Om kommuneplanen

Gennem Esbjerg Kommunes fysiske planlægning formes de omgivelser vi fremover skal leve i; byerne, landskaberne og naturen. I Esbjerg Kommune findes enestående byer; Ribe med sin høje alder og unikke bevaringsstatus, og den unge og store pionérby Esbjerg, der er i evig udvikling. Bramming er Esbjerg Kommunes grønne boligby og kan, sammen med de mindre lokalsamfund i kommunen, bidrage til den store mangfoldighed af boligtilbud, der findes i Esbjerg Kommune.

I det åbne land bygger landbruget. Her tænkes i store enheder og der ønskes investeringssikkerhed. Samtidig udfordrer de store enheder landskab og natur. Andre stærke interesser i det åbne land, herunder også staten, melder sig med ønsker om energiproduktion, i form af biogas og vind, og klimatilpasning i form af store våde områder.

Naturområderne langs Vadehavet, hvis lige knapt kan findes globalt, har en betydning for fuglelivet, der rækker langt udover Danmarks grænser. Og midt i dette enorme naturområde ligger Danmarks port mod vest; Esbjerg Havn. Esbjerg Havn er et trafikalt knudepunkt i det nationale transportnetværk, og er Danmarks arealmæssigt største havn, der stadig vokser. Esbjerg er samtidigt blevet landgangsstedet for flere fiberkabelforbindelser, der kobler Esbjerg på den globale digitale infrastruktur. Internationalt præsenteres Esbjerg derfor som ’The Energy and Data hub of Northern Europe’.

Planlægning handler om, hvor der må bygges, og hvad der må bygges. Det handler om transportsystemet og serviceniveauet i de enkelte byer og byområder. Og det handler om at beskytte og udvikle kvaliteterne i byerne, i landskaberne og i naturen. Planlægning i Esbjerg Kommune bygger på faglighed, nytænkning, lydhørhed og en konstant afvejning af interesser for herved at opnå de bedst mulige vilkår for bæredygtig udvikling i kommunen.

Et meget vigtigt formål med kommuneplanen er at være administrationsgrundlag for en effektiv og velfunderet sagsbehandling. Et væsentligt element i den sammenhæng er kommuneplanens sektorkoordinering. Med sektorkoordineringen bliver kommuneplanlægningen tæt forbundet med fagforvaltningernes brugerorienterede planlægning samtidig med, at sektorplanlægningen hjælper fagforvaltningerne med at få et systematiseret overblik over egne faciliteter.

Når folk uddanner sig og slår sig ned, så stiller det krav til infrastrukturen, forsyningen, den offentlige service og ikke mindst til kulturlivet, bymidterne, de rekreative muligheder og de grønne områder. Alt sammen sektorinteresser der koordineres i kommuneplanen. Det er en   balanceakt at finde rum til alle sektorinteresserne ved siden af den arealkrævende erhvervsudvikling og udviklingen af vedvarende energi samtidig med, at kommunens ansvar for bevaring, beskyttelse og bæredygtighed i udviklingen skal overholdes.

Esbjerg Byråds overordnede politiske mål i Vision 2025 samt de strategiske mål i Kommuneplanstrategi 2026-38 har været retningsgivende for arbejdet. Byrådet er derfor stolte over at kunne overrække det nye byråd denne plan som et godt og vigtigt udgangspunkt for nye strategiske overvejelser for kommunens udvikling.

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling

FN’s verdensmål består af 17 mål og 169 delmål. Verdensmålene blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015 og trådte i kraft den 1. januar 2016. Verdensmålene forpligter FN’s 193 medlemslande til frem mod 2030 at sætte en kurs mod en mere bæredygtig, global udvikling.

De overordnede udsagn i verdensmålene handler om at afskaffe fattigdom og sult i verden, at reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle samt sikre anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Der er herudover fokus på at fremme fred og sikkerhed, stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber.

Verdensmålene sætter således en dagsorden der anerkender, at social, økonomisk og miljømæssige udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

Esbjerg Kommune ønsker at bidrage til FN’s verdensmål og udstikker derfor med kommuneplanen en fælles retning for, hvordan dette kan ske.​

I Esbjerg Kommunes kommuneplan bliver planlovens kommuneplankatalog præsenteret i hovedstrukturen. Det vil sige, at hovedstrukturen indeholder en samlet gennemgang af den fysiske planlægning i Esbjerg Kommune.

Hovedstrukturen er opdelt i tre dele:

• Arealanvendelse
• Sektorer
• Zoneforhold samt tids- og rækkefølge.

Opdelingen kan ses i venstremenuen. Populært sagt dækker overskriften ’Arealanvendelse’ over farverne på kommuneplankortet, mens ’Sektorer’ omhandler de funktioner, som finder sted på fladerne; i kommuneplansammenhæng kaldet ’bestemmelser’.

Nedenfor illustreres forskellen på arealanvendelser og bestemmelser i et fiktivt kort. Arealanvendelserne vises længst til venstre, midterst vises et udpluk af kortmarkerede bestemmelser fra sektorkapitlerne, og i kortet længst til højre vises bestemmelserne i kombination med arealanvendelserne.

Arealanvendelser og bestemmelser

Ved et klik på overskrifterne i venstremenuen åbnes de underliggende temaer. Hvert tema åbner med to folde-ud menuer, hvoraf den nederste, med temakortet og retningslinjer med redegørelser, som en standard allerede er åbent.

Den øverste folde-ud menu udgøres af de politiske mål. De politiske mål sætter retningen for temaet, og de følges op i retningslinjerne. Retningslinjer med redegørelse udgør størstedelen af hovedstrukturen. Retningslinjerne anviser, hvordan Esbjerg Kommune forventer at arbejde med et politisk mål, en given opgave, et sektorønske eller andet, der relaterer sig til temaet.

Da kommuneplanen er rammestyrende for den øvrige fysiske planlægning i kommunen, er formålet med retningslinjerne at fastlægge denne ramme, som det videre, og mere konkrete arbejde i lokalplanlægningen, byggesagsbehandlingen eller sektorplanlægningen, skal forholde sig til.

Hver retningslinje har redegørelsestekst, der definerer, redegør, uddyber og fortolker den enkelte retningslinje. Begrebsapparatet bliver med denne kommuneplan orienteret i retning af Plandatas begreber, for dermed at forberede Esbjerg Kommunes kommuneplan på en forventet statslig digitalisering af alle landets kommuneplaner.

I forslagsfasen findes en tredje folde-ud menu kaldet ’Forandringer’. Her gennemgås de forandringer, som følger af forslaget, set i forhold til den gældende kommuneplan.

Der henvises i øvrigt til de små instruktionsvideoer på kommuneplanens forside, der på ganske få minutter giver en indføring i den basale anvendelse af kommuneplanen.

Kommuneplan 2026-38 indeholder en Hovedstruktur med redegørelse, herunder en Tids- og rækkefølgeplan samt en Rammedel.

Hovedstrukturen, Rammedelen og Tids- og rækkefølgeplanen er de juridisk bindende og formelle papirer, mens redegørelsen sammen med kommuneplanens kort, er de kommunale fortolkninger af eller redskaber til at forstå og tilgå disse formelle bestemmelser.

Kommuneplankort

Kommuneplanens kort fungerer som et redskab på tværs af alle dele af kommuneplanen, men fremtræder lidt forskelligt alt efter, hvordan det bliver brugt:

• Kommuneplanens WebKort er en åben platform med mulighed for at åbne kortlag med relation til alle kommuneplanens temaer. Kortlagene er inddelt i seks kategorier: rammer, herunder kommuneplanændringer i forslag, hovedanvendelse, rammeanvendelse, bestemmelser og bindinger. Kortlagene kan åbnes på kryds og tværs af kommuneplanens øvrige opbygning.
• Disse kort optræder i toppen af alle temaer og indeholder de kortlag, som knytter sig til det enkelte tema.
• Rammekort knyttet til enkeltområder. Rammekort findes sammen med rammedelsvisningen, og fremkommer ved fremsøgning af information om et enkeltområde. Kortet viser arealanvendelsen, mens alle øvrige forhold skal findes i rammedelsvisningens tekst.

En meget stor fordel ved de digitale kort i kommuneplanens webkort-løsning er, at de digitale løsninger gør det muligt selv at tænde de mest relevante kortlag, og at gøre det på et baggrundskort eller luftfoto efter eget valg.

Hovedstruktur med redegørelse

Hovedstrukturens emner er opbygget med en fast struktur:

• Politiske mål
  • Her angives de målsætninger, som findes for planlægningen af emnet.
• Retningslinjer med redegørelse og visualiseringer
  • Retningslinjerne konkretiserer de politiske mål. Alle retningslinjer nummereres og det anføres, hvorvidt den enkelte retningslinje henvender sig til kommuneplanens kort.
  • Alle retningslinjer følges op af den relaterede redegørelsestekst, hvori der kan indgå visualiseringer.

Den redegørelsestekst, som står i hovedstrukturen, er den almengyldige del af redegørelsen. Denne tekst skal være robust, men er også en uddybende forklaring af den enkelte retningslinje, der kan illustreres med vignettegninger, kort, fotos eller lignende. Redegørelsesteksten fremtræder følgelig som en vejledning eller en fortolkning af den enkelte retningslinje og vil også indeholde definitioner eller uddybninger af anvendte begreber. De definerede begreber anvendes ligeledes i rammedelen. Rammedelen har ingen redegørelsesdel, så savnes der en definition af et begreb, skal denne findes i hovedstrukturens redegørelsesdel. Redegørelsesteksten kan beskrive strukturelle og fysiske sammenhænge, eller andre forhold, som i øvrigt er nødvendige for at forstå retningslinjen og den sammenhæng den skal læses i.

Hovedstrukturen er opdelt i følgende dele:

• Arealanvendelse
• Sektorer
• Zoneforhold samt tids- og rækkefølge

Arealanvendelse

I arealanvendelse temaopdeles de planlagte arealanvendelser for hele kommunen, og temaerne markeres på kortet med farver. Det kan eksempelvis være de grå områder til tekniske anlæg eller de gule områder til offentlige formål.

Inden for hvert tema beskrives de typer af aktiviteter, der har en arealmæssig tilknytning og som kan afgrænses fysisk. Det angives i retningslinjen, når der er tale om en kortmarkering.

Sektorer

Sektordelen omfatter de kommuneplantemaer, der går på tværs af arealanvendelserne. Indenfor de forskellige kommuneplantemaer findes retningslinjer, der giver henholdsvis bestemmelser og bindinger i geografien. Det angives i retningslinjen, når der er tale om en kortmarkering.

Bilag

Kommuneplan 2026-38 vedlægges tre bilag:

• Analyse af detailhandelen. Februar 2021.
• Sammenhængende turistpolitiske overvejelser for Esbjerg Kommune 2025-2030. Januar 2025.
• Jordbrugsanalyse. Januar 2025.

Disse bilag henvender sig til forskellige dele i kommuneplanen, og udgør den analytiske baggrund og/eller beregning af udviklingsmulighederne. Bilagene udgør således, sammen med kommuneplanens bestemmelser på området, en samlet planlægning for de respektive områder.

Rammedel

Rammedelen indeholder en tekstdel og en kortdel.

Rammedelen er opbygget over en database med henholdsvis bindinger og bestemmelser.

• Bindinger afgrænser eller udpeger et område eller et strøg, hvor et særligt forhold gør sig gældende som fx forsyningsledninger, kirkeomgivelser og oversvømmelsesrisiko. Bindinger følger dermed ikke rammedelens inddeling af kommunen i enkelt-, under- og hovedområder, men går på tværs af disse.
• Bestemmelser er, i modsætning til bindinger, knyttet direkte til enkeltområder i rammedelen. Bestemmelser har forskellige funktioner:
  • Arealanvendelse, der viser, hvilken anvendelse der planlægges for i området. Anvendelsen er delt op i ’Hovedanvendelser’ som fx boliger, erhverv eller tekniske anlæg, og ’Rammeanvendelser’ som fx etageboligbebyggelse, tung industri eller forsyningsanlæg. Rammeanvendelser detaljerer hovedanvendelsen. Det vil sige, at der kan være flere rammeanvendelser under en hovedanvendelse. I hovedanvendelsen boligområde findes der fx seks rammeanvendelser. En rammeanvendelse om boligformål kan kun anvendes under hovedanvendelsen boligområde etc.
  • Reservationer har en tæt sammenhæng med sektorplanlægningen. Reservationer sikrer sektorplanlægningen i, at der i den givne ramme er plads til at etablere bestemte funktioner. Reservationer kan genkendes ved hjælp af formuleringen: ’I området skal der sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for … ’.
  • Udvidede anvendelsesbestemmelser benyttes især i forhold til funktioner udenfor kommunalt regi, og dermed til funktioner der ligger udenfor sektorplanlægningen. Udvidede anvendelsesbestemmelser angiver anvendelsesmuligheder i området, som ligger ud over eller præciserer de muligheder, der foreligger i den gældende arealanvendelse. Udvidede anvendelsesbestemmelser kan genkendes ved hjælp af formuleringen: ’I området kan der etableres … ’.
  • Øvrige bestemmelser af forskellig art, der har til formål at sikre at bestemte forhold iagttages i enkeltområderne. Det er forhold som opholdsarealer, bebyggelsesprocenter, støj, butiksrummelighed etc. Størstedelen af disse øvrige bestemmelser fremtræder som tekst i rammedelsvisninger, men kan ikke fremsøges i kortet.

Rammedelens kort præsenteres i tre niveauer med hovedområder, underområder og enkeltområder. Enkeltområder optræder med et tre-leddet nummer, hvor første led angiver hovedområdet fx ’21 Bramming’, mens næste led angiver underområdet fx ’020 Bramming Sydby’ og det sidste led angiver enkeltområdets nummer fx ’050 Område omkring Muldvadparken’ eller mere korrekt: ’21-020-210 Område omkring Muldvadparken’.

Kommuneplanen er den overordnede plan for den fysiske udvikling af kommunen. Det er heri kommunens fysiske udvikling sammenfattes og konkretiseres.

Kommuneplanen bliver dermed den bærende og helt afgørende oversigtsplan, hvor borgere og virksomheder kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Generelt er kommuneplanen ikke bindende for den enkelte grundejer og for brugere af ejendomme, men den kan dog i særskilte tilfælde komme i spil i konkrete sager.

I det danske planhierarki er kommuneplanen det eneste sammenfattende og koordinerende fysiske planniveau. Samtidig konkretiserer kommuneplanen den statslige planlægning og har derfor statslig bevågenhed.

Det danske planhierarki bygger på rammestyringsprincippet, hvor kommuneplanen lægger rammerne for lokalplanlægningen, der igen lægger rammerne for byggesagsbehandlingen. Indenfor rammerne er der store frihedsgrader. Planloven fastlægger i § 11a, også kaldet kommuneplankataloget, en række faste punkter som kommuneplanen skal indeholde ligesom høringer og vedtagelse er fastlagt i loven. Kommunerne har store friheds- og fortolkningsmuligheder indenfor og udover kommuneplankataloget ligesom kommunerne selv fastlægger procesforløb og tidsplaner. Planer, der indgår i det danske planhierarki, er alle juridisk bindende.

En planproces indledes med en kommuneplanstrategi, der skal vedtages i den første halvdel af byrådsperioden, herefter kan byrådet udarbejde forslag til revision af kommuneplanen. Planlovens krav er, at der for hver kommune skal foreligge en kommuneplan og at kommuneplanen skal omfatte en planperiode på 12 år. Takten i arbejdet er således, at kommuneplanstrategien vedtages indenfor den første halvdel af byrådsperioden, hvorefter en revision af hele kommuneplanen, der konkretiserer den vedtagne kommuneplanstrategi, sker i byrådets fjerde år. Muligheden for at supplere disse store revisioner med tematiske eller geografisk orienterede revisioner tages der stilling til i kommuneplanstrategien. Alle typer af revisioner skal være i overensstemmelse med den vedtagne kommuneplanstrategi.

Der kan være behov for at udvikle og ændre kommuneplanen på måder, der ikke er taget stilling til i kommuneplanstrategien. Derfor åbner planlovens § 23 c mulighed for at lave kommuneplanændringer. Disse skal følge de sædvanlige procedurer til godkendelse af både kommuneplanstrategi og kommuneplan. Esbjerg Kommune udvikler sig konstant, hvilket giver en stadig strøm af kommuneplanændringer. Oftest er det kommuneplanændringer med forslag til mindre ændringer i rammerne i tilknytning til en lokalplan. Når en kommuneplanændring er vedtaget, indarbejdes den som en ændring i den digitale kommuneplan. Brugere af Esbjerg Kommunes kommuneplan mødes følgelig altid af en opdateret kommuneplan.

Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Det medfører, at kommuneplanens bestemmelser implementeres i sektorplanlægning, lokalplanlægning og byggesagsbehandling samt at kommuneplanen, hvor det er relevant, danner rammen om det kommunale skøn.