Retningslinjer med redegørelser


Generelle forhold

OM. 1 Placering i offentlige områder

Større institutioner indenfor Sundhed & Omsorg og sygehuse skal placeres i områder, der er udlagt til offentlige formål.

Placeringen af institutioner til offentlige formål sker i offentlige områder. I disse områder kan der eksempelvis ikke etableres boliger eller butikker. Områdernes anvendelse er alene forbeholdt offentlige institutioner samt serviceerhverv og liberale erhverv, der betjener disse. Områdernes fordeling til offentlige institutioner sker i samarbejde med sektorerne.

Sektorplanlægningen er et væsentligt redskab til at sikre, at der til stadighed er offentlige områder nok til at dække det aktuelle og det fremtidige behov. Ved nyetablering søges der sikret et så stort offentligt område, at fremtidige udbygningsbehov til en vis grad er dækket. Omkring eksisterende offentlige institutioner søges de offentlige områder af samme grund fastholdt.

OM. 2 Placering og byroller

Placering af institutioner og funktioner sker med afsæt i byrollerne.

Esbjerg Kommunes kommuneplan opererer med følgende byroller:

  • Hovedby: Esbjerg
  • Kommuneby: Ribe og Bramming
  • Lokalby (byzone)
  • Landsby (landzone)
  • Sammenhængende bebyggelse i det åbne land

Byrollerne har betydning for, hvor Esbjerg Kommune placerer institutioner, sygeplejeklinikker og boliger for plejekrævende seniorer. Institutioner, sygeplejeklinikker og plejeboliger ønskes placeret bynært og så vidt muligt midt i områder med et befolkningsunderlag, der sikrer, at der er tale om et lokalt tilbud. Institutioner og sygeplejeklinikker skal af hensyn til de personalemæssige ressourcer og kommunens økonomi have en vis størrelse. Esbjerg Kommune har flest af disse tilbud i Esbjerg, lidt færre i kommunebyerne og ganske få eller ingen i lokalbyer og landsbyer. Pleje- og ældreboliger etableres primært i Esbjerg og kommunebyerne, da det har vist sig vanskeligt at få fyldt de ældreboliger op, der er placeret i mindre lokalsamfund. Sektorplanlægningen har valgt at fastholde denne fordeling af tilbud i den fremtidige udvikling af sektoren.

Esbjerg Kommune kan etablere lokale tilbud med træning, når der i et område findes en egnet hal og der kan påvises et lokalt behov. Det vil sige, at Esbjerg Kommune har træningstilbud i haller i Esbjerg, Ribe, Bramming og i flere lokalbyer, men ikke i landsbyer.

Hjemmepleje og sygepleje tilbydes i private hjem i hele kommunen. Det tilstræbes dog, at størstedelen af den visiterede sygepleje finder sted i Esbjerg Kommunes sygeplejeklinikker.

OM. 3 Medborgerskab

I Esbjerg Kommune bygger fremtidens sundhed på et fælles ansvar, hvor alle bidrager til skabelsen af det gode, sunde og værdige liv.

Sundhed & Omsorg ved Esbjerg Kommune satser på en gensidig udvikling med alle tilgængelige ressourcer hos hinanden og med en skarp prioritering i forhold til behov og effekt. Fra at velfærd er en ydelse som det offentlige leverer, bliver velfærd noget samfundet skaber sammen. Flere støttes til at klare sig selv, så dem, der har brug for hjælp, kan få hjælp. Der vil stadig være ressourcer og stort fokus på de vigtige forebyggende indsatser. Fremtiden peger på medborgerskab, tidlig opsporing af sygdom, offensiv forebyggelsespolitik, velfærdsteknologi og udvikling af fremtidens boliger til seniorer.

Esbjerg Kommune vil derfor have øget fokus på at bringe mennesker sammen, hjælpe med at etablere nye partnerskaber og se og bringe ressourcer i spil hos den enkelte borger, i borgernes netværk og blandt grupper af borgere, frivillige organisationer og virksomheder. Partnerskaber og samarbejder bringer sundhedsindsatsen derhen, hvor borgerne faktisk er: f.eks. idrætsklubber, selvdrevne fællesskaber, i foreninger eller på arbejdspladsen.

Esbjerg Kommune arbejder for dette paradigmeskifte via kommunens Pårørendepolitik, Værdighedspolitik, Sundhedspolitik, Seniorpolitik og konkretiserer dette i Sektorplan for Sundhed & Omsorg.

OM. 4 Aldersvenlighed

Aldersvenlighed indgår som et parameter i Esbjerg Kommunes planlægning af boliger, nærmiljøer og byer.

I 2018 blev Esbjerg Kommune, som den første kommune i Danmark, optaget som medlem af WHO’s netværk for aldersvenlige byer og kommuner. Det verdensomspændende netværk blev etableret i WHO i 2010, fordi man forudså, at den aldrende befolkning vil medføre en massiv social transformation, der kræver et netværk til inspiration, vidensdeling og erfaringsudveksling globalt. I 2021 omfattede netværket 1114 byer og kommuner i 44 lande.

Medlemskabet betyder, at man som kommune forpligter sig til at arbejde for at blive mere aldersvenlig og gives også på baggrund af allerede eksisterende indsatser og resultater. Sirius Seniorbo, er et eksempel på en indsats, hvor Esbjerg Kommune ønsker at skabe et attraktivt plejehjem i tæt kobling til det omgivende lokalsamfund, og hvor blandt andet mennesker med demens bliver inkluderet i et åbent miljø. Også indsatser, som skal øge livskvaliteten og bekæmpe ensomhed blandt seniorer, og gode rehabiliteringstilbud på tværs af sektorer til mennesker med kroniske sygdomme er noget af det, som WHO har lagt vægt på ved ansøgning om optagelse i netværket.

Sundheds- og omsorgstilbud

OM. 5 Plejehjem

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for plejehjem med tilhørende boliger i alle hovedområder med et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag.

Boliger i plejehjem vil primært være plejeboliger. Der findes herudover midlertidige boliger.

Plejehjem fremgår af kommuneplankortet.

Plejeboliger og midlertidige boliger, er boliger med døgnbemandet hjælp placeret sammen med andre plejeboliger på et plejehjem. Karakteristisk for disse to boligtyper er:

  • at boligerne ligger i offentligt område,
  • at boligerne ligger integreret i eller tæt på et plejehjem,
  • at der i tilknytning til boligerne er et fællesareal,
  • at personalet er til stede i umiddelbar nærhed hele døgnet, og
  • at der er adgang til aftale om servicepakker.

Målgruppen for visitation til en plejebolig er borgere med mere udtalte fysiske og/eller psykiske behov, ligesom nogle borgere kan have behov for midlertidigt ophold i en bolig.

Kommunen er opdelt i geografiske distrikter med følgende plejehjem indeholdende plejeboliger og i visse tilfælde også midlertidige boliger:

  • Esbjerg Midtby:
    • Skovbo
    • Rørkjær Friplejehjem
  • Esbjerg Nord:
    • Gjesing Midtby
    • Landlyst
    • Fovrfeld
    • Sirius Seniorbo
  • Esbjerg Vest:
    • Bytoften
    • Lyngvej
    • Esehuset
  • Esbjerg Øst:
    • Hedelund
    • Østerbycentret
  • Bramming – Gørding – Tjæreborg:
    • Solgården
    • Østergården
    • Tjæreborg
  • Ribe-området:
    • Dagmargården
    • Margrethegården
    • Åhaven
    • Friplejehjem Karstensminde

Et plejehjem rummer tre typer arealer:

  • Boligarealer er de arealer, den enkelte borger selv har rådighed over.
  • Fælles boligarealer og fælles opholdsarealer for beboere. Det kan typisk være en fælles dagligstue eller fælles spisestue.
  • Servicearealer er kommunens arealer til aktiviteter som visiterede dagtilbud, træningsfaciliteter, brugerstyrede aktiviteter, personalefaciliteter, vaskeri, køkkenfaciliteter, depoter, sygeplejeklinikker, teknik og lignende.

Principtegning med de tre typer arealer i et plejehjem

Udover de nævnte plejehjem findes Esbjerg Døgnrehabilitering. Døgnrehabiliteringen har midlertidige boliger til rehabilitering og henvender sig til alle kommunens borgere. De midlertidige boliger skal varetage overgangen mellem sygehus og eget hjem / en plejebolig.

OM. 6 Ældrebolig

I udpegede områder kan der etableres ældreboliger.

Sektorplanlægningen skal sikre et varieret, velplaceret og tilstrækkeligt udbud af ældreboliger i Esbjerg Kommune.

Ældreboliger fremgår af kommuneplankortet.

Ældreboliger er karakteriseret ved:

  • at boligerne ligger i boligområder og centerområder,
  • at være handicapegnede, og med plads til, at beboerne kan få hjælp fra sundhedsfagligt personale,
  • at der ikke er et fællesareal i tilknytning til boligerne, og
  • at borgerne skal visiteres til en ældrebolig.

Ældreboliger kan ligge på samme matrikel som et plejehjem, i umiddelbar nærhed til dette eller de kan ligge helt uafhængigt af kommunens plejehjem.

Som konsekvens af det voksende antal seniorer i kommunen skal Esbjerg Kommune skabe yderligere bomulighed for kommunens seniorer og plejekrævende borgere. Ældrebolig+ anvendes til at komplementere plejeboligbehovet. Ældrebolig+ er en ny boligtype under udvikling, der placeres i umiddelbar nærhed til sygeplejeklinikker, således at disse kan udgøre en slags reception med mulighed for med et enkelt kald at få hurtig og akut hjælp. På den ene side skal ældrebolig+ dermed fremstå som et attraktivt tilbud til seniorer, der ønsker at flytte til noget mindre efter parcelhuset og på den anden side udgør ældrebolig+ et trygt boligvalg langt op i alderen på grund af nærheden til plejecentre med sygeplejeklinikker. Der er således tale om en boligtype, der giver borgerne mulighed for at blive boende længst muligt i eget hjem.

Sektorplanlægningen skal sikre tilvejebringelsen af det fornødne antal ældreboliger samt den bedst mulige placering af disse.

OM. 7 Seniorbolig

I udpegede områder gives der mulighed for seniorboliger.

Seniorboliger fremgår af kommuneplankortet.

En seniorbolig er en bolig, der henvender sig til 55+ årige. Seniorboliger er typisk lettilgængelige for dårligt gående, de er placeret i rolige områder og har ingen eller en ganske overskuelig have. Seniorboliger kan ligge helt centralt i en bymidte eller en bydel eller de kan være placeret i mindre måske mere landlige lokalsamfund. Velplacerede seniorboliger ligger nær ved indkøbsmuligheder, kollektiv trafikbetjening, fritidsfaciliteter og i nærheden af en de kommunale sygeplejeklinikker. Seniorboliger placeres i højere grad som en del af et boligområde end som et boligtilbud i sammenhæng med et plejecenter. Den nære placering ved et plejecenter er prioriteret til ældreboliger. Der kan gives mulighed for seniorboliger i boligområder og centerområder.

Seniorboliger kan fremtræde som lejeboliger, ejerboliger, andelsboliger eller som seniorbofællesskaber. Seniorbofællesskaber kan have mange udformninger, men er karakteriseret ved, at en række boligenheder deler fælles faciliteter eller måske er opbygget som en samlet enhed med fælles opholdsarealer. Fællesskabet medvirker til en større tryghed og mulighed for akut hjælp fra de øvrige beboere i bofællesskabet.

Seniorboliger etableres af boligselskaber eller private boligudviklere og er således et tilbud, der ikke styres af kommunens sektorplanlægning. Esbjerg Kommune er dog en aktiv medspiller i udviklingen af velplacerede boligprojekter til seniorer i kommunen.

OM. 8 Sundhedscenter og sygeplejeklinik

I udpegede områder kan der etableres sundhedscenter og sygeplejeklinik.

Placering af sundhedscenter og sygeplejeklinik sker gennem sektorplanlægningen.

Sundhedscenter og sygeplejeklinik fremgår af kommuneplankortet.  

I Esbjerg Kommune findes der fem sundhedscentre. Et sundhedscenter indeholder træningsfaciliteter, der kan understøtte Esbjerg Kommunes arbejde med sundhedstilbud og -kurser f.eks. i forhold til demens, vægt, genoptræning eller lignende. Sundhedscentre er placeret i tilknytning til plejehjem eller andre eksisterende tilbud indenfor sundhed og træning.

Sygeplejeklinikker har til formål at give borgerne en bedre service og en højere kvalitet i sygeplejen. Sygeplejeklinikker henvender sig til borgere, der er visiteret til kommunal sygepleje og som efter aftale kan komme og få behandling og oplæring i, hvordan de selv kan forebygge og behandle f.eks. sår. Sygeplejeklinikker kan tilbyde et niveau svarende til det borgeren kan forvente på et ambulatorium på et sygehus. Ved at flytte sig hjemmefra får borgeren dermed en højere kvalitet i behandlingen end de ville kunne få ved hjemmebesøg.

Der ønskes caféfaciliteter som opholdsmulighed til de borgere, som efter behandling i sygeplejeklinikken skal være under opsyn nogle timer ligesom caféfaciliteterne generelt gør sygeplejeklinikken mere imødekommende og som et sted, hvor det er rart at komme og være. Væsentligheden af dette hænger sammen med en overordnet strategi om at flytte borgeren frem for plejepersonalet for derved dels at få udnyttet plejepersonalets arbejdstid mere optimalt, men også for at borgeren kommer ud af huset og møder andre mennesker. Sundhedscentre og sygeplejeklinikker placeres på arealer, hvor der i forvejen foregår sundheds- og omsorgsaktiviteter.

OM. 9 Sundhedserhverv

I udpegede områder kan der etableres sundhedserhverv.

Sundhedserhverv fremgår af kommuneplankortet.

Sundhedserhverv er serviceerhverv og liberale erhverv indenfor sundhedsområdet. De sundhedserhverv, der vises på kommuneplanens kort, er alment praktiserende læger. Sundhedserhverv kan placeres i de fleste typer af arealanvendelser dog her undtaget grønne områder, områder til tekniske anlæg og områder til tungt erhverv.

Alment praktiserende læger i solopraksis findes, men er en praksisform, der er ved at blive erstattet af lægehuse. Lægehuse defineres som bygninger indeholdende konsultations- og undersøgelsesrum for flere alment praktiserende læger. Et lægehus kan have tilknyttet øvrigt og understøttende sundhedspersonale som sygeplejerske, laborant eller lignende.

Sundhedserhverv i øvrigt, herunder sundhedshuse, er ikke kortmarkerede. Sundhedshuse kan indeholde et bredt sundhedsrelateret tilbud som diætist, fodterapi, fysioterapi og/eller tandlæge. Sundhedshuse kan, som en del af det samlede tilbud, rumme en eller flere alment praktiserende læger.

Lægehuse og sundhedshuse er mere attraktive som arbejdsplads for blandt andet yngre praktiserende læger, der, fremfor egen praksis, generelt foretrækker et arbejdsliv med kollegaer og tværfaglige sammenhænge. Lægehuse og sundhedshuse udgør dermed også et middel til at allokere yngre praktiserende læger i Esbjerg Kommune. Herudover kan lægehuse og sundhedshuse styrke samarbejdet mellem det kommunale sundhedsvæsen og de regionale tilbud herunder praksis.

Sygehuse

OM. 10 Sygehus

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for sygehuse i Esbjerg Kommune.

Sygehus fremgår af kommuneplankortet. 

I Esbjerg Kommune ligger to sygehuse: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og Psykiatricenter Vest Esbjerg.

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg er et af fire akutsygehuse i Region Syddanmark. De øvrige akutsygehuse ligger i Kolding, Odense og Aabenraa. Sydvestjysk Sygehus dækker et befolkningsområde på cirka 225.000 indbyggere.

Et akutsygehus har et team af speciallæger og andet sundhedspersonale, der døgnet rundt kan diagnosticere patienter og sætte en behandling i gang. Et akutsygehus har en fælles akutmodtagelse, hvor alle patienter rent fysisk selv henvender sig eller bliver indlagt.

På baggrund af de beslutninger om sygehusstruktur, der er blevet vedtaget i Region Syddanmarks Regionsråd, er der udarbejdet ’Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Generalplan 2010’. Generalplanen styrer de massive investeringer i ombygning og nybyggeri ved Sydvestjysk Sygehus Esbjerg ud fra følgende tre hovedideer:

  • Fra specialernes til patienternes sygehus
  • Fælles akutmodtagelse er omdrejningspunktet
  • Standardisering for at få høj grad af fleksibilitet

Generalplanen har indtil videre ført til etableringen af en fælles akutmodtagelse, en ny sengebygning og en heliport. Generalplanen sigter samlet set mod at opnå en arealdisponering, som sikrer, at nye og eksisterende funktioner kommer til at hænge optimalt sammen. Sydvestjysk Sygehus vurderer på baggrund af generalplanen, at der vil være plads nok til alle nye funktioner på det nuværende areal frem til 2025.

Flytninger af sygehusets centrale indgange, har muliggjort større brug af parkeringshuset ved remisen både af patienter og personale samt bedre muligheder for kollektiv trafikbetjening. Behovet er dog stadig større end parkeringshusets kapacitet, hvorfor der stadig opleves parkeringssøgende trafik i området. Derfor arbejdes der, i samarbejde med Esbjerg Kommune, på at forbedre og udvide omkring parkeringsforhold og -skiltning i området.

Psykiatricenter Vest

Visionen for fremtidens psykiatri er at sikre højest mulig kvalitet, sammenhæng og tilgængelighed i behandlingen af mennesker med sindslidelser. Det skal overordnet set ske ved dels at satse på en udbygget lokalpsykiatri tæt på borgerne med en større vifte af specialiserede ambulante tilbud, og dels ved at samle døgnbehandlingen på færre steder for at sikre høj kvalitet, mulighed for specialisering og bedre udnyttelse at psykiatriens højt specialiserede medarbejdere.

  • Psykiatrien i Region Syddanmark er organiseret som ét sygehus, som fysisk er fordelt på en lang række matrikler i hele regionen. Sygehuset har seks voksenpsykiatriske afdelinger og to børne og ungdomspsykiatriske afdelinger, heraf en psykiatrisk afdeling og en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Esbjerg.

Alle de kliniske afdelinger varetager døgn- og ambulant behandling (lokalpsykiatri). Den ambulante behandling er indgangsporten til behandlingen og foregår for Esbjerg Kommunes borgere i og ud fra Lokalpsykiatri Esbjerg i Østergade. Derudover findes specialiserede tilbud og funktioner, der er regionsdækkende. Retspsykiatrien er samlet i Middelfart under Psykiatrisk Afdeling Middelfart, men har et afsnit i Esbjerg.

Godtsygehusbyggeri.dk er Danske Regioners hjemmeside om sygehusbyggeri. Her er opstillet en række principper for god psykiatrisk bygningsstandard:

  • Integreret sygehusbehandling
    • Gerne en tæt tilknytning til et somatisk sygehus
  • Fleksibilitet i indretningen
    • Giver mulighed for at patienter er i samme afsnit igennem et helt forløb
  • Privatliv
    • Målsætning om enestue med eget toilet og bad
    • Besøgsrum på afsnittene for at besøgende ikke skal være på stuen
  • Adgang til naturen
    • Sengeafsnit placeres i stueplan for at give uhindret adgang til udearealer
    • Udearealer kan indrettes som skærmede udearealer
  • Tryghed og overskuelighed
    • Mulighed for at kunne blive i de samme fysiske rammer/afsnit under et helt forløb.
    • Afsnit skal indeholde flere opholdsarealer af varierende størrelser
    • Undersøgelses- og behandlingslokaler placeres i afsnittene
    • Personalerum bør være synlige i afsnittene
  • Terapeutiske og rekreative aktiviteter
    • Adgang til fysisk træning i tilknytning til sengeafsnit
    • Træning af sociale færdigheder kræver adgang til fælles lokaler som køkken og dagligstue
    • Adgang til IT og net på stuer og i fællesarealer
  • Aggressionsforebyggelse og dæmpning
    • Store rummelige lokaler og gangarealer
    • Overskuelighed, tydelig skiltning og plads
    • Indretningen af fælles- og gangarealer skal placeres i respekt for de private stuer

Disse principper for bygningsmæssige forhold inden psykiatrien har stor betydning for behandlingskvaliteten, tilrettelæggelse af effektive patientforløb, patientoplevet kvalitet og sikkerhedsaspektet.