Retningslinjer med redegørelser

Lokalsamfund

LE. 1 Strategisk planlægning for lokalsamfund

Strategisk planlægning for lokalsamfund udmøntes i en differentieret og målrettet udvikling lokalt.

Lokalområdebeskrivelser udgør datagrundlaget for fastlæggelse af udviklingskriterier.

Esbjerg Kommunes arbejde med strategisk planlægning for lokalsamfund skal sikre en overordnet og sammenhængende stillingtagen til mulighederne for at fremme en differentieret og målrettet udvikling af lokalsamfund i kommunen.

Afsættet for dette arbejde ligger i planlovens krav om strategisk planlægning for landsbyer. I planloven defineres landsbyer som samlede bebyggelser med mellem 200 og 1.000 indbyggere. Der gives i loven mulighed for at kommunerne selv tager stilling til, i hvilket omfang også andre bebyggelser og beboelser i landområderne skal indgå i de strategiske overvejelser. Denne mulighed ønsker Esbjerg Kommune at benytte sig af, da det vurderes at give bedre resultater at arbejde strategisk med alle typer af lokalsamfund frem for kun at forholde sig til landsbyer.

Lokalsamfund optræder som:

  • Bydele
  • Lokalbyer
  • Landsbyer
  • Sammenhængende bebyggelser i det åbne land

Størstedelen af disse er repræsenteret ved et lokalråd, der udgør et nøgleorgan for kontakt mellem lokalsamfundet og kommunens politikere og forvaltning.

De forskellige typer af lokalsamfund kan noget helt forskelligt og har alle en egen identitet ligesom der vil være ligheder og samarbejdsflader på tværs. Udgangspunktet for den strategiske planlægning er at få redegjort for forskelle og ligheder for at benytte dette som en platform for en sammenhængende stillingtagen til lokalsamfundenes udvikling under hensyn til lokale forhold og byrollerne samlet set.

I Esbjerg Kommunes arbejde med strategisk planlægning for lokalsamfund er lokalområdebeskrivelserne helt centrale, da de er udformet som samlede præsentationer af data om det enkelte samfunds særegne karakteristika, potentialer og udfordringer.

Lokalområdebeskrivelsernes historiske og identitetsorienterede afsnit tager afsæt i den allerede gennemførte kulturmiljøregistrering i ’Kulturmiljøer i Esbjerg Kommune’, da der her tilbydes en velbeskrevet historisk baggrund for de enkelte lokalsamfund. Denne baggrund kan benyttes i en videreudvikling af en egen identitet og særlige stedbundne kvaliteter.

Kortlægning af øvrige forhold omkring lokalsamfundene kan kombineres med sektorplanlægningens registreringer i GIS af faciliteter af forskellig art.

Datagrundlaget i lokalområdebeskrivelserne udgør således et startpunkt for en dialog med de enkelte lokalsamfund om tilstand, udfordringer og muligheder lokalt. Denne dialog kan udmønte sig i idé- og inspirationskataloger, men vil under alle omstændigheder indgå i den samlede vurdering af det enkelte lokalsamfund og af dette lokalsamfund i forhold til de øvrige lokalsamfund i kommunen.

Med lokalområdebeskrivelserne på plads vil det være muligt for Esbjerg Kommune at redegøre for de kriterier Esbjerg Kommune vil opsætte for at sikre den differentierede og målrettede udvikling, der skal udmønte Esbjerg Kommunes strategiske planlægning for lokalsamfund. Kriterierne skal favne de virkemidler og planværktøjer som Esbjerg Kommune kan tage i brug for at imødegå lokalsamfundenes forskellige udfordringer og fremme deres udviklingsmuligheder.

Strategisk planlægning for lokalsamfund kan med fordel indgå som et element i den løbende dialog om fysisk planlægning på tværs af kommunegrænserne med Esbjerg Kommunes nabokommuner.

LE. 2 Lokalområde

Lokalområdebeskrivelser skal afspejle lokalsamfundenes særegne kvaliteter, tilbud og faciliteter.

Lokalområdebeskrivelser kan udbygges med ide- og inspirationskataloger, strategisk udviklingsplanlægning, sektorplanlægning og lokalplanlægning.

Udvalget for levedygtige landsbyer anbefaler en vurdering af levedygtigheden af landsbyer og landområder. Udspillet fra udvalget er, at kommunerne forpligtes til i dialog med lokalsamfundet at foretage en vurdering af de enkelte lokalsamfunds tilstand, udfordringer og muligheder med henblik på at sikre en differentieret og målrettet udvikling af de enkelte lokalsamfund.

Esbjerg Kommune skal arbejde med strategisk planlægning for lokalsamfund. Lokalområdebeskrivelser for alle lokalsamfund i Esbjerg Kommune udgør her en yderst anvendelig platform.

Lokalområdebeskrivelser er opbygget med faste elementer:

  • kortmateriale
  • afsnit der redegør for arealanvendelsen i lokalområdet
  • faktaafsnit med placering, størrelse, antal borgere, boliger, faciliteter og lignende
  • historisk og identitetsorienteret afsnit
  • afsnit om arkitektur og særlige bygningsmæssige karakteristika
  • afsnit om områdets strukturer; bystruktur, grøn struktur og infrastruktur

Lokalområdebeskrivelsernes kort er digitale og forbundet med kommuneplanens webgis-løsning og rammedel. Dette indebærer, at kortene til enhver tid er opdaterede med de seneste oplysninger om arealanvendelser og udvalget af faciliteter og tilbud i lokalsamfundet.

Ved udarbejdelsen af lokalområdebeskrivelserne sker der en fotoregistrering af stilarter, byrum, grønninger eller andet, der er karakteristisk for lokalområdet. Teksterne udarbejdes ud fra statistiske data, historisk arkivmateriale, kulturmiljøbeskrivelser fra Esbjerg Kommunes analyse ’Kulturmiljøer i Esbjerg Kommune’ og lignende.

Esbjerg Kommune er inddelt i 30 hovedområder. Inddelingerne følger som udgangspunkt de gamle sognegrænser. Nogle af grænserne er dog justerede i forhold til, hvilke områder der har en fælles identitet og sammenhæng i dag. Hovedområderne er inddelt i underområder. Disse inddelinger er også baseret på historiske træk og sammenhænge, bebyggelsens struktur, byggestilen i området og lignende. Underområderne betragtes i kommuneplansammenhæng også som lokalområder. Det vil sige, at det er underområderne, der definerer den geografiske afgrænsning af lokalområderne og beskrivelsen af disse.

Rammedelen i Esbjerg Kommunes kommuneplan er opbygget som en matrix, hvor teksterne er renset for stedsbetegnelser og andre karakteristika for herved at opnå at kunne benytte de samme tekster i alle relevante rammer uden at skulle rette dem til. Når der er behov for en lokal tilretning af de generelt formulerede bindings- og bestemmelsestekster, arbejdes der med flere lag udvidede anvendelser.

I forhold til forvaltningens arbejde med eksempelvis lokalplanlægning eller byggesagsbehandling kan det, ud fra rammedelens tekstunivers, være vanskeligt at danne sig et samlet indtryk af lokalområdet. Her kan lokalområdebeskrivelserne fungere som et supplement til rammedelens hårde facts – et supplement, hvis vigtigste funktion er at videreformidle stedets ånd.

Efterhånden som lokalområdebeskrivelserne kommer på plads for de enkelte lokalsamfund, vil de i samarbejde med lokalråd og lokalsamfundene kunne blive udbygget med idé- og inspirationskataloger, for derigennem at koble de lokale udviklingsønsker med det foreliggende plangrundlag. Elementer der kan styrke og synliggøre det enkelte lokalsamfund, og elementer der kan samle lokalsamfund på tværs, er centrale for dette arbejde.

Fastholdelse og etablering af (fælles) faciliteter til forenings- og fritidsliv, fælles mødesteder, fælles initiativer og begivenheder samt mulighed for klimatiltag, deleøkonomiske løsninger i lokalsamfundene vil være emner til sådanne kataloger, der kan supplere de mere klassiske planelementer som byafgrænsning og udvikling, hvorunder også begrønning og klimatilpasning hører.

Andre planværktøjer, der kan anvende eller på anden måde er forbundet til lokalområdebeskrivelserne, er strategisk udviklingsplanlægning, sektorplanlægning og lokalplanlægning:

  • Strategiske udviklingsplaner tilbyder et samlet udviklingsgreb for et område. Udviklingsplaner tager afsæt i gældende planlægning og lokale ønsker for at anvise mulige retninger og prioriteringer for den fremtidige fysiske planlægning, herunder også indretning og fornyelse af byrum og lignende.
  • Sektorplaner er et værktøj i Esbjerg Kommunes fysiske og økonomiske planlægning, der både skal sikre tværgående koordinering, struktur, overblik og dermed en prioritering, der kan effektivisere kommunens drift samt give en forudsigelighed i serviceudbuddet lokalt. Sektorplaner udarbejdes ud fra Esbjerg Kommunes sektorplanvejledning, mens de mange data fra lokalområdebeskrivelserne kan anvendes ved udvikling af målrettede lokale tilbud.
  • Lokalplaner er en del af det danske planhierarki og fastlægger de detaljerede bestemmelser for udnyttelsen af et afgrænset område.

Alle typer af planlægning skal sikre, at lokalområdets særegne kvaliteter understøttes og fremmes. Kriterierne for udmøntningen af den strategiske planlægning for lokalsamfund anvendes som værktøj til at prioritere og sætte retning for, hvilke typer af planværktøjer det giver mest mening at arbejde med i det enkelte lokalsamfund.

Levedygtige lokalsamfund

LE. 3 Forudsigelighed i det offentlige tilbud

Den koordinerede sektorplanlægning bidrager til at sikre et langtidsperspektiv for de lokale tilbud og faciliteter.

Esbjerg Kommune er interesseret i at udvikle offentlige tilbud, der kan skaleres og tilpasses lokale forhold og at gøre dette i tæt samspil med lokalsamfundene. Samlokalisering af faciliteter og aktiviteter på tværs i lokalområdet kan også være en måde, hvor lokalsamfundene selv kan medvirke til at skabe større sikkerhed og forudsigelighed i det samlede lokale tilbud.

Esbjerg Kommunes kommuneplan er sektorkoordinerende. Det vil sige, at en stor del af arbejdet med kommuneplanen handler om at koordinere de forskellige interesser, der findes i den fysiske udvikling af kommunen. For at muliggøre dette arbejde er der udarbejdet en vejledning for, hvordan de kommunale forvaltninger skal udarbejde sektorplaner.

Ideen bag sektorplanvejledningen er således at opnå en fast kadence i sektorplanlægningen, der stemmer overens med udarbejdelse af kommuneplanen og med den årlige budgetlægning på en sådan måde, at der lidt forskudt af den fireårige kommuneplanrevision, afleveres sektorplaner med et fireårigt sigte, og at der så på baggrund af disse fireårige sektorplaner afleveres årlige handleplaner til budgettet.

Sektorplaner skal, på baggrund af sektorens eksisterende ressourcer og de behov og krav der er til sektorens tilbud, virke for de politiske mål for sektoren. Når en befolkningsprognose f.eks. peger på en bestemt demografisk udvikling i et lokalområde, kan sektorplanlægningen med afsæt i de politiske mål for området, kommunens eksisterende ressourcer og de lovkrav eller lignende, der måtte være til sektorens service, tidligt belyse, hvordan Esbjerg Kommune bedst muligt tackler den forventede befolkningsudvikling. Det skal i den sammenhæng betænkes, at der i kommuneplanens sektorkapitler henvises til, at byrollerne er afgørende for placering af tilbud og faciliteter. Helt generelt vil der således være flest tilbud og muligheder i Esbjerg, færre i Ribe/Bramming og ganske få eller ingen i de mindre lokalsamfund.

Når sektorplanen udformes i tæt samarbejde med kommuneplanlægningen, sikres den overordnede koordinering af interesserne og ikke mindst, at der er reserveret plads til de planlagte ændringer. De ændringer, der sker lokalt, skal således være begrundet i sektorens politik, og sektorens politik skal være i overensstemmelse med målsætninger og indsatser i Vision 2025.

Lagt ved siden af hinanden tilbyder sektorplanerne således et sammenligneligt overblik og et samlet og oplyst grundlag, der giver sammenhæng i de kommunale prioriteringer og sikkerhed omkring rammerne for bosætning og erhvervsudvikling lokalt på en måde, der ligger i tråd med kommunens helt overordnede målsætninger.

LE. 4 Fællesskab og samskabelse

Lokalsamfund udvikles på baggrund af samskabelse og med afsæt i lokalt initiativ og engagement.

Esbjerg Kommunes ’Landdistriktspolitikken’ pointerer fællesskab og samskabelse som centrale for lokalt initiativ, handlekraft og ejerskab samt borgerdreven innovation. Forudsætningerne for fællesskab og samskabelse er gode rammer og organisering.

Overskuelige lokalområder, hvor alle kender alle og hvor der opleves et godt naboskab og en stor grad af tryghed kan også omtales som områder med god social og kulturel sammenhængskraft. En god sammenhængskraft bygger typisk på engagement og ønske om involvering f.eks. i det organiserede forenings- og fritidsliv, men kan også danne grobund for uorganiserede lokale fællesskaber og eventuel lokal omstilling med bred frivillig opbakning.
Selvom social og kulturel sammenhængskraft er noget, der kan dyrkes og styrkes af
lokalsamfundets beboere uden indblanding udefra, er det vigtigt for Esbjerg Kommune at
understøtte denne sammenhængskraft igennem planlægning. Det kan handle om planlægning for lokale faciliteter og mødesteder, herunder også planlægning for den lokale butik.

Rygraden i Esbjerg Kommunes arbejde med lokalsamfund i kommunen har siden 2007 været 20 lokalråd, der har årlige møder med Økonomiudvalget til drøftelse af emner af relevans for lokalrådene. Der afholdes også et årligt møde med Teknik & Byggeudvalget, når der fremkommer relevante emner indenfor udvalgets resort.

Esbjerg Kommunes Vision 2025 har fællesskaber som et helt centralt fokusområde, hvor medbestemmelse og mulighed for frivilligt engagement vægtes meget højt. Samarbejdet mellem kommunen og lokalrådene udgør et af disse fællesskaber. Udgangspunktet er at et bredt forankret samarbejde er en forudsætning for at få borgerne som medspillere i forandring og udvikling af lokalsamfundet. Esbjerg Kommunes ’Landdistriktspolitikken’ og ’Politik for nærdemokrati’ understøtter begge lokalrådenes virke.