Retningslinjer med redegørelser


Generelle forhold

PE. 1 Planlægning for primære erhverv

Udviklingen af de primære erhverv skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvor særligt landbrugets interesser afvejes i forhold til øvrige interesser i det åbne land.

Balancen mellem byernes vækst og landbrugets udviklingsmuligheder er et særligt fokusområde i Esbjerg Kommune.

De primære erhverv består af jordbrugserhvervene landbrug, skovbrug og gartneri samt dambrug. Gennem planlægningen sikres der gode og bæredygtige udviklingsmuligheder for de primære erhverv i Esbjerg Kommune. Bæredygtighed skal her forstås som både økologisk, økonomisk og social bæredygtighed. Det betyder, at udviklingen af de primære erhverv skal ske under hensyntagen til natur, miljø og de omkringliggende lokalsamfund.

Landbruget er det markant største af de primære erhverv målt på både økonomi og geografi. Det er derfor også her der potentielt kan opstå flest udfordringer i både planlægningen og sagsbehandlingen. Gennem udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til store husdyrbrug, skal der sikres en løbende afvejning af interesserne i det åbne land. Der skal til stadighed sikres en balance mellem planlægningen for henholdsvis landbrug, natur og lokalsamfund på landet.

Omkring kommunens større byer er det afvejningen mellem landbrug og byvækst, der hele tiden skal vurderes. Byvækst medfører, at der udvikles nye arealer til boliger og erhverv og at det typisk sker på bekostning af landbrugsjord. Det er derfor vigtigt, at der i byudviklingen er et løbende fokus på fortætning og optimering af de eksisterende byområder.

Der er indgået en aftale med landbrugets interesseorganisationer om at udarbejde et fælles administrationsgrundlag for håndteringen af større byggerier i det åbne land herunder landbrug og større tekniske anlæg. Administrationsgrundlaget skal tage hånd om de krav, der stilles i forbindelse med større byggeri i det åbne land og sikre en kobling til kravgrundlaget. Kravgrundlaget vil typisk bestå af landskabskarakterkortlægningen, landskabsudpegningerne, landskabsanalysen for det ansøgte projekt, samt den nuværende administrationspraksis for området.

Det endelige administrationsgrundlag skal:

  • præcisere grundlæggende principper for placering og tilpasning af byggeri, men bliver ikke en facitliste på, hvad man må hvor.
  • være med til at skabe gennemsigtighed i landskabsvurderingerne og i processen med placering og eventuel tilpasning af det ansøgte projekt.
  • skitsere en praksis for det gode samarbejde.
  • komme med gode eksempler og principper for veltilpassede anlæg.

Landbrug

PE. 2 Særligt værdifuldt landbrugsområde

I områder, der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder skal landbrugets udviklingsmuligheder vægtes højt under hensyntagen til natur, vandmiljø og byudvikling.

Særligt værdifuldt landbrugsområde fremgår af kommuneplankortet.

Landbrugsjord er en begrænset ressource til fødevare- og energiproduktion, og derfor er det vigtigt at sikre den særligt værdifulde landbrugsjord mod anden anvendelse.

En forudsætning for at udvikle et økonomisk bæredygtigt landbrug er investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder. Begge dele skal gerne imødekommes på bedst mulig måde i den fysiske planlægning. En rettidig planlægning skal sikre, at gode forhold for landbruget ikke sker på bekostning af hverken lokalsamfundene eller natur- og miljøbeskyttelsesinteresserne.

I de særligt værdifulde landbrugsområder, hvor der ikke er andre bindinger (som f.eks. natura 2000), er det den landbrugsmæssige drift af jorderne, der har den højeste prioritet. Andre arealinteresser, der er uforenelige med landbrugsmæssig drift, kan kun prioriteres i det omfang, at det ikke vil medføre begrænsninger for jordbruget. Det skal således, ved inddragelse af landbrugsjord til andre formål end jordbrug, dokumenteres, at der er taget størst muligt hensyn til landbruget. Endvidere kræver arealudlæg til andre formål end jordbrug en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for den valgte anvendelse eller placering.

Gartnerier og dambrug bør placeres indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder.

Esbjerg Kommunes udgangspunkt er, at hovedparten af de arealer, der i dag bruges til landbrugsformål, er værdifulde og derfor udpeget som særligt værdifuld landbrugsjord. På nogle af de udpegede arealerne er der imidlertid andre arealinteresser, der har indflydelse på brugen af landbrugsjorden. Dette indebærer, at landbrugets interesser her ikke altid kan prioriteres højest. Det gælder blandt andet følgende forhold:

  • Natura 2000-områder, der ikke er udpeget som enten § 3-beskyttet natur eller lavbund, er som udgangspunkt udpeget som særligt værdifuld landbrugsjord. Natura 2000-områdernes afgrænsning er fastlagt i lovgivningen, og der er udarbejdet planer for hvert område, der fastlægger de langsigtede målsætninger samt nødvendige foranstaltninger. Natura 2000-områderne er derfor ikke områder, hvor landbruget kan garanteres en fortrinsret.
  • Lavbundsarealerne er lavtliggende arealer, som ofte ligger i marsken og omkring vandløbene. Arealerne er ofte vanskelige at opdyrke, og de inde¬holder samtidigt et stort potentiale for at forøge naturværdierne i det åbne land. I nærheden af byområder er det desuden vigtigt at friholde lavbundsarealer, der kan rumme overfladevand ved kraftige regnskyl. Visse lavbundsarealer er derfor ikke udpeget som særlig værdifuld landbrugsjord, selv om arealerne i dag er i landbrugsmæssig drift. På de arealer, der både er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder og lavbund, kan landbruget derfor ikke garanteres fortrinsret i alle situationer.
  • Beskyttelse af vandområder og grundvand i forhold til dyrkning af landbrugsjorden udmøntes dels gennem indsatser i vandmiljøplanerne, dels gennem indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelsen, samt i henhold til gældende lovgivning på miljøområdet. Flere af disse områder indgår som særligt værdifulde landbrugsområder, men der vil være tilfælde, hvor vandmiljøet vægtes højere end de landbrugsmæssige interesser.

De særligt værdifulde landbrugsjorder omfatter ikke:

  • § 3-beskyttede naturtyper
  • Fredskov
  • Områder reserveret til byformål samt områder, hvor den planlagte zonegrænse er by- eller sommerhuszone

Udlæg af skovrejsningsområder indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder er ikke en hindring eller begrænsning af landbrugsdriften på arealerne.

PE. 3 Område til stort husdyrbrug

Indenfor de udpegede arealer til etablering af store husdyrbrug (husdyrproduktion på over 500 dyreenheder (DE)) gives særligt gode muligheder for at etablere og udvide husdyrproduktioner.

Område til stort husdyrbrug fremgår af kommuneplankortet.

Esbjerg Kommune har screenet alle kommunens arealer med henblik på at udpege de arealer, der er bedst egnede til at etablere nye store husdyrbrug (barmarksprojekter) på over 500 DE. Der er hovedsagelig taget udgangspunkt i lugtgenekriterier i forhold til sammenhængende bebyggelse i det åbne land og ammoniakdeposition i naturområder.

Derudover er der i landskabskarakteranalysen peget på områder, der ikke er velegnede til at placere større husdyrbrug på, da anlæggene vil have en uheldig indvirkning på landskabet.

Det skal understreges, at udpegningen alene er en indikation af, hvor det umiddelbart vil være muligt at etablere en ny, større husdyrproduktion. Der skal fortsat altid ske en individuel sagsbehandling af hver enkelt ansøgning om etablering eller udvidelse af husdyrproduktion. Dette er tilfældet uanset om der ansøges om etablering eller udvidelse af større husdyrproduktioner på over 500 DE indenfor eller udenfor de udpegede områder. Dermed medfører udpegningen ikke begrænsninger for muligheden for fortsat at etablere store husdyrbrug udenfor de udpegede områder. Endvidere gælder det, at udgangspunktet for den fremtidige udvikling af husdyrproduktionen som hovedregel sker på baggrund af de eksisterende husdyrbedrifter. Lokaliseringen af de nuværende store husdyrbedrifter er således retningsgivende for den fremtidige bedriftsstruktur.

Skovbrug

PE. 4 Fredskov

Indenfor de fredskovspligtige arealer skal det sikres, at planlægning og forvaltning sker i overensstemmelse med skovlovens formål.

Fredskov fremgår af kommuneplankortet.

Fredskovspligtige arealer kan omfatte skovbevoksning såvel som åbne naturarealer. Fredskovspligtige arealer er noteret med fredskovspligt i matriklen. På fredskovspligtige arealer må der, jævnfør skovloven, kun være skov eller naturarealer. Al offentlig skov er automatisk pålagt fredskovspligt.

Ændringer i fredskov kan kun ske indenfor skovlovens rammer. Landzonebestemmelserne gælder både for fredskov og for skov uden fredskovspligt. Der kan ikke ske nye udlæg af fredskovspligtige arealer på arealer, der i kommuneplanen er udlagt som skovrejsning uønsket.

Når et areal pålægges fredskovspligt, kan der indgå op til 50 % åbne arealer (det vil sige ej træbevokset), hvis disse åbne arealer sammen med det træbevoksede areal udgør en naturlig helhed. Hvis lodsejeren ønsker landbrugspligten ophævet i forbindelse med skovrejsning, kan op til 5 % naturarealer medregnes i minimumsarealet på 35 ha, som er en forudsætning for ophævelse af landbrugspligten.

De fredskovspligtige arealer udgør 4.456 ha i Esbjerg Kommune svarende til 5,6 % af kommunens areal. Dertil kommer en række skovbevoksede men ikke fredskovspligtige arealer. Esbjerg Kommune ligger dog fortsat under landsgennemsnittet på 14-15 % skov.

PE. 5 Forøgelse af skovarealet

Der skal ske en løbende forøgelse af skovarealet i Esbjerg Kommune gennem både offentlig og privat skovrejsning.

Det er et nationalt mål, at der skal rejses mere skov i Danmark. Den nationale målsætning er, at skovarealet skal udgøre 20-25 % af Danmarks samlede areal.

De fredskovspligtige arealer udgør i 2021 ca. 5,6 % af kommunens areal, mens det samlede skovareal udgør ca. 7,4 % af kommunens areal. Esbjerg kommune ligger således langt under landsgennemsnittet på 14-15 % og den nationale målsætning på 20-25 %. Der er findes flere natur- og kulturgeografiske forskelle herunder terrænhældning, jordbundsforhold og klima, der kan være med til at forklare, hvorfor Esbjerg Kommune ligger under landsgennemsnittet. Store dele af Esbjerg Kommunes åbne land udgøres af ådale, marsk og vadehav, som ønskes friholdt for skov. Hertil kommer, at der i modsætning til det østdansk landskab, er meget få steder, hvor terrænet er så stejlt, at man historisk set har måttet opgive landbrugsdyrkning og i stedet har ladet arealerne springe i skov.

Esbjerg Kommunes Politik for Park, skov og Friluftsliv har et politisk mål om at fordoble skovarealet i Esbjerg Kommune i 2070 set i forhold til 2021 niveauet.

Siden sidste planperiode, er det fredskovspligtige areal øget med ca. 100 ha i Esbjerg Kommune.

PE. 6 Skovrejsning ønsket

Indenfor skovrejsningsområderne kan der plantes ny skov.

Skovrejsning fremgår af kommuneplankortet.

Ved udpegningen af skovrejsningsområder er der taget hensyn til skovens betydning for beskyttelse af grundvand, miljø, landskab, natur og de rekreative interesser.

Da der ved skovdrift normalt kun anvendes gødning og pesticider i begrænsede mængder, kan skovrejsning bidrage til beskyttelse af grundvandet. Skovrejsningsområderne ligger derfor ofte i områder, hvor der er behov for en særlig beskyttelse af grundvandsressourcerne.

Af hensyn til friluftslivet er der udlagt skovrejsningsområder omkring de større byer og i tilknytning til andre udflugtsmål.

Som udgangspunkt kan arealer indenfor skovrejsningsområder frit tilplantes efter behørig anmeldelse til kommunen. Et areal kan dog være omfattet af andre bestemmelser, der ikke umiddelbart muliggør skovrejsning. Det kan f.eks. være naturtyper eller lokaliteter, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven eller arealreservationer til veje, ledningsanlæg m.v.

Al tilplantning med henblik på etablering af skov skal anmeldes til kommunen jævnfør ’Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur’ inden tilplantning.

Skovrejsningsområderne giver lodsejeren en mulighed for at tilplante arealet med skov, og begrænser således ikke mulighederne for fortsat landbrugsdrift.

PE. 7 Skovrejsning uønsket

Indenfor områder, hvor skovrejsning er uønsket, skal landskabet friholdes for skovrejsning.

Skovrejsning uønsket fremgår af kommuneplankortets kortlag om skovrejsning.

Skovrejsning er uønsket i områder, hvor kommunen har vurderet, at skovrejsning vil stride mod væsentlige planlægningsmæssige, landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige, landbrugsmæssige, geologiske eller kulturhistoriske interesser. Andre områder kan være udpeget af hensyn til råstofgravning, eksisterende eller planlagte vindmølleområder med videre.

Heder, moser, overdrev, strandenge og ferske enge, der alene eller i sammenhæng med andre beskyttede naturtyper er større end 2.500 m2, samt søer større end 100 m2 er i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttet mod skovrejsning og andre former for tilplantning. Skovrejsning nær et sådant § 3-område kan påvirke området blandt andet på grund af træernes drænende effekt og skyggevirkning. Påvirkning og tilstandsændringer af § 3-områder forudsætter kommunens dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Tilplantning nær et § 3-område skal undersøges med henblik på en konkret vurdering af naturlokaliteten. Kommunen kan derfor afvise en tilplantning indenfor en given bufferzone omkring § 3-områderne. Dette gælder også i tilfælde, hvor de beskyttede arealer ikke er vist særskilt som områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Det er muligt at få dispensation fra forbuddet mod skovrejsning. Der kan eksempelvis være tale om mindre tilplantninger, der i kraft af træartsvalg og udformning kan etableres uden uheldige konsekvenser for landskabet eller planer for områdets fremtidige anvendelse. Produktionen af juletræer og pyntegrønt, læhegnsplantninger og energiskov i kort omdrift betragtes ikke som skov. Denne produktion kan derfor, som udgangspunkt, også foregå i områder, hvor skovrejsning er uønsket, såfremt tilplantningen ikke er i strid med anden lovgivning.

PE. 8 Skovrejsning indenfor råstofområder

Der kan kun rejses skov indenfor råstofinteresse- og råstofgraveområder, hvis det kan dokumenteres, at ressourcen er udnyttet.

Flere af de af Region Syddanmarks udlagte interesse- og graveområder for råstoffer udlægges som skovrejsningsområde. Det sker for at sikre muligheden for at rejse skov på arealerne, når råstofgravningen er afsluttet. Jævnfør retningslinje 6.2 i Råstofplan 2020 er det muligt midlertidigt at rejse skov på arealet, hvis formålet er at beskytte allerede eksisterende vandforsyningsanlæg.

Gartneri og dambrug

PE. 9 Gartneri

Ved etablering af nye gartnerier skal der tages særligt hensyn til natur, vandmiljø og landskab.

Driften af eksisterende gartnerier skal sikres under hensyntagen til miljøet.

Erhvervsgartnerier er typisk store, industrielle anlæg beliggende i det åbne land. Ved etablering af nye gartnerier er det derfor væsentligt, at anlægget indpasses i landskabet.

Der findes få erhvervsgartnerier i Esbjerg Kommune.

PE. 10 Driften af dambrug

Driften af eksisterende dambrug skal sikres under hensyntagen til miljøet.

Dambrug er traditionel placeret i ådalene omkring de større vandløb. Det gælder også for de tre dambrug i Esbjerg Kommune. Placeringen har været ideel for driften af dambrugene, men har haft en negativ indflydelse på vandmiljøet, da dambrugene har udgjort en spærring i vandløbet. I forbindelse med arbejdet med vandplanerne arbejdes der for en omlægning af dambrugene, så de ikke længere udgør en spærring for flora og fauna.

Eksisterende dambrug kan fortsætte, såfremt det ikke strider mod vandområdeplanen eller en natura 2000-plan.