Esbjergs rolle som energimetropol i Danmark skal styrkes yderligere ved at udlægge de forskelligartede erhvervsområder som energierhvervene efterspørger. Det stigende antal beskæftigede indenfor energi understreger specialiseringen af erhvervet i Esbjerg Kommune.

Den forventede efterspørgsel efter erhvervsområder er vurderet på grundlag af salget af erhvervsarealer i de seneste år, forventningerne til det fremtidige salg samt byrådets overordnede strategi for erhvervsudviklingen i kommunen som den er udtrykt i Vækststrategi 2020.

I erhvervsområderne i Kjersing og Kjersing Øst i Esbjerg, Bramming og Ribe kan der etableres almindelige erhvervsvirksomheder indenfor fremstilling, håndværk, engroshandel, lager, transport og service. I Kjersing Øst og Ribe Nørremark er der også arealer til butikker med pladskrævende varegrupper. I Kjersing erhvervsområde er der tillige mulighed for at etablere virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav skal f.eks. overholde særlige afstandskrav blandt andet på grund af støj og lugtgener.

I erhvervsområderne i de mindre byer kan der etableres mindre virksomheder indenfor fremstilling, håndværk, lager, transport og service.

Med henblik på at sikre etableringsmuligheder for alle typer af erhvervsvirksomheder i Esbjerg Kommune er der udlagt arealer til tre kategorier af erhvervsområder.

Indenfor hver kategori er der fastlagt flere sæt bestemmelser, der angiver de nærmere rammer for et områdes udnyttelse. Valget af rammebestemmelserne afspejler den udvikling, der ønskes i et givent område.

Ved udlæg af arealer i alle kategorier foretages der en afgrænsning af de omkringliggende arealer, hvor der ikke må etableres ny forureningsfølsom arealanvendelse, det vil sige en afstandszonering efter virksomhedsklassifikation og støj. Virksomhedsklassifikation sker efter bestemmelserne i Håndbog om Miljø og Planlægning (2004):

Virksomhedsklassifikation

Industri- og håndværksvirksomheder skal placeres med hensyntagen til konsekvenserne for natur og miljøfølsom anvendelse. Der skal især tages hensyn til boligområder, rekreative områder, sårbare naturområder og grundvandsinteresser.

Ud over de egentlige erhvervsområder er der forskellige muligheder for erhverv i centerområder.

En målrettet zonering af erhvervsområderne, med adskillelse af forurenende og mindre forurenende aktiviteter, kan bidrage til at fremtidssikre erhvervenes udfoldelsesmuligheder i områderne samtidig med at nabokonflikter i forhold til boliger undgås.

I forbindelse med udlæg af arealer til forureningsfølsom anvendelse skal der tages stilling til, hvorvidt den fremtidige anvendelse kan sikres mod forureningsbelastning. Er dette ikke tilfældet, kan arealet ikke udlægges til forureningsfølsom anvendelse.

Retningslinjen skal sikre eksisterende eller planlagte forureningsbelastende virksomheders eksistens og udfoldelsesmuligheder. Dette gælder f.eks. ved udlæg af nye bolig- eller centerområder.

Derfor vil der, inden udgangen af 2018, ske en udpegning af områder i kommuneplanen forbeholdt produktionserhverv. Omkring de udpegede områder vil der blive etableret konsekvensområder. Indenfor konsekvensområderne skal der tages hensyn til produktionsvirksomhederne, hvis der sker ændring af arealanvendelsen.

Udpegningen vil ske på baggrund af en forudgående kortlægning, dialog med erhvervslivet og efterfølgende plananalyse.

Nye erhvervsområder søges placeret, hvor der er efterspørgsel, og hvor miljøpåvirkningerne giver færrest gener f. eks. i form af lange transportveje.

Der kan stilles krav om skærpede foranstaltninger udover miljølovens mindstekrav f.eks. i tilfælde, hvor der ønskes udlagt erhvervsområder til klima- og bæredygtige erhverv. Det kan f.eks. være skærpede krav til, at større dele af energiforbruget leveres fra vedvarende energi, at virksomhederne skal anvende intelligente energisystemer eller lignende.

Ved at træffe mere bæredygtige valg, når der skal bygges nyt eller renoveres, skabes en by og en verden, der bliver sundere og bedre at opholde sig i. Ved at lave energibesparende foranstaltninger kan energiforbruget nedsættes, hvilket mindsker forureningen ved el- og varmeproduktionen. Ved at vælge miljørigtige materialer, f.eks. materialer, der har en lang levetid og er af uudtømmelige art, sikres det, at der også er ressourcer til fremtidige generationer.

Udbygning af erhverv koordineres med byggelovens krav og med Esbjerg Kommunes klimamålsætninger. Hensigten er at nedbringe energiforbruget og CO2-udviklingen i Esbjerg Kommune.

Transporttunge erhvervsområder kan i henhold til planloven placeres langs blandt andet motorveje, hvor trafikadgangen er god. Andre erhverv, hvor motorvejsnærhed ikke er nødvendig, må ikke tage plads og skæmme arealerne langs motorvejene.

For erhvervsområder er der fastlagt bestemmelser, der sikrer, at områder i Kjersing, Bryndum, Gammelby, Måde og Veldbæk, kan anvendes til erhverv med særlige beliggenhedskrav, som f.eks. større maskin- og betonfabrikker, medicinal- og pesticidproduktion, farve-, lak- og anden kemisk industri, det vil sige erhverv, der skal placeres mere end 500 m fra f.eks. boligområder. De særlige beliggenhedskrav skyldes, at der her er tale om virksomheder med støj-, luft- eller lugtgener.

For at sikre, at der fortsat vil være plads til disse typer virksomheder er der fastsat bestemmelser, som sikrer, at arealer udlagt til erhverv med særlige beliggenhedskrav ikke bebygges med virksomheder, der kan placeres i andre erhvervsområder. Det sker ved, at der i de fleste områder er fastlagt bestemmelser om, at der i disse områder ikke kan placeres virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning (2004) klassificeres lavere end klasse 4.

For øvrige erhvervsområder, udlagt i kommunen er der fastlagt bestemmelser, som sikrer, at der ikke kan etableres virksomheder, der i Håndbog om Miljø og Planlægning (2004) klassificeres højere end klasse 5, eller virksomheder, der skærper miljøkravene til omgivelserne.

Boliger og portnerboliger må ikke placeres i erhvervsområder. Der er ikke længere begrundede behov for portnerboliger i tilknytning til erhverv. Ej heller af sikkerhedsgrunde. Sikkerhedsforanstaltninger foretages i dag uden behov for personer på stedet.

Erhvervsområder ligger spredt over det meste af kommunen, men langt størstedelen findes i Esbjerg, Bramming og Ribe.

Erhverv, der udelukkende forhandler pladskrævende varer, som f.eks. biler, sikres mod placering sammen med f. eks. støvende betonvarer eller lugtende pølse- og lakfabrikker. Bestemmelsen giver således mulighed for gennem planlægning at forebygge umiddelbare og fremtidige konflikter i forhold til naboarealernes eksisterende og fremtidige anvendelse.

Lettere erhverv er erhverv, der ikke er mere miljøbelastende end at det kan lade sig gøre at placere tilknyttede kontorer i områderne uden gensidige gener. Der bør derfor gives mulighed for kontorer samt forretninger og andre servicefunktioner i tilknytning til virksomheder i lettere erhvervsområder.

For lettere erhvervsområder er der fastlagt bestemmelser, der skal sikre, at de forskellige typer lettere erhverv placeres rigtigt. Der arbejdes med to hovedtyper af lettere erhverv, nemlig de erhverv som primært betjener lokalsamfundene og så de produktionsorienterede erhverv.

Områder for erhverv, der primært betjener lokalsamfundene, er typisk udlagt som:

• Erhverv med bolig.
• Erhverv med bolig m.m.

Det gælder erhvervsområder i Jerne, Stengårdsvej, Østerbyen, Gammelby, Sædding, Gjesing, Guldager, Bryndum, Vester Nebel, Veldbæk, Tjæreborg, Bramming, Vejrup, Gørding, St. Darum, Jernvedlund, Gredstedbro, Ribe og Egebæk-Hviding.

Indenfor disse områder kan der etableres erhverv som håndværk og byggefag, engroshandel, distribution og kontorer, og i dele af Sædding, Østerbyen og Gammelby også fritids- og forlystelsesanlæg.

Områder for produktionsorienteret erhverv er typisk udlagt som:

• Erhverv uden boliger.

Det gælder erhvervsområder i Strandby, dele af Østerbyen, Gammelby, Kvaglund, Tarp, Måde, Kjersing, Veldbæk, Tjæreborg, ved Lufthavnen, ved Korskroen, Grimstrup, Bramming, Vejrup, Gørding, Jernvedlund, Farup Kirkeby, Ribe og Ø. Vedsted.

Indenfor disse områder kan der placeres forskellige mindre miljøbelastende produktionsvirksomheder samt håndværks-, distributions- og kontorvirksomhed i området.

I de lettere erhvervsområder, hvor der tillades boliger er det vigtigt, at boligen ikke skærper miljøkravene til omgivelserne og dermed reducerer erhvervets udfoldelsesmuligheder. Bestemmelsen vil typisk blive anvendt i områder for erhverv, der primært betjener lokalsamfundene.

I offentlige institutioner som plejecentre, sundhedshuse og lignende, kan der tillades serviceerhverv under forudsætning af, at disse varetager funktioner, der naturligt støtter op om driften af den offentlige institution.

De tilladte serviceerhverv defineres i denne sammenhæng dels som liberale erhverv som privatpraktiserende læger, tandlæger og fysioterapeuter og dels egentlige private serviceerhverv som massører, fitnesscentre og frisører.

Langs primærveje i lokalbyer og landsbyer skal det være muligt at etablere erhverv op til klasse 3, i henhold til bestemmelserne i Håndbog om Miljø og Planlægning (2004).

Erhvervsvirksomheden skal ligge helt op til vejen, så ud- og indkørsel foregår til vejen. Det er således en forudsætning for placeringen, at der kan tillades ud- og indkørsel til primærvejen.

Hensigten med bestemmelsen er at understøtte fortsat erhvervsudvikling i lokalbyer og landsbyer. Når erhverv op til klasse 3, som håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder, placeres langs de, i disse byer mest støjbelastede veje, sikres de synlighed i bysamfundet samtidig med, at gener fra primærvejen samt fra trafik til og fra virksomheden ikke belaster mere følsomme områder i disse byer.

Fyrværkerilagre og andre lignende risikoerhverv etableres i det åbne land og i den krævede afstand fra boligområder og anden følsom arealanvendelse.

Biogasanlæg, raffinaderier og lignende risikoerhverv kan af logistiske hensyn placeres i det åbne land og i den krævede afstand fra boligområder og anden følsom arealanvendelse.

Placering foretages på baggrund af en konkret vurdering af virksomhedens sikkerhedsniveau.