Baggrund
Ændringen vil give mulighed for etageejendomme med boliger, kontorer og liberale erhverv.
Som det ses på kortet omfatter ændringen et område mellem Strandbygade og Vesterhavsgade i Esbjerg.
Redegørelse
Området er i dag udlagt som boligområde med centerboliger.
Området ønskes ændret til bydelscenter for at give mulighed for en bredere anvendelse af området. Udpegningen til bydelscenter giver mulighed for at blande boliger, butikker og lettere erhverv som fx kontorerhverv. Der ønskes ligeledes en forøgelse af bebyggelsesprocenten fra 200% til 250% for området.
Som konsekvens af ændringen til bydelscenter ændres virksomheds- og centerstøjisolinjerne.
Arealets afgrænsning, omgivelser og rammer for lokalplanlægningen, fremgår af de følgende sider.
I overensstemmelse med Forslag til Ændring 2022.16 udarbejdes Forslag til Lokalplan nr. 01-015-0008.
Indkaldte idéer
I perioden 16-09-2022 til 30-09-2022 var forslaget i idehøring på Esbjerg Kommunes hjemmeside. Her opfordrede byrådet borgerne til at komme med ideer til områdets anvendelse. Der indkom syv indlæg, der alle håndteres i lokalplanlægningen. Ideer til områdefornyelsen "Områdefornyelsen i Bymidte Vest" er videresendt hertil.
Særligt beskyttede arter og naturområder (natura 2000)
Bilag IV-arter er dyr og planter, der ifølge EF-habitatdirektivet kræver særlig beskyttelse. Natura 2000-områderne er et netværk af internationalt beskyttede naturområder i EU. Natura 2000 er en samlet betegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og ramsar-områder. Kommuneplanændringen vurderes ikke at påvirke natura 2000-områder, bilag IV-arter eller deres yngle- og rasteområder jf. nedenstående redegørelse.
Der er inden for planområdet ikke kendskab til national beskyttet naturarealer og arter. Planområdet ligger ca. 2000 m nærmeste Natura 2000-område. Grundet projektets karakter og afstanden vurderes der ikke at kunne ske påvirkninger af Natura 2000-området. Der vurderes ikke at ske væsentlig påvirkning af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter ved den nuværende udformning af projektet.
Miljøvurdering
Kommuneplanændringen er screenet i henhold til miljøvurderingsloven og der er truffet afgørelse om at planforslaget skulle underkastes en miljøvurdering. Der er derfor udarbejdet en miljørapport som er fremlagt i offentlig høring i samme periode som planforslaget.
Vedtagelse af Ændringen
I forbindelse med den offentlige høring er der kommet fire bemærkninger. Tre har relation til lokalplanen og bliver behandlet der. En har relation til kommuneplanændringen, som ikke medfører ændringer i planen.
Ændringen er vedtaget endeligt uden justeringer.
Hovedstrukturdel
På kommuneplanens farvede hovedstrukturkort ændres et Blandet boligområde til Bydelscenter. Virksomhedsstøj og centerstøj ændres også. Ændringerne er illustreret på kortet.
Rammedel
Af kortet kan ses at ændringen drejer sig om enkeltområde 01-015-300.
Følgende rammeområder bliver udlagt i ændringen, hvor anvendelsesbestemmelser og bindinger fremgår:
De nævnte bindinger i rammedelen kan ses på Esbjerg Kommunes WebKort.