Jordbrugsområde
JO. 1 Planlægning for jordbrugsområde
Jordbrugsområder skal primært anvendes til jordbrugserhverv.
Jordbrugsområder skal planlægges i landzone.
Jordbrugsområder udgøres af de arealer i Esbjerg Kommune, hvor den primære anvendelse af arealerne er landbrug, skovbrug eller gartneri og, hvor det også i fremtiden forventes at være jordbrugserhvervene, der er dominerende.
Jordbrugserhvervene forvalter størstedelen af landarealet i kommunen. Landbruget er i den sammenhæng den største arealforvalter foran skovbrugs- og gartnerierhvervene. Hovedparten af landbrugsområderne anvendes til planteavl med etårige afgrøder samt husdyrproduktion.
Landbrugsdrift er den mest dominerende arealanvendelse og optager på nuværende tidspunkt cirka 68 % af kommunens areal samlede areal. I 2016 var der 565 husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold indenfor henholdsvis kvægbrug, svinebrug, pelsdyrfarme, fjerkræ og fårehold i Esbjerg Kommune. Et erhvervsmæssigt dyrehold er defineret ved at udgøre mindst tre dyreenheder. Desuden findes der, i Esbjerg Kommune, 269 ejendomme med hobbydyrehold på mellem 0,02 og 3 DE, hvor der holdes f.eks. høns, gæs, får, geder, strudse, hjorte, heste, m.m.
Esbjerg Kommune er karakteriseret ved at have mange kvægbrug. Således er 64% af de erhvervsmæssige dyrehold specialiseret indenfor kvægbrug. Der er også en betydelig minkproduktion med i alt 82 minkfarme i kommunen, svarende til knap 15% af de erhvervsmæssige dyrehold.
Den igangværende strukturudvikling i landbruget medfører i disse år en gradvis reduktion i antallet af landbrug samtidig med, at der er en tendens til, at landbrugene bliver større i både areal og produktionsenheder.
Der er få registrerede aktive erhvervsgartnerier i Esbjerg Kommune. Da erhvervsgartnerier har mulighed for at etablere sig indenfor jordbrugsområderne, er der ikke udlagt arealer specielt til gartnerier.
JO. 2 Inddragelse af jordbrugsområder til andre formål
Der kan kun inddrages jordbrugsområder til andre formål end jordbrugserhverv, såfremt det sikres:
- at arealforbruget begrænses mest muligt,
- at arealerne så vidt muligt ikke berører de bedst egnede dyrkningsjorder,
- at der tages hensyn til arronderingen af de tilbageværende ejendomme i området,
- at der tages hensyn til foretagne investeringer i bygninger og øvrige anlæg på de berørte ejendomme, og
- at arealerne kan anvendes længst muligt til landbrugsmæssige formål, før overgangen til anden anvendelse.
Landbrugsjord er en begrænset ressource til fødevare- og energiproduktion, og det er derfor vigtigt i videst muligt omfang at sikre landbrugsjorden mod anden anvendelse. Der er imidlertid også andre arealinteresser, hvortil der er knyttet vægtige samfundsmæssige interesser. Derfor skal der foretages en afvejning mellem landbrugsinteresserne og andre relevante arealinteresser, f.eks. naturen, miljøet, drikkevandsforsyning og byudvikling, inden jordbrugsområder inddrages til andre formål end jordbrugserhverv.
JO. 3 Gældende tillæg fra Regionplan 2012 og 2016
Følgende regionplantillæg er fortsat gældende: Tillæg nr. 13 til Regionplan 2016, samt tillæg nr. 37 og 45 til Regionplan 2012.
Følgende regionplantillæg er kun gældende i det omfang at de meddelte miljøgodkendelser efter husdyrloven ikke er udnyttet:
Tillæg nr., 14, 16 og17 til Regionplan 2016, samt tillæg nr. 1, 9, 31 og 61 til Regionplan 2012.
For at opretholde gyldigheden af disse regionplantillæg, skal de være nævnt i kommuneplanen. Tillæggene er alle udarbejdet inden Lov om miljøgodkendelse, m.v. af husdyrbrug trådte i kraft den 1. januar, 2007.