Tekniske anlæg (TE)

Områder til tekniske anlæg er forbeholdt tekniske anlæg for at sikre væsentlig samfundsmæssig infrastruktur. Planlægningen skal forebygge, at der opstår miljøkonflikter.

Hovedanvendelsen tekniske anlæg kan underopdeles i fem rammeanvendeler og tilhørende bestemmelser. I områder med til tekniske anlæg kan der derfor placeres følgende typer af anlæg.

Forsyningsanlæg som:

• Vandværk
• Varmeværk
• Naturgasstation
• Biogasanlæg
• Større solenergianlæg
• Vindmølleområde
• Transformerstation

Deponeringsanlæg som:

• Deponi
• Genbrugsplads
• Affaldshåndteringsanlæg

Spildevandsanlæg som:

• Rensningsanlæg
• Regnvands- og klimaanlæg

Trafikanlæg som:

• Jernbanestation
• Lufthavn
• Trafikcenter
• Parkeringsanlæg

Øvrige tekniske anlæg som:

• Støjende fritidsanlæg
• Sports- og idrætsanlæg
• Materielgård

Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan et område i kommuneplanens rammedel helt eller delvist forbeholdes, reserveres eller på anden måde sikres til et bestemt formål.

Der skal i kommuneplanen være udlagt tilstrækkelige arealer til alle funktioner i byen – herunder områder til tekniske anlæg. Tekniske anlæg har for langt hovedpartens vedkommende infrastrukturelle funktioner, som opfylder helt nødvendige dagligdags behov for borgere, virksomheder og institutioner. Derfor er det af samfundsmæssig interesse, at der er udlagt tilstrækkelige arealer til fremtidig anvendelse.

Et tilstrækkeligt areal er defineret af den eller de reservationer, som findes i det enkelte område. Reservationernes arealbehov defineres via en tæt dialog med eksterne interessenter samt via kommunens egen sektorplanlægning.

Områder til tekniske anlæg har anvendelsesmæssigt en stor spændvidde og som følge deraf også en meget forskellig påvirkning af omgivelserne. Visse tekniske anlæg er under stadig udvikling og udbygning, mens andre indgår i en fast og etableret infrastruktur, der sjældent ændres. I begge tilfælde skal det sikres, at arealer til de enkelte typer af tekniske anlæg er velbeliggende for at kommunens samlede udvikling understøttes bedst muligt.

Typen af teknisk anlæg er afgørende for vurderingen af, hvorvidt opholdsarealer ved tekniske anlæg er velbeliggende og anvendelige. For idrætsanlæg vil selve anlægget i visse tilfælde fungere som opholdsareal. Ved parkeringsanlæg er opholdsarealer mest relevant for raste- og samkørselspladser i det åbne land, hvor der er brug for arealer til ophold og hvil. For tekniske anlæg som vandværker etc. skal der være opholdsarealer for personalet.

Vurderingen af rimeligheden af et opholdsareal handler om en vurdering af den faktiske anvendelse. Rimeligheden skal således medvirke til en vurdering af opholdsarealernes indhold, størrelse og kvalitet i forhold til den anvendelse som de forventes at få.

Arealer, der anvendes til håndtering af regnvand, kan medregnes som opholdsareal, hvis de kun periodevist er oversvømmet, og i øvrigt er egnede til ophold.

Fem kategorier af tekniske anlæg

Forsyningsanlæg opfylder vigtige samfundsmæssige behov for vand, varme, elektricitet, signaler til telefoni og internet etc., og omfatter en bred vifte af anlæg: Varmeværker, kraftværker, vandværker, naturgasanlæg, højspændingsanlæg, batteriparker, transformeranlæg, solenergianlæg og lignende.

Forsyningsanlæg er karakteriserede ved, at de oftest er tilkoblet et distributionsnet, som sikrer forsyningen ud til forbrugerne. Dette kan stille krav til placering af anlæggene, fordi der ofte, af effektivitetshensyn, vil være et ønske om at minimere ledningsnettets længde. Disse hensyn skal ligeledes indgå i vurderingen, når der udlægges nye arealer til byudvikling. Oftest vil en placering tæt på de byområder, der skal forsynes via anlægget, være hensigtsmæssig.

Transformatorstationer, pumpestationer, batteriparker og lignende tekniske anlæg med en vis arealmæssig udstrækning og/eller miljømæssig påvirkning af omgivelserne udlægges som tekniske anlæg. De forbindende strækningsanlæg som højspændingsledninger, spildevandsledninger og gasledninger er sikret med bindinger, og udlægges ikke som tekniske anlæg.

Tekniske anlæg kan medføre gener for omgivelserne. Det kan handle om lugt fra biogasanlæg med driftsforstyrrelser. Fra kraftvarmeværker og varmeværker kan der forekomme gener i form af emissioner af forurenende stoffer, men disse vil som regel forekomme i lang afstand fra anlæggene og på den måde ikke være udslagsgivende for placering af disse.

For de øvrige forsyningsanlæg vil oplevede gener hovedsageligt bestå i den visuelle påvirkning, som anlæggene kan medføre ved deres fremtræden i landskabet.

Der er fastlagt afstandskrav mellem boliger og større solenergianlæg og vindmøller, der medfører, at disse anlæg kun kan placeres i det åbne land. I den endelige vurdering af anlæggenes placering indgår omkostningseffektivitet og genepåvirkning.

Teknisk anlæg kan også medføre støjgener. I sådanne tilfælde afkaster anlæggene en støjisolinje.

Rammeanvendelsen omfatter deponeringsanlæg som deponi, genbrugsplads, affaldshåndteringsplads, renovations- og slamværk og lignende samt kontorer i tilknytning hertil.

Deponeringsanlæg, herunder affaldshåndteringsanlæg, opfylder vigtige samfundsmæssige behov for en hensigtsmæssig håndtering og bortskaffelse af affald.

Anlæggene er oftest meget pladskrævende, og kan medføre støjgener ved håndtering og behandling af det tilførte affald. De kan i visse tilfælde være forbundet med lugtgener, og der kan, især ved ældre anlæg med deponering af organisk affald, være risiko for udsivning af perkolat og gasdannelse. Perkolat er regnvand, der er blevet forurenet efter at have været i kontakt med miljøfremmede stoffer på et deponeringsanlæg.

Genbrugspladser skal placeres, så de er trafikalt tilgængelige for mange mennesker, som selv fragter genbrugeligt affald til pladserne i bil.

Affaldshåndteringsanlæg, og deponeringsanlæg i øvrigt, skal placeres, så de er trafikalt tilgængelige for større køretøjer, som indsamler affald hos private husstande og hos virksomheder og eventuelle omlastestationer.

Rammeanvendelsen spildevandsanlæg omfatter rensningsanlæg og øvrige spildevandsanlæg som overløbsbassin, nedsivningsanlæg, pumpestationer og lignende.

Spildevandsanlæg opfylder vigtige samfundsmæssige behov for en hensigtsmæssig og hygiejnisk afledning af spildevand fra husstande, virksomheder og institutioner.

Spildevandsanlæg bør placeres i hensigtsmæssig afstand til det ledningsnet, der skal servicere husstande, virksomheder og institutioner.
Der kan ved driftsforstyrrelser forekomme lugtgener fra renseanlæg.

Pladskravet varierer alt efter, hvilken type spildevandsanlæg, der er tale om. Et egentligt renseanlæg er forholdsvis pladskrævende, mens et forsinkelses- eller overløbsbassin tager mindre plads. Alt efter område og udformning kan forsinkelsesbassiner have en arealmæssig dobbeltfunktion som rekreativt og grønt indslag i området.

Rammeanvendelsen omfatter trafikanlæg til landbaseret trafik, som vej- og stianlæg, havne, jernbane og stationer, rangeranlæg, lufthavn, trafikcenter, parkeringsanlæg og lignende.

Trafikanlæg er af stor samfundsmæssig vigtighed, fordi de sikrer menneskers mobilitet mellem hjem, arbejde og fritid samt transport af varer og gods mellem producent og aftager.

Der kan være mange gener forbundet med trafikanlæg, såsom støj, partikler, lugt, risiko for trafikulykker og visuel påvirkning af byområder og landskaber.

For trafikanlæg er tilgængeligheden for brugerne altafgørende. For både anlæg til kollektiv trafik, som busser og tog, samt parkeringsanlæg, kræver det en placering tæt på større boligkoncentrationer, bymidter, store arbejdspladser og servicefunktioner etc. Dette på trods af de genepåvirkninger, det kan medføre for de miljøfølsomme funktioner i disse områder. Esbjerg Kommune arbejder med knudepunkter som en strategisk tilgang til den daglige mobilitet. Mobilitetsknudepunkter skal forbedre borgernes adgang til bæredygtige transportløsninger. Knudepunkter placeres centralt i byen eller bydelen sammen med offentlige og private servicefunktioner. Disse funktioner er mindre støjfølsomme end boliger, og med en koncentration af mobilitetsløsninger og servicefunktioner flere af dagens gøremål klares på samme sted, hvilket reducerer det samlede behov for transport. 

For lufthavne vil genepåvirkningerne i form af støj og risiko for ulykker dog være så betragtelige, at lufthavne skal placeres i god afstand fra bymæssig bebyggelse.

For anlæg til transport af varer og gods vil hensyn til videre distribution med andre typer i transportkæden ofte være afgørende for placeringen.

Rammeanvendelsen øvrige tekniske anlæg omfatter store og støjende fritidsanlæg, som motorsportsanlæg, street race bane, skydebane, sports- og idrætsanlæg og lignende samt materielgårde.

Øvrige tekniske anlæg har primært betydning for muligheden for at udøve fritids- og idrætsaktiviteter af mere arealkrævende og/eller støjende karakter.

Motorsportsanlæg, street race-baner og sports- og idrætsanlæg tiltrækker typisk et stort publikum, og kræver derfor god tilgængelighed for kollektiv trafik, gode adgangsforhold for lette trafikanter, og parkeringsanlæg til privatbiler.

Gener fra øvrige tekniske anlæg er typisk støj, lyssætning, parkering og trafik.

Kommunens materielgårde tilhører også gruppen af øvrige tekniske anlæg. Materielgårde er primært oplagspladser for diverse udstyr og maskinel. Der kan være nogen trafik af større køretøjer ved en materielgård. Det er trafik, der foregår i almindelig arbejdstid, hvorfor den støj, der måtte være forbundet hermed, sjældent er til gene.

Jævnfør bekendtgørelsen om miljøvurdering af planer og konkrete projekter, er der en række anlæg, hvor der, inden en anlæggelse eller udbygning kan gennemføres, skal udarbejdes en redegørelse for anlæggets virkning på miljøet i form af en miljøkonsekvensrapport. Indholdet af redegørelsen skal være i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler.

Der er en række anlæg, hvor der som udgangspunkt skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Disse anlæg er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 1. Derudover er der en række anlæg, hvor der skal foretages en indledende vurdering af miljøpåvirkningen, en såkaldt VVM-screening, inden det kan fastslås om en egentlig miljøkonsekvensrapport er nødvendig. Disse anlæg er beskrevet i VVM-bekendtgørelsens bilag 2.

Kommunen er som udgangspunkt myndighed i forhold til VVM-bekendtgørelsen. For visse anlæg er staten dog myndighed. Det gælder blandt andet for anlæg, hvor staten er bygherre.

I den forgangne planperiode er der udarbejdet miljøkonsekvensrapport for følgende projekter og anlæg i Esbjerg Kommune:

• H2 Energy – Brintproduktionsanlæg (PtX)
• Projekt HØST, PTX-anlæg i Måde
• Uddybning af Grådyb
• Udvidelse af Ribe Biogas
• Endrup – Grænsen: Elforbindelse til Tyskland
• Endrup – Idomlund: Forstærkning af Elnettet
• Rute 11 mellem Varde og Korskro

De tre sidstnævnte projekter fremgår ikke som reservationer i rammerne eller på kommuneplanens kort, da der er tale om strækningsanlæg, der går på tværs af mange rammer.

En miljøkonsekvensrapport med tilhørende §25-tilladelse udstikker de nøjagtige retningslinjer for, hvor et givet projekt skal placeres, hvordan det skal se ud, og hvordan det må påvirke omgivelserne. I tilfælde af ændringer i forhold til miljøkonsekvensrapporten, skal den ansvarlige myndighed vurdere væsentligheden af ændringerne gennem en VVM-screening, før disse kan gennemføres.

VVM-bekendtgørelsens væsentlighedsprincip indebærer, at afvigelser fra den eksisterende miljøkonsekvensrapport kræver en vurdering af, om ændringen er til skade for miljøet. Hvis det er ændringer, der forbedrer nogle af de parametre, der har været behandlet i miljøkonsekvensrapporten, kan ændringen umiddelbart tillades.

Ved andre typer ændringer, skal der udarbejdes en VVM-screening, der belyser, om det er en mindre ændring af projektet, der ikke påvirker miljøet, eller om omfanget af ændringerne er så store, at der igen skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport.