: Landing af sømaterialer og importerede råstoffer
Der skal fortsat sikres mulighed for landing af sømaterialer og importerede råstoffer på Esbjerg Havn.
Sømaterialer er sand, grus og sten fra havet, der graves op og sejles til land med ral- og sandsugere. Her bliver materialerne vasket og sorteret i de fraktioner, der kendetegner de forskellige produkter. Importerede råstoffer er typisk granit i alle sorteringer fra grus op til kampesten.
De sydvestjyske råstofforekomster er begrænsede. Grovere materialer skal derfor tilføres længere væk fra. Enten fra området omkring Rødekro eller via Esbjerg havn som sømaterialer eller importerede råstoffer. Transport af råstoffer er den fjerdestørste bidragyder til transport på det overordnede vejnet.
Landing af sømaterialer og importerede råstoffer på Esbjerg Havn er derfor vigtig. Ikke kun i forhold til forsyningssituationen regionalt i Sydvestjylland, men også af hensyn til reduktion af den tunge trafik på vejene og den deraf følgende miljøbelastning.