10-030-390 - Natur ved Storegade og Nordre Tovrupvej

static-map
Henter kort...
static-map

Bestemmelser

  • Rammenummer

    10-030-390

  • Rammenavn

    Natur ved Storegade og Nordre Tovrupvej

  • Zonestatus

    Landzone

  • Hovedanvendelse

    Grønt danmarkskort

  • Grønt danmarkskort

    Anvendelsen fastlægges til grønt danmarkskort med det sigte beskytte og udvikle levesteder og spredningskorridorer for vilde dyr og planter samt beskytte landskabelige og kulturhistoriske værdier. Der må ikke tillades etableret eller ændret anlæg, så de naturmæssige og landskabelige værdier forringes. Ny bebyggelse og anlæg skal søges placeret uden for det grønne danmarkskort. Er det ikke muligt, stilles der krav om afskærmende beplantning. Eksisterende landbrug kan fortsættes i områderne.

  • Byggeri til driften

    Der kan etableres de til områdets anvendelse og drift nødvendige bygninger og anlæg.

  • Højde

    Bygningshøjden fastsættes i overensstemmelse med Byggelovens bestemmelser.

Bindinger

  • Mini- og mikromøller

    Der kan opsættes mini- og mikromøller i området, hvis det kan godtgøres, at det ikke påvirker landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier betydeligt.

  • Kulturmiljø

    Bevaringsværdige helheder, bebyggelser og anlæg skal fastholdes som kulturmiljøer. Inden for kulturmiljøer skal bebyggelse og anlæg placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i kulturmiljøet og på en måde så det bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe kulturmiljøer. Yderligere information om kulturmiljøerne fremgår af Sektorplan for kulturmiljøer i Esbjerg Kommune.

  • Potentiel økologisk forbindelse

    Inden for potentielle økologiske forbindelser skal der sikres mulighed for at de omkringliggende naturområder eller potentielle naturområder på sigt kan bindes sammen af økologiske forbindelser.

  • Skovrejsning ønsket

    Inden for det af Esbjerg kommunes udpegede skovrejsningsområde må der foretages privat og offentlig skovtilplantning.

  • Skovbyggelinje

    Inden for 300 meter fra skoven må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne med mere.

  • Virksomhedsstøj

    Inden for følgende støj-isolinje(r) må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det iøvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien:
    Virksomhedsstøj-isolinjen på 45/40/35 dB(A).

  • Fjernvarmeledning

    Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af fjernvarmeledninger. De viste ledningstraceer er vejledende, så der henvises til ledningsejerne.

  • Hovedstiforbindelse

    Hovedstier betjener den overordnede gang- og cykeltrafik. Hovedstier skal være fremkommelige og være forbundet med det overordnede stinet. Etablerede hovedstier sikres.

  • Landskabskarakterområde

    Områdets karakter skal understøttes og styrkes. Der skal tages hensyn til eventuelle sårbarheder i området.

  • Lufthavnens hindringsplan

    Begrænsninger i forhold til højde og placering af byggeri og anlæg fremgår af Lufthavnens hindringsplan, som er udarbejdet i henhold til gældende sikkerhedsregler i lufthavne og nationale- og internationale flyvninger.

  • Reserveret primærvej

    Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af de reserverede motorveje og primærveje.

10-030-390