Baggrund

Ændringen vil give mulighed for fremtidige større arealkrævende erhvervsprojekter.

Som det ses på kortet omfatter ændringen et område ved Landemærket, Vester Lufthavnsvej, Oksvang og Vestkystvejen i Esbjerg

Redegørelse

Kommuneplanændringen justerer afgrænsningen og anvendelsen af de større eksisterende udlæg af erhvervsområder, der er placeret nord øst for Esbjerg. Ændringen af erhvervsområdets afgrænsning medfører, at tre mindre områder, der er udlagt til grønt rekreativt område, ændrer anvendelse til erhvervsområde samt at virksomhedsstøjisolinjen konsekvensrettes. Justeringen skal herudover imødekomme de ønskede anvendelser af arealerne til tungt erhverv.

Registrering
I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanændringen er de 8 bevaringsværdige bygninger indenfor afgrænsningen genregistreret for at sikre at værdierne for de bevaringsværdige bygninger er opdateret. Bevaringsværdien for 4 af bygningerne ændres, da de vurderes til ikke længere at være bevaringsværdige.
Bevaringsværdige bygningers bevaringsværdi fastlægges med SAVE-metoden. Bygninger i SAVE-kategorierne 1-5 vises på kommuneplanens kort, mens bygninger i SAVE-kategorier på 6 og derudover udgår af kommuneplanens kort. Når flere bygninger, som i dette tilfælde, bliver registreret og får ændret deres bevaringsværdi, iværksættes der en kommuneplanændring.

Af følgende liste, kan ses hvilke bygninger, der er blevet nyregistreret eller genregistreret.

Arealets afgrænsning, omgivelser og rammer for lokalplanlægningen, fremgår af de følgende sider.

I overensstemmelse med Forslag til Ændring 2022.19 udarbejdes Forslag til Lokalplan nr. 10-030-0008.

Særligt beskyttede arter og naturområder (natura 2000)

Natura 2000

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det skal ske ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne udgør tilsammen Natura 2000-områderne.
Det er myndighedens ansvar at sikre sig, at der er tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om planen/projektet kan skade et Natura 2000-område.
Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 5,3 km nordvest for planområdet ved Alslev Å, som ligger inden for Natura 2000-område nr. 89 ”Vadehavet” – Habitatområde nr. 239 ’Alslev Ådal’.
På baggrund af afstanden og de planlagte erhvervs karakter skønnes planen ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter at kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt.

Bilag IV-arter

Bilag IV i EU's habitatdirektiv indeholder en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Det handler bl.a. om forbud mod ødelæggelse af yngle/rasteområder og mod at forstyrre fugle på reder.
Der er i forbindelse med lokalplanen gennemført naturundersøgelser i området.
I læhegn og skovområde inden for lokalplanområdet, findes enkelte træer med hulheder, der kan være egnede for flagermus, ligesom det ikke kan udelukkes, at der kan være yngle- og rasteområde i enkelte bygninger i planområdet. Der er ikke fundet egnede levesteder for padder eller andre bilag IV-arter inden for lokalplanområdet.
Forholdet er nærmere beskrevet og vurderet i miljørapporten, der fremlægges sammen med lokalplanforslaget.
Bygninger skal undersøges nærmere for flagermus inden nedrivning. Såfremt træer med hulheder ønskes fældet, skal det ske i henhold til artsfredningsbekendtgørelsens bestemmelser.
Planen skønnes ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter at kunne medføre ødelæggelse af yngle- og rasteområder for beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV.

Miljøvurdering

Kommuneplanændringen er screenet i henhold til miljøvurderingsloven og der er truffet afgørelse om at planforslaget skulle underkastes en miljøvurdering. Der er derfor udarbejdet en miljørapport som er fremlagt i offentlig høring i samme periode som planforslaget.

Vedtagelse af Ændringen

I forbindelse med den offentlige høring er der ikke kommet nogen bemærkninger, der har relation til kommuneplanændringen.

Ændringen er vedtaget endeligt uden justeringer.

Hovedstrukturdel

På kommuneplanens farvede hovedstrukturkort ændres et Jordbrugsområde samt 3 mindre områder fra Grønt Rekreativt område til Erhvervsområde. En lille del af Erhvervsområdet ændres til Grønt rekreativt område. Som følge heraf ændres også den Planlagte zonegrænse og Virksomhedsstøjisolinjen. Ændringerne er illustreret på kortet.

Rammedel

Af kortet kan ses at en del af enkeltområde 08-040-190 udskilles og sammenlægges med enkeltområde 08-040-090 og en lille del af 08-040-090 udskilles og sammenlægges med enkeltområde 08-040-190. Enkeltområde 10-030-172 inddrages under enkeltområde 10-030-170. Del af enkeltområde 10-030-030 udskilles til to nye enkeltområder 10-030-031 og 10-030-032. Enkeltområde 10-030-050 og 10-030-380 inddrages under enkeltområde 10-030-030.

Følgende rammeområder bliver udlagt i ændringen, hvor anvendelsesbestemmelser og bindinger fremgår:

De nævnte bindinger i rammedelen kan ses på Esbjerg Kommunes WebKort.

PDF

Link