Offentlige formål (OF)

Offentlige formål er en hovedanvendelse, der rummer rammeanvendelsen offentlige og almennyttige tilbud.

Et udlæg af arealer til offentlige formål sikrer, at der bliver plads til de offentlige og almennyttige tilbud, som er nødvendige for at et by- og lokalsamfund kan fungere. De tilbud, der kan placeres i områder til offentlige formål, er meget forskellige. Nogle er vigtige bidragsydere til byens liv, andre indgår som faste elementer i den daglige pendlingsrutine for unge og børnefamilier, mens andre igen udgør boliger eller er omdrejningspunkt for tilværelsen for borgere i kommunen. Esbjerg Kommune skal til stadighed have tidssvarende og attraktive tilbud til borgerne for at kunne sikre den ønskede bæredygtige byudvikling.

Der kan i områder til offentlige formål placeres sundhedserhverv og serviceerhverv i det omfang, at den enkelte virksomheds tjenesteydelser er målrettet direkte til brugerne af det offentlige tilbud i området.

Esbjerg Kommunes kommuneplan er sektorkoordinerende. Sektorkoordinering dækker over en arbejdsproces, hvor de forskellige fagforvaltninger i Esbjerg Kommune udarbejder sektorplaner på en måde og på et tidspunkt, der er synkroniseret med udarbejdelse af kommuneplanen. I forhold til områder til offentlige formål skal sektorkoordineringen sikre, at der udlægges tilstrækkelige områder til offentlige og almennyttige tilbud, at de områder til offentlige formål, der er udlagt omkring eksisterende offentlige og almennyttige tilbud, søges fastholdt, for dermed at sikre udviklingsmulighederne for det eksisterende tilbud samt, at udviklingen af offentlige og almennyttige tilbud sker i samklang med byudviklingen.  

Sektorplanlægningens placering af de forskellige typer af tilbud giver et udgangspunkt for en vurdering af, hvorvidt de udlagte områder til offentlige formål kan dække behovet i lokalområdet.

Offentlige og almennyttige tilbud i områder til offentlige formål omfatter:

Børne- og ungeområdet med tilbud som:

• dagtilbud
• skoletilbud
• uddannelsestilbud

Sundheds- og omsorgsområdet med tilbud som:

• sygehus
• sundhedscenter og sygeplejeklinik
• alment praktiserende læge
• plejehjem
• ældrebolig

Socialområdet med tilbud som:

• socialt tilbud
• jobcentertilbud

Kultur- og fritidsområdet med tilbud som:

• lokalt mødested
• svømmehal
• idrætsanlæg
• kulturtilbud
• friluftsfaciliteter
• religiøse institutioner

Det afgørende for kategoriseringen af et tilbud som offentligt er dets almennyttige karakter – ikke dets ejerforhold.

Esbjerg Kommunes kommuneplan er sektorkoordinerende på tværs af kommunens sektorplanlægning. I sektorplanlægningen skal sektorplanerne helt konkret, med adresselister og luftfoto eller kort, påvise, hvor der er et behov for reservationer i kommuneplanen. Reservationer i kommuneplanen er målrettet de typer af tilbud, der har en fysik af en vis størrelse og som har en så vedvarende/ikke-flytbar karakter, at det giver mening at registrere dem i kommuneplanen. Når sektoren placerer en reservation i kommuneplanen, er det samtidig også udtryk for en forpligtelse til at overtage det ønskede areal, hvis det skulle blive sat til salg eller på anden måde blive bragt i spil til andet formål.

For at sektorplanlægningen kan give sektoren et samlet overblik, bør sektorplanen også omfatte sektorens øvrige mere flytbare lokaliteter (fx lejede lokaler) samt ikke-fysisk relaterede aktiviteter. I boligområder kan der fx være dagplejere, mindre botilbud eller aflastningstilbud, der indgår naturligt i boligområdet og underordner sig områdets boligpræg og funktion. Disse aktiviteter vises ikke i kommuneplanen.

Sektorplanlægningens placering af de forskellige typer af tilbud giver et udgangspunkt for, i kommuneplanens rammedel, at forbeholde, reservere eller på anden måde sikre arealer til et bestemt formål. Ved ny planlægning for et tilbud, skal der søges sikret et så stort område til offentlige formål, at fremtidige udbygningsbehov er dækket. For at understøtte Esbjerg Kommunes bæredygtighedsprofil skal sektorkoordineringen også på sigt kunne bidrage til, at Esbjerg Kommunes bygningsmasse bliver mere multifunktionel og fleksibel samt, at bygninger, fremfor at blive frasolgt eller nedrevet, genanvendes til nye formål, når et tilbud skal afvikles.

Der kan i tilknytning til offentlige og almennyttige tilbud etableres forskellige typer af sundheds- og serviceerhverv, når disse erhverv indgår som en del af tilbuddets almindelige drift og virke. Det samme gælder caféfunktioner og mindre kioskudsalg.

Plejehjem, ældreboliger og visse typer af sociale tilbud udgør en særlig type af offentlige og almennyttige tilbud, da de borgere, som bor i dem, har deres faste bolig her. Der har herudover traditionelt været placeret fx pedelboliger, præsteboliger og lærerboliger, hvor ansatte i det tilknyttede offentlige og almennyttige tilbud kunne bo. Denne type boliger til ansatte findes i en mindre udstrækning stadig, men fremadrettet, og ved nyanlæg, ønskes de offentlige og almennyttige tilbud friholdt for tilknyttet boligbebyggelse.

Offentlige og almennyttige tilbud er placeret i områder til offentlige formål med henblik på at betjene lokalområdet på forskellig vis. Hvor det giver mening, kan flere af de nævnte offentlige og almennyttige tilbud også placeres i andre typer af arealanvendelser.

Der skal i kommuneplanen være udlagt tilstrækkelige arealer til alle funktioner i byen – herunder områder til offentlige og almennyttige tilbud. Områder til offentlige formål har anvendelsesmæssigt en stor spændvidde og supplerer derved byernes center- og boligområder med de offentlige og almennyttige tilbud som borgerne forventer at finde i bymæssige områder, og som kan bidrage til byens liv.

Offentlige og almennyttige tilbud er funktioner, der er tilknyttet byen og som skal være let tilgængelige for borgerne. Samtidig er der ofte et stort samarbejde mellem forskellige tilbud, eksempelvis mellem et dagtilbud, en skole og et idrætsanlæg. Nye tilbud placeres derfor fortrinsvis i tæt forbindelse med allerede eksisterende tilbud. Generelt ønskes offentlige og almennyttige tilbud placeret bynært, og gerne som en del af byens knudepunkter. Offentlige og almennyttige tilbud er meget forskellige, så mens musik og teater ønskes placeret i bykernen, ønskes tilbud som skoler, idrætsanlæg og rekreative tilbud i højere grad placeret hensigtsmæssigt i forhold til boligområder.

Byudvikling og fortætning af bolig- og centerområder kan kun ske, når der enten findes eller kan sikres tilstrækkelig kapacitet i eksisterende dagtilbud, skoletilbud og fritidskulturelle tilbud.

Udbygningsbehovet af tilbud i lokalområderne afklares i samspil med sektorplanlægningen. Placering af offentlige og almennyttige tilbud sker altid med afsæt i byrollerne i Esbjerg Kommune.

Opholdsarealer er udendørs arealer, der skal friholdes for kørsels-, parkerings- og adgangsarealer. Arealerne kan både tilvejebringes som arealer på terræn, som hævet gårdrum, som altan eller tagterrasse. Private opholdsarealer er opholdsarealer på egen matrikel, mens fælles opholdsarealer er opholdsarealer på tværs af matrikler.

Arealer der anvendes til håndtering af regnvand, kan kun medregnes som opholdsareal, hvis de kun periodevist er oversvømmet og i øvrigt er egnede til ophold.

Opholdsarealer til offentlige og almennyttige tilbud skal have en anvendelig størrelse og være velbeliggende både i forhold til tilbuddet og omgivelserne.

I vurderingen af om et opholdsareal er anvendeligt, indgår arealets størrelse, placering og form. Opholdsarealet skal kunne bruges til de formål, der er brug for i tilknytning til tilbuddet.

Som eksempel kan det ved en børnehave eller en skole være en legeplads, ved et plejehjem en sansehave. Opholdsarealer og adgangen til disse skal indrettes således, at de kan benyttes af personer med fysisk handicap. Et anvendeligt værktøj kan i den sammenhæng være universelt design.   

I vurdering af om et opholdsareal er velbeliggende, indgår adgangen til arealet fra tilbuddet, om der er mulighed for læ og hvor stor en andel af området der er solbeskinnet. Ved fælles opholdsarealer bør der som udgangspunkt være sol på 50% af arealet i minimum tre timer ved jævndøgn. Dette krav kan lempes ved private opholdsarealer.

Danmark har med tilslutningen til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (i 2006) forpligtet sig til at udvikle og integrere universelt design i udformningen af blandt andet offentlige tilbud for at sikre ligeværdighed og inklusion af alle slags mennesker i samfundet. Bygningsmæssigt skal universelt design sikre inkluderende og æstetisk tilfredsstillende bygninger for alle borgere uanset funktionsniveau, hvilket på sigt skal sikre en indretning af offentlige og almennyttige tilbud, hvor alle får adgang til alle dele af livet. Ved, gennem universelt design, at sikre brugskvalitet og gode oplevelser for alle, skabes der værdi både for den enkelte borger og samfundet som helhed.

Offentlige tilbud skal indrettes så de opfylder de primære brugeres og de ansattes behov. Gode læringsmiljøer for børn forudsætter for eksempel fysiske rammer, hvor der er plads nok, indretningen er hensigtsmæssig og indeklimaet er godt. En bred involvering af brugere, og deres interesseorganisationer, ledelse, fagpersonale og arbejdsmiljørepræsentanter skal sikre at tilbuddenes funktioner tilgodeser alle behov både som arbejdsplads og for brugerne af tilbuddet.

Nye kvalitetskriterier, der handler om inklusion og om alle brugeres tryghed og trivsel, åbner for at anvende universelt design for dermed at sikre en mere dynamisk og fleksibel bygningsmasse, der kan imødekomme behovene fra en langt mere mangfoldig og forskelligartet brugergruppe. Universelt design indgår fra idé over budgetforhandlinger, etablering og også efterfølgende i drift og vedligehold af bygningsmassen.

Ved at træffe klimarigtige valg, når der skal bygges nyt eller renoveres, skabes en by og en verden, der bliver sundere og bedre at opholde sig i.

For at minimere CO₂-aftrykket i byggebranchen, stilles der krav til LCA-beregninger for alt nybyggeri. Klimakravene bliver skærpet ud i årene. Visionen for Esbjerg Kommune er, at kommunen skal være CO₂-neutral i 2030, hvorfor de lovmæssige krav kun understøtter en udvikling som Esbjerg Kommune allerede arbejder for og med. Klimarigtigt byggeri handler også om at placere og udforme byggeriet så det er tilpasset en fremtid med mere regn og flere oversvømmelser.

Energibesparende foranstaltninger nedsætter bygningernes energiforbrug og giver dermed mindre forurening ved el- og varmeproduktionen. Anvendelsen af miljørigtige materialer til byggeriet, herunder materialer, der har en lang levetid og er af uudtømmelig art, sikrer, at der også er ressourcer til fremtidige generationer.

Esbjerg Kommune bygger og indretter så vidt muligt kommunens ejendomme så fleksibelt som muligt, så de eksisterende faciliteter kan anvendes mest muligt af så mange forskellige grupper som muligt. Fleksibiliteten skal ligeledes på sigt minimere behovet for nedrivning og etablering af nyt byggeri, når en bygnings anvendelse ændres til andre og nye målgrupper.

Serviceerhverv i områder til offentlige formål defineres som private erhverv, der ikke producerer varer, men tjenesteydelser. Understøttende serviceerhverv kan være erhverv som socialrådgivning, fysioterapi eller frisører. Der kan være tale om enkeltmandsvirksomheder eller om virksomhedsfilialer med få ansatte placeret i tilknytning til tilbuddet.

Sundhedserhverv er serviceerhverv indenfor sundhedsområdet. De sundhedserhverv, der vises på kommuneplanens kort, er praktiserende læger i alle praksisformer. Sundhedserhverv, som fx diætist, fysioterapi og fodterapeut, betragtes som serviceerhverv og er ikke kortmarkerede.

I offentlige og almennyttige tilbud som plejehjem, undervisningstilbud og lignende, kan der tillades sundhedserhverv og serviceerhverv under den primære forudsætning, at disse erhverv er tilknyttet det offentlige og almennyttige tilbud.

Yderligere forudsætninger for etablering af privat erhverv i områder til offentligt formål er, at:

• Virksomheden varetager funktioner, der naturligt støtter op om driften af tilbuddet
• Virksomhedens tjenesteydelser er målrettet direkte til brugerne af tilbuddet
• Virksomheden som udgangspunkt er en integreret del af den bebyggelse, som huser det offentlige og almennyttige tilbud.
• Virksomheden ikke giver anledning til støj, trafik, parkering eller andre gener for brugerne og for driften af det offentlige og almene tilbud.

Branchetypen og virksomhedens størrelse har tilsammen betydning for virksomhedens miljøpåvirkning. I kommuneplanen tages der udgangspunkt i den sondring mellem forskellige kategorier af erhverv, der findes i Håndbog om Miljø og Planlægning. Sondringen bestemmer fx hvilken afstand, der skal holdes til miljøfølsom arealanvendelse og til andre typer af erhverv for at undgå miljøkonflikter.