40-010-230 - Ribe Bykerne øst

static-map
Henter kort...
static-map

Bestemmelser

Bindinger

  • Støj ved vejkant

    Inden for følgende støj-isolinje(r) må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det i øvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien:
    Vejstøj på Lden 58 dB eller mere målt ved vejkant.

  • Mini- og mikromøller

    Der kan opsættes mini- og mikromøller i området, hvis det kan godtgøres, at det ikke påvirker landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier betydeligt.

  • Kollektiv varmeforsyningspligt

    Indenfor varmeforsyningsområder har forsyningsselskaberne forsyningspligt til kollektiv varmeforsyning. De viste områder er vejledende

  • Kulturmiljø

    Bevaringsværdige helheder, bebyggelser og anlæg skal fastholdes som kulturmiljøer. Inden for kulturmiljøer skal bebyggelse og anlæg placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i kulturmiljøet og på en måde så det bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe kulturmiljøer. Yderligere information om kulturmiljøerne fremgår af Sektorplan for kulturmiljøer i Esbjerg Kommune.

  • Jordforurening områdeklassificering

    Ved planlægning af nye arealer, der inddrages i byzone, skal det vurderes, om området skal undtages af områdeklassificeringen.

  • Byggeskik og bebyggelsesforhold

    Byggeskik og bebyggelsesforhold kan kun ændres efter forudgående tilladelse fra Esbjerg Kommune.

  • Fredning

    I et fredet område kan der ikke tillades forhold i strid med fredningen.

  • Fredet fortidsminde

    Inden for 100m fra et fredet fortidsminde må der ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet.

  • Kulturarvsareal

    Indenfor kulturarvsarealer kan der findes skjulte fortidsminder. Byggeri eller andet jordarbejde henlægges så vidt muligt udenfor det arkæologiske følsomme område. Kulturarvsarealer er ikke fredede.

  • Skovrejsning uønsket

    Inden for det af Esbjerg kommunes udpegede område, hvor skovtilplantning er uønsket, må der ikke plantes skov.

  • Offentlige vandløb

    Ikke målsatte vandløb skal forvaltes, så vandløbenes naturpotentiale understøttes og under hensyntagen til de forskellige interesser, bl.a. afvandingsmæssige, naturmæssige og rekreative interesser, som er tilknyttet vandløbet.

  • Skovbyggelinje

    Inden for 300 meter fra skoven må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne med mere.

  • Værdifuldt byrum

    I by- og gaderum skal kultur- og bymiljøet understøttes. Adgangen til bygningerne skal ske fra gadesiden. Erhvervslokaler i stueetagen med facade mod gaden skal have vinduer mod gaden. Vinduerne må ikke afblændes. Belægninger, beplantning og byinventar skal bidrage til at fastholde, forbedre og genskabe kultur- og bymiljøet.

  • Kirkeomgivelse

    I området må der kun udlægges areal til byggeri, anlæg mv., der ikke væsentligt forringer oplevelsen af kirken i samspil med det omgivende landskab.

  • Hovedstiforbindelse

    Hovedstier betjener den overordnede gang- og cykeltrafik. Hovedstier skal være fremkommelige og være forbundet med det overordnede stinet. Etablerede hovedstier sikres.

  • Terrænkoter

    Der må i området ikke planlægges ny bebyggelse hvor Terrænkoten er under +4,75 DVR90.

  • Tinglyst bevaringsdeklaration

    Inden for det bevaringsværdige område må ejendommens ydre fremtræden ikke ændres uden forudgående tilladelse fra Esbjerg kommune.

40-010-230 (1)