Planlægning - et resumé

Oplægget til sammenhængende turistpolitiske overvejelser for Esbjerg Kommune optræder som infobokse i kapitlet. Det samlede billede i disse infobokse er, at turismen i Esbjerg Kommune er meget forskellig fra den udprægede sommerhusturisme i vore nabokommuner. Esbjerg Kommune er stærk på erhvervsturisme og skal kunne tilbyde attraktioner og oplevelser som sommerhusturisten vil køre efter. Endagsturister i Ribe og Esbjerg er et stort fokusområde. Esbjerg Kommunes arbejde med bæredygtig turisme foldes ud i arbejdet med Mandø, verdensarven og nationalparken. 

Samarbejde, koordinering og fokus på bæredygtighed og høj kvalitet er kendetegnende for kapitlets tilgang til turismearbejdet.

Overnatningstilbud i form af campingpladser, autocamperpladser, hotel, feriecenter, kursus og konference samt refugium tages op i slutningen af kapitlet.