23-010-290 - Område vest for Dr. Jensens Alle

loading image
Henter kort...
static-map

Bestemmelser

  • Rammenummer

    23-010-290

  • Rammenavn

    Område vest for Dr. Jensens Alle

  • Zonestatus

    Landzone

  • Planlagt zone

    Overføres til byzone.

  • Hovedanvendelse

    Område til teknisk anlæg

  • Rensningsanlæg

    Anvendelsen fastlægges til renseanlæg som spildevandsrenseanlæg med gasmotoranlæg, overløbsbassiner, forsinkelsesbassiner, nedsivningsbassiner, pumpestationer og lign. Nybygning må kun finde sted med direkte tilknytning til områdets faciliteter. En større bygningshøjde kan tillades for enkelte bygningsdele, der er nødvendige for anlæggets drift. Der må ikke etableres boliger i området.

  • Byggeri til driften

    Der kan etableres de til områdets anvendelse og drift nødvendige bygninger og anlæg.

  • Højde

    Bygningshøjden fastsættes i overensstemmelse med Byggelovens bestemmelser.

  • Opholdsarealer for teknisk anlæg

    For Teknisk anlæg skal der fastsættes bestemmelser for rimelige, velbeliggende og anvendelige opholdsarealer. Parkering fastlægges i overensstemmelse med kommunens parkeringsregulativer.

  • Virksomhedsstøj 55 uden boliger

    Støjbelastningen fra hver virksomhed fastsættes for perioderne dag/aften/nat til:

    • max 55/55/55 dB(A) uden for egen grundgrænse i området,
    • max tilladte støj i naboerhvervsområder,
    • max 50/45/40 dB(A) i etageboligområder og
    • max 45/40/35 dB(A) for områder med lav boligbebyggelse.

  • Regnvandsbassin

    I området kan der etableres regnvandsbassin

  • Spildevandsanlæg

    I området skal der sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for spildevandsanlæg.

  • Klasse 3

    Der kan placeres virksomheder og anlæg, der i Håndbog om Miljø og Planlægning er klassificeret i klasse 3. Klasse 3 virksomheder påvirker omgivelserne i mindre grad. I landsbyer anvendes ingen støjbuffer.

  • Trafikbetjening

    I området skal der sikres en hensigtsmæssig trafikbetjening.

Bindinger

  • Mini- og mikromøller

    Der kan opsættes mini- og mikromøller i området, hvis det kan godtgøres, at det ikke påvirker landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier betydeligt.

  • Håndterbar oversvømmelsestrussel

    I områder med håndterbar oversvømmelsestrussel skal der foretages nærmere undersøgelse, før der eventuelt planlægges for ny bebyggelse.

  • Indvindingsopland(Fagdata)

    Indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, skal friholdes for virksomhedstyper og anlæg, der medfører væsentlig forurening af grundvandet.

  • Hovedkloakledning

    Der må ikke planlægges eller gives tilladelse til at etablere forhold, der hindrer udbygning eller drift af hovedkloakledning. De viste ledningstraceer er vejledende, så der henvises til ledningsejerne.

  • Isolinje for virksomhedsstøj

    Inden for støj-isolinjen må der ikke tillades etableret støjfølsom anvendelse, med mindre det i henhold til de til enhver tid gældende love, vejledninger og lignende godtgøres, at grænseværdierne med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan respekteres, og det iøvrigt ikke er en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien

Område vest for Dr. Jensens Alle