Retningslinjer med redegørelser


Naturbeskyttelse og forvaltning

NA. 1 § 3-beskyttet natur og vandløb

Administrationen af arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, skal ske i overensstemmelse med hensigten i naturbeskyttelsesloven, så den biologiske mangfoldighed sikres.

Beskyttede vandløb og beskyttede naturtyper fremgår af kommuneplankortet.

Naturen i Esbjerg Kommune indeholder en rig variation af naturtyper og plantesamfund. En stor del af kommunens naturområder findes koncentreret som eng- og moseområder omkring en række store og små vandløb og som vidtstrakte strandenge ved Vadehavet.

Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 3 er følgende naturtyper beskyttet mod tilstandsændringer: heder, moser, enge, overdrev og strandenge, der enkeltvis eller til sammen er større end 2.500 m2. Beskyttelsen omfatter endvidere søer større end 100 m2, en række udpegede vandløb samt mindre moseområder i tilknytning til disse. De beskyttede naturområder kaldes også for § 3-natur.

Beskyttelsen af § 3-områderne er et led i sikringen af biodiversiteten. Biodiversitet er al det liv, som findes på jorden i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt andet levende. Det kaldes også for den biologiske mangfoldighed.

Bevarelse af biodiversiteten kan overordnet ske ved at bevare og beskytte den endnu eksisterende værdifulde natur, udvide eller forbedre små eller forringede områder og skabe nye naturområder og levesteder til at understøtte den eksisterende natur.

Cirka 8 % af arealet i Esbjerg Kommune er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. I forhold til mange andre dele af landet, er kommunen især rig på ferske enge, moser og strandenge.

I Esbjerg Kommune findes der 764 km § 3-beskyttede vandløb. Både private og offentlige vandløb er repræsenteret, spændende fra smalle grøfter til udløbet af de større åer i Vadehavet.

Ved ønsker om at foretage aktiviteter i et naturområde, som ikke har været en del af den hidtidige drift, skal der søges om tilladelse eller dispensation fra kommunen. Der kan ofte gives dispensationer til naturforbedrende aktiviteter såsom genoptagelse af græsning, oprensning af søer, rydning af tilgroede områder m.m., mens der ikke kan forventes dispensation til aktiviteter, der kan forringe naturen, ved eksempelvis at bebygge, dræne eller pløje et område.

På kommunens hjemmeside findes nærmere beskrivelser af de enkelte naturtyper, og om hvad lodsejere selv kan gøre for at pleje naturen.

NA. 2 Natura 2000-område

Indenfor Natura 2000-områderne arbejder Esbjerg Kommune aktivt for at højne områdernes værdi som levested for dyr og planter, til gavn for biodiversiteten i områderne. Her må der derfor kun meddeles tilladelse eller dispensation til projekter, der ikke vil være til skade for områderne med de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte.

Udlægning af nye områder til nye arealer til byzone eller sommerhusområde, nye større vejanlæg samt nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg, tekniske anlæg eller lignende må kun ske udenfor de udpegede Natura 2000-områder.

Natura 2000 fremgår af kommuneplankortet.

Natura 2000-områder er et europæisk netværk af naturbeskyttelsesområder. Netværket omfatter habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområder, og kaldes også for internationale naturbeskyttelsesområder.

Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne er udpeget på baggrund af EU's naturdirektiver – habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Habitatområder er områder, som indeholder naturtyper samt levesteder for dyr og planter, som er sjældne, truede eller særligt karakteristiske indenfor EU. Det er naturtyper som strandenge, vadeflader, vandløb, klitter samt særlige typer af enge og moser. Områderne er endvidere levesteder for dyr såsom odder, laks, snæbel og flere arter af lampretter.

Esbjerg Kommune arbejder aktivt for at udvikle og forbedre naturtyperne og levestederne for arterne gennem naturpleje og projekter. Det omfatter mange typer af indsatser, fra rydning af tilgroede heder på kommunalt ejede arealer i Marbæk, til store projekter med mange samarbejdspartnere til glæde for fuglelivet på Mandø.

I Esbjerg Kommune er Vadehavet med Mandø samt dele af åerne og ådalene omkring Varde Å, Alslev Å, Sneum Å, Holsted Å, Kongeåen, Ribe Å og Tved Å udpeget til habitatområde.

Fuglebeskyttelsesområder er vigtige levesteder for en lang række truede fuglearter. Dette gælder fuglearter, som yngler i områderne, såsom klyde, sorthovedet måge og hedehøg. Det gælder også arter, som blot tager ophold i en periode i forbindelse med, at de er på træk, såsom bramgås, edderfugl og hjejle. I Esbjerg Kommune er Vadehavet med Mandø, dele af marsken samt området omkring Ribe Østerå udpeget til fuglebeskyttelsesområde.

Vadehavet er endvidere udpeget som Ramsarområde, da det er et vådområde af international betydning for især vandfugle. Området er udpeget på baggrund af Ramsar-konventionen, som Danmark ratificerede i 1977.

Lovgivningen udstikker faste rammer for den del af kommunens administration og planlægning, der kan berøre eller påvirke et Natura 2000-område eller kan påvirke de strengt beskyttede arter, der er listet på habitatdirektivets bilag IV. Det gælder f.eks. planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Sådanne planforslag skal redegøre for forslagets virkninger på de naturtyper og arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det vurderes, at planen vil forringe forholdene i Natura 2000-området, kan planen kun gennemføres, hvis der ligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser og der ikke findes nogen alternativ løsning. Lovgivningen omfatter på samme måde tilladelser, dispensationer og godkendelser til ændringer, der kan forringe forholdende for de naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for at bevare.

NA. 3 Arter på habitatdirektivets bilag IV

Bilag IV-arterne skal sikres tilstrækkelige og egnede levesteder.

Der kan kun meddeles tilladelse eller dispensation til projekter eller gennemføres planlægning, hvor det ikke kan skade yngle- eller rasteområder for de arter, der er listet på habitatdirektivets bilag IV.

Ud over de arter og naturtyper, som findes indenfor Natura 2000-områderne, beskytter habitatdirektivet også en række plante- og dyrearter mod forstyrrelse og ødelæggelse af yngle- og rastesteder, uanset hvor arterne måtte forekomme.

I Esbjerg Kommune drejer det sig især om paddearterne strandtudse, løgfrø, stor vandsalamander og spidssnudet frø, men også odder, birkemus samt en række guldsmede og flagermus er listet på direktivets bilag IV. Ifølge lovgivningen er det ikke tilladt for myndighederne at træffe beslutninger, som kan medføre en forringelse af steder, hvor arterne yngler eller opfostrer deres unger. Det samme gælder steder, hvor arterne hviler, skjuler sig eller på anden måde opholder sig med jævne mellemrum. Når yngle- og rastestederne for de særlige arter sikres eller forbedres, vil det både være til gavn for arterne i sig selv, men også for den biodiversitet, som findes sammen med arterne i søer, vandløb og andre naturområder.

NA. 4 Natura 2000-planer og Natura 2000-handleplaner

De statslige Natura 2000-planer og de kommunale Natura 2000-handleplaner skal realiseres gennem en aktiv og opsøgende indsats.

Planlægning og administration skal ske i overensstemmelse med Natura 2000-planerne.

Målsætningen for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Danmark har forpligtet sig til at opfylde denne målsætning, og staten har som følge heraf udarbejdet Natura 2000-planer for de enkelte områder med baggrund i miljømålsloven.

På baggrund af de statslige planer har Esbjerg Kommune udarbejdet handleplaner, hvori den indsats og naturpleje, som kommunen vil arbejde for at gennemføre, er beskrevet. Indenfor Esbjerg Kommune er der syv Natura 2000-planer og et tilsvarende antal handleplaner. Planlægningen for Natura 2000-indsatsen foregår i seksårige perioder, hvor den nuværende planperiode ligger fra 2022-2027. Indsatsprogrammet fra de statslige planer er bindende for kommunen og skal være gennemført inden planperiodens udløb.

De statslige Natura 2000-planer sætter de overordnede mål og rammer for den generelle administration og planlægning indenfor Natura 2000-områderne. Der må således ikke planlægges tiltag, udlægges områder eller gives tilladelse til projekter, som strider mod Natura 2000-planens mål for arter og naturtyper. Statens Natura 2000-planer og de tilknyttede kommunale handleplaner er overordnede planer i forhold til kommuneplanen, og kommuneplanen må derfor ikke være i uoverensstemmelse med hverken planer eller handleplaner.

De kommunale handleplaner skal være så konkrete, at deres gennemførelse kan vurderes, men må samtidig ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen. Kommunen er forpligtiget til at arbejde aktivt for handleplanens gennemførelse. Det sker både gennem generel oplysning og gennem aktiv kontakt til relevante lodsejere inden for mulige projektområder.

Grønt danmarkskort – planlægning for eksisterende og ny natur

NA. 5 Særligt værdifuld natur

Indenfor den særligt værdifulde natur prioriteres naturbeskyttelse og udvikling af den biologiske mangfoldighed over øvrige interesser. Det skal gennem planlægning og forvaltning sikres, at områderne udvikles som attraktive levesteder for dyr og planter.

Særligt værdifuld natur fremgår af kommuneplankortet.

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser består af alle Natura 2000-områderne, de dele af de generelt beskyttede naturområder, det vil sige § 3-natur og fredninger, der ligger indenfor grønt danmarkskort samt skove med et højt naturindhold. Skove med højt naturindhold defineres her som skove, der er kortlagt som egekrat, som naturmæssig særlig værdifuld skov efter skovloven eller som har en HNV-score (High Nature Value) på fem eller derover.

Biologisk mangfoldighed eller biodiversitet er alt det liv, som findes på jorden i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt andet levende. Biodiversiteten er under pres og forsvinder i hastigt tempo som følge af menneskernes udnyttelse af jordkloden. Ødelæggelse af naturområder, forurening med næringsstoffer og regulering af vandets fri bevægelighed er alle trusler mod den biologiske mangfoldighed. Bevarelse af biodiversiteten kan overordnet ske ved at bevare og beskytte den endnu eksisterende værdifulde natur, udvide eller forbedre små eller forringede områder og skabe nye naturområder og levesteder til at understøtte den eksisterende natur.

Den særligt værdifulde natur udgør kernen i det grønne danmarkskort, og det er derfor særligt vigtigt, at naturbeskyttelsen her prioriteres højt. Det er fra områderne med særligt værdifuld natur, at planter og dyr skal kunne sprede sig til nye levesteder i takt med, at netværket af naturområder udvikles.

For en række naturtyper indenfor den særligt værdifulde natur er der, i forbindelse med administration af husdyrgodkendelser, endvidere mulighed for, efter en konkret vurdering, at stille vilkår til den maksimale merdeposition af ammoniak.

Særligt værdifuld natur er en del af grønt danmarkskort.

NA. 6 Økologisk forbindelse

Indenfor de økologiske forbindelser skal dyr og planters naturlige spredningsveje sikres og styrkes. De økologiske forbindelser skal bidrage til at højne den biologiske mangfoldighed i Esbjerg Kommune.

Ved etablering af anlæg eller byggeri, skal hensynet til dyre- og plantelivets spredningsmuligheder sikres gennem projekttilpasning eller kompenserende foranstaltninger.

Økologisk forbindelse fremgår af kommuneplankortet.

De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle tilstrækkeligt med individer og gener til at fastholde en sund udvikling. Samtidig skal forbindelserne gøre det muligt for plante- og dyrearter at komme til de nye levesteder, der skabes i landskabet. Det gælder eksempelvis nye vandhuller, vådområder, skovrejsning og læhegn. På den måde bidrager de økologiske forbindelser til at højne biodiversiteten i Esbjerg kommune. Ved biodiversitet og biologisk mangfoldighed forstås alt det liv, som findes på jorden i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt andet levende.

Esbjerg Kommune har ved udpegningen af økologiske forbindelser lagt vægt på at sikre og udvikle en række kerneområder for udvalgte dyrearter. Det drejer sig om arterne løgfrø, strandtudse, stor vandsalamander og birkemus, der alle er særligt beskyttede og opført på habitatdirektivets bilag IV. De økologiske forbindelser udgør et overordnet og sammenhængende netværk, der omfatter de vigtigste levesteder for arterne i kommunen. Det drejer sig især om levesteder i form af søer, vandhuller og moser, hvor der foreligger konkrete registreringer af arterne eller hvor det er sandsynligt, at de findes. De udpegede økologiske forbindelser rummer dog også arealer, hvor den nuværende anvendelse er for intensiv til at understøtte spredningsmuligheder for de arter, som forbindelsen er planlagt for. Kommunens planlægning og administration sigter på at styrke de økologiske forbindelsers funktionsdygtighed. Det kan ske ved ekstensivering af landbrugsdrift, naturgenopretning og etablering af trædesten. Trædesten er øer af natur i landskabet, som muliggør spredning af planter og dyr. For padder vil der typisk være tale om et netværk af vandhuller der ligger så tæt, at dyrene kan vandre mellem dem.

Hvis der ved byggeri, anlæg eller ombygning af veje sker forringelse eller afskæring af en økologisk forbindelse, skal der stilles krav om tiltag, der sikrer hensynet til en mere sammenhængende natur eller der etableres faunapassager, hvor der er behov for dette.

De økologiske forbindelser er en del af grønt danmarkskort.

NA. 7 Potentiel natur

Potentiel natur skal friholdes for byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder.

Potentiel natur fremgår af kommuneplankortet.

Udpegningen af potentielle naturområder består af områder, som har et potentiale for at kunne udvikle sig til natur. De potentielle naturområder er de områder inden for grønt danmarkskort, som ligger mellem den særlig værdifulde natur, og som har et potentiale for at kunne udvikle sig til natur. Der er typisk tale om fredskovspligtige arealer inden for grønt danmarkskort, lavbundsarealer, tidligere naturarealer eller arealer, som sammenbinder den eksisterende natur. En ekstensivering af arealerne kan skabe større naturområder eller fungere som spredningskorridor eller bufferzone mellem natur og anden arealudnyttelse.

Udpegningen af potentiel natur i et område medfører, at området f.eks. ikke må udlægges som nye arealer til byzoner eller sommerhusområder, større vejanlæg eller udlægges areal til deponeringsanlæg. Såfremt der etableres nye råstofgrave, bør efterbehandlingen ske med sigte på at forbedre levestederne for arter i området, ved eksempelvis at skabe lavvandede områder for vandfugle eller skabe mulighed for etablering af plantesamfund tilpasset næringsfattige naturtyper på skrænter og afgravede arealer.

Udpegningen skal primært sikre, at områderne friholdes for byggeri, anlæg eller andre ændringer, der er uforenelige med de naturmæssige og landskabelige interesser. Udpegningen er ikke til hinder for, at ejendomme indenfor de pågældende områder fortsat kan drives landbrugsmæssigt, og at der kan opføres byggeri, der er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift. Hvis nye landbrugsbygninger ønskes placeret uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, skal det vurderes om placeringen vil være i strid med naturinteresserne.

Såfremt væsentlige indgreb i områder udlagt til potentiel natur ikke kan undgås, skal den påtænkte potentielle natur på anden vis søges realiseret gennem udlæg af nærliggende områder.

Potentiel natur er en del af grønt danmarkskort.

NA. 8 Potentiel økologisk forbindelse

Indenfor potentielle økologiske forbindelser skal der sikres mulighed for, at de omkringliggende naturområder eller potentielle naturområder på sigt kan bindes sammen af økologiske forbindelser.

Potentiel økologisk forbindelse fremgår af kommuneplankortet.

Hvor de økologiske forbindelser udgør nuværende, værdifulde spredningsveje mellem naturområder, omfatter de potentielle økologiske forbindelser netværkets øvrige områder, som overvejende udgøres af landbrugsarealer. Indenfor de potentielle økologiske forbindelser bør der ikke ske forringelser af forbindelserne mellem de eksisterende naturområder, og her kan der med fordel udvikles ny natur, der kan fremme bevægelsen af arter.

Udpegningen er ikke et udtryk for, at områderne over tid skal overgå til naturarealer, men det skal sikres naturarealer i området har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv.

De potentielle økologiske forbindelser er en del af grønt danmarkskort.

Beskyttelse af Vadehavet

NA. 9 Vadehavsfredning og vildtreservat

Indenfor og langs Vadehavsfredningen må der ikke etableres forhold, som er i strid med områdernes udpegning.

Vadehavsfredning, natur- og vildtreservat fremgår af kommuneplankortet.

Vadehavsfredningen udmøntes i ’Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet (Vadehavsbekendtgørelsen)’, der administreres af Miljøstyrelsen.

Vadehavsbekendtgørelsen har til formål at fremme en bæredygtig forvaltning af Vadehavet og at sikre opfyldelse af Danmarks internationale forpligtigelser til bevarelse af Vadehavet som vådområde, naturområde og beskyttelsesområde for fugle og vilde dyr. Det er i den forbindelse vigtigt, at den naturlige dynamik i landskabsudviklingen ikke påvirkes unødigt. Der må derfor ikke foretages noget, der varigt ødelægger eller forandrer det naturlige miljø.

Som følge heraf skal beskyttelsen af områdets natur, økologi og miljø samt kulturhistoriske værdier til stadighed afvejes i forhold til områdets benyttelse til erhvervsmæssige og rekreative formål. Beskyttelsen skal herudover afvejes i forhold til infrastruktur og den lokale befolknings sikkerhed.

NA. 10 Nationalpark Vadehavet

Indenfor afgrænsningen af Nationalpark Vadehavet skal nationalparkens formål understøttes.

Nationalpark Vadehavet fremgår af kommuneplankortet.

Nationalpark Vadehavet er udpeget af miljøministeren jævnfør lov om nationalparker, og formålet med nationalparken er fastlagt i Bekendtgørelse om Nationalpark Vadehavet. Nationalparkens formål er følgende:

  • at bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, sammenhæng og dynamik, især for de internationalt betydningsfulde lavvandede havområder, vadeflader, marskenge og øvrige kystnære naturarealer.
  • at bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier i det unikke vadehavslandskab.
  • at bevare og styrke nationalparkens kulturhistoriske værdier.
  • at styrke mulighederne for særlige naturoplevelser, kulturhistoriske oplevelser og friluftsliv i vadehavslandskabet.
  • at styrke forskning, undervisning, naturvejledning og formidling af vadehavslandskabets værdier.
  • at understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne, og således at der fortsat kan drives og udvikles landbrug og fiskeri.
  • at bidrage til en koordineret udvikling af det dansk-tysk-nederlandske vadehavsområde.

Bekendtgørelsen for Nationalpark Vadehavet indeholder 12 målsætninger som i ’Plan for Nationalpark Vadehavet 2019-24’ er omsat til seks indsatsområder for denne planperiode. Efter at store dele af nationalparken blev udpeget som UNESCO verdensarv i 2014, blev den daværende nationalparkplan fulgt op af en strategi; ’Nationalpark Vadehavet Strategi 2016-22’. Strategien favner verdensarven som noget nyt og er efterfølgende blevet skrevet ind i ’Plan for Nationalpark Vadehavet 2019-2024’

NA. 11 Verdensarv Vadehavet

Indenfor Verdensarvsudpegningen kan der kun planlægges for og meddeles tilladelse til anvendelser og aktiviteter, der understøtter udpegningsgrundlaget.

Der kan kun planlægges for og meddeles tilladelse til anvendelser og aktiviteter udenfor udpegningen, der ikke vil påvirke negativt ind i området.

Verdensarv Vadehavet fremgår af kommuneplankortet.

Verdensarv er en liste over de ypperste naturområder og bygningsværker i verden. Listen er udarbejdet på baggrund af UNESCO’s Verdensarvskonvention. For at blive optaget på listen skal et område eller et bygningsværk have enestående universel værdi.

Vadehavet, der strækker sig fra Skallingen og Ho Bugt i Danmark og videre til Tyskland og Holland, er verdens største sammenhængene tidevandsområde. Det langstrakte, udbrudte og dynamiske landskab danner grundlag for et meget mangfoldigt dyre- og planteliv. Derfor blev den tyske og hollandske del af Vadehavet udpeget af UNESCO som verdensarv i 2009. Den danske del af Vadehavet fulgte efter med en udpegning som verdensarv i 2014.

Verdensarven i Danmark er, mod land, afgrænset af digerne, og hvor der ikke er diger af højeste daglige vandstand.

Miljøministeriet er ansvarligt for at beskyttelsen af den danske del af Vadehavet bliver opretholdt, mens Kulturministeriet har kontakten til Verdensarvscenteret i Paris. Nationalpark Vadehavet er focal point, det vil sige ansvarlig for at kommunikation om og formidling af verdensarv Vadehadet følger reglerne for brug af logoet. Der er nedsat en styregruppe for den danske del med repræsentanter fra Nationalpark Vadehavet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og de fire vadehavskommuner; Varde, Fanø, Tønder og Esbjerg.

Styregruppen har taget initiativ til udarbejdelse af ’Strategi for Vadehavet som Verdensarv 2021-2025’. Strategien indeholder seks fokusområder for arbejdet med verdensarven og dertil hørende indsatser. De seks fokusområder er:

  • Benyttelse og beskyttelse
  • Vi synliggør Vadehavet
  • Kulturarven
  • Fra lokalt til nationalt og internationalt fokus
  • Uddannelse og forskning

Strategien følges op af et indsatskatalog med konkrete indsatser, der skal omsætte strategien til egentlige projekter. Samtidig er der etableret et strategiforum med en række lokale aktører fra natur, kultur, turisme, friluftsliv mv., der skal bidrage med ideer og med at implementere strategi og aktiviteter.

Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.m.

NA. 12 Søbeskyttelseslinje

Indenfor søbeskyttelseslinjerne skal det sikres, at søer bevares som værdifulde landskabselementer og som spredningskorridorer for dyr og planter.

Søbeskyttelseslinjer fremgår af kommuneplankortet.

Beskyttelseslinjens formål er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Den gælder for offentlige og private søer med en vandflade på mindst 3 ha.

Indenfor områder, omfattet af en søbeskyttelseslinje, er der generelt forbud mod at:

  • placere bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne, master med videre).
  • foretage ændringer i terrænet.
  • foretage beplantning og lignende.

Beskyttelseslinjen regnes fra søbredden ved normal vandstand, med udgangspunkt i grænsen mellem landvegetation og limnisk rørsump. Limnisk rørsump vil sige; vandplanter, der fordrer, i hvert fald en del af året, at have rødderne i vand.

NA. 13 Åbeskyttelseslinje

Indenfor åbeskyttelseslinjen skal det sikres, at vandløb som værdifulde landskabselementer og som spredningskorridorer for dyr og planter.

Åbeskyttelseslinjer fremgår af kommuneplankortet.

Beskyttelseslinjens formål er at sikre vandløb som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Den gælder for vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til tidligere lovgivning.

Indenfor områder, omfattet af en åbeskyttelseslinje, er der generelt forbud mod at:

  • placere bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne, master med videre).
  • foretage ændringer i terrænet.
  • foretage beplantning og lignende.

Beskyttelseslinjen regnes fra vandløbets øverste kant.

NA. 14 Strandbeskyttelseslinje

Indenfor strandbeskyttelseslinjen skal det sikres, at der ikke sker ændringer i tilstanden.

Strandbeskyttelseslinje fremgår af kommuneplankortet.

Formålet med strandbeskyttelsen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. Der må således ikke ændres i tilstanden, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende indenfor strandbeskyttelseslinjen. Endvidere må der ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Strandbeskyttelsen ved kyststrækninger uden klitfredning har siden naturfredningsloven af 1937 omfattet strandbredden og en 100 m bred zone, regnet fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation – den såkaldte basislinje. På nogle kyststrækninger, især ved byer, har der dog ikke været en strandbeskyttelseszone. I kystloven er bredden af strandbeskyttelseszonen bag strandbredden udvidet til 300 m med samme basislinje som hidtil. For områder, der er fastlagt som sommerhusområder, er strandbeskyttelsen dog fortsat begrænset til en afstand af 100 m fra basislinjen.

Forløbet af basislinjen for strandbeskyttelseslinjen bestemmes af vegetationens art. På inddigede kyststrækninger vil basislinjen være digefoden, medmindre der søværts diget findes strandeng eller sammenhængende ikke-salttålende vegetation. Strandbeskyttelseslinjen ligger fast uanset eventuelle ændringer af basislinjens forløb. Miljøministeren kan revidere strandbeskyttelseslinjens forløb, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten.

NA. 15 Kirkebyggelinje

Indenfor kirkebyggelinjer kan der kun gives tilladelse til byggeri lavere end 8,5 m.

Kirkebyggelinjer fremgår af kommuneplankortet.

Kirkebyggelinjen har til formål at beskytte åbent beliggende kirker mod at der opføres bebyggelse på over 8,5 m, når denne bebyggelse vil virke skæmmende på kirken.

Beskyttelseszonen omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningens mur. Naturbeskyttelseslovens § 19 skelner mellem kirker i det åbne land og kirker med bymæssig bebyggelse omkring sig. Kirker, som har bymæssig bebyggelse hele vejen rundt om sig indenfor beskyttelseszonen, har ingen kirkebyggelinje. Begrebet bymæssig bebyggelse afgøres ud fra en konkret vurdering af arealernes bebyggelsesmæssige karakter og er således ikke knyttet til arealets zonestatus.

I områder udenfor bymæssig bebyggelse har bestemmelsen betydning for regulering af landbrugsbyggeri samt placering af vindmøller og elmaster.

Bestemmelsen supplerer de ældre og ret snævre Exner-fredninger, og den registrering og planlægning, som en række af de tidligere amter udarbejdede med henblik på at sikre kirkernes omgivelser. Retningslinjen for kirkeomgivelser findes i kommuneplanens kapitel om Bevaring.

NA. 16 Skovbyggelinje

Indenfor skovbyggelinjen skal det sikres, at skovenes værdi som landskabselement samt skovbrynets værdi som levested for dyr og planter bevares.

Skovbyggelinje fremgår af kommuneplankortet.

Skovbyggelinjen har til formål at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet.

Ved skove forstås arealer, der er bevoksede med træer, der på sigt kan danne en højstammet skov, medmindre der er tale om deciderede landbrugsafgrøder, såsom juletræer og pyntegrønt. Skovbegrebet i § 17 omfatter således også de skove, der ikke er pålagt fredsskovpligt.

Skovbyggelinjen er på 300 m. Den gælder for alle offentlige skove, det vil sige, skove, der tilhører staten, kommuner, kirker, præsteembeder og offentlige stiftelser, samt for private skove, hvis sammenhængende areal udgør 20 ha eller derover uanset om skoven har forskellige ejere. Skovbyggelinjen omfatter såvel eksisterende skove, som nye skove over 20 ha, der plantes f.eks. som skovrejsningsprojekter. Såfremt en privat skov på under 20 ha ved erhvervelse overgår til offentlig skov, opstår der en skovbyggelinje. Det samme gælder, hvis skoven ved nytilplantning får et areal på over 20 ha.

NA. 17 Tilbagetrækning af skovbyggelinje

Ved udarbejdelse af lokalplaner skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes om der skal ansøges om reduktion af skovbyggelinjen indenfor lokalplanområdet.

Alt afhængig af formålet med lokalplanen, beliggenheden af lokalplanområdet og skovens karakter skal det ud fra de foreliggende forhold vurderes om den bedste løsning opnås ved at søge skovbyggelinjen helt eller delvis tilbagetrukket eller ved at lade den eksistere som før udarbejdelsen af lokalplanen.

NA. 18 Fredning

Indenfor de kendelsesfredede områder skal fredningsbestemmelserne sikres.

Fredede områder fremgår af kommuneplankortet.

Kendelsesfredede arealer kan være fredede ud fra landskabelige, biologiske eller kulturhistoriske hensyn. Der kan være tale om større sammenhængende landskabsområder, f.eks. Kongeådalen, eller mindre lokaliteter som f.eks. Exner-fredningerne omkring en del af kommunens kirker.

Naturarealer, som eksempelvis Marbæk Hede, Horslund Krat, Lustrup Fællesjord og Ribe Holme, er omfattet af en fredning. Bindingerne på de fredede arealer fremgår af fredningskendelserne, der er tinglyst på de pågældende matrikler og kan findes på fredningsnaevn.dk. Indenfor nogle fredninger er det eksempelvis ikke tilladt at foretage terrænændringer, opstille skure og master eller plantning af træer og buske. I visse tilfælde skal der udføres løbende naturpleje enten af lodsejer eller af kommunen. Fredningsnævnet er den overordnede myndighed for de fredede områder, og kan i særlige tilfælde give dispensation til indgreb, som ellers ikke er tilladt ifølge bestemmelserne for det pågældende område.

Exner-fredninger er frivilligt tinglyste fredninger, som kun dækker kirkens nærmeste omgivelser. Fredningsdeklarationernes hovedindhold er bestemmelser om, at der ikke må foretages ændringer i den bestående tilstand, som kan virke skæmmende eller hindrende for udsigten til eller fra kirken.

NA. 19 Klitfredning

Indenfor klitfredede arealer skal det sikres, at der ikke sker ændringer i tilstanden.

Klitfredning fremgår af kommuneplankortet.

Klitfredningen blev som udgangspunkt udformet for at undgå eller bekæmpe sandflugt. I 1992 blev klitfredningsreglerne en del af naturbeskyttelsesloven. Herved fik klitfredningen tillige til formål at bevare de åbne kyster som en væsentlig natur- og landskabsressource. Derfor må der ikke etableres hegn, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke bygges eller opstilles campingvogne og lignende.

Klitfredede arealer findes næsten udelukkende ved Jyllands kyster mod Skagerrak og Vesterhavet. Her danner de et næsten sammenhængende bælte, der strækker sig fra Skagen til Blåvandshuk og Skallingen og derfra langs vestsiden af Fanø, Mandø og Rømø.

Grænserne for klitfredning bliver revideret løbende. Det skyldes især de hyppige tilbagerykninger af kysten ved Skagerrak og Vesterhavet. Revisionen foretages af Miljøstyrelsen, når det skønnes påkrævet også af hensyn til bl.a. ændringer i klitternes karakter eller udstrækning og risikoen for sandflugt som følge af arealernes benyttelse.

NA. 20 Fortidsmindebeskyttelseslinje

Indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen skal fortidsmindernes landskabelige fremtræden og betydning som monumenter sikres.

Indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal bevares og eventuelle arkæologiske anlæg under jordoverfladen bevares.

Fortidsmindebeskyttelseslinjer fremgår af kommuneplankortet.

Esbjerg Museum har i 2005 registreret 445 synlige fredede fortidsminder i Esbjerg Kommune. Fortidsminderne fortæller om vores kulturhistorie og skal derfor bevares. Forudsætningen for at der etableres en beskyttelseslinje er, at et fortidsminde er synligt i landskabet. Principielt er ethvert synligt fortidsminde dermed fredet. Der er dog enkelte undtagelser som f.eks. kors, milepæle, vildtbanesten og lignende.

Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres med beskyttelseslinjen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn i områder tæt ved de fredede fortidsminder. Museumsloven fastlægger således, at der på fortidsminder, og indenfor en afstand af 2 m fra dem, ikke må foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor.

Beskyttelseslinjen på 100 meter regnes fra fortidsmindernes yderste grænse. For gravhøje regnes beskyttelseslinjen fra højfoden. For voldsteder og andre fortidsminder med betydelig udstrækning er fredningens grænse normalt angivet i den tinglyste meddelelse om fortidsmindets tilstedeværelse. Fortidsmindebeskyttelseslinjen er et forbud mod forandring af tilstanden. Beskyttelsen omfatter også anlæg, der har sine grundlæggende bestanddele udenfor beskyttelseslinjen, men som påvirker landskabsbilledet indenfor linjen, f.eks. højspændingsledninger der går igennem beskyttelseszonen, men hvor masterne står udenfor denne.

Fortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. Der må ikke ske udstykning eller lignende gennem et fortidsminde. Gravhøje bør plejes for ikke at gro til eller lide skade på anden måde. Træer, buske og græssende dyr kan ødelægge dem. Skjulte fortidsminder kan forsvinde fuldstændig ved en dybdepløjning. Kommunen har pligt til at pleje alle kommunalt ejede fortidsminder samt ret til at pleje private fortidsminder jævnfør museumsloven § 29i. For hvert enkelt fortidsminde, der plejes, udarbejdes en plejeplan. Plejen iværksættes ud fra en prioriteret liste, der udarbejdes af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjyske Museer. Markante gravhøjsgrupper og fortidsminder af national og regional betydning vil i denne sammenhæng være højt prioriterede.

Der kræves dispensation til tilplantning med juletræer, frugttræer og lignende indenfor beskyttelseslinjen, uanset om de indgår i omdrift efter landbrugsloven. Tilplantning nærmere end 100 m fra gravhøje og andre fortidsminder forudsætter ligeledes dispensation fra kommunen, jævnfør naturbeskyttelseslovens § 18.

NA. 21 Beskyttet sten- og jorddige

De beskyttede sten- og jorddiger skal bevares for eftertiden. Ved lokalplanlægning skal sten- og jorddigernes fremtidige bevaringsstatus sikres.

Beskyttet sten- og jorddige fremgår af kommuneplankortet.

Hegn, diger, grøfter og veje er væsentlige for opfattelsen af kulturlandskabet, og de mest karakteristiske bør derfor så vidt muligt bevares. Sten- og jorddiger er generelt beskyttede gennem museumsloven og må derfor ikke fjernes, medmindre kommunen meddeler dispensation. Dette skyldes ikke kun, at deres fortælleværdi i nutidens kulturlandskab er væsentlig, og at de bidrager til et afvekslende landskab, men også, at de fungerer som levested og økologiske forbindelser for dyr og planter.

Enkelte steder er der bevaret diger, som kan stamme helt tilbage fra middelalderen. Det gælder blandt andet ejerlavsskel, der tidligere udgjorde en både administrativ, arbejdsmæssig og social grænse, idet et ejerlav er betegnelsen for de samlede driftsarealer til en landsby, en hovedgård eller en enestegård. Ejerlavsgrænserne fortæller således om en mere end tusindårig tradition for udnyttelse af et områdes naturressourcer.

En del af disse diger er derfor beskyttede mod tilstandsændringer.

Følgende sten- og jorddiger er beskyttet efter museumsloven § 29a:

  • Stendiger,
  • diger, der ejes af offentlige myndigheder,
  • diger, der ligger på eller afgrænser naturtyper, der er beskyttede efter § 3 i naturbeskyttelsesloven (heder, søer, moser, strandenge/-sumpe, enge og overdrev), og
  • diger, der er angivet på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk i den senest reviderede udgave forud for den 1. juli 1992

Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det tidligere Ribe Amt har foretaget en vejledende registrering på baggrund af luftfoto, kort og besigtigelser. I Esbjerg Kommune er der registreret 320 km beskyttede sten- og jorddiger.

 

NA. 22 Vådområderestriktioner

Inden for en afstand af 13 km fra Esbjerg Lufthavn, skal etablering af søer, vådområder eller lignende, der tiltrækker fugle, ske efter Statens Luftfartsvæsens retningslinjer samt i samarbejde med Esbjerg Lufthavn.

Vådområderestriktion fremgår af kommuneplankortet.

Etablering af naturarealer vil ofte medføre et øget antal fugle, særligt hvis naturarealerne er søer, vådområder eller lignende. Hvis arealerne etableres i nærheden af flyvepladser, kan der derfor opstå en øget risiko for kollision mellem luftfartøjer og fugle, såkaldte birdstrikes. Der må derfor som udgangspunkt ikke etableres sådanne naturarealer nærmere end 13 km fra en godkendt flyveplads.

Søer, vådområder eller lignende må heller ikke placeres således, at der er risiko for, at fuglene overflyver flyvepladsen på deres vej mellem anlægget og eventuelle raste- og ynglepladser, hvis Statens Luftfartsvæsen kan godtgøre, at dette vil indebære en kollisionsrisiko mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr på flyvepladsen.

Etablering af søer, vådområder eller lignende, der tiltrækker fugle nærmere end 13 km fra Esbjerg Lufthavn kan kun ske som følge af en tilladelse, der udarbejdes i samarbejde med Esbjerg Lufthavn.

Stilleområder

NA. 23 Stilleområde

Indenfor de udpegede stilleområder skal det være muligt at opleve stilhed. Ved etablering af nye faciliteter og udvidelse af eksisterende skal det sikres, at støjbelastningen ikke øges.

Indenfor en konsekvenszone på 1.000 meter omkring områderne kan nye aktiviteter og anlæg etableres, når det er dokumenteret, at støjbelastningen fra aktiviteten i grænsen til stilleområdet er mindre end 35 db(A) i det åbne land og 50 db(A) i byen. Undtaget er temporær støj, der er knyttet til landbrugsmæssig drift i det åbne land.

Stilleområde fremgår af kommuneplankortet.

Stilleområder er udpegede og afgrænsede områder, hvor støjbelastningen er lav, og hvor der er et ønske om fortsat at bevare områderne som stille.

Der bliver stadig færre og mindre landskabsområder, der ikke er berørt af byudvikling og tekniske anlæg og hvor der følgelig stadig kan opleves stilhed. Det skyldes både, at antallet af støjkilder i det åbne land er øget, og at støjen fra de enkelte støjkilder i nogle tilfælde er vokset. Det gælder f.eks. for større veje, hvor stigende trafikmængder har betydet øget støj. Det er derfor vigtigt at beskytte de stille områder, der er tilbage.

I det åbne land betegner et stilleområde et offentligt tilgængeligt område, hvor det i den helt overvejende del af tiden, er naturens egne lyde som dominerer. Det vil således være muligt for den besøgende uforstyrret at høre vandets rislen, vindens susen i løvet, fuglesang med videre. Derved får den besøgende oplevelsen af at befinde sig i naturen uden at blive forstyrret af lyde fra menneskelige aktiviteter.

Det er vanskeligt at give et objektivt mål for en kvalitet som stilhed eller fravær af forstyrrende støj. De almindelige vejledende grænseværdier for f.eks. vejstøj eller virksomheder er fastlagt med henblik på at sikre, at befolkningen ikke bliver udsat for en uacceptabel støjpåvirkning, og at der er rimelige forhold i boliger med hensyn til hvile og søvn. Disse vejledende grænseværdier er imidlertid ikke egnede til at beskrive, i hvilken udstrækning et bestemt område opleves som fredfyldt og roligt, eller om det er muligt at opleve den naturlige stilhed i området. Oplevelsen af ro og naturens stilhed afhænger derfor af en konkret vurdering for det enkelte område.

Udpegningen af stilleområder hindrer dermed ikke kortvarige støjende aktiviteter, såsom motoriseret kørsel i området, gruppeudflugter, normal jordbrugsaktivitet med videre. Dog indskrænkes muligheden for støjende adfærd om aftenen og især om natten.

Udpegning af stilleområder i kommuneplanen er muliggjort med Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner.

Samarbejder

NA. 24 Grønt Råd

Der skal være et Grønt Råd i Esbjerg Kommune.

Grønt Råd sikrer gennem flere årlige møder inddragelse og dialog mellem kommunen og relevante interessenter.

Grønt Råd i Esbjerg Kommune har til formål at skabe et dialogforum mellem foreninger, erhvervslivet og Esbjerg Kommune indenfor administration af natur- og miljøområdet.

Grønt Råd deltager ikke i konkret sagsbehandling, men er et rådgivende forum for Plan- & Miljøudvalget samt Teknik- & Byggeudvalget i principielle spørgsmål indenfor de områder, hvor kommunen har kompetencen i det åbne land, f.eks. naturgenopretning, naturpleje, naturfredning, vandløb og planloven.

Esbjerg Kommune deltager med både politikere og embedsmænd i Grønt Råd, herudover er en række erhvervsorganisationer samt grønne organisationer og Fanø Kommune repræsenteret.

Grønt Råd har cirka tre møder årligt.

NA. 25 Trilateralt samarbejde

Esbjerg Kommune driver i samarbejde med de øvrige vadehavskommuner Kommunernes Vadehavssekretariat.

Vadehavssekretariatet skal sikre vadehavskommunernes repræsentation i det trilaterale samarbejde om Verdensarv Vadehavet.

Allerede i begyndelsen af 1970’erne konkluderede eksperter, at Vadehavets økosystem ikke kan inddeles ved hjælp af de nationale grænser. Vadehavet er, set fra et økologisk synspunkt, ét system, og man opfordrede derfor politikere fra de tre vadehavslande, Danmark Tyskland og Holland, til at samarbejde om beskyttelsen og bevarelsen af området.

Den første regeringskonference om Vadehavet blev afholdt i Nederlandene i 1978 og blev en officiel start på Det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Der er blevet vedtaget en fælles forvaltningsplan for Vadehavet ’Vadehavsplanen’ og der er blevet underskrevet en erklæring for det fælles arbejde med vadehavet. Der er desuden etableret et fælles sekretariat for det trilaterale samarbejde. Sekretariatet er placeret i Wilhelmshaven i Tyskland.

Samarbejdet er med tiden blevet væsentligt udbygget, og såvel lokale og regionale myndigheder som NGO’er er nu inddraget i samarbejdet gennem en række samarbejdsfora og arbejdsgrupper.
Esbjerg Kommune er repræsenteret i flere af disse samarbejdsfora og arbejdsgrupper og har også via Kommunernes Vadehavssekretariat en kobling til det trilaterale samarbejde.

Vadehavssekretariatet har til formål at varetage Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde kommuners interesser i forhold til forvaltningen af Vadehavet på en lang række områder og i samarbejde med mange andre instanser. Blandt kernefunktionerne inden for den danske del af Vadehavet er:

  • Betjening af Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet (der er et politisk udvalg med politiske repræsentanter fra de fire vadehavskommuner og en lang række interesseorganisationer).
  • Varetagelse af kommunale interesser i forbindelse med arbejdet med den danske del af Vadehavet som UNESCO Verdensarv.
  • Deltagelse i projektudvikling med relation til Vadehavet og Verdensarven.
  • Koordinerende og igangsættende funktion for opgaver inden for teknik- og miljøområdet i forhold til kommunernes opgavevaretagelse for Vadehavsområdet.