Retningslinjer med redegørelser


KL. 1 Vandlidende områder

Der skal ske en prioritering af vandlidende områder. Prioriteringerne skal lægges til grund for retningslinjer for den fremtidige planlægning i områderne.

Prioritering skal ligge i forlængelse af klimatilpasningsplan fase 1, som efter lovkrav blev vedtaget i 2013. Formålet med fase 1, var at sikre, at der ikke planlægges byområder på arealer, som i fremtiden vil blive oversvømmet og at allerede planlagte områder ikke udnyttes til bebyggelse, før det ved foranstaltninger er sikret, at der ikke sker oversvømmelser. Der er et arbejde i gang omkring udarbejdelse af en klimatilpasningsplan, fase 2. Resultatet af dette arbejde forventes at fremgå i form af en kommuneplanlændring i løbet af den kommende planperiode.

Klimascenarier viser en fremtid med mere nedbør og stigende grundvand, det vil sige, en fremtid, hvor der er brug for at tage stilling til at håndtere og aflede større mængder vand.

Esbjerg Kommune er en kystkommune, hvor flere åer har sit udløb. Åerne afleder både vand fra Esbjerg Kommune og fra nabokommunerne. Der er behov for at skaffe mere viden om, hvilke områder, der især er, og vil blive, belastede af vand og i hvilken rækkefølge indsatser omkring styring af vand, rekreativ udnyttelse af vand og tilbageholdelse af vand skal prioriteres.

Når den nødvendige viden og prioriteringerne for indsatserne er på plads, er det muligt at vurdere den fremtidige planlægning i områderne, og hermed også fastlægge retningslinjer for dette.

KL. 2 Terrænkote ny bebyggelse

Fremtidige udlæg til bolig og erhverv kan kun ske i en terrænkote over 4,75 DVR90 vest for Bramming – Tønder jernbanen og over 3,90 DVR90 øst for jernbanen.

Fremtidige udlæg til bolig og erhverv kan kun ske i vandlidende områder, når der foreligger en plan for, hvorledes overfladevandet kan håndteres på en økonomisk forsvarlig vis.

Områder med terrænkoter fremgår af kommuneplanens bindingskort.

Der må ikke bygges under terrænkoter over 4,75 DVR90 vest for Bramming – Tønder jernbanen og over 3,90 DVR90 øst for jernbanen, af hensyn til oversvømmelser fra havet.

Data på klimatilpasningsområdet bliver til stadighed forbedrede, hvorfor der med tiden kan forventes mere detaljerede anbefalinger fra staten.

Vandstandsstigninger og øgede nedbørsmængder skal inddrages ved al fremtidig byudvikling. Planlægning i vandlidende områder forpligter kommunen til at sikre bygningerne og /eller sikre at overfladevand pumpes bort. Udgifterne til sådanne indsatser kan være så store, at udbygning i vandlidende områder vil være økonomisk uansvarligt. I de områder, hvor det vurderes at digebyggeri og bortpumpning af vandet ikke kan give miljømæssigt og økonomisk forsvarlige løsninger, bør der ikke udlægges områder til nyt byggeri.

KL. 3 Udbygning af områder til fremtidig byudvikling

Det skal sikres, at der ikke sker udbygning i områder til fremtidig byudvikling, før det er påvist at en eventuel oversvømmelsesrisiko kan afhjælpes.

De fremtidige byudviklingsområder er udpeget i kommuneplanens tids- og rækkefølgeplan og hovedstruktur. Det drejer sig om områder med tids- og rækkefølgebestemmelser og områder der er reserveret til byformål. Før ibrugtagning af områderne skal det påvises, at der ikke er risiko for oversvømmelse, eller at oversvømmelser kan afværges på en hensigtsmæssig måde.

De områder, hvor der er risiko for oversvømmelse, kaldes risikoområder. De endnu ikke udbyggede risikoområder er sædvanligvis ikke kloakerede. Kloakering eller andre hensigtsmæssige og forebyggende tiltag, kan være det, der skal til, for at modvirke oversvømmelse af områderne. Hvis det ikke er muligt at eliminere risikoen for oversvømmelse via hensigtsmæssige og forebyggende tiltag, skal udlæggene udtages af kommuneplanen.

KL. 4 Erhverv i havneområde

Udlæg til erhverv i havneområde kan kun ske i en terrænkote over 4,5 m DVR 90.

Af hensyn til højvandsstanden bl.a. ved stormflod og kraftig vestenvind tillades byggeri ikke under terrænkote +4,5 m DVR 90.

Kl. 5 Bebyggelse i marsken

Inden for området skal byggeri reguleres i henhold til aftale mellem Kystdirektoratet og Esbjerg kommune om arealfastsættelse jf. lov nr. 319 af 10/06-1976.

Områder med terrænkoter fremgår af kommuneplankortet.

For at undgå opfugtning af huse og husenes efterfølgende ødelæggelse, er det vigtigt at bygge på steder, hvor grund- og overfladevandet heller ikke på sigt udgør et problem.

KL. 6 Klimatilpasning og byudvikling

Der skal stilles klimatilpasningskrav ved udformningen af nye byudviklingsområder.

Esbjerg Kommunes klimatilpasningskrav til planlægningen skal være lokalt tilpassede, men generelt prioritere en sikring af flere grønne områder, færre befæstede arealer samt en velovervejet håndtering af overfladevandet.

Den lokale tilpasning af klimatilpasningskravene skal gøre det muligt at finde de løsninger, som passer bedst i det givne udviklingsområde. Der skal arbejdes med helhedsorienterede løsninger, som inddrager både økonomi, miljø, natur. I de fleste tilfælde vil det eksempelvis være muligt at arbejde med lokal afledning af regnvand (LAR), mens der er steder med meget høj grundvandsstand, hvor det ikke kan lade sig gøre.

KL. 7 Risikokortlægning af bebyggede områder

Bebyggede områder, som påvirkes af klimaændringerne, skal kortlægges nærmere med henblik på at fastlægge en rækkefølge for indsatser og valg af løsning.

For at kunne prioritere indsatserne i de bebyggede områder, og vælge de rigtige løsninger til håndtering af eventuelle klimaudfordringer, skal den eksisterende risikokortlægning udbygges. Dette arbejde er igangsat og resultatet vil fremgå i form af en kommuneplanændring. Risikokortlægningen består af både oversvømmelseskort og værdikort.

KL. 8 Sikring af bygninger og infrastruktur

Der skal etableres afværgeforanstaltninger for bygninger og infrastruktur i risikoområder i den rækkefølge, som fremgår af klimatilpasningsplanen.

Baggrundsrapporten Oversvømmelsesscenarier 2013 indeholder bygninger eller infrastruktur, med væsentlige samfundsmæssige og/eller kulturhistoriske værdier, der ligger i risikoområder. De væsentligste bygninger og infrastruktur skal sikres først.

Kystbeskyttelse i Esbjerg Kommune

KL. 9 Kystbeskyttelse syd for Esbjerg

Kystbeskyttelsen skal foretages i rette tid og der skal anvendes bløde løsninger frem for hårde konstruktioner.

Kystbeskyttelse skal så vidt muligt udføres som projekter for flere ejendomme. Der skal ske en bedre tilpasning af individuelle kystbeskyttelser til større kyststrækninger.

Kystbeskyttelse kan kun foretages efter godkendelse fra Kystdirektoratet. Kystbeskyttelse udføres kun, hvor det er nødvendigt. Det vil sige, hvor der er risiko for menneskeliv, bebyggelse og infrastruktur som følge af havets nedbrydende virkning.

For at kystbeskyttelsen i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem beskyttelse af menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om, at der ikke skal anlægges mere end nødvendigt.

Kystbeskyttelse har fokus på helheder frem for enkeltproblematikker. Kystbeskyttelse af enkeltanlæg eller -bygninger, såkaldt individuel kystbeskyttelse, kan flytte problematikken længere ned ad kysten, hvor der måske ikke tidligere har været problemer. Det er derfor nødvendigt at foretage en helhedsvurdering af den samlede kyststrækning ved alle former for kystbeskyttelse.

Det er afgørende, at kystbeskyttelsen ud fra en samlet betragtning passer til det, den skal beskytte.

KL. 10 Eksisterende kystbeskyttelse nord for Esbjerg

Kystbeskyttelsen nord for Esbjerg sikres med diger og skræntfodsbeskyttelse.

Nord for Esbjerg findes to typer kystbeskyttelse: diger og skræntfodsbeskyttelse.

Diger har til formål at sikre bagvedliggende arealer mod oversvømmelse:

  • Hjerting Syd diget er bygget i 1994 og beskytter ådalen omkring Guldager Møllebæk mod oversvømmelse. Diget er cirka 620 m langt. I diget findes en afvandingssluse til Guldager Møllebæk.
  • Fovrfeld diget beskytter Fovrfeld-kilden mod oversvømmelse. Diget er cirka 1.435 m langt. I diget findes en afvandingssluse til Fovrfeld bæk.

Skræntfodsbeskyttelse har til formål at sikre bagvedliggende skrænter mod erosion:

  • Hjerting Nord er bygget i 1996 og lavet som en skræntfodsbeskyttelse, der beskytter cirka 650 m af klinten mod erosion.
  • Sædding er bygget i 1990-1991 og lavet som en skræntfodsbeskyttelse, der beskytter cirka 3.362 m af klinten mod erosion.

KL. 11 Kystbeskyttelse og havdige

Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer drift og vedligehold af digerne.

Havdiger fremgår af kommuneplankortet.

I Esbjerg Kommune findes fem havdiger:

  • Novrup diget er bygget i 1988 og beskytter Rute 11 og cykelstien. Diget er cirka 1.070 m langt. I diget findes en sluse til Novrup Bæk.
  • Darum-Tjæreborg diget er bygget i 1924-1925 og beskytter området omkring Allerup Enge og Sneum å. Diget er 6.000 km langt. I diget findes afvandingsslusen Sneum sluse til Sneum å.
  • Ribe diget er bygget i 1911-1914. Diget beskytter hele Ribemarsken, landsbyerne og Ribe. Diget består af to fløjdiger og et havdige. Ndr. fløjdige er 505 m, Sdr. fløjdige er 2.700 m og havdiget er 15.222 m langt. I diget findes Ribe Kammersluse og tre afvandingssluser: Darum sluse, Kongeå sluse og Vester Vedsted sluse.
  • Rejsby diget (Kong Chr. d. X’s dige) er bygget i 1923-1925. Diget beskytter marsken og de lavtliggende områder mellem Vester Vedsted og Brøns. Diget er 13.373 m langt. I Esbjerg kommune findes en afvandingssluse, Råhede sluse.
  • Mandø Havdige består af to diger: Mandø havdige og Mandø bydige. Mandø havdige er bygget i 1935-1937. Diget er 6.336 m langt. Diget beskytter Gammel Mandø. I diget findes en afvandingssluse. Mandø bydige er bygget i 1887. Diget er 3.484 m langt. I diget findes en afvandingssluse. Diget beskytter Mandø by.

Digelandskabet er alle steder præget af får, der plejer og vedligeholder græsset på digerne. Det er netop et stærkt og sundt græstæppe, der er forudsætningen for et stærkt dige. I de områder, hvor fårene ikke afgræsser, slås der hø.

Samarbejder

KL. 12 Samarbejde med nabokommuner om vandløb

Der skal igangsættes samarbejde med nabokommuner omkring fælles løsninger for forsinkelse og bufferområder langs vandløbene.

Fremtiden vil byde på stigende vandmængder i vore vandløb. Vandoplandene til de vandløb, som har deres udløb i Vadehavet, strækker sig langt ind i Jylland. Den stigende vandmængde i vandløbene berører således de indlandskommuner, der grænser op til Esbjerg Kommune. Det er derfor vigtigt, at der etableres et samarbejde således, at de forventede stigninger og medfølgende problemer kan løses med en fælles indsats.

KL. 13 Kystbeskyttelsens organisering

Det skal sikres, at kystbeskyttelsen organiseres gennem de syv digelag i Esbjerg Kommune.

Kystbeskyttelsen er organiseret i de dertil oprettede dige- eller kystbeskyttelseslag (herefter digelagene). Digelagene varetager den daglige drift af og tilsyn med digerne og de dertil knyttede anlæg blandt andet sluserne. Kystdirektoratet er øverste ansvarlige myndighed for kystbeskyttelsen. To gange om året foretages der digesyn med kystdirektoratet, Esbjerg kommune og digelagene.

Digebeskyttelsen finansieres som udgangspunkt af dem, der beskyttes. De områder, der beskyttes, omregnes til og fordeles på parter. Dige- og kystbeskyttelseslagene opkræver bidrag for parterne hos de respektive lodsejere via ejendomsskatterne. Størrelsen på bidraget per part fastsættes af lagenes bestyrelser/generalforsamling.

For Ribe, Rejsby, Mandø og Tjæreborg digerne afholder Esbjerg Kommune lodsejerbidragene. Den praksis er for Ribe Diget indført i 1982 som en aftale mellem daværende Bramming og Ribe kommuner, samt Ribe Amt. Senere er bidraget for Tjæreborg diget blevet omfattet af en lignende ordning. Efter kommunalreformen i 2007, er ordningen blevet udvidet til også at omfatte Esbjerg Kommunes del af Rejsby diget, samt diget på Mandø.

For Hjerting Nord og Syd samt Sædding kystbeskyttelseslag opkræves fortsat lodsejerbidrag via partsfordelingen. Da Esbjerg Kommune er en betydelig lodsejer i alle tre lag, bidrager kommunen, som lodsejer, med henholdsvis 34 %, 24 % og 65 %. For Sædding Kystbeskyttelseslag er der dog ikke siden 1995 blevet opkrævet bidrag, da økonomien ikke nødvendiggør det.