Forsyning og affald (FA)

Forsyningsledningerne omfatter vandledninger, fjernvarmeledninger, naturgasledninger, kloakledninger og elledninger. Ved elledninger skelnes der mellem luftledninger og kabler, der ligger i jorden.

På kommuneplankortet vises kun de større hovedledninger og overordnede forbindelser. Kommuneplanens bindingslag viser de data, som forsyningsselskaber og ledningsejere har stillet til rådighed for kommunen.

For at sikre mulighed for fortsat drift og vedligehold af forsyningsinfrastrukturen, må der ikke bygges oven på forsyningsledningerne. Formålet med at vise forsyningsledningerne er, at der kan tages hensyn til deres placering i planlægningen og sagsbehandlingen idet omlægning af den overordnede infrastruktur kan være bekostelig.   

Oplysninger om forsyningsledninger findes i ledningsejerregisteret, som skal konsulteres inden grave- eller byggeaktiviteter på en konkret matrikel. Der findes forskellige afstandskrav til de enkelte typer af forsyningsledninger, hvilket typisk er tinglyst på de relevante matrikler.

Infrastruktur skal her forstås bredt, idet det kan være forsyningsledninger som vandledninger eller eltransmissionsforbindelser, men det kan også være forbindelser til ny infrastruktur som brint, CO₂ eller ammoniak. Endelig kan det være traditionel infrastruktur som interne veje og jernbaner til Esbjerg Havn. 

Der er udpeget en nord-sydgående korridor, der er givet af landsplandirektiverne for de kommende 400 kV-højspændingsforbindelser, mellem henholdsvis Endrup og den dansk/tyske grænse, og mellem Endrup og Idomlund i Holstebro Kommune. Herudover er der udpeget korridorer fra Esbjerg Havn til Korskroen og videre til Station Endrup. Korridorerne skal sikre muligheden for at etablere nye forsyningsledninger ind og ud af Esbjerg Havn til erhvervsområderne øst for Esbjerg by. Forsyningsledningerne skal blandt andet betjene de planlagte Power to X-anlæg. 

Erhvervsudbygning, lavbundsprojekter, råstofindvinding med mere betyder, at der er et særligt stort pres på arealressourcen øst for Esbjerg. Der er derfor et særligt behov for at sikre arealer til infrastruktur her.

Der kan være anden lovgivning, som begrænser muligheden for at udnytte infrastrukturkorridorudpegningen til specifikke forsyningsledninger og -forbindelser.

Et vandværk er et anlæg, hvori grundvand behandles ved vandrensning til rent vand, det vil sige vand, der tilfredsstiller kravene til kvaliteten af det vand, som ledes til forbrugeren.

På kort er vist de private og offentlige vandværker, der er i kommunen. Størstedelen af vandværkerne er placeret i bymæssig bebyggelse og typisk i områder til tekniske anlæg. 

I byzone er vandværk placeret i områder til forsyningsanlæg under hovedanvendelsen tekniske anlæg. I landzone kan vandværk være placeret i flere forskellige arealanvendelser.

På kommuneplankortet er vist varmeværker, herunder affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker, varmeværker samt spids- og reservelastcentraler.

Kraftvarmeværker producerer både el og fjernvarme. Varmeværker producerer udelukkende fjernvarme. Spids- og reservelastcentraler er kun i funktion, når der opstår et særligt behov.

Varmeværk placeres i områder til forsyningsanlæg under hovedanvendelsen tekniske anlæg.

Transformerstationer er nødvendige for en tilstrækkelig og stabil elforsyning.

Transformerstationer transformerer spændingsniveauet på elnettet.

Transformerstationer i byzone er placeret i områder til tekniske anlæg. Disse transformerstationer er udlagt med en støjisolinje svarende til miljøklasse 4. Transformerstationer i det åbne land, der ikke støjer mere end miljøklasse 4, er ikke udlagt med en egen anvendelse.   

I byzone er transformerstation placeret i områder til forsyningsanlæg under hovedanvendelsen tekniske anlæg. I landzone kan transformerstation være placeret i flere forskellige arealanvendelser.

Naturgasnettet bidrager til en tilstrækkelig og stabil forsyning af varme. Naturgasnettet består af et ledningsnet i flere niveauer. Naturgasstationer er placeret på nettets sammenslutninger for her at sikre trykregulering samt muligheden for at afspærre dele af nettet ved skader. I byzone er naturgasstation placeret i områder til forsyningsanlæg under hovedanvendelsen tekniske anlæg. I landzone kan naturgasstation være placeret i flere forskellige arealanvendelser.

Materielgårde anvendes til kommunal opbevaring af udstyr og maskinel, som bruges i driften af kommunal infrastruktur som veje, stier, parkdrift etc.

Der vil ofte i forbindelse med materielgårdene være etableret tankanlæg til brændstoftankning af køretøjer og maskinel.

Materielgård placeres i områder til øvrige tekniske anlæg under hovedanvendelsen tekniske anlæg.

Byrummet og landskabet skal så vidt muligt friholdes for nye masteanlæg. Eksisterende master bør derfor så vidt muligt anvendes, når der er behov for nye mastebårne sendeanlæg m.v. Alternativt kan sendeanlæg m.v. monteres på eksisterende høje bygninger, der egner sig til formålet eksempelvis siloer, vandtårne, skorstene, højspændingsmaster.

På bygninger med særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier vil der som udgangspunkt ikke kunne opsættes antenner m.v. Opsætning af antenner m.v. på fredede bygninger og bygninger med bevaringsværdig på 1-4 tillades ikke.

Ved opsætning af antenner på eksisterende bygninger inden for kulturmiljøer, må de så vidt muligt ikke være synlige fra gadeplan, men skal søges skjult.

Tilladelse til opsætning af nye antennemaster forudsætter dokumentation for, at en placering af antenner på eksisterende master eller bygninger og lignende ikke er tilstrækkeligt til at sikre dækningen i området.

Ved en sådan dokumentation sker opsætning af antenner som udgangspunkt på eksisterende konstruktioner og på en måde, hvor opsætningen er i overensstemmelse med plangrundlaget. Placering, udformning, farvevalg og afskærmning af teknikkabiner skal ske under videst mulig hensyntagen til omgivelserne.

For at minimere det samlede antal master, og dermed den samlede påvirkning af byrummet og landskabet, stilles der krav om rådighedsret for andre brugere, når der udstedes tilladelser til nye master.

Ved opsætning af sendemaster skal der tages hensyn til lufthavnens hindringsplan. Opsætning af sendemaster i kystnærhedszonen skal ske på en sådan måde, at det sikres, at masterne ikke fejlagtigt kan antages for at være sømærker.

Boligområder, centerområder og områder til offentlige formål skal som udgangspunkt friholdes for ny tekniske anlæg herunder master. Nye master skal derfor, som hovedregel, opstilles i erhvervsområder eller områder planlagt til tekniske anlæg. Kun hvis det kan godtgøres, at en placering i erhvervsområder eller områder til tekniske anlæg ikke giver den nødvendige dækning og kapacitet, kan der søges om placering i et andet område. Fremsendt dokumentation for dækning vil kunne forlanges kontrolleret af IT- og Telestyrelsen.

Tilladelse til opsætning af nye antennemaster forudsætter dokumentation for, at en placering af antenner på eksisterende master eller bygninger og lignende ikke er tilstrækkeligt til at sikre dækningen i området.

For at minimere den visuelle påvirkning af omgivelserne, stilles der krav til placering og tilpasning af anlægget. Master, der ikke kan placeres i bymæssig bebyggelse, skal søges placeret i tilknytning til andre tekniske anlæg. Placering, udformning, farvevalg og afskærmning af teknikkabiner skal ske under videst mulig hensyntagen til omgivelserne.

Mastehøjden skal dokumenteres nødvendig og som udgangspunkt skal masten gøres så lav som mulig, dog under iagttagelse af at muligheden for at andre operatører, der har ønske om placering af antenner i området, kan anvende samme mast. Kan en eksisterende mast ved forhøjelse anvendes til opsætning af de ønskede antenner skal denne løsning søges gennemført frem for at opsætte endnu en antennemast i umiddelbar nærhed af den første.

Antennemaster må ikke placeres i sigtelinjer til væsentlige og markante bygninger og landskaber.

Ved opsætning af sendemaster skal der tages hensyn til lufthavnens hindringsplan. Opsætning af sendemaster i kystnærhedszonen skal ske på en sådan måde, at det sikres, at masterne ikke fejlagtigt kan antages for at være sømærker.

For at minimere det samlede antal master, og dermed den samlede påvirkning af byrummet og landskabet, stilles der krav om rådighedsret for andre brugere, når der udstedes tilladelser til nye master.

Det åbne land skal som udgangspunkt friholdes for ny tekniske anlæg herunder master. Nye master i landzone skal derfor, som hovedregel, opstilles i tilknytning til eksisterende bebyggelse som landsby eller sammenhængende bebyggelse i det åbne land. Kun hvis det kan godtgøres, at en placering her ikke giver den nødvendige dækning og kapacitet, kan der søges om placering i et andet område. Fremsendt dokumentation for dækning vil kunne forlanges kontrolleret af IT- og Telestyrelsen.

Fjernelse af tekniske anlæg, når de ikke længere er i brug, skal medvirke til at friholde det åbne land for unødvendige byggerier.

Et deponi modtager, behandler og deponerer affald, der ikke kan nyttiggøres eller bortskaffes. Affald, der lægges på et deponi, kan være asbest, blød pvc-plastik, forurenet jord eller opfej fra gaderne. Et deponi er beskyttet af en membran, der forhindrer udsivning af uønskede stoffer til miljøet. Deponeringsanlæg skal altid placeres kystnært, det vil sige, hvor der er en entydig og ubrudt grundvandsstrømning fra deponiet mod et marint vandområde. Det er et vigtigt lokaliseringsprincip under hensyntagen til anden natur og sårbare overfladevandområder for at beskytte grundvand og forsyningen af rent drikkevand mod forurening. 

I Esbjerg Kommune findes Måde Deponi, der ejes af det fælleskommunale deponeringssamarbejde, Deponi Syd I/S.

Deponeringsenheden etape 4A er taget i brug primo 2021, og er etableret som et kontrolleret deponi med tilladelse til at modtage blandet affald, herunder asbest. Det forventes, at deponeringsenheden er i drift frem til 2030, hvorefter en ny enhed tages i brug. Alternativt skal deponiaffald, der produceres i kommunen, omlastes på anlægget og transporteres til andre deponeringsanlæg.

Der er udlagt areal til deponi, som kan ibrugtages, når udvidelsesmuligheder i forbindelse med eksisterende anlæg er opbrugt.

Ved planlægning for deponi sigtes der mod bæredygtige og landskabsæstetiske løsninger, der medfører mindst mulig miljømæssig belastning under hensyn til arbejdsmiljømæssige forhold, tekniske løsninger og økonomi.

Deponi placeres i områder til deponeringsanlæg under hovedanvendelsen tekniske anlæg.

Når et deponi har udtjent sit formål og lukkes, overgår det til anden anvendelse. Ved eventuel senere ny planlægning er det væsentligt, at der bliver gjort opmærksom på, at området tidligere har været deponi. 

For at undgå miljøkonflikter mellem en forureningsfølsom anvendelse, som fx et boligområde, og et deponi, skal der holdes en afstand på minimum 500 m mellem de to anvendelser.

Isolinjerne omfatter alene de aktive deponier.

Esbjerg Kommune ejer og driver Esbjerg Affaldshåndtering. Esbjerg Affaldshåndtering varetager beholderhåndtering til alle kommunale affaldsordninger. Esbjerg Affaldshåndtering håndterer genanvendeligt affald, have- og parkaffald, forbrændingsegnet affald og farligt affald.

Esbjerg Kommune ønsker som udgangspunkt alt genanvendeligt affald sorteret og videresendt til genanvendelse. Det affald, som i dag ikke kan genbruges, søges anvendt til energifremstilling eller deponeres.

Affaldshåndteringsanlæg placeres i områder til deponeringsanlæg under hovedanvendelsen tekniske anlæg.

Formålet med genbrugspladser er at sikre en så høj grad af genbrug af affaldet som muligt. Borgere og virksomheder afleverer typisk materialet med bil og trailer, mens det køres væk med lastbil. Genbrugspladser skal derfor placeres med en infrastruktur, der kan håndtere mange biler med trailer og lastbiler. 

Kommunen har ansvaret for drift af genbrugspladserne.

Der er aktuelt fire genbrugspladser i Esbjerg Kommune. Disse genbrugspladser vurderes i denne planperiode at kunne tilgodese behovet for aflevering af affald fra private husholdninger og mindre mængder affald fra virksomheder til henholdsvis genanvendelse, forbrænding, deponering eller specialbehandling.

Genbrugsplads placeres i områder til deponeringsanlæg under hovedanvendelsen tekniske anlæg.

Rensningsanlæg renser spildevand fra erhverv og husholdninger. Spildevandet indeholder en lang række stoffer, der i større eller mindre grad kan skade vandmiljøet og skade menneskets livsvilkår. Rensningsanlægget benytter mekanisk, biologisk og kemisk rensning for at opnå en vandkvalitet, der kan ledes ud i naturen igen. Størstedelen af det materiale, der fjernes under rensningen af spildevand, kaldes slam. Slammet kan efterfølgende indgå som biomasse til et biogasanlæg eller lignende.

Rensningsanlæg til spildevand er dimensioneret og indrettet, så de kan behandle spildevandet inden for rammerne af de krav, der er stillet til udledningen af det rensede vand.

En række mindre rensningsanlæg i Esbjerg Kommune planlægges nedlagt, mens der sikres arealer til centraliserede rensningsanlægs muligheder og udvikling.

Rensningsanlæg i byzone er placeret i områder til spildevandsanlæg under hovedanvendelsen tekniske anlæg. Rensningsanlæg i det åbne land er alene sikret med en reservation af rammen. Rensningsanlæg i det åbne land er typisk væsentligt mindre end rensningsanlæg i byerne.​

Regnvandsanlæg kan fremtræde som løsninger både over og under jorden. Under jorden kan der være tale om store rør eller bassiner til midlertidig forsinkelse af regnvandsopblandet spildevand for at minimere udledningen til vandmiljøet, mens der over jorden kan arbejdes med skybrudsveje, der med høje kantsten og den rigtige hældning, kortvarigt kan fungere som vandløb, der fører de store mængder vand fra et skybrud i den ønskede retning. Vandet kan blive ledt til et regnvandsbassin. Regnvandsbassiner er anlæg over jorden. Det primære formål med regnvandsbassiner er at sikre det omgivende vandmiljø mod overbelastning.

Separeringen af regnvandet via separatkloakering medfører et behov for, at der sikres arealer til regnvandsbassiner til opmagasinering, nedsivning og/eller forsinkelse af regnvandet. Det vil sige, at regnvandet nedsives lokalt for at sikre et mere naturligt vandkredsløb af hensyn til vandløbenes og naturområdernes tilstand og generne ved skybrud i øvrigt.

Lokal nedsivning af regnvand indgår som et væsentligt og integreret element i Esbjerg Kommunes arbejde med separatkloakering. Lokal afledning af regnvand (LAR) anvender regnvand til udformning af rekreative og grønnere boligmiljøer. Ved udformningen af regnvandsbassiner er det således af stor betydning, at de indgår i en sammenhæng med det omgivende område, og kan tilføje området flere og nye rekreative kvaliteter samt kan øge områdets naturindhold og biodiversitet.