Retningslinjer med redegørelser


Generelle forhold

CE. 1 Detailhandelsplanlægning

Esbjerg Kommunes planlægning for detailhandel sker med udgangspunkt i detailhandelsanalyser og kommuneplanens bestemmelser og retningslinjer.

Ifølge planloven skal kommuneplanen indeholde bestemmelser om detailhandel. Bestemmelserne betegnes ofte en detailhandelsplan og kan udformes enten som en selvstændig temaplan eller som en integreret del af kommuneplanen. Kommunerne kan selv sætte retningslinjer op for den lokale udvikling af detailhandelen, når der findes en detailhandelsplan for hele kommunen. Esbjerg Kommune har udarbejdet tre detailhandelsanalyser i henholdsvis 2009, 2012 og 2021, der, sammen med kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser, udgør en detailhandelsplan for hele kommunen. Planen imødekommer planlovens bestemmelser for detailhandelsområdet om at:

  • fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer.
  • sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter og så transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.
  • skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur.

Analysen fra 2009 havde til formål at vurdere de udviklingsmæssige perspektiver for detailhandelen i Esbjerg Kommune, herunder at give forslag til en fremtidig centerstruktur i Esbjerg Kommune, at afgrænse kommunens tre bymidter samt at vurdere Esbjergs regionale status på detailhandelsområdet. Analysen havde kort sagt til formål at få placeret Esbjerg Kommunes detailhandel på landkortet og at identificere dens sammensætning, trusler og udviklingsmuligheder. Analysen fra 2012 gik et skridt tættere på de lokale forhold med en vurdering af bydels- og lokalcenterfunktionerne i kommunen, herunder hvilken rollefordeling der skal være mellem bymidter og lokal- og bydelscentre. Analysen fra 2021 opdaterer tematikker og statistikker fra de to forudgående analyser og bidrager herudover med en registrering af kundeorienterede servicefunktioner og af tomme butikslokaler. Alle stedsspecifikke data er i 2021-analysen registreret i GIS, hvilket gør det muligt at anvende dem direkte i forhold til kommuneplanens øvrige geografiske data.

Analyserne danner baggrund for udarbejdelse af plangrundlaget for detailhandelen i Esbjerg Kommune.

CE. 2 Centerstruktur

Centerstrukturen i Esbjerg kommune er opdelt i hovedby, kommuneby, aflastningscenter og bydels- og lokalcentre.

De udlagte områder i centerstrukturen skal være byzone og skal være i overensstemmelse med byrollerne i kommunen.

Centerstrukturen i Esbjerg kommune er opdelt i:

  • en hovedby, hvor funktioner af regional betydning placeres,
  • to kommunebyer, som kan tilbyde et godt dagligvareudbud, samt et bredt udbud af udvalgsvarer,
  • et regionalt aflastningscenter, der primært er tiltænkt store udvalgsvarebutikker,
  • bydelscentre, der skal betjene bydelen med dagligvarer og udvalgsvarer, og
  • lokalcentre, der sørger for en god lokal forsyning især af dagligvarer.

Centerstrukturen er i overensstemmelse med byrollerne i kommunen.

Den rigtige beliggenhed vil få stadig større betydning fremover. Således vil nye butikker, butiksformer og andre kundeorienterede servicefunktioner generelt søge sammen med andre, hvor de kan udnytte den synergieffekt, en koncentration giver.

Centerstrukturen skal være med til at sikre, at der er en høj attraktionsværdi ved bosætning i alle områder i kommunen. De fremtidige arealudlæg skal således sikre, at forbrugerne i de enkelte områder i Esbjerg kommune bliver serviceret på det af centerstrukturen bestemte niveau. Målet er at opnå tilfredsstillende indkøbsforhold så tæt på bopælen som muligt.

I Esbjerg prioriteres bymidtens handel, men for stadig at kunne give en god betjening af byens bydele tillades samme størrelse dagligvarebutikker både i bymidter og i bydelscentre. Forskellen mellem butiksstørrelserne i bydels- og lokalcentre er mere markant, da butikssammensætningen i lokalcentrene nødvendigvis – grundet den lave samlede ramme – må være meget basal. Overordnet set skal fordelingen af centerområder gøre det muligt for Esbjergs borgere at foretage de daglige indkøb uden at bruge bilen.

Centerstruktur i og omkring Esbjerg by

Projekter i bydels- og lokalcentre skal balanceres i forhold til den samlede centerstruktur for fortsat at sikre, at bymidterne og aflastningscentret udgør de mest interessante indkøbssteder for forbrugerne i forhold til udvalgsvarehandel.

Detailhandelen styrkes bedst ved at følge kommunens centerstruktur.

Kommuneplanens generelle rammer fastlægger rummeligheden, i form af det totale bruttoetageareal og det samlede areal til nyetablering, for butikker i de forskellige centertyper som er indeholdt i centerstrukturen. Redegørelsen for bydelscentre og lokalcentre indeholder blandt andet en tabel, hvor hvert enkelt centerområde præsenteres med en opgørelse over eksisterende og planlagt bruttoetageareal, eksisterende restrummelighed og behov for nyt areal. Det er tabellerne i redegørelsen, som danner baggrund for fastlæggelsen af rummeligheden i de generelle rammer.

CE. 3 Centrets tilgængelighed

Områder, der er udlagt til centerområde, skal have en god tilgængelighed.

Den gode tilgængelighed og den begrænsede transportafstand til indkøb optræder som et ud af de tre formål for planlovens detailhandelslovgivning. Udover at det er mest hensigtsmæssigt at placere centerområderne, hvor der er en god tilgængelighed for både kollektiv og privat trafik, så lægger detailhandelen også selv stor vægt på en god synlighed.

Butikker indgår som en meget væsentlig faktor i bystrukturen, derfor bør det ved udlæg af arealer til butikker overvejes, hvordan det enkelte udbudspunkt kan styrkes bedst muligt. Planlægningen skal give mulighed for dynamik i detailhandelen ligesom det er vigtigt, at der udlægges arealer de steder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem.

Centerstrukturen i Esbjerg Kommune skal sikre, at der er en god tilgængelighed til et godt udbud af dagligvarer i alle dele af kommunen samt at der er en relativ kort afstand til udbudspunkter med standardiserede udvalgsvarer. Større udbudspunkter med et stort, bredt og dybt udbud af udvalgsvarer ligger centralt. Det fremgår af Esbjerg Kommunes to detailhandelsundersøgelser at forbrugerne er mere villige til at køre længere efter det store udbud, til gengæld forventer de, at der ved disse store udbudspunkter er en god tilgængelighed og gode parkeringsmuligheder.

CE. 4 Opholdsarealer i centerområder

I tilknytning til erhverv i centerområder skal der etableres velbeliggende og anvendelige opholdsarealer.

I kommuneplanens rammedel er der fastlagt normer og krav til kvalitet i de enkelte områder.

Erhverv i centerområder defineres i denne sammenhæng som alle de typer af private virksomheder, der tillades i centerområder. Der kan således både være tale om restauranter, liberale erhverv, dagligvarebutikker samt alle de øvrige erhvervsfunktioner som tillades i centerområder.

Opholdsarealer til erhverv i centerområder skal som udgangspunkt have en anvendelig størrelse og være velbeliggende både i forhold til virksomheden og omgivelserne. Med velbeliggende menes, at der skal være adgang direkte fra virksomheden til opholdsarealet, og at en del af opholdsarealet skal være solbeskinnet. Med anvendelig menes, at opholdsarealet skal kunne bruges til de formål, der er brug for i tilknytning til virksomheden. Opholdsarealer og adgangen til disse skal indrettes således, at de kan benyttes af personer med fysisk handicap.

Opholdsarealer kan være hævede gårdarealer, altaner eller tagterrasser, som er egnede til ophold. Opholdsarealer kan ikke udgøres af virksomhedens adgangsarealer, parkeringspladser samt de til parkeringspladsens nødvendige manøvrearealer.

CE. 5 Disponering af centerområder

Ved planlægning i et lokalcenter udformes en samlet disponering for hele centerområdet. Disponeringen skal sikre plads til mindst en dagligvarebutik.

Ved planlægning for et supermarked eller en boksbutik iagttages en række krav, der sikrer at arealerne omkring butikken er velfungerende og at butikken indpasses bedst muligt.

Alle typer af anlægsprojekter i et lokalcenter kan påvirke muligheden for at anvende centerområdet til dets primære formål nemlig detailhandel. Ved anlægsprojekter i et lokalcenter skal der derfor udarbejdes en samlet disponering for hele arealets anvendelse.

En discountbutik har – alt efter områdets beliggenhed og afgrænsning – behov for op mod 6.000 m2 for at kunne få plads til at etablere butik, parkeringsarealer og varelevering. De omkring 6.000 m2 skal være placeret med god synlighed og tilgængelighed. Ved disponering af et lokalcenter skal der således reserveres op mod 6.000 m2 til den detailhandelsmæssigt mest attraktive placering til butik.

I lokalcentre, hvor der ønskes mulighed for placering af to dagligvarebutikker, skal den samlede disponering af lokalcentret sikre, at etableringen af den første butik ikke udelukker en senere etablering af butik nummer to.

Ved planlægning for et supermarked eller en boksbutik med udvalgsvarer, skal der iagttages en række krav omkring disponeringen af arealerne tæt ved og omkring butikken:

  • Dagligvarebutikken placeres så vidt muligt som randbebyggelse og/eller ud fra det samme bebyggelsesprincip som naboejendommene. Der tilstræbes således en placering, der følger naboejendommenes facadelinje. Ved placering af butikker som et hjørne i et kryds prioriteres en randbebyggelse.
  • Arkitektonisk stræbes efter de bedst mulige materialer og en samlet udførelse, der tilpasses omgivelsernes volumen og byggeskik.
  • Indkørslen til butikken/centerområdet placeres udenfor svingbaner til kryds. Det vil sige, at indkørsel kan ske uden konflikt med den trafik som foregår i krydset.
  • Vareindlevering placeres længst muligt væk fra boliger og væk fra kundeparkering og kundestrømmen i øvrigt. Bakning og øvrig manøvrering af lastbiler skal foregå uden for offentlig vej og på arealer uden kunder.
  • En del af parkeringspladserne udformes med en sikker adgang til butikken. Det vil sige, befæstede gangarealer med direkte og ubrudt adgang fra parkeringspladsen til butikken. Disse parkeringspladser kan med fordel etableres som familiepladser – det vil sige ekstra brede parkeringspladser. Tilsammen nedsætter disse to tiltag risikoen for at børn bliver kørt over.
  • Foran butikkens indgang etableres et torveareal, der gør det muligt for kunderne at opholde sig uden at være i fare for at blive kørt ned eller være i vejen for biler.
  • Parkeringspladser udformes med beplantning på en måde så det grønne indgår i parkeringsarealerne. Beplantningen kan både etableres som øer, som del af gangarealerne og som bælte mod vej. Kravet til beplantning er, at hvad der svarer til, hver ottende parkeringsplads er grøn.
  • Parkeringspladser mod vej adskilles fra vejen ved hjælp af et beplantningsbælte. Et beplantningsbælte skal være mindst fire meter bredt.

Principper for disponering af butiksareal

CE. 6 Spillested

Placering og udbygning af områder til spillested skal ske, hvor det kan bidrage til bymidtens attraktivitet.

Placering af spillesteder i Esbjerg

Spillested og beslægtede aktiviteter fremgår af kommuneplankortet.

Spillested og beslægtede aktiviteter defineres som steder, der har natåbent og hvor musik fra spillestedet eller fra spillestedets gæster kan optræde som støj for naboer. Spillesteder kan f.eks. være diskoteker, natklubber, musiksteder samt barer, værtshuse og bodegaer i det omfang, der spilles høj musik disse steder.

Når spillestedet kan bidrage til en bymidtes attraktivitet, handler det om, at spillestedet udgør et tilbud som borgere og gæster forventer at finde i en by af en vis størrelse og hvor udbuddet af spillesteder kan være en grund til at besøge byen. Omvendt kan en uheldig placering af et eller flere spillesteder medføre, at attraktiviteten ved at bo i byen falder på grund af støjgener eller andre lignende problemer. Når der skal findes egnede placeringer af spillesteder, skal der således ske en afvejning af disse to forståelser af attraktivitet.

Der peges i Vision 2025 på betydningen af kulturliv og byliv ligesom der i flere bosætningsanalyser peges på storbyliv som en væsentlig og forventet attraktivitet ved Esbjerg. Storbyliv inkluderer et vist udbud af spillesteder og lignende natåbne tilbud for at kunne imødekomme ønsket om, at der skal være byliv og mennesker i gaderne hele døgnet rundt.

Ved at udbuddet af spillesteder i Esbjerg by samles, øges spillestedernes samlede attraktivitet for spillestedernes gæster. En samling af udbuddet bidrager herudover til at undgå, at de støjproblemer, der følger med spillestederne, spredes ud i alle bymidtens boligkarréer. Illustrationen i retningslinjen tydeliggør at det planlægningsmæssigt anbefales at placere nye spillesteder i de mest centrale dele af Esbjerg omkring Torvet. I rammedelens binding for spillesteder henvises der til retningslinjens begrænsning af placering af spillesteder.

I Ribe og Bramming er der ikke, som i Esbjerg, et samlet og større udbud af spillesteder og beslægtede aktiviteter. Den planlægningsmæssige prioritering af et område til spillesteder overfor boliger giver derfor ikke mening i Ribe og Bramming. Her skal spillestedernes placering i stedet overvejes i forhold til gener i omgivelserne i det enkelte tilfælde.

Alle ønsker om placering af spillesteder og beslægtede aktiviteter kræver i øvrigt særskilt sagsbehandling uagtet om placeringen er omfattet af bindingen eller ej.

CE. 7 Marked

I udpegede områder kan der etableres marked og lignende beslægtede aktiviteter.

Der skal sikres mulighed for, at der i Esbjerg Kommune findes velbeliggende arealer, der kan anvendes til midlertidige markedspladser.

Marked fremgår af kommuneplanens kort. 

Et marked er et sted, hvor kunder og handlende i en kortere periode samles for at købe og sælge deres varer - her primært udvalgsvarer - fra mindre og midlertidige salgsboder. I udpegede områder til marked kan der gives tilladelse til gennemførelse af loppemarkeder, kræmmermarkeder, dyrskuer og lignende midlertidige og salgsorienterede events.

Butikstyper

CE. 8 Særligt pladskrævende varer

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold.

Den samlede ramme for butikker med særligt pladskrævende varegrupper er 358.000 m2.

Den maksimale størrelse på butikker med særligt pladskrævende varegrupper er 20.000 m2.

Særligt pladskrævende varer fremgår af kommuneplankortet.

Listen for hvad der kan placeres i områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper (SPV), er ikke udtømmende, men omfatter f.eks.: motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler samt ammunition og eksplosiver. Butikker med SPV kan kun have et meget begrænset salg af andre varegrupper.

Arealudlægget til butikker med SPV placeres i områder til lettere erhverv. I Kjersing erhvervsområde er der dog udlagt mulighed for SPV i flere forskellige typer af erhvervsområde. Butikker med SPV egner sig som facadeerhverv ud til indfaldsvejen Kjersing Ringvej uanset, hvilken erhvervstype der så i øvrigt planlægges for i det bagvedliggende areal.

Butikker med SPV er karakteriseret ved, at butikkerne ikke kan indpasses i en by eller i en bydel, uden at dette i sig selv skader bymiljøet. Butikker med SPV har et stort opland, derfor er den trafikale tilgængelighed med bil meget væsentlig. Butikker med SPV placeres derfor gerne tæt ved større veje og indfaldsveje, hvilket giver butikkerne maksimal synlighed og samtidig giver en god trafikafvikling. Ved placeringen af arealerne til SPV skal der dog tages højde for de koncentrationstendenser, der er i detailhandelen samt forbrugernes øgede mobilitet og vilje til at opsøge store detailhandelsudbud for at få det største, mest interessante og varierede udbud. Især bilforhandlere og køkkenbutikker oplever en god synergieffekt ved at være placeret tæt på hinanden.

På nedenstående kort ses fordelingen af områder til SPV. I den efterfølgende liste vises det samlede bruttoetageareal for de enkelte områder. Listens oplysninger skal forholdes til rammedelsteksten om pladskrævende varer.

Rammeområder til særligt pladskrævende varer.  

Esbjerg

  • 01-070-080: 20.000 m2
  • 01-070-160: 10.000 m2
  • 01-080-230: 3.000 m2
  • 01-120-040: 3.000 m2
  • 01-120-070: 3.000 m2
  • 01-120-100: 3.000 m2
  • 01-120-180: 10.000 m2

Sædding

  • 02-020-090: 3.000 m2
  • 02-020-120: 3.000 m2
  • 02-020-150: 3.000 m2
  • 02-020-160: 3.000 m2
  • 02-030-021: 3.000 m2
  • 02-030-070: 5.000 m2
  • 02-040-011: 5.000 m2
  • 02-040-012: 3.000 m2

Gjesing

  • 03-010-080: 10.000 m2

Guldager

  • 07-010-130: 3.000 m2
  • 07-010-131: 3.000 m2
  • 07-030-041: 5.000 m2
  • 07-040-170: 3.000 m2

Bryndum og Tarp

  • 08-010-050: 3.000 m2
  • 08-020-130: 5.000 m2
  • 08-020-160: 8.000 m2
  • 08-030-130: 10.000 m2
  • 08-030-140: 3.000 m2
  • 08-030-190: 10.000 m2
  • 08-030-200: 10.000 m2
  • 08-030-210: 10.000 m2
  • 08-030-220: 20.000 m2
  • 08-030-240: 10.000 m2
  • 08-030-250: 10.000 m2
  • 08-030-280: 10.000 m2

Tjæreborg

  • 12-010-160: 3.000 m2

Grimstrup

  • 20-010-120: 3.000 m2
  • 20-010-130: 3.000 m2

Bramming

  • 21-020-080: 3.000 m2
  • 21-020-130: 10.000 m2
  • 21-030-080: 15.000 m2
  • 21-030-090: 3.000 m2
  • 21-030-100: 3.000 m2
  • 21-030-190: 3.000 m2

Vejrup

  • 22-010-060: 3.000 m2
  • 22-010-070: 3.000 m2
  • 22-020-030: 3.000 m2

Gørding

  • 23-010-130: 3.000 m2
  • 23-010-140: 3.000 m2
  • 23-010-150: 10.000 m2

Darum

  • 25-010-060: 3.000 m2

Gredstedbro og Jernvedlund

  • 30-010-140: 3.000 m2
  • 30-020-030: 3.000 m2
  • 30-020-080: 3.000 m2

Egebæk-Hviding

  • 38-010-060: 3.000 m2

Ribe

  • 39-040-080: 3.000 m2
  • 40-040-160: 20.000 m2
  • 40-010-380: 10.000 m2
  • 40-040-440: 3.000 m2
  • 40-040-450: 3.000 m2
  • 40-040-470: 20.000 m2

Butikker med SPV kan med fordel placeres i Kjersing Erhvervsområde, så tæt på det eksisterende detailhandelsudbud i Esbjerg Nord som muligt og ved indfaldsveje som Storegade i Esbjerg, Vardevej i Bramming og langs Varde Hovedvej / Trojelsvej i Ribe for derved at understøtte kommunebyernes samlede handelsliv. To typer af butikker med SPV oplever stor synergi ved at ligge samlet. Det drejer sig om bilforhandlere og køkkenbutikker, der har en stor koncentration i ovennævnte områder.

CE. 9 Boligområdebutik

Der gives mulighed for placering af boligområdebutikker i boligområder.

Boligområdebutikker forsyner lokalområdet.

Størrelsen fastlægges til højst 500 m2 for dagligvarebutikker og højst 200 m2 for udvalgsvarebutikker.

Arealudlæg til nye butikker bør foretages så centralt og så koncentreret som muligt, så synergien og den særlige fortættede stemning fastholdes. Boligområdebutikker betragtes som enkeltstående butikker, der alene har til formål at være til lokalområdets forsyning. Planlægningen for boligområdebutikker er således baseret på det lokale kundegrundlag. En boligområdebutik kan udelukkende etableres i boligområder.

En enkeltstående butik er defineret som enkeltstående i den forstand, at den som udgangspunkt er placeret i god afstand til (helst cirka 500 m fra) andre eksisterende mindre butikker eller andre typer af centerområder, herunder områder til særligt pladskrævende varer. Enkeltstående butikker må således ikke etableres i tilknytning til andre butikker eller lokal-/bydelscentre.

En placering af boligområdebutikker har flere uønskede afledte effekter, her især i forhold til trafik, støj og skiltning. På denne baggrund er der valgt en restriktiv fortolkning af boligområdebutikkernes størrelse, for dermed så vidt muligt at undgå de uønskede afledte effekter.

CE. 10 Butik ved støjbelastet vej i boligområde

Ved støjbelastet vej i boligområde kan der etableres en dagligvarebutik på op til 1.200 m2.

En butik ved støjbelastet vej i boligområde kan have tilknyttet tankanlæg.

Adgang til butikken skal ske fra den støjbelastede vej.

Butik ved støjbelastet vej i boligområde fremgår af kommuneplankortet. 

Støjbelastede veje er veje med en så stor støjmæssig belastning fra trafikken, at vejen er omgivet af en støjisolinje. Isolinjen Vej er markeret på hovedstrukturens kort.
Arealudlæg til nye butikker sker med afsæt i byrollerne og gerne på en måde, hvor der skabes synergi på tværs af butikker og øvrige tilbud i området. Butikker ved støjbelastede veje i boligområder betragtes som enkeltstående butikker, der alene har til formål at være til lokalområdets forsyning. Planlægningen for enkeltstående butikker er således baseret på det lokale kundegrundlag.
En enkeltstående butik er defineret som enkeltstående i den forstand, at den som udgangspunkt er placeret i god afstand (helst cirka 500 m) til andre eksisterende mindre butikker eller andre typer af centerområder, herunder områder til særligt pladskrævende varer. Enkeltstående butikker må således ikke etableres i tilknytning til andre butikker, til lokalcentre eller bydelscentre.
De uønskede afledte effekter ved butikker i boligområder såsom trafik, støj og skiltning er ikke så udtalte ved støjbelastede veje. Her kan hensynet til at sikre en god lokal servicering med dagligvarer derfor vægtes højere.
Langs støjbelastede veje i boligområder gives der følgelig mulighed for etablering af lidt større dagligvarebutikker, så længe adgangen sker fra den støjbelastede vej. Butikken kan, med den rette placering af indkørsler, parkeringspladser, ramper, køleanlæg og andre støjende anlæg, fungere som en støjbuffer mellem den støjbelastede vej og de bagvedliggende boligområder.

Butik som støjbuffer vist med støjdæmpende foranstaltninger i forhold til nabobebyggelsen. Vareindlevering placeres af støjhensyn så langt fra boligområdet som muligt.

Centerstruktur

CE. 11 Bymidte

Bymidter udlægges som arealer til en bred vifte af byrelaterede funktioner centralt i Esbjerg, Ribe og Bramming.

I bymidter skal sikres pladser og centrale strøg, hvori bylivet kan udfolde sig.

Bymidter skal være cykel- og fodgængervenlige og have en god kollektiv trafikbetjening.

Bymidte fremgår af kommuneplankortet.

En bys bymidte er den centrale del af byen, som typisk ofte er den ældste del af byen og dermed også det bedste udtryk for byens identitet. Bymidten er ansigtet udadtil og huskes som det der adskiller byen fra andre byer. Der kan kun udlægges én bymidte i hver by.

Bymidter kan og bør indeholde en meget stor vifte af funktioner, fordi netop samspillet mellem alle de forskellige funktioner skaber liv og aktivitet i byen. Det er i bymidterne det store udbud af butikker er, og det er også her der findes det udbud af kulturelle og sociale tilbud, som skaber bylivet. De mange forskellige funktioner skal dog kunne fungere uden at genere hinanden. Derfor tillades eksempelvis kun håndværks- og serviceerhverv under klasse tre i bymidter.

En helt central funktion i bymidterne er handel – altså butikker. Butikkerne i bymidten medvirker til at skabe liv og mangfoldighed i byen. Butikkerne i bymidterne er en blanding af dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. De mere specialiserede og større butikker indenfor dagligvarer og udvalgsvarer vil ofte placere sig i bymidterne for at opnå en samlet synergi med andre butikker.

Målet er at skabe og udvikle levende og varierede bymidter og undgå en udvikling, hvor butikker flytter fra bymidten til boligområder i byernes kant, for så går en stor del af bylivet tabt. En central placering af butikkerne i byernes bymidter har herudover til hensigt at fremme et varieret butiksudbud, der hvor den bedste tilgængelighed for alle trafikarter findes, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik. Planlægningen skal fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.

Byliv er et andet centralt parameter for bymidter, hvor Esbjerg Kommune overordnet set har en forpligtelse til at sikre gode pladser og torve til udendørs torveaktiviteter og byliv især i bymidternes centrale dele. I det arbejde prioriteres tilvejebringelse og fastholdelse af forskellige typer af udendørs opholdsarealer højt. I Esbjerg og Ribe er der på kommuneplanens hovedstrukturkort udpeget værdifulde byrum, der udgør de gadestrøg, der har den største betydning for bymiljøet.

CE. 12 Esbjerg bymidte

Den samlede ramme for detailhandel i Esbjergs bymidte er 100.000 m2.

Centerområderne i Esbjergs bymidte opdeles i følgende rammeanvendelser:

  • Hovedcenter
  • Havnecenter
  • Serviceområde

I bymidtens hovedcenter er den maksimale størrelse for dagligvarebutikker 5.000 m2  og for udvalgsvarebutikker 2.000 m2.

I Havnecenter er den maksimale størrelse på henholdsvis dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker 1.000 m2 og 1.500 m2.

I Serviceområder tillades ikke butikker udover kioskudsalg og lignende.

Hovedcenter, Havnecenter og Serviceområde fremgår af kommuneplankortet.

Beliggenheden og afgrænsningen af bymidten tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Afgrænsningen og placeringen af Esbjergs bymidte fremgår af hovedstrukturens kort.

Esbjerg bymidte er det absolut største udbudspunkt i det sydvestlige Jylland. Udbudspunktet er veletableret og kan, med sine cirka 56.000 m2 bruttoetageareal fordelt på mere end 150 butikker, tilbyde kunderne et bredt og dybt udvalg af varer.

Indre by i Esbjerg skal fremstå som et dynamisk og spændende midtpunkt for Esbjerg Kommune med en god tilgængelighed og et varieret bymiljø som det er attraktivt at færdes og leve i. Det fortættede centrum med stor koncentration af boliger og byfunktioner såsom butikker, restauranter, kulturinstitutioner mv. er i den sammenhæng afgørende. Storbyatmosfæren i Esbjerg understøttes ved hjælp at byens tre akser; Kongensgades handel, Torvegades kultur og Skolegades sociale liv. Der arbejdes generelt med høje etager for at give de bedste muligheder for forretningsudvikling i indre by.

Adgangen til hovedbyen er god for alle trafikarter. Esbjergs første supercykelsti løber på tværs af bymidten i Kirkegade og herfra ud til Esbjerg Nord i Gjesing. Land- og bybuslinjerne samt tog mødes i bymidten og de i forvejen gode parkeringsforhold er, med tagparkeringen på shoppingcenter Broen, blevet endnu bedre.

Esbjergs opland har en geografisk begrænsning i form af Vesterhavet samt store områder med en lav befolkningstæthed. Motorvejen mellem Esbjerg og Kolding betyder både, at det er hurtigt at komme til Esbjerg, men også, at det er hurtigt at komme til Kolding. Esbjerg står dermed som udbudspunkt i direkte konkurrence med Kolding, hvorfor det er nødvendigt til stadighed at forbedre Esbjergs attraktivitet.

Udvalgsvareudbuddets størrelse og karakter er de forhold, der primært afgør et udbudspunkts attraktion overfor forbrugerne. Det er således vigtigt, at Esbjerg fortsat kan tilbyde forbrugerne de nyeste og mest interessante butiksformer. Der er mulighed for at placere meget store butikker i Esbjergs bymidte. Det er dog væsentligt, at også meget store butikker henvender sig til byens rum. Store butikker i bymidten kræver således gennemtænkte løsninger for at undgå store lukkede bygningsflader og tilsvarende store parkeringsarealer.

Attraktiviteten i udbudspunktet Esbjerg indre by er blevet betydeligt forøget med åbningen af shoppingcenter Broen, der tilføjer den overdækkede shoppingmulighed som indre by har savnet. Færdiggørelsen af Kongensgade-renoveringen og dermed opdateringen af byens vigtigste strøg ligesom de mange nye cafeer og spisesteder, der er kommet til, udgør ligeledes væsentlige bidrag til udbudspunktets attraktivitet.

Hovedcenter

Rammeanvendelsen Hovedcenter anvendes i de områder af Esbjergs bymidte, hvor der ønskes en bykarakter med storbyatmosfære indeholdende både boliger, butikker, kontorerhverv og andre byfaciliteter som eksempelvis restauranter, hoteller samt tilbud som eksempelvis museer og biblioteker.

Området indeholder således på én gang socialt liv, handel og kulturtilbud, hvilket relaterer sig direkte til de tre akser, der definerer Esbjergs indre by:

  • handelsaksen i Kongensgade, hvor størstedelen af butikkerne i indre by ligger.
  • kulturaksen i Torvegade med de centrale kulturelle elementer Musikhuset Esbjerg, Esbjerg Kunstmuseum, Byhistorisk Arkiv, Sydvestjyske Museer samt det nærliggende hovedbibliotek og Syddansk Musikkonservatorium.
  • den sociale akse i Skolegade med caféer, værtshuse, spillesteder, restauranter og andre spisesteder.

Alle tre akser mødes omkring Torvet, der dermed bliver en helt central plads for Esbjergs byliv. Udbygningen med restauranter, udeservering og skøjtebane understreger den centrale rolle Torvet har for Esbjergs bymidte. Bredden i indre bys tilbud skal, sammen med det centrale boligudbud, sikre byliv også udenfor butikkernes åbningstid.

En række gader er på kommuneplanens hovedstrukturkort udpeget som værdifulde byrum. Disse værdifulde byrum binder bymidten sammen og en del er, i forbindelse med renoveringen af Kongensgade, blevet udstyret med nye muligheder for ophold og servering. Norgesgade skal også styrkes butiksmæssigt mellem Torvegade og Banegårdspladsen for at understøtte en opgradering af denne plads og forbindelsen til indre by. Oplevelsesmulighederne i indre by udvides ved at skabe passager gennem baggårde og gyder, men ophold og servering skal helst ske ud mod byrummet for herved at skabe synligt byliv.

I hovedcentret ønskes en tæt bebyggelse med en bymæssig fremtoning. Der ønskes således ikke ubebyggede grunde eller grunde udelukkende til parkering. Dette skal ses i sammenhæng med, at der samtidig ønskes en god tilgængelighed til bymidten og parkering tæt på butikkerne. Derfor skal der arbejdes for at bibeholde parkeringskapaciteten i indre by, men denne skal placeres i kælderniveau eller som parkeringshuse bag randbebyggelse, dette for at undgå at lukkede facader på parkeringshuse skal præge gademiljøet i stedet for butikker.

I hovedcentret tillades det at placere virksomheder i klasse 3, for herved at give mulighed for etablering af supermarkeder, håndværksprægede erhverv og visse serviceerhverv. Dagligvarebutikker som f.eks. discount- og supermarkeder er klassificeret i klasse 3. I hovedcentret tillades dagligvarebutikker på maksimalt 5.000 m2.

Havnecenter

Havnecenter indeholder Dokkenområdet. I dette område ønskes, grundet havnemiljøets støjpåvirkning, ingen boliger, derimod ønskes funktioner som liberalt erhverv, hotel og kursus og konferencefaciliteter, offentlige institutioner, butikker, parkeringshuse, håndværkserhverv mv. Det vil sige, funktioner som ikke vil medføre reducerede aktivitetsmuligheder på de tilstødende havnearealer, herunder Dokkens kajarealer, der alle er udlagt til havneerhverv. I Dokkens centerområde må der ikke tillades virksomheder som i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret højere end klasse 3.

Sikkerhedsafspærringerne af størstedelen af Esbjergs havneområder har gjort det vanskeligt for borgerne at opretholde fornemmelsen af at bo i en havneby med Danmarks største havneareal. Fortsættelsen af havneaktiviteterne ved Dokkens kajer er derfor vigtig, fordi de vil give en helt konkret oplevelse af at være tæt på havnen og vil styrke den oplevede identitet af Esbjerg som en havneby. Dokhavnen spiller i den sammenhæng en vigtig rolle, da den er Esbjergs arnested og som sådan har en væsentlig kulturhistorisk og identitetsskabende betydning for byen.

Landgangen udgør en niveaufri krydsning af Toldbodvej i form af en kombineret gang- og cykelbro, der skaber en sikker forbindelse mellem havnecentret og resten af bymidten. Den ønskede hotel-, konference-, og restaurationsaktivitet i havnecentret giver, sammen med det store område, der er udlagt til parkering, Dokkenområdet en facadefunktion i forhold til Esbjerg by. Faciliteterne i Havnecentret understøtter således bymidten og vice versa.

Serviceområder

Serviceområder består af karreerne langs havnegrænsen mellem hovedcentret og havnen. Serviceområder indeholder funktioner til at betjene bymidtens handelsmæssige, kulturelle og sociale funktioner her primært i form af parkeringsarealer og parkeringshuse. Serviceområder kan herudover indeholde liberale erhverv, sundhedserhverv, offentlige institutioner, håndværkserhverv mv. Serviceområder fungerer samtidigt som en bufferzone mellem hovedcentret og havnen, det vil sige, mellem miljøfølsom og miljøbelastende anvendelse, og der gives derfor mulighed for virksomheder i klasse 4 i områderne.

CE. 13 Ribe bymidte

I Ribe bymidte er den samlede ramme for detailhandel 40.000 m2.

Bymidten i Ribe opdeles i følgende rammeanvendelser:

  • Hovedcenter
  • Hovedcenter med små butikker

I bymidtens hovedcenter er den maksimale størrelse for dagligvarebutikker 5.000 m2 og for udvalgsvarebutikker 2.000 m2. Minimumsstørrelsen for butikker i hovedcentret er 500 m2.

I bymidtens hovedcenter med små butikker er den maksimale størrelse for alle former for detailhandel 500 m2.

Hovedcenter og Hovedcenter med små butikker fremgår af kommuneplankortet. 

Beliggenheden og afgrænsningen af bymidten tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Afgrænsningen og placeringen af Ribes bymidte fremgår af hovedstrukturens kort.

Ribes bymidte er, med sine cirka 28.000 m2 bruttoetageareal til detailhandel og cirka 70 butikker, det primære indkøbssted for forbrugerne i den sydlige del af kommunen. Herudover har Ribe som udbudspunkt betydning for forbrugerne i den nordlige del af Tønder kommune samt i den vestlige del af Haderslev kommune.

For at Ribe fortsat kan spille en vigtig rolle som udbudspunkt, skal bymidten tildeles areal til både udvalgsvarer og dagligvarer. Ribes bymidte skal fortsat kunne tilbyde et alsidigt og godt udvalgsvareudbud ligesom bymidten skal styrkes som et yndet turistmål. Oplevelser i forbindelse med shopping, et aktivt bymiljø med skiftende aktiviteter, en central placering af fritidskulturelle tilbud og et spændende og aktiverende bymiljø medvirker alt sammen til at øge opholdstiden i byrummet. Netop i Ribes middelalderlige bykerne er byrumsoplevelsen af meget stor betydning. Her færdes, på alle tider af året, mange gæster, som gerne skulle tage hjem med en så god oplevelse, at de fortæller om den derhjemme.

Det vil være naturligt, at en eventuel yderligere udvidelse af Ribes bymidte sker i den nordlige del af bymidten ud mod Marsk Centret. Herved understøttes Marsk Centrets betydning for Ribe by både som udbudspunkt, men også som en mulighed for at kunne bevare middelalderbyen Ribe intakt.

Trafikmæssigt er adgangen til den nordlige del af bykernen lettest med bil, mens middelalderbykernen har restriktive regler for bilkørsel og parkering. Ribes station og busterminal har en god placering i forhold til adgangen til Ribes bymidte. Flere stisystemer udgår fra Ribe og der arbejdes løbende med at udbygge stisystemer i og omkring byen for at lette færdslen for cyklister og fodgængere.

Ribes bymidte er præget af en stor forskellighed, med plads og rummelighed til store parkeringspladser, supermarkeder og konceptbutikker i den nordlige ende, og et latinerkvarter, bestående af smalle krogede gyder med mange små butikker og restauranter og stort set ingen plads til andet end gående og cyklende trafik, i middelalderbykernen. For at kunne rumme denne forskellighed er bymidten delt i to rammeanvendelser.

Hovedcenter

Rammeanvendelsen med hovedcenter dækker den nordlige del af bykernen og har de samme bestemmelser som hovedcenter i resten af kommunen. Her er der således som udgangspunkt mulighed for at etablere dagligvarebutikker på op til 5.000 m2 og udvalgsvarebutikker på 2.000 m2. Det er dog væsentligt at være opmærksom på Ribes helt særlige kvaliteter ved udbygning med store butikker. Der vil således være store hensyn at tage i forhold til især ind- og udkig til Ribes middelalderbykerne, til Ribes samlede bymiljø, skala og almindelige bygningsvolumen.

I hovedcentret tillades det at placere virksomheder i klasse 3, for herved at give mulighed for etablering af supermarkeder, håndværkserhverv og visse serviceerhverv. Dagligvarebutikker som f.eks. discount- og supermarkeder er klassificeret i klasse 3.

Hovedcenter med små butikker

Ribes middelalderbykerne er unik, her især i forhold til det bevaringsmæssige aspekt, hvorfor der i rammeanvendelsen hovedcenter med små butikker er taget særligt hensyn til dette med en række særlige bestemmelser. Det gælder butiksstørrelsen, for både udvalgs- og dagligvarebutikker, der med sine maksimalt 500 m2 skal passe til den lille skala og de små gader. Det gælder ligeledes de ret brede muligheder for erhverv af enhver art, så længe de kan passes ind i den gamle bys specielle miljø. Her er det f.eks. væsentligt, at butikkerne prioriteres i forhusenes stueetage frem for eksempelvis engroshandel eller liberale erhverv.

CE. 14 Bramming bymidte

I Brammings bymidte er den samlede ramme for detailhandel 16.500 m2.

Bymidten i Bramming udpeges som hovedcenter.

I bymidtens hovedcenter er den maksimale størrelse for dagligvarebutikker 5.000 m2 og for udvalgsvarebutikker 2.000 m2.

Beliggenheden og afgrænsningen af bymidten tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Afgrænsningen og placeringen af Brammings bymidte fremgår af hovedstrukturens kort.

Bramming bymidte betjener, med sine cirka 9.000 m2 bruttoetageareal lokalområdet omkring Bramming. Bramming skal kunne tilbyde et godt dagligvareudbud samt et bredt udbud af udvalgsvarer til borgerne i Bramming og Gørding. Bymidten skal følgelig tildeles areal til både dagligvare- og udvalgsvarehandel.

Bramming har på nuværende tidspunkt et acceptabelt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer, men der skal arbejdes for en koncentration af bymidten. Især omkring gågaden Nørregade bør der arbejdes for at udnytte tomme butikslokaler og gøre døde facader mere levende. Opdateringen af bymiljøet i Bramming bymidte, med blandt andet ny belægning, styrker Bramming bymidtes rolle som det mest betydende indkøbssted for forbrugerne i lokalområdet omkring Bramming. En forskønnelse og fortætning af bymidten kan således, sammen med et aktivt bymiljø med skiftende aktiviteter og en central placering af fritidskulturelle tilbud, give indkøbsoplevelser og sikre et bredt udbud af muligheder og tilbud i bymidten. Dette vil tilsammen give en længere opholdstid i byrummet for kunderne.

Brammings bymidte er let tilgængelig med bil, bus og tog. Der er velbeliggende parkeringspladser og station og busterminal ligger i gangafstand fra bymidten. Stisystemerne i Bramming er godt udbyggede og muliggør en sikker færdsel på cykel imellem byens bydele og bymidten.

I hovedcentret tillades det at placere virksomheder i klasse 3, for herved at give mulighed for etablering af supermarkeder, håndværkserhverv og visse serviceerhverv. Dagligvarebutikker som f.eks. discount- og supermarkeder er klassificeret i klasse 3.

CE. 15 Bydelscenter

Bydelscentrene skal, udover at varetage en god lokal forsyning med dagligvarer, også kunne tilbyde forbrugerne et standardiseret udbud af udvalgsvarer. I et bydelscenter skal der sikres plads til mindst to udbydere af dagligvarer.

I bydelscentre er den maksimale størrelse på henholdsvis dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker 3.500 m2 og 500 m2.

Indkøb uden brug af bil fremmes ved en central placering af bydelscentre også i forhold til bydelens stisystemer.

Bydelscenter fremgår af kommuneplankortet. 

Beliggenheden og afgrænsningen af bydelscentre tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af butikker, kulturtilbud og privat og offentlig service. Afgrænsningen og placeringen af bydelscentre fremgår af hovedstrukturens kort. Det er byrådet der afgør det enkelte bydelscenters samlede ramme for butikker.

Esbjerg Kommune indeholder en lang række centerområder, som ligger udenfor Esbjerg bymidte og kommunebyernes bymidter. Disse centerområder skal kategoriseres enten som bydelscentre eller som lokalcentre. Bydelscentre kan som udgangspunkt kun placeres i byer med over 20.000 indbyggere, hvilket i Esbjerg Kommune vil sige, at der kun kan ligge bydelscentre i Esbjerg.

Bydelscentrene har til formål at betjene den omkringliggende bydel og ligger derfor i gang- eller cykelafstand i forhold til de områder, de skal betjene. Bydelens stisystemer skal henvende sig til bydelscentret som en central enhed, der skal være sikker og let tilgængelig at tilgå med cykel.

Bydelscentrene skal, udover at varetage en god lokalforsyning med dagligvarer, også kunne tilbyde forbrugerne et standardiseret udbud af udvalgsvarer. Kravet om, at der skal være mindst to udbydere af dagligvarer i et bydelscenter, skal sikre kunderne udbud og variation i den lokale forsyning af dagligvarer. Den største specialisering og det større udbud ønskes i bymidten, derfor er den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker i bydelscentre sat ret lavt. Esbjerg Kommune prioriterer således at positionere Esbjergs bymidte som udbudspunkt frem for bydelscentrene.

I centerstrukturen for Esbjerg by er bydelscentrene placeret centralt i hver bydel med et net af mindre lokalcentre udenom. I tæt befolkede områder er nettet tæt, mens det omvendt er større i parcelhuskvartererne.

Det er byrådet, der afgør den samlede ramme i bydelscentrene. Da bydelscentre skal servicere en hel bydel og skal have et lidt større udvalg, har alle Esbjergs bydelscentre en højere samlet ramme for butiksareal end lokalcentrenes 3.000 m2.
Det samlede bruttoetageareal for de enkelte bydelscentre er:

  • Guldager: 5.000 m2
  • Hjerting: 9.000 m2
  • Strandby: 15.000 m2
  • Sædding: 10.000 m2
  • Tjæreborg: 4.000 m2
  • Veldtofte: 8.000 m2
  • Østerbyen: 11.000 m2

Esbjerg Kommune følger løbende butiksudviklingen i bydelscentrene og opdaterer både det eksisterende bruttoetageareal og den eksisterende ramme for nybyggeri og omdannelse. Tallene kan oplyses ved henvendelse.

CE. 16 Lokalcenter

Lokalcentrene skal varetage en god lokal forsyning med dagligvarer. Et lokalcenter giver mulighed for flere dagligvarebutikker.

Et lokalcenter må maksimalt have en ramme til butikker på 3.000 m2.

I lokalcentre er den maksimale størrelse på henholdsvis dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker 1.200 m2 og 500 m2.

Lokalcenter fremgår af kommuneplankortet. 

Beliggenheden og afgrænsningen af et lokalcenter baseres på det lokale kundegrundlag og på lokale forhold som bebyggelsesstruktur, trafik- og støjforhold. Afgrænsningen og placeringen af lokalcentre fremgår af hovedstrukturens kort.

Den største koncentration af lokalcentre findes i centerstrukturen for Esbjerg by. Her er placeringen af lokalcentre afvejet i forhold til tilstedeværelsen af bydelscentre, hvor bydelscentrene ligger centralt i hver bydel mens lokalcentrene er placeret i et net udenom. I tæt befolkede områder er nettet tæt, mens det omvendt er større i parcelhuskvartererne.

Der ønskes så vidt muligt to dagligvarebutikker i et lokalcenter for at sikre lokalområdet en god lokal forsyning og et rimeligt udbud af dagligvarer. Et lokalcenter skal følgelig have en arealafgrænsning og en rummelighed, der giver plads til to dagligvarebutikker. I mindre bysamfund vil ønsket om denne større rummelighed blive afvejet overfor lokalsamfundets bygningsmæssige skala og volumen. Der ønskes således som udgangspunkt harmoni imellem den eksisterende bygningsvolumen og eventuelle nye butiksprojekter.

Ifølge planloven kan lokalcentre maksimalt have en samlet ramme til butikker på 3.000 m2. Esbjerg Kommune indeholder en lang række centerområder som har et bruttoetageareal under 3.000 m2. Størstedelen af disse udpeges til lokalcentre. I Esbjerg by udgør lokalcentre således den eller de centerområder med færrest og mindst butikker set i forhold til det udpegede centerområde med bydelscenterbetegnelse. Hermed følges planlovens intention om at et lokalcenter har til formål alene at betjene et begrænset lokalområde, mens bydelscentret har til formål at betjene hele bydelen.

Det samlede bruttoetageareal for de enkelte lokalcentre er:

  • Andrup: 1.500 m2
  • Bøndergårdsvej: 2.400 m2
  • Degnevej: 2.400 m2
  • Egebæk-Hviding: 3.000 m2
  • Fovrfeld: 2.400 m2
  • Gammelby: 2.400 m2
  • Gjesing: 3.000 m2
  • Gredstedbro: 3.000 m2
  • Grimstrup: 1.500 m2
  • Grønlandsparken: 1.300 m2
  • Guldager: 2.400 m2
  • Gørding: 3.000 m2
  • Hjerting: 1.500 m2
  • Hunderup: 1.500 m2
  • Højvang: 3.000 m2
  • Jerne: 3.000 m2
  • Jernevej: 3.000 m2
  • Jernvedlund: 1.500 m2
  • Kvaglund: 3.000 m2
  • Mølleparken: 2.000 m2
  • Niels Lambertsensvej: 3.000 m2
  • Nørremark: 3.000 m2
  • Ribe Nord: 3.000 m2
  • Sdr. Tobølvej: 3.000 m2
  • Spangsbjerg: 3.000 m2
  • St. Darum: 1.800 m2
  • Storegade: 3.000 m2
  • Strandby Kirkevej: 2.400 m2
  • Sønderris: 3.000 m2
  • Søstjernen: 2.000 m2
  • Tarp: 3.000 m2
  • Tarphagevej: 3.000 m2
  • Tjæreborg: 2.400 m2
  • Vejrup: 2.400 m2
  • Vester Nebel: 1.500 m2

Esbjerg Kommune følger løbende butiksudviklingen i bydelscentrene og opdaterer både det eksisterende bruttoetageareal og den eksisterende ramme for nybyggeri og omdannelse. Tallene kan oplyses ved henvendelse. I Esbjerg Kommune følges planlovens bestemmelse om, at dagligvarebutikker i lokalcentre må have en maksimal størrelse på 1.200 m2, mens Esbjerg Kommune har sat en maksimal størrelse på udvalgsvarebutikker i lokalcentre, for herved at prioritere bymidtens handel. De maksimale størrelser for butikker i lokalcentre er inklusive alle butikkens funktioner, herunder personalefaciliteter. Der kan således ikke tillægges personalefaciliteter til disse maksimale størrelser.

I de tilfælde, hvor det af tabellen fremgår, at der forudses et behov for yderligere areal, skyldes det en vurdering af, at der er brug for udbygning af det eller de eksisterende tilbud for at dække lokalbefolkningens efterspørgsel i nærområdet og dermed bidrage til at undgå unødig transport efter dagligvarer.

Lokalcentre skal som udgangspunkt ligge i gang- eller cykelafstand til de boligområder som de betjener. I forhold til boligområderne planlægges lokalcentrene som hovedregel ud mod de mest støjbelastede veje. Dette betyder, at butikkerne fungerer som støjmæssig buffer for det bagvedliggende boligområde. Samtidig friholdes boligområderne for trafik og den enkelte butik sikres størst mulig synlighed.

Ved lokaliseringen af butikker i et lokalcenter iagttages følgende principper:

I Ribe og Bramming kan der kun udlægges lokalcentre, da planloven ikke tillader etablering af bydelscentre i byer med under 20.000 indbyggere.

Det er muligt at oprette nye lokalcentre, hvis der eksempelvis sker boligudbygning i et område med en dårlig butiksforsyning.

CE. 17 Aflastningscenter

Esbjerg Nord i Gjesing udlægges til aflastningscenter. Her placeres større og trafikskabende butikker.

Den samlede ramme for detailhandel i Esbjerg Nord er 150.000 m2.

Den maksimale størrelse for dagligvarebutikker 3.900 m2, udvalgsvarebutikker 15.000 m2, særligt pladskrævende varer 15.000 m2 samt en enkelt stor udvalgsvarebutik på 15.000-40.000 m2.

Aflastningscenter og aflastningscenter for store udvalgsvarebutikker fremgår af kommuneplankortet. 

I Esbjerg Kommune findes der ét aflastningscenter. Aflastningscentret ligger i den nordlige del af Esbjerg by og bliver kaldt Esbjerg Nord. Formålet med et aflastningscenter er at aflaste bymidten. Det vil sige, at store butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten, i stedet kan placeres i aflastningscentret.

Esbjerg Nord har gennem en årrække fungeret som et tiltrækkende udbudspunkt for et stort opland i Syd-, Vest- og Midtjylland. Udbudspunktet er især stærkt på udvalgsvarebutikker. Denne styrke ønskes med en stor samlet ramme for detailhandel i aflastningscentret understøttet, fordi den deraf følgende rummelighed giver mulighed for placering af endog meget store udvalgsvarebutikker.

Esbjerg Nord er placeret så det er let at tilgå med privatbil, med kollektiv trafik og med cykel. Området er placeret omkring et kryds, hvor flere større veje mødes. I området findes en jernbanestation ligesom området betjenes af flere buslinjer. Esbjergs første supercykelsti forbinder Esbjerg Nord med bymidten.