Zoneforhold samt tids- og rækkefølge (ZO)

Byzone er arealer til bymæssig bebyggelse eller offentlige formål. Byzonearealer er ikke omfattet af samme restriktive tilgang til bebyggelse og anlæg som landzoneområderne er.

Der er sammenhæng mellem kommuneplanens arealanvendeler og zonestatus. Boligområder, erhvervsområder, centerområder og områder til offentlige formål planlægges alle i byzone. En del tekniske anlæg og rekreative områder planlægges desuden i byzone afhængig af deres placering og karakter.

Der er sammenhæng mellem kommuneplanens arealanvendeler og zonestatus. Jordbrugsområder, grønt danmarkskort og landsbyer planlægges altid i landzone. Nogle tekniske anlæg kan planlægges i landzone. Det gælder visse former for forsyningsanlæg, deponeringsanlæg, spildevandsanlæg og trafikanlæg. Placeringen i landzone er helt afhængig af det enkelte anlægsfunktion og karakter.

I landzone gælder planlovens landzonebestemmelser, der har til formål at friholde det åbne land for spredt og uplanlagt bebyggelse samt sikre en tydelig grænse mellem land og by.

Sommerhusområder dækker kun over arealanvendelsen sommerhusområder. I disse områder gælder et særligt regelsæt, der adskiller sig fra det, der gælder i by- og landzone. Planlovens regler for sommerhusområder har til formål at fastholde sommerhusområderne med en særlig karakter således, at sommerhusområderne ikke kommer til at ligne boligområder i byzone.

Den planlagte zonegrænse omfatter alle de arealer, som enten er eller planlægges overført til byzone eller sommerhusområde. Det omfatter således:

• allerede udbyggede områder i byzone eller sommerhusområde,
• områder, der i kommuneplanen er udlagt til byformål og som vil blive overført i forbindelse med lokalplanlægningen.

Der vil altid være enkelte områder i kommuneplanen, hvor den planlagte zonegrænse afviger fra den gældende zonegrænse. Når der udlægges nye byudviklingsområder i kommuneplanen, får disse områder en zonestatus, der kaldes ’planlagt byzone’. Først når disse områder lokalplanlægges, kan zonegrænsen ændres fra landzone til byzone eller til sommerhusområde.

Tilsvarende kan der være arealer, som er blevet overført til byzone tidligere, men som der nu ikke er behov for at benytte til byzoneformål. Disse arealer kan tilbageføres til landzone med kommuneplanen efter forudgående høring af lodsejeren.

Områder på kanten af byen skal planlægges i byzone, hvis de har bymæssige funktioner eller på anden måde betjener byen. Det kan eksempelvis være boldbaner eller regnvandsbassiner.

Kun i forbindelse med lokalplanlægningen kan arealer overføres til byzone eller sommerhuszone. Arealer i planlagt byzone eller sommerhusområde skal derfor løbende overføres i forbindelse med lokalplanlægningen.

Ændrer et byzoneareal anvendelse til enten jordbrugsområde, grønt danmarkskort eller landsby tilbageføres arealet til landzone. Før et areal kan tilbageføres fra byzone til landzone skal grundejer høres.

Arealer, der ikke forventes udnyttet til bymæssig bebyggelse inden for den 12-årige planperiode, kan ligeledes tilbageføres til landzone.

Nedenstående tabel oplister de rammer, der tilbageføres til landzone med Kommuneplan 2026-38.

Søterritoriet administreres af Staten.

Da kommunen således kun kan planlægge for landarealer, overføres de reserverede vandarealer først til byzone, når vandarealet er konverteret til land.

For at sikre udbygning på lang sigt, er der reserveret arealer til byformål flere steder i kommunen. Disse områder tænkes først anvendt efter den nuværende planperiode. Områder reserveret til byformål fastholdes som landzone. 

Områderne er ikke reserveret til et bestemt formål, men kan fx anvendes til boliger, erhverv eller offentlige formål. Først efter fornyet kommuneplanlægning kan områder reserveret til byformål udlægges til specifikke formål, og kan dermed indgå i Tids- og rækkefølgeplanen. Herefter vil der kunne lokalplanlægges, og i den forbindelse skal områderne overføres til byzone.

Ved at reservere et område til byformål, markeres det på kommuneplanens hovedstrukturkort, hvor byen forventes at vokse.

Som en del af kommuneplanen, udarbejdes der egentlige retsgyldige tids- og rækkefølgebestemmelser. Det sikrer, at udbygningstakten tilrettelægges så den er koordineret mellem de mange arealer, der er udlagt til bolig- og erhvervsformål.

Ved prioritering af nye områder til byformål indgår offentlige følgeinvesteringer. Det vil sige, at udbygningen skal ske så den understøtter byen og den eksisterende infrastruktur samt på en måde, hvor udbygningen kan tilpasses kapaciteten i den offentlige serviceforsyning.

Udbygning af nye, større boligområder fører ofte til en stigning i børnetallet på nærområdets skole, derfor er det vigtigt, at boligudbygningen sker i takt med ledig skolekapacitet. Samtidig er det vigtigt, at byggemodning sker indefra og ud. Begge dele er parametre, når udbygningstakten fastsættes i Tids- og rækkefølgeplanen.

Særligt for erhvervsområderne, er tids- og rækkefølgen væsentlig, da den angiver, hvornår virksomhederne kan forvente, at de planlagte områder betjenes med den nødvendige infrastruktur som større vejanlæg, forsyningsledninger mm.

Tids- og rækkefølgeplanen henvender sig til rammedelens enkeltområder. Planen består af tabellen i retningslinjen samt bestemmelser i rammedelen, der angiver:

• rækkefølgen for udstykning og bebyggelse af enkeltområderne.
• hvornår enkeltområdet tidligst kan udstykkes og bebygges.

Planen revideres i forbindelse med hver kommuneplanrevision.