• Forside /
  • Ændringer /
  • Ændring 2024.43 Ændret anvendelse ved Hygumvej i Vester Nebel, Sydvest

Baggrund

Ændringen vil give mulighed for ændring af område til landbrugsformål.

Som det ses på kortet omfatter ændringen et område ved Hygumvej Nørre Nebel sydvest.

Redegørelse

Esbjerg kommune har modtaget en ansøgning fra ejer af erhvervsområdet syd for Vester Nebel, om at ændre plangrundlaget. Området er i kommuneplanen udlagt til lettere erhverv i byzone, ejer ønsker det ændret til jordbrugsområde i landzone. Som konsekvens heraf tilrettes virksomhedsstøjisolinjen og den planlagte zonegrænse samt de bygningsregulerende bestemmelser.

Arealets afgrænsning, omgivelser og rammer for lokalplanlægningen, fremgår af de følgende sider.

I overensstemmelse med Forslag til Ændring 2024.43 udarbejdes delvis aflysning af gældende Lokalplan nr. 241.

Forslag til Ændring

Vedtages forslaget medfører det, ændringer i arealanvendelsen, rammedelen, bestemmelserne og området tilbageføres til landzone.

Høringsperioden

Der fastlægges en høringsperiode for kommuneplanændringen på 6 uger.

Indenfor høringsperioden indsendes bemærkninger til Esbjerg kommunes høringsportal senest den 07-08-2024.

Særligt beskyttede arter og naturområder (natura 2000)

Bilag IV-arter er dyr og planter, der ifølge EF-habitatdirektivet kræver særlig beskyttelse. Natura 2000-områderne er et netværk af internationalt beskyttede naturområder i EU. Natura 2000 er en samlet betegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og ramsar-områder. Kommuneplanændringen vurderes ikke at påvirke natura 2000-områder, bilag IV-arter eller deres yngle- og rasteområder jf. nedenstående redegørelse.

Der er inden for planområdet ikke kendskab til nationalt beskyttede naturarealer og arter. Planområdet ligger ca. 5.000 m fra nærmeste Natura 2000-område. Grundet projektets karakter og afstand, vurderes der ikke at kunne ske påvirkninger af Natura 2000-området. Der vurderes ikke at ske væsentlig påvirkning af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter ved den nuværende udformning af projektet.

Miljøvurdering

Kommuneplanændringen er screenet i henhold til miljøvurderingsloven og skal ikke underkastes en miljøvurdering.

Hovedstrukturdel

På kommuneplanens farvede hovedstrukturkort ændres en del af et Lettere erhvervsområde til Jordbrugsområde ligesom Virksomhedsstøjisolinjen og den Planlagte zonegrænse ændres. Ændringerne er illustreret på kortet.

​Rammedel

Af kortet kan ses at enkeltområde 09-010-090 udgår og sammenlægges med enkeltområde 09-020-070.

Følgende rammeområder bliver udlagt i ændringen, hvor anvendelsesbestemmelser og bindinger fremgår:

De nævnte bindinger i rammedelen kan ses på Esbjerg Kommunes WebKort.

PDF

Link

Følgende nye rammeområder bliver udlagt i ændringen:

09-020-070 - Landområde vest for Vester Nebel By

Følgende rammeområder bliver aflyst ved ændringens endelige vedtagelse:

09-010-090 - Erhverv ved Hygumvej
09-020-070 - Landområde vest for Vester Nebel By