22-020-010 - Erhverv ved Gl. Hovedvej

static-map
Henter kort...
static-map

Bestemmelser

  • Rammenummer

    22-020-010

  • Rammenavn

    Erhverv ved Gl. Hovedvej

  • Zonestatus

    Landzone

  • Hovedanvendelse

    Erhvervsområde

  • Kl. 5 erhverv

    Anvendelsen fastlægges til erhverv uden boliger, dvs. erhverv i form af miljøbelastende produktionsvirksomheder, levnedsmiddelfabrikker og maskinfabrikker. Der kan gives mulighed for håndværks-, distributions- og kontorvirksomhed i området. Der må ikke tillades virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning klassificeres højere end klasse 5. Der må ikke etableres virksomheder, der skærper miljøkravene til omgivelserne. Der skal sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening af området.

  • B% max 50

    Bebyggelsesprocenten fastsættes til max 50 for hver ejendom.

  • Max 8½ m

    Bygningshøjden fastsættes for ny bebyggelse til max 8½ m med udnyttelig tagetage.

  • Opholdsarealer for erhverv

    Der fastsættes bestemmelser for rimelige, velbeliggende og anvendelige opholdsarealer.

  • Virksomhedsstøj 60

    Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til:

    • max 60/60/60 dB(A) uden for egen grundgrænse i området,
    • max tilladte støj i naboerhvervsområder,
    • max 55/45/40 dB(A) i centerområder (herunder blandet bolig og erhverv) og ved boliger i det åbne land,
    • max 50/45/40 dB(A) i etageboligområder og
    • max 45/40/35 dB(A) i områder med lav boligbebyggelse.

Bindinger

  • Mini- og mikromøller

    Der kan opsættes mini- og mikromøller i området, hvis det kan godtgøres, at det ikke påvirker landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier betydeligt.

  • Kulturmiljø

    Bevaringsværdige helheder, bebyggelser og anlæg skal fastholdes som kulturmiljøer. Inden for kulturmiljøer skal bebyggelse og anlæg placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i kulturmiljøet og på en måde så det bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe kulturmiljøer. Yderligere information om kulturmiljøerne fremgår af Sektorplan for kulturmiljøer i Esbjerg Kommune.

  • Jordforurening V1

    På V1 og V2 kortlagte ejendomme skal der ved ændret anvendelse til, eller ved bygge- og anlægsarbejde på ejendomme med særligt følsom eller følsom anvendelse meddeles tilladelse efter jordforureningsloven. På V1 og V2 kortlagte ejendomme, der er beliggende inden for Regionens indsatsområder for grundvand eller overfladevand, skal der ligeledes meddeles tilladelse efter jordforureningsloven til bygge- og anlægsarbejde.

  • Skovrejsning ønsket

    Inden for det af Esbjerg kommunes udpegede skovrejsningsområde må der foretages privat og offentlig skovtilplantning.

  • Indvindingsopland

    Indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, skal friholdes for virksomhedstyper og anlæg, der medfører væsentlig forurening af grundvandet.

  • Skovbyggelinje

    Inden for 300 meter fra skoven må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne med mere.

  • Virksomhedsstøj

    Inden for følgende støj-isolinje(r) må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det iøvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien:
    Virksomhedsstøj-isolinjen på 45/40/35 dB(A).

  • Landskabskarakterområde

    Områdets karakter skal understøttes og styrkes. Der skal tages hensyn til eventuelle sårbarheder i området.

  • Sammenhængende bebyggelse.

    Hvis der inden for en afstand af 200 m ligger seks beboede huse, defineres dette som sammenhængende bebyggelse i det åbne land.

  • Lufthavnens hindringsplan

    Begrænsninger i forhold til højde og placering af byggeri og anlæg fremgår af Lufthavnens hindringsplan, som er udarbejdet i henhold til gældende sikkerhedsregler i lufthavne og nationale- og internationale flyvninger.

22-020-010 (1)