• Forside /
  • Ændringer /
  • V_Ændring 2022.07 Boligområde på hjørnet af Guldagervej og Tarphagevej i Guldager

Baggrund

Ændringen vil give mulighed for opførelse af blandede boliger øst for Guldager Kirkeby

Som det ses på kortet omfatter ændringen et område ved Tarphagevej og Guldagervej i Esbjerg

Redegørelse

I boligområdet ønskes et varieret udbud af boligenheder med op til ca. 82 blandede boliger. Derfor ændres kommuneplanen fra Lave boliger til Blandede boliger.

De bygningsregulerende bestemmelser ændres i hele området, så der kan bygges op til 2,5 etager og bebyggelsesprocenten fastlægges til max 50% for området under et.

For at området kan håndtere overfladevand vil der blive etableret regnvandsbassiner. Derfor tilføjes der en udvidet anvendelsesbestemmelse "Regnvandsbassin".

Trafikbetjening vil ske fra Guldagervej, og der ændres ikke ved den eksisterende bevaringsværdige bygning, der allerede ligger i området.

Arealets afgrænsning, omgivelser og rammer for lokalplanlægningen, fremgår af de følgende sider.

I overensstemmelse med Forslag til Ændring 2022.07 udarbejdes Forslag til Lokalplan nr. 07-040-0002.

Særligt beskyttede arter og naturområder (natura 2000)

Bilag IV-arter er dyr og planter, der ifølge EF-habitatdirektivet kræver særlig beskyttelse. Natura 2000-områderne er et netværk af internationalt beskyttede naturområder i EU. Natura 2000 er en samlet betegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og ramsar-områder. Kommuneplanændringen vurderes ikke at påvirke natura 2000-områder, bilag IV-arter eller deres yngle- og rasteområder jf. nedenstående redegørelse.

Der er inden for planområdet ikke kendskab til national beskyttet naturarealer og arter. Planområdet ligger ca. 3000 m nærmeste Natura 2000-område. Grundet projektets karakter og afstanden vurderes der ikke at kunne ske påvirkninger af Natura 2000-området. Der vurderes ikke at ske væsentlig påvirkning af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter ved den nuværende udformning af projektet.

Miljøvurdering

Kommuneplanændringen er screenet i henhold til miljøvurderingsloven og skal ikke underkastes en miljøvurdering.

Vedtagelse af Ændringen

I forbindelse med den offentlige høring er der kommet forslag til ændring af lokalområdets navngivning. Som følge heraf ændres en del af underområde 030 Sønderris med enkeltområder til underområde 010 Guldager Kirkeby med enkeltområder. Ændringen er af teknisk karakter og er illustreret på dette kort.

Ændringen er vedtaget endeligt med denne justering.

Hovedstrukturdel

På kommuneplanens farvede hovedstrukturkort ændres en del af Lavt boligområde til Blandet boligområde. Ændringerne er illustreret på kortet.

Rammedel

Af kortet kan ses at enkeltområde 07-030-043 inddrages under 07-030-040 og hele rammen får nyt enkeltområde 07-030-044.

Følgende rammeområder bliver udlagt i ændringen, hvor anvendelsesbestemmelser og bindinger fremgår:

De nævnte bindinger i rammedelen kan ses på Esbjerg Kommunes WebKort.

PDF

Link