Støj (SJ)

’Håndbog om Miljø og Planlægning – boliger og erhverv i byerne’ (Miljøministeriet 2004) indeholder gode råd om, hvordan den fysiske planlægning og miljøadministrationen kan indgå i et samspil for sammen at forebygge miljøkonflikter fx omkring støj.

Esbjerg Kommune har et udstrakt tværsektorielt samarbejde på støjområdet. Dette samarbejde udgør baggrunden for Esbjerg Kommunes planlægningsmæssige tilgang til støjområdet. Konkret kommer samarbejdet til udtryk i en præcisering af miljøklassificeringen af kommuneplanens arealanvendelser samt i nedenstående tabel, der kombinerer håndbogens oplysninger om afstandsklasser med miljøklassificeringen.

Miljøklasserne har til formål at kategorisere et områdes miljøbelastning i forhold til dets omgivelser. Virksomheder i klasse 1 påvirker således omgivelserne i ubetydelig grad, mens områder med tung industri i klasse 7 har en påvirkning, der er særligt belastende for omgivelserne. Alle arealanvendelser i Esbjerg Kommune fremstår med en miljøklasse for at understøtte det forebyggende planlægningsarbejde med at minimere miljøgener og miljøkonflikter, her specifikt i forhold til støj, i kommunen.

Miljøklasserne kan anvendes i en indledende vurdering af, hvilke typer af virksomheder eller andet, der kan placeres i et område inden der iværksættes en egentlig sagsbehandling og konkret vurdering af den enkelt virksomheds miljøbelastning.

I en del områder fremtræder miljøklasserne som intervaller. Det vil sige, at der i disse områder kan være stor variation i, hvor stor påvirkning de enkelte virksomheder har på omgivelserne og at der er plads til op- og nedklassificering af virksomhederne ud fra konkrete vurderinger af virksomhedernes indførelse af miljøforanstaltninger. Intervallet medfører, at der kan ligge virksomheder i forskellige miljøklasser i samme område. Dette er dog kun muligt, hvis virksomhederne indbyrdes kan tåle miljøpåvirkningen fra de øvrige virksomheder i området.

Der er gennem miljølovgivningen fastlagt en række støjbestemmelser for støjende aktiviteter. Rammer med støjende aktiviteter vil oftest være omgivet af en støjisolinje, der er relateret til støjbestemmelsen. Mens støjbestemmelsen afspejler støjkravene til den konkrete aktivitet i rammen, udgør støjisolinjen et planlægningsværktøj.

Der findes to centerstøjbestemmelser: Centerstøj 55 og Serviceområdestøj 55.

Centerstøj 55 dækker bymidter, bydelscentre, lokalcentre og aflastningscentre. Der er fastlagt bestemmelser for støjkrav i centerområder på max. 55, 45 og 40 dB(A) (henholdsvis dag, aften, nat) udenfor egen grundgrænse i området.

Serviceområdestøj 55 dækker serviceområder. Serviceområder er en del af bymidteudpegningen i Esbjerg by. I serviceområder må der dog hverken placeres butikker eller boliger, da udpegningens primære formål er at fungere som et bufferområde mellem de støjende erhvervsaktiviteter på havnen og bymidtens byfunktioner.

Serviceområderne må følgelig ikke indeholde støjfølsomme anvendelser, der kan hindre udviklingsmulighederne for Esbjerg Havn eller anvendelser, der medvirker til en støjbelastning af byen. Der er fastlagt bestemmelser for støjkrav i serviceområder på max. 55, 45 og 40 dB(A) (henholdsvis dag, aften, nat) uden for egen grundgrænse i området. Det vil sige de samme støjkrav, som gælder indenfor de centerområder som størstedelen af serviceområderne grænser op til.

Støjbelastningen i erhvervsområder og i arealer udlagt til tekniske anlæg er meget forskellig, hvorfor der findes fem forskellige typer af virksomhedsstøjbestemmelser:

• Virksomhedsstøj 45, der gælder for virksomheder og anlæg i miljøklasse 2 med en buffer på 20 meter med støjkrav på max. 45, 40 og 35 dB(A) (henholdsvis dag, aften, nat) uden for egen grundgrænse i området
• Virksomhedsstøj 55 med boliger, der gælder for virksomheder og anlæg i miljøklasse 3-4 med en buffer på 50-100 meter med støjkrav på max. 55, 45 og 40 dB(A) (henholdsvis dag, aften, nat) uden for egen grundgrænse i området
• Virksomhedsstøj 55 uden boliger, der gælder for virksomheder og anlæg i miljøklasse 3-4 med en buffer på 50-100 meter med støjkrav på max. 55, 55 og 55 dB(A) (henholdsvis dag, aften, nat) uden for egen grundgrænse i området
• Virksomhedsstøj 60, der gælder for virksomheder og anlæg i miljøklasse 5 med en buffer på 150 meter med støjkrav på max. 60, 60 og 60 dB(A) (henholdsvis dag, aften, nat) uden for egen grundgrænse i området
• Virksomhedsstøj 70, der gælder for virksomheder og anlæg i miljøklasse 6-7 med en buffer på 300-500 meter med støjkrav på max. 70, 70 og 70 dB(A) (henholdsvis dag, aften, nat) uden for egen grundgrænse i området

Der er fastlagt bestemmelser for støjkrav til lufthavnsstøj på max. 70, 70 og 70 dB(A) (henholdsvis dag, aften, nat) uden for egen grundgrænse.

Skydebanestøj klassificeres ikke i en fast miljøklasse, da støjen fra skydebaner vurderes individuelt af godkendelsesmyndigheden. Afgrænsningen af det støjbelastede område er dermed resultatet af en konkret vurdering relateret til hver enkelt skydebane. Støjbelastningen fra skydebaner fastsættes i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende.

Støjbelastningen fra motorsportsbaner fastsættes i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende.

Vindmøllestøj klassificeres ikke i en fast miljøklasse, da støjen fra vindmøller vurderes individuelt af ressortmyndigheden. Støjbelastningen fra vindmøller fastsættes i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende.

Planloven indeholder bestemmelser om støjisolinjer, der benyttes til at regulere arealanvendelsen i støjbelastede områder. Støjisolinjer sikrer at støjfølsomme områder friholdes for støjgener samtidig med, at det støjbelastende erhverv sikres udviklingsmuligheder. 

Støjisolinjer er således et vigtigt planlægningsværktøj, hvis anvendelse er orienteret mod nybyggeri. Støjisolinjer reduceres ved eksisterende støjfølsom anvendelse. Her vil der i stedet skulle tages stilling til støjforebyggende foranstaltninger som støjmure eller lignende, der kan sikre, at støjbelastningen i den støjfølsomme arealanvendelse ikke overskrider de tilladte grænseværdier.

Der er fastlagt støjisolinjer omkring en række forskellige områder fra støjende aktiviteter, der alle er klassificeret med en miljøklasse. Anvendelsen og udnyttelsen af områderne indenfor støjisolinjer er fastlagt gennem bindinger i kommuneplanens rammedel. Disse bindinger sikrer, at de til enhver tid gældende love, vejledninger med videre overholdes. Bindingerne sikrer ligeledes, at den støjende aktivitet, som isolinjen giver mulighed for, ikke hindres af støjfølsomme anvendelser indenfor isolinjen. Det er vigtigt, fordi miljøbeskyttelsesloven giver mulighed for, at støjfølsomme anvendelser kan begrænse eller helt lukke støjende aktiviteter i et område.

Støjisolinjerne er beregnet ud fra, hvor lang afstand eller buffer, der skal være fra området med den støjende aktivitet til boligområde i byzone. Den tilladte støj er forskellig i forhold til, hvilken støjende aktivitet der er tale om, hvorfor der findes en række forskellige typer af støjisolinjer. Det skal her tages i betragtning, at vejarealer, parkeringspladser, tilpassede grønne arealer og lignende ikke er støjfølsomme, og dermed kan fungere som bufferzoner mellem et støjbelastende område som fx erhvervsområder og et støjfølsomt område som fx boligområder.

Der anvendes ikke miljøklasser i det åbne land og i landsbyer, men baggrundsstøjniveauet skal generelt være lavt. Derfor tilstræbes et meget lavt støjniveau fra virksomheder og landbrugsdrift. Udgangspunktet for vurderinger af støjniveauet i det åbne land og i landsbyer ligger omkring miljøklasse 3-4.

Hensynet til virksomheder og landbrug, som det er naturligt at placere i det åbne land og i landsbyer, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser i det åbne land og i landsbyer foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering.

Der ønskes generelt et lavt støjniveau i det åbne land ikke mindst på grund af det normalt lave baggrundsstøjniveau. Der gives dog generelt mulighed for at placere mindre virksomheder i lokalsamfund i landzone, da dette understøtter levedygtigheden og mangfoldigheden i landdistrikterne. Lokalsamfund i landzone er landsbyer og sammenhængende bebyggelser. De samlede aktiviteter i disse lokalsamfund vil oftest være mere støjende end baggrundsstøjen i det omgivende åbne land, hvorfor disse lokalsamfund ikke er beskyttede af en egen isolinje.

Det er dog i den sammenhæng væsentligt at betænke, at disse landzone-lokalsamfund også indeholder boliger, der ikke som i de større lokalbyer er beskyttet mod støj via en planlagt opdeling af de forskellige byfunktioner. Det vil sige, at boligerne kan ligge som direkte naboer til virksomheder eller anden støjende aktivitet. 

I de tilfælde, hvor støjbelastningen fører til klager fra den støjfølsomme part i landsbyer eller sammenhængende bebyggelser foretager Esbjerg Kommune en konkret vurdering af forholdene, der blandt andet kan resultere i, at der skal iværksættes støjreducerende foranstaltninger i forhold til den støjende aktivitet.

Centerområder er byområder, hvor der tillades mere støj end i rene boligområder. Tilladelsen til mere støj i centerområder skal sikre muligheden for et levende bymiljø med forskellige byfunktioner.

Når der ses bort fra aflastningsområder, vil centerområder ofte være omgivet af boligområder, der har en større støjfølsomhed end i centerområderne. Støjisolinjen sikrer, at der, ved fremtidig udvikling af boligområder inden for isolinjen for centerområdestøj, tages højde for forskellen i støjfølsomheden imellem de to typer arealanvendelse.

Centerområder er klassificeret som miljøklasse 3 med en buffer på 50 meter.

Serviceområder er en del af bymidteudpegningen i Esbjerg by. I serviceområder må der dog hverken placeres butikker eller boliger, da udpegningens primære formål er at fungere som et bufferområde mellem de støjende erhvervsaktiviteter på havnen og bymidtens byfunktioner.

Serviceområder er klassificeret som miljøklasse 4 med en buffer på 100 meter.

Det er væsentligt at holde sig for øje at kommuneplanens kortlag for isolinjer er vejledende. Specifikke og mere detaljerede data om de enkelte isolinjer findes som fagdata.

Miljøklassifikationen i Håndbog og Miljø og Planlægning er anvendt som grundlag for en klassifikation af støjende institutioner som en miljøklasse 3.

Som en forebyggelse mod støjproblematikker er støjende institutioner markeret med en støjisolinje. Støjende institutioner med en støjisolinje er:

• dagtilbud
• skoletilbud
• fritidstilbud til børn og unge
• sygehus

Isolinjen for institutionsstøj fungerer som en vigtig information om, at der er institutionsstøj i det afgrænsede område, hvilket især vil være relevant ved nybyggeri.

For dagtilbud, skoletilbud og fritidstilbud danner udeområder rammen for støjisolinjen. Udeområder vil typisk være legepladser, multibaner eller andre lignende udearealer.

For sygehus ses typisk en udvikling, hvor der tilføjes flere funktioner, der både giver et større sygehus og mere trafik fra besøgende. Esbjerg Sygehus rummer en heliport, der alene anvendes til hospitalsrelaterede flyvninger. Hospitalsrelaterede flyvninger er undtaget støjregulering og indgår dermed ikke i den samlede støjvurdering af sygehuset. Isolinjer for institutionsstøj udlægges med en afstand på 50 meter for dagtilbud, skoletilbud og fritidstilbud, mens isolinjen for sygehusstøj udlægges med en afstand på 100 meter. Der tages i afgrænsningen af institutioners støjbelastning højde for at institutioner og deres omgivelser er meget forskellige.

Støjbelastningen fastsættes som den maksimalt tilladte støj i naboområder, men vurderes i øvrigt i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende. I jordbrugsområder i åbent land vil støjende institutioner generelt ikke udgøre en yderligere støjbelastning, hvorfor der her ikke fastlægges en støjisolinje.

Kommuneplanens kortlag for isolinjer er vejledende. Specifikke og mere detaljerede data om de enkelte isolinjer findes som fagdata.

’Kortlægning af vejtrafikstøj- støjreducerende tiltag’ (2011) er en kortlægning udarbejdet for Esbjerg Kommune om vejstøj fra de mest støjbelastede veje i kommunens byzoner. Denne kortlægning udgør grundlaget for de støjudbredelseskort som anvendes til at fastlægge isolinjer for vejstøj.

Der fastlægges støjisolinjer, når grænseværdien på L_den 58 dB for vejtrafikstøj overskrides. Isolinjeafstandene omkring nuværende og fremtidige gennemfartsveje, fordelingsveje og trafikveje er vist på hovedstrukturkortet.

Før nye støjfølsomme anlæg eller bebyggelser tillades indenfor støjisolinjen, skal det godtgøres, at der er, eller kan tilvejebringes, acceptable støjforhold. Dette gælder også, hvis en anvendelse indenfor støjisolinjen ændres til et mere støjfølsomt formål. Efterfølgende skal det eftervises, at grænseværdierne overholdes og at disse ikke belaster den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinjen.

Langs støjbelastede veje i boligområder kan der gives tilladelse til dagligvarebutikker op til 1.200 m² med tilknyttet tankanlæg, såfremt adgangen kan ske fra den støjbelastede vej.

Støj fra veje beregnes ved hjælp af støjindikatoren L _den. Det er en gennemsnitsværdi over et år, hvor der tages højde for at støj om natten og om aftenen er mere generende end støj om dagen. Ved beregning af det gennemsnitlige støjniveau bruger man derfor følgende metode:

• Støj fra trafik om natten klokken 22-07 tæller 10 gange så meget som trafik om dagen
• Støj fra trafik om aftenen klokken 19-22 tæller tre gange så meget som trafik om dagen
• Støj fra trafik om dagen klokken 07-19 tæller en til en.

Modellen svarer til, at støj om natten får et genetillæg på 10 dB, og støj om aftenen får et tillæg på 5 dB. Der er derfor ikke tale om et almindeligt gennemsnit, men et vægtet gennemsnit. L_den er en fælles europæisk målestok for trafikstøj. ’L’ står for støjniveau og ’_den’ står for day-evening-night.

Kommuneplanens kortlag for isolinjer er vejledende. Specifikke og mere detaljerede data om de enkelte isolinjer findes som fagdata.

Alle veje med en trafikmængde på mere end 500 køretøjer vil kunne give anledning til støjniveauer over L_den 58 ved vejkanten i tæt bebyggede områder.

Der er på hovedstrukturkortet markeret alle veje med en årsdøgnstrafik (ÅDT) på mere end 500 køretøjer i tæt bebyggede områder.

I tæt bebyggede områder er det typisk ikke muligt at foretage støjreducerende foranstaltninger mellem vej og bygninger. Bindingen for vejkantstøj iværksættes, når støjen overskrider L_den 58 dB ved vejkant.

Før nye støjfølsomme anlæg eller bebyggelser tillades indenfor støjisolinjen, skal det godtgøres, at der er, eller kan tilvejebringes, acceptable støjforhold. Dette gælder også, hvis en anvendelse indenfor støjisolinjen ændres til et mere støjfølsomt formål. Efterfølgende skal det eftervises, at grænseværdierne overholdes, og at disse ikke belaster den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinjen.

På de markerede vejstrækninger bør der ved større byomdannelser foretages en detailberegning på den nødvendige facadeisolering af støjfølsom bebyggelse. Endvidere bør der så vidt muligt etableres sluttet bebyggelse med henblik på at afskærme de bagvedliggende arealer.

I overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 ’Støj fra veje’ (2007) skal Esbjerg Kommune, med anvendelse af trafik- og byplanlægning, nedbringe antallet af eksisterende boligområder, der er stærkt støjbelastede, det vil sige boliger med en støjbelastning på over L_den 68 dB.

Isolinje og jernbanestøj afspejler miljøbelastningen fra jernbanedrift og påfører naboområderne bindinger med hensyn til fremtidig miljøfølsom anvendelse.

Indenfor støjisolinjen skal det i det enkelte tilfælde godtgøres, at der er, eller kan tilvejebringes, acceptable støj- og vibrationsforhold, før nye støjfølsomme anlæg eller ny bebyggelse tillades, eller inden det tillades at ændre en anvendelse til et mere støjfølsomt formål. Efterfølgende skal det eftervises, at grænseværdierne overholdes og at disse ikke belaster den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinjen.

Kommuneplanens kortlag for isolinjer er vejledende. Specifikke og mere detaljerede data om de enkelte isolinjer findes som fagdata.

Isolinjen for virksomhedsstøj afspejler støj fra erhvervsområder og fra arealer udlagt til tekniske anlæg.   

Områder med erhverv eller tekniske anlæg påfører naboområderne bindinger med hensyn til fremtidig støjfølsom anvendelse. Modsat lægger et eksisterende støjfølsomt område, der grænser op til et område med erhverv eller tekniske anlæg, bindinger på virksomhedernes og anlæggenes tilladte støjudfoldelse.

Indenfor isolinje virksomhedsstøj må der ikke opføres støjfølsom bebyggelse eller udlægges områder til støjfølsom anvendelse, medmindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende kan godtgøres, at grænseværdierne med fx støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det i øvrigt ikke er en belastning over for de virksomheder og anlæg, der er baggrund for støjisolinjen.

Kommuneplanens kortlag for isolinjer er vejledende. Specifikke og mere detaljerede data om de enkelte isolinjer findes som fagdata.

Omkring Esbjerg Lufthavn skal der både tages hensyn til støj fra flyoperationer og støj fra den øvrige virksomhed. Isolinjen for lufthavnsstøj omfatter støj fra flyoperationer.

Støjbelastningen fra den øvrige lufthavnsvirksomhed er fastsat som en isolinje for virksomhedsstøj svarende til en klasse 7 virksomhed med en buffer på 500 meter.

Indenfor støjisolinjen må der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse, medmindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende kan godtgøres, at grænseværdierne med fx støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det i øvrigt ikke er en belastning over for lufthavnen.

Kommuneplanens kortlag for isolinjer er vejledende. Specifikke og mere detaljerede data om de enkelte isolinjer findes som fagdata.

I kommuneplanen angives der støjisolinjer omkring skydebaner. Isolinjen har til formål at sikre, at aktiviteterne på skydebanen ikke skaber støjproblemer i de omkringliggende områder.

Indenfor støjisolinjen, må der ikke opføres støjfølsom bebyggelse eller udlægges områder til støjfølsom anvendelse, medmindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende kan godtgøres, at grænseværdierne med fx støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det i øvrigt ikke er en belastning over for de skydebaner, der er baggrund for støjisolinjen.

Kommuneplanens kortlag for isolinjer er vejledende. Specifikke og mere detaljerede data om de enkelte isolinjer findes som fagdata.

Isolinjen for motorbanestøj er beregnet i forhold til henholdsvis større samlede boligområder og spredt bebyggelse i det åbne land. Motorbanestøj klassificeres i miljøklasse 7 med en buffer på 500 meter.

Indenfor støjisolinjen må der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse, medmindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende kan godtgøres, at grænseværdierne med fx støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det i øvrigt ikke er en belastning over for den motorbane, der er baggrund for støjisolinjen.

Kommuneplanens kortlag for isolinjer er vejledende. Specifikke og mere detaljerede data om de enkelte isolinjer findes som fagdata.

Til alle vindmølleområder, både eksisterende og planlagte, knyttes der en isolinje for vindmøllestøj.

Indenfor støjisolinjen, må der ikke opføres støjfølsom bebyggelse eller udlægges områder til støjfølsom anvendelse.

Kommuneplanens kortlag for isolinjer er vejledende. Specifikke og mere detaljerede data om de enkelte isolinjer findes som fagdata.

I kommuneplanen angives der støjisolinjer omkring Forsvarets øvelsesområde. Isolinjen har til formål at sikre, at aktiviteterne i øvelsesområdet ikke skaber støjproblemer i de omkringliggende områder.

Indenfor støjisolinjen må der ikke opføres støjfølsom bebyggelse eller udlægges områder til støjfølsom anvendelse, medmindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende kan godtgøres, at grænseværdierne med fx støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det i øvrigt ikke er en belastning over for de øvelsesområder, der er baggrund for støjisolinjen.

Kommuneplanens kortlag for isolinjer er vejledende. Specifikke og mere detaljerede data om de enkelte isolinjer findes som fagdata.