Indledning

Kommuneplanen skal bidrage til bæredygtig vækst og udvikling i Esbjerg Kommune

Formål

Gennem Esbjerg Kommunes fysiske planlægning formes de omgivelser vi fremover skal leve i; byerne, landskaberne og naturen. I Esbjerg Kommune findes enestående byer; Ribe med sin høje alder og unikke bevaringsstatus og den unge og store pionérby Esbjerg, der er i evig udvikling. Bramming er Esbjerg Kommunes grønne boligby og kan sammen med de mindre lokalsamfund i kommunen tilbyde en stor mangfoldighed af boligtilbud. 

I det åbne land bygger landbruget. Her tænkes i store enheder og der ønskes investeringssikkerhed. Samtidig udfordrer de store enheder landskab og natur. Andre stærke interesser i det åbne land, herunder også staten, melder sig med ønsker om energiproduktion, i form af biogas og vind, og klimatilpasning i form af store våde områder.

Naturområderne langs Vadehavet, hvis lige knapt kan findes globalt, har en betydning for fuglelivet, der rækker langt udover Danmarks grænser. Og midt i dette enorme naturområde ligger Danmarks port mod vest; Esbjerg Havn. Esbjerg Havn er et trafikalt knudepunkt i det nationale transportnetværk og Danmarks arealmæssigt største havn, der stadig vokser. Esbjerg er samtidigt blevet landgangsstedet for flere fiberkabelforbindelser, der for alvor kobler Esbjerg på den globale digitale infrastruktur og åbner døren for et helt nyt erhvervssegment.

Planlægning handler om, hvor der må bygges, og hvad der må bygges. Det handler om transportsystemet og serviceniveauet i de enkelte byer og byområder. Og det handler om at beskytte og udvikle kvaliteterne i byerne, i landskaberne og i naturen. Planlægning i Esbjerg Kommune bygger på dyb faglighed, nytænkning, lydhørhed og en konstant afvejning af interesser for herved at opnå de bedst mulige vilkår for bæredygtig vækst og udvikling i kommunen.

Et meget vigtigt formål med kommuneplanen er at være administrationsgrundlag for en effektiv og velfunderet sagsbehandling. Esbjerg Kommunes kommuneplan er herudover sektorkoordinerende, hvilket vil sige, at den, via vejledning for sektorplanlægningen, er tæt forbundet med fagforvaltningernes brugerorienterede planlægning og ikke mindst med sektorernes budgetlægning.

’Energi til udvikling’ taler ind i den handlekraft, der helt fra starten som pionérby, har været en del af Esbjergs DNA. Energi er i fokus på alle planer. Virksomheder flytter til og udvider, der bliver bygget, folk uddanner sig og slår sig ned. Det giver behov for nye erhvervs- og boligområder og stiller krav til infrastruktur, forsyning, den offentlige service og ikke mindst til kulturlivet, bymidterne, de rekreative muligheder og grønne områder.

Det er en balanceakt at finde rum til alle disse forskellige interesser og behov i by og på land samtidig med at kommunens ansvar for bevaring og beskyttelse skal overholdes. Derfor har kommunen inddraget erhvervet, uddannelsesinstitutionerne, landbruget og mange andre interessenter i processen frem mod den færdige plan.

Esbjerg Kommunes Byråds overordnede politiske mål i Vision 2025 samt de strategiske mål i Planstrategi 2022-34 har været retningsgivende for arbejdet. Kommuneplanen kobler alle målsætningerne op på den fysiske udvikling. Byrådet er derfor stolte over at kunne overrække det nye byråd denne plan som et godt og vigtigt udgangspunkt for nye strategiske overvejelser for kommunens udvikling.

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling

FN’s verdensmål består af 17 mål og 169 delmål. Verdensmålene blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015 og trådte i kraft den 1. januar 2016. Verdensmålene forpligter FN’s 193 medlemslande til frem mod 2030 at sætte en kurs mod en mere bæredygtig udvikling for den globale udvikling.

De overordnede udsagn i verdensmålene handler om at afskaffe fattigdom og sult i verden, at reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle samt sikre anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Der er herudover fokus på at fremme fred og sikkerhed, stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber.

Verdensmålene sætter således en dagsorden der anerkender, at social, økonomisk og miljømæssige udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

Esbjerg Kommune ønsker at bidrage til FN’s verdensmål og udstikker derfor med kommuneplanen en fælles retning for, hvordan dette kan ske. I de enkelte kapitler synliggøres dette med verdensmålsikoner, der relaterer sig til kapitlets tema og fokus.

Hvad er en kommuneplan?

Kommuneplanen er Esbjerg Kommunes overordnede plan for den fysiske udvikling af kommunen. Det er heri de overordnede politiske mål for kommunens udvikling sammenfattes og konkretiseres.

Kommuneplanen er den bærende og helt afgørende oversigtsplan, hvor borgere og virksomheder kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde.

Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Det medfører, at byrådets forvaltning skal tilse, at kommuneplanens bestemmelser implementeres i sektorplanlægning, lokalplanlægning og byggesagsbehandling.

Kommuneplanen er det eneste sammenfattende og koordinerende fysiske planniveau i Danmark. Kommuneplanen rummer en konkretisering af den statslige planlægning og har derfor en stor statslig bevågenhed.

Rammestyringen i det danske planhierarki

Det danske planhierarki bygger på rammestyringsprincippet. Det vil sige, at landsplanerne lægger rammerne for kommuneplanerne som så igen lægger rammerne for lokalplanlægningen. Indenfor rammerne er der store frihedsgrader. Planloven fastlægger en række faste punkter som kommuneplanen skal indeholde ligesom høringer og vedtagelse er fastlagt i loven. Kommunerne har store friheds- og fortolkningsmuligheder indenfor og udover de faste punkter ligesom kommunerne selv fastlægger procesforløb og tidsplaner. Planer, der indgår i det danske planhierarki, er alle juridisk bindende.

En planproces indledes med en kommuneplanstrategi, der skal vedtages i den første halvdel af byrådsperioden, herefter kan byrådet udarbejde forslag til revision af kommuneplanen. Der kan inden den næste kommuneplanstrategi udarbejdes løbende revisioner af kommuneplanen enten som revisioner for et eller flere geografiske områder i kommunen, som delvise revisioner af temaer angivet i kommuneplanstrategien eller som en fuld revision. Alle revisioner skal dog være i overensstemmelse med den vedtagne kommuneplanstrategi.

Læsevejledning

Den sammenhængende gennemgang af den fysiske planlægning i Esbjerg Kommune findes i hovedstrukturen.

En læsning af hovedstrukturen fra ende til anden vil give et fyldestgørende overblik over planarbejdet i Esbjerg Kommune. Men hovedstrukturen kan også læses med et særligt fokus for øje.

Bortset fra dette indledende kapitel præsenteres alle kommuneplanens kapitler i hovedstrukturen på samme måde med en overskrift, et statement for kapitlet og tre klikbare blå bokse:

Det er muligt at få en hurtig fornemmelse for kapitlet ved blot at læse de politiske mål og resuméet. De politiske mål sætter retningen for kapitlet og følges op i retningslinjerne. Selve kapitlet, og dermed tyngden i hovedstrukturen, består af retningslinjer med redegørelse. Retningslinjerne anviser retningen for, hvordan Esbjerg Kommune forventer at arbejde med et politisk mål, en given opgave, en statslig forpligtelse eller andet, der relaterer sig til emnet for kapitlet.

Retningslinjer skal, som målene, være korte og præcise uden at være alt for detaljerede og konkrete, da det til stadighed skal betænkes, at kommuneplanen er rammestyrende for den øvrige fysiske planlægning i kommunen og dermed skal overlade detaljerne til det videre og mere konkrete arbejde i f.eks. lokalplanlægningen eller sektorplanlægningen. Hver retningslinje er udstyret med redegørelsestekst som definerer, redegør, uddyber og fortolker den enkelte retningslinje. Der er gjort en stor indsats for at ensrette de begreber, der anvendes i kommuneplanen, og at få disse begreber defineret i de relevante redegørelsestekster. Dette for at understøtte kommuneplanen som et entydigt administrationsgrundlag.

Ønskes der mere viden om et specifikt tema, er kapitelinddelingen en hjælp. Det er dog her væsentligt at holde sig for øje, at et tema som f.eks. dagtilbud kan genfindes i to forskellige typer af kapitler, nemlig arealanvendelseskapitler og sektorkapitler. Arealanvendelseskapitler beskæftiger sig med ’farverne på kortet’ – de fladeudpegninger, der angiver, hvordan arealerne i kommunen skal anvendes. Hertil kommer sektorkapitlerne, hvor sektorens specifikke behov for f.eks. at finde plads til dagtilbud udmøntes i bestemmelser, der placerer de konkrete anvendelser ind i disse fladeudpegninger.

Forskellen på arealanvendelseskapitler og sektorkapitler illustreres bedst på kort

Der henvises i øvrigt til de små instruktionsvideoer på kommuneplanens forside, der på ganske få minutter giver en indføring i den basale anvendelse af kommuneplanen.

Det danske planhierarki

Landsplanlægning

Landsplanlægningen udtrykkes via to publikationer, der normalt udkommer cirka hvert fjerde år, nemlig ’Landsplanredegørelsen’ og ’Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen’ – kaldet de statslige udmeldinger. Staten sikrer sig, at de politiske mål og statslige interesser fra ’Landsplanredegørelsen’ tilgodeses ved at sætte direkte krav og mål til kommuneplanlægningen i de statslige udmeldinger.

De seneste statslige udmeldinger blev offentliggjort i marts 2018. Her blev de nationale interesser fokuseret til fire nationale interesseområder:

  1. Vækst og erhvervsudvikling
  2. Natur- og miljøbeskyttelse
  3. Kulturarvs- og landskabsbevarelse
  4. Hensyn til nationale og regionale anlæg

Staten udarbejder vandområdeplaner og Natura 2000-planer, der udgør rammesættende sektorplaner for kommuneplanlægningen. Der findes herudover lovbestemte sektorplaner, f.eks. risikostyringsplaner, spildevandsplanen og affaldsplanen, der udarbejdes på kommunalt niveau, og indgår i kommuneplanen sammen med kommunens øvrige sektorplanlægning.

Regionale planer

De danske regioner har ansvaret for råstofplanlægningen, der som de statslige sektorlignende planer, er en rammesættende sektorplan for kommuneplanen.

Hver af de fem regioner i Danmark udarbejder en regional udviklingsstrategi. Med strategien sætter hver region – i samarbejde med alle regionens aktører – en fælles og analysebaseret retning for landsdelens udvikling. Bæredygtighed er i centrum for det regionale samarbejde om at opfylde FN’s Verdensmål inden 2030.

’Regional udviklingsstrategi for Syddanmark 2020-2023’ fra Region Syddanmark beskriver en overordnet vision for Region Syddanmark, der bærer overskriften ’Fremtidens Syddanmark’. Den regionale udviklingsstrategi har dog ikke formelt nogen betydning i planhierarkiet og dermed heller ikke for kommuneplanlægningen.   

Kommuneplaner

For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan og kommuneplanen skal omfatte en planperiode på 12 år.

Hvert fjerde år skal Byrådet vedtage og offentliggøre en kommuneplanstrategi jævnfør planlovens §§ 23 a. til 23 f. Kommuneplanstrategien skal indeholde en beslutning om revisionsbehovet for kommuneplanen. Det kan besluttes ikke at foretage nogen revision, at foretage en delvis revision eller at foretage en fuld revision.

Kommuneplanstrategien skal indeholde:

  • Oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste kommuneplanstrategi.
  • Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen af kommunen – visioner og indsatser.
  • En beslutning om kommuneplanens revisionsbehov.

Planstrategien bliver tilvejebragt i et samspil mellem politikerne, kommuneplanafdelingen, borgere, virksomheder og andre der har interesse i udviklingen i kommunen.

Når der i kommuneplanstrategien bliver taget beslutning om at revidere kommuneplanen, medfører det en mulighed for at få opdateret og revideret den gældende plans bestemmelser og udpegninger enten helt eller delvis alt efter, hvilken beslutning der er taget i kommuneplanstrategien.

Kommuneplanen er et politisk-administrative dokument indeholdende den overordnede planlægning, der skal lede kommunens fysiske udvikling i den ønskede retning.

Kommuneplanen skal indeholde følgende dele jævnfør planlovens § 11 stk.2:

  • En hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen (Hovedstrukturdelen).
  • Retningslinjer for arealanvendelse med videre (Hovedstrukturdelen).
  • Rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen (Rammedelen).

Kommuneplanen ledsages af:

  • Kort der knytter sig til ovenstående.
  • Redegørelse for planens forudsætninger herunder en tids- og rækkefølgeplan for planens gennemførelse (Hovedstrukturdelen).

Kommuneplanens indhold er hovedsagelig bestemt af planlovens § 11a også kaldet kommuneplankataloget. Kommuneplankataloget bestemmer hvilke retningslinjer Kommuneplanen skal indeholde, men den enkelte kommune er fri til herudover at tilføje retningslinjer for andre og/eller flere områder.

Byrådet skal, jævnfør planlovens § 12, virke for kommuneplanens gennemførelse. Det medfører, at byrådets forvaltning skal tilse, at kommuneplanens bestemmelser implementeres i sektorplanlægning, lokalplanlægning og byggesagsbehandling. Kommuneplanen koordinerer sektorplanlægningen og sætter rammerne for lokalplanlægningen. I forhold til kommunernes byggesagsbehandling har kommuneplanen ligeledes en overordnet og styrende funktion. De retsbindende regler for byggesagsbehandlingen findes i lokalplaner, i byggeloven, i bygningsreglementet og i kommuneplanens bestemmelser.

Generelt er kommuneplanen ikke bindende for den enkelte grundejer og for brugere af ejendomme. Men i særskilte tilfælde kan kommuneplanen komme i spil i konkrete sager. Det er tilfældet ved udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om ændret anvendelse, der er i strid med bestemmelser i kommuneplanen. Det gælder dog kun i de tilfælde, hvor der er tale om områder i byzone (dog ikke områder til offentlige anlæg) og i sommerhusområder, hvor der ikke foreligger allerede vedtagne lokalplaner eller byplanvedtægter.

Kommuneplanlægning i Esbjerg Kommune

I Esbjerg Kommune bliver kommuneplanen skrevet af Kommuneplan & Klima, i tæt samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger og sektorer. Kommuneplanen bygger på oplysninger og analyser indhentet fra mange forskellige kilder. Ifølge ’Lov om miljøvurdering af planer og programmer’ skal kommuneplanforslaget miljøvurderes, inden kommuneplanen kan vedtages endeligt. I Esbjerg Kommune har Industrimiljø ansvaret for miljøvurderingen.

Det færdige kommuneplanforslag bliver forelagt byrådet til vedtagelse. Når byrådet har vedtaget kommuneplanforslaget, sendes forslaget ud i mindst otte ugers offentlig høring, sammen med miljøvurderingen for at offentlige myndigheder, statslige interesser, kommunale interessenter, borgerne i kommunen osv. kan få lejlighed til at reagere med høringssvar på kommuneplanens indhold. Efter høringsfasen kan der foretages mindre justeringer i kommuneplanforslaget, hvorefter kommuneplanen kan vedtages endeligt af byrådet. Hvis de indkomne høringssvar giver anledning til større ændringer af forslaget, tilrettes forslaget og der gennemføres en supplerende høring, hvor offentlighedsperioden gentages for relevante dele af forslaget.

Esbjerg Kommunes kommuneplan, her også den informationstunge rammedel, har været fuldt digital i en årrække. Netop det at rammedelen er digital gør det ikke alene muligt, men også meningsfuldt at foretage fulde revisioner af kommuneplanen, hvilket Esbjerg Kommune også har en lang tradition for at gøre. Takten i arbejdet er således, at kommuneplanstrategien vedtages indenfor den første halvdel af byrådsperioden, hvorefter en revision af hele kommuneplanen, følgende den vedtagne kommuneplanstrategi, sker i byrådets fjerde år. Muligheden for at supplere disse store revisioner med tematiske eller geografisk orienterede revisioner tages der stilling til i kommuneplanstrategien. 

Der kan være behov for at udvikle og ændre kommuneplanen på måder, der ikke er taget stilling til i kommuneplanstrategien. Derfor åbner planlovens § 23 c mulighed for at lave kommuneplanændringer. Disse skal følge de sædvanlige procedurer til godkendelse af både kommuneplanstrategi og kommuneplan. Esbjerg Kommune udvikler sig konstant, hvilket giver en stadig strøm af kommuneplanændringer. Oftest er det kommuneplanændringer med forslag til mindre ændringer i rammerne i tilknytning til en lokalplan. Når en kommuneplanændring er vedtaget, indarbejdes den som en ændring i den digitale kommuneplan. Brugere af Esbjerg Kommunes kommuneplan mødes følgelig altid af en opdateret kommuneplan.

I Esbjerg Kommune har kommuneplanen en væsentlig funktion som en tværsektoriel helhedsplan, der via en god kontakt til sektorerne sikrer den bedst mulige udvikling for alle med interesser, der knytter sig til fysiske anlæg eller områder. Der er udarbejdet en vejledning for Esbjerg Kommunes sektorplanlægning, der skal sikre en funktionel kobling fra sektorernes strukturelle planlægning af anlæg til budgettet og til den overordnede fysiske planlægning. Når sektorplanerne udmønter kommunens overordnede politiske målsætninger fra Vision 2025 indenfor kommuneplanens og budgettets rammer, udløser det således samtidig en direkte kobling mellem kommuneplanen og budgettet. Kommuneplanlægningens tværsektorielle kontakter og afvejninger rækker også udenfor kommunens virke til f.eks. landbruget, forsyningen, erhvervslivet, havnen og uddannelsesinstitutionerne.

Opbygning af Kommuneplan 2022-34

Kommuneplan 2022-34 indeholder en hovedstruktur med redegørelse, herunder en tids- og rækkefølgeplan samt en rammedel.

Hovedstrukturen, rammedelen og tids- og rækkefølgeplanen er de juridisk bindende og formelle papirer, mens redegørelsen sammen med kommuneplanens kort, er de kommunale fortolkninger af eller redskaber til at forstå og tilgå disse formelle bestemmelser.

Kommuneplankort

Kommuneplanens kort fungerer som et redskab på tværs af alle dele af kommuneplanen, men fremtræder lidt forskelligt alt efter, hvordan det bliver brugt:

  • Kommuneplanens WebKort er en åben platform med mulighed for at åbne kortlag med relation til alle kommuneplanens temaer. Kortlagene er inddelt i seks kategorier: rammer, hovedanvendelse, rammeanvendelse, bestemmelser, bindinger og kommuneplanændringer i forslag. Kortlagene kan åbnes på kryds og tværs af kommuneplanens øvrige opbygning.
  • Kort knyttet til kapitelopslag er temaorienterede. Disse kort optræder i toppen af alle kapitel-opslag og indeholder de kortlag, som knytter sig til det tema som kapitlet omhandler.
  • Kort knyttet til enkeltområder, der åbnes sammen med rammedelsudskriften ved fremsøgning af information om et enkeltområde. Her optræder kortet med arealanvendelsen tændt, mens alle øvrige bestemmelser og bindinger skal findes i rammedelsudskriftens tekst.

En meget stor fordel ved de digitale kort i kommuneplanens webkort-løsning er, at de digitale løsninger gør det muligt selv at tænde de mest relevante kortlag og at gøre det på et baggrundskort eller luftfoto efter eget valg.

Hovedstruktur med redegørelse i forslagsfase

Hovedstrukturens kapitler har en fast struktur:

  • Politiske mål
    • Her angives de målsætninger, som findes for planlægningen af temaet.
  • Planlægning – et resumé
    • Her skabes der et hurtigt overblik over kapitlets indhold.
  • Retningslinjer med redegørelse og visualiseringer
    • Retningslinjerne konkretiserer temaets politiske mål. Alle retningslinjer nummereres og det anføres hvorvidt den enkelte retningslinje henvender sig til kommuneplanens kort.
    • Alle retningslinjer følges op af den relaterede redegørelsestekst, hvori der kan indgå visualiseringer.

Den redegørelsestekst, som står i hovedstrukturen, er den alment gyldige del af redegørelsen. Denne tekst skal være robust, men er også en uddybende forklaring af den enkelte retningslinje, der kan illustreres med vignettegninger, kort, fotos eller lignende. Redegørelsesteksten fremtræder følgelig som en vejledning eller en fortolkning af den enkelte retningslinje og vil også indeholde definitioner eller uddybninger af anvendte begreber. De definerede begreber anvendes ligeledes i rammedelen. Rammedelen har ingen redegørelsesdel, så savnes der en definition af et begreb skal denne findes i hovedstrukturens redegørelsesdel. Redegørelsesteksten kan beskrive strukturelle og fysiske sammenhænge, samarbejde og organisation eller andre forhold, som i øvrigt er nødvendige for at forstå retningslinjen og den sammenhæng den skal læses i.

Hovedstrukturen er opdelt i følgende dele:

  • EnergiMetropol Esbjerg
  • Arealanvendelse
  • Sektorer
  • Udbygning
  • Bilag

EnergiMetropol Esbjerg

Kapitlet indledes, som i resten af kommuneplanens kapitler, med politiske mål, men da det er et overordnet og introducerende kapitel, indeholder det ikke retningslinjer. Til gengæld præsenteres en række temaer, der har en tværgående betydning for den politiske prioritering af Esbjerg Kommunes samlede indsats.

Arealanvendelse

Arealanvendelsesdelen omfatter de kapitler der giver ’farverne på kortet’ – altså den planlagte arealanvendelse for et område. Det kan eksempelvis være de blå erhvervsområder eller de gule offentlige områder

Kapitlerne beskriver de typer af aktiviteter, der har en arealmæssig tilknytning og som kan afgrænses fysisk. Det angives i retningslinjen, når der er tale om en kortmarkering.

Sektorer

Sektordelen omfatter de kommuneplanemner, der går på tværs af arealanvendelserne. Indenfor de forskellige kommuneplanemner findes retningslinjer, som giver bindinger i geografien. I mange tilfælde er disse bindinger et resultat af selvstændig sektorlovgivning. Det angives i retningslinjen, når der er tale om en kortmarkering.

Udbygning

Udbygningsdelen omhandler byggemulighederne i Esbjerg Kommune og indeholder kun ét kapitel: Tids- og rækkefølge samt zoneforhold. Kapitlet indeholder tids- og rækkefølgeplanen, der anviser en rækkefølge for, hvornår de, i kommuneplanen, udpegede områder til erhvervs- og boligudbygning vil komme i anvendelse.

Bilag

Kommuneplanforslaget vedlægges seks bilag:

  • Analyse af detailhandelen. Juni 2009.
  • Analyse af detailhandelen. Juli 2012.
  • Analyse af detailhandelen. Februar 2021.
  • Jordbrugsanalyse. Marts 2017.
  • Redegørelse for byvækst. Erhvervsområder. 2021.
  • Boligområder. Redegørelse for behov og restrummelighed. 2021.

Disse bilag henvender sig til forskellige dele i kommuneplanen og udgør den analytiske baggrund og/eller beregning af udviklingsmulighederne. Bilagene udgør således, sammen med kommuneplanens bestemmelser, en samlet planlægning for de respektive områder.

Rammedel

Rammedelen indeholderen tekstdel og en kortdel.

Rammedelen er opbygget over en database med henholdsvis bindinger og bestemmelser:

  • Bindinger er overordnede krav til planlægningen, som ofte udspringer af et selvstændigt lovkompleks. Bindinger anføres som retningslinjer i hovedstrukturen og på kommuneplanens kort. Bindinger følger således ikke rammedelens inddeling af kommunen i enkelt-, under- og hovedområder, men går på tværs af disse. Bindinger kan f.eks. omhandle naturbeskyttede områder, højspændingskorridorer eller kirkeomgivelser.
  • Bestemmelser anføres ofte som retningslinjer i hovedstrukturen, men bestemmelser er, i modsætning til bindinger, knyttet direkte til enkeltområder i rammedelen. Bestemmelser har forskellige funktioner:
  • Arealanvendelsesbestemmelser, der knytter sig direkte til den måde et område er bebygget eller skal bebygges på.
  • Kvalitetsbestemmelser, der sikrer at eksisterende kvaliteter bevares i de enkelte områder.
  • Reservationer, der sikrer at der i den givne ramme er plads til at etablere bestemte funktioner. Reservationer kan genkendes ved hjælp af formuleringen: ’I området skal der sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for … ’.
  • Udvidede anvendelsesbestemmelser, der angiver anvendelsesmuligheder i området som ligger ud over eller præciserer de muligheder, der foreligger i den gældende arealanvendelse. Udvidede anvendelsesbestemmelser kan genkendes ved hjælp af formuleringen: ’I området kan der etableres … ’.

Herudover findes specifikke bestemmelser for zoneforhold, bebyggelsesprocenter, bygningshøjde, opholdsarealer, udbygningsrækkefølge, støj og VVM.

Rammedelen er opbygget med hovedanvendelser og rammeanvendelser, der begge knytter sig til hovedstrukturens arealanvendelser. Hovedanvendelsen følger ’farven på kortet’, mens rammeanvendelsen specificerer anvendelsen. Når hovedanvendelsen f.eks. er angivet som blandet boligområde kan rammeanvendelsen specificere om der er tale om et område til etageboliger.

Rammedelens kort præsenteres i tre niveauer med hovedområder, underområder og enkeltområder. Enkeltområder optræder med et tre-leddet nummer, hvor første led angiver hovedområdet f.eks. ’21 Bramming’, mens næste led angiver underområdet f.eks. ’020 Bramming Sydby’ og det sidste led angiver enkeltområdets nummer f.eks. ’210 Sønderparken Vest’ – eller mere korrekt ’21-020-210 Sønderparken Vest’.