Bystruktur

Esbjerg skal styrkes som landsdelscenter, regionens metropol og service- og uddannelsesby, samt som nationalt transportknudepunkt.

Esbjerg er Danmarks 3. vækstcenter og centrum for Nordsøens offshore aktiviteter og indgår som et vægtigt led i det samlede overordnede nationale transportsystem.

Storbykvaliteter og storbyatmosfære i Esbjerg Indre by skal fortsat styrkes således at Esbjergs centerfunktioner, regionale funktioner samt havne-, transport- og servicefunktioner for såvel Esbjerg Kommune som landsdelen kan fastholdes og forstærkes.

Esbjerg Havn er Danmarks port mod vest, og der skal arbejdes for at Esbjerg, gennem en naturlig sammenhæng mellem by og havn, fremstår som en aktiv og attraktiv havneby.

Ribes funktion, som turistdestination i verdensklasse og som center for den sydlige del af kommunen, skal understøttes.

Brammings profil, som et attraktivt og grønt bosætningssted med dertil hørende service- og centerfunktioner, skal styrkes.

Lokalbyer og landsbyer understøttes som levende lokalsamfund med afsæt i de idekataloger som landsby- og mellembyplanerne er.

Landsdelscenter og hovedby

Esbjerg skal styrkes som landsdelscenter, regionens metropol, service- og uddannelsesby samt som nationalt transportknudepunkt. Esbjerg skal med sine særlige kompetencer på transportområdet indgå som et væsentligt led i det samlede overordnede nationale transportsystem.

Esbjerg spiller, i kraft af koncentrationen af arbejdspladser, det alsidige uddannelsestilbud og vækstpotentialerne i øvrigt, en vigtig rolle i den regionale udvikling.

Der skal arbejdes for at regionale virksomheder, uddannelser, institutioner og organisationer, der er til gavn for den sydvestjyske region og Landsdelscenter Esbjerg lokaliseres i regionen. Esbjerg Kommune kan tilbyde velbeliggende arealer i nærheden af en velfungerende infrastruktur til regionale funktioner.

Esbjerg Kommune skal fastholde og udbygge den fysiske infrastruktur - samt anden erhvervsrelevant infrastruktur. Velbeliggende forskelligartede erhvervsarealer og et velfungerende transportapparat til personer, gods og informationer skal gøre det attraktivt for erhverv at etablere sig i Esbjerg Kommune.

Esbjerg Kommune ligger oplagt for virksomheder inden for energiteknologi. Esbjerg Havn er base for Nordsøens offshore aktiviteter samt udskibningshavn for vindmølleindustrien. Esbjerg Lufthavn og motorvej E20 understøtter disse aktiviteter og muliggør yderligere vækst.

Velfungerende forsyningstilbud og gode muligheder inden for børnepasning, undervisning, uddannelse samt kultur- og fritidstilbud skal understøtte erhvervslivet ved at gøre det interessant for arbejdskraften at bosætte sig her.

Esbjerg - en internationalt orienteret storby

Storbykvaliteter og storbyatmosfære er i fokus for udviklingen af Esbjerg Indre by. Det er bylivet som efterspørges af byens tilflyttere. Centerfunktioner, regionale funktioner samt havne-, transport- og servicefunktioner skal alle - sammen med events og kultur- og idrætstilbud tilsammen fastholde og forstærke Esbjergs profil.

Esbjerg Indre by er det dynamiske og spændende midtpunkt for Esbjerg Kommune, hvilket de seneste renoveringer af Kongensgade med sidegader samt det nye shoppingcenter alle understreger.

Regionale og kommunale byorienterede funktioner, til betjening af såvel kommunen som landsdelen, skal søges lokaliseret i det centrale Esbjerg. Her sikrer infrastrukturen god tilgængelighed og en samlokalisering af institutioner og tilbud kan give en god synergi.

Esbjerg Havn er Danmarks port mod vest med Danmarks arealmæssigt største havn. Havnen er Esbjergs arnested og definerer hele byens virke. Esbjerg Byplan har via Landgangen og Havnepromenaden sikret en naturlig sammenhæng mellem by og havn og sikret at byens borgere har adgang til havet fra Dokkenområdet.

Esbjerg Havn

Esbjerg Havn er forudsætningen for Esbjergs position som Danmarks 3. vækstcenter og centrum for Nordsøens offshore-aktiviteter.

Med sigte på at udvikle Esbjerg Havn som dynamo for det regionale erhvervsliv og som arbejdsplads for regionens arbejdstagere, vil Esbjerg byråd arbejde for at søtransport, bl.a. på baggrund af EU’s anbefalinger af omlægninger af bil- og togtransport til skibstransport, prioriteres på den nationale dagsorden for transport og infrastruktur. Og ikke mindst, at koblingen af det nationale transportknudepunkt i Esbjerg med den nationale transportstruktur styrkes og fremmes.

For at udnytte Esbjerg Havns potentiale for godshåndtering fuldt ud, er det væsentligt at elektrificeringen af den øst-vestgående jernbaneforbindelse føres direkte til en veludbygget og tilstrækkeligt stor godsbaneterminal på Esbjergs Østhavn.

Esbjerg er en stor udskibningshavn med kompetencer inden for container og ro-ro området til England, mange andre europæiske lande samt oversøiske transporter.

Esbjerg Havns energi- og offshore-aktiviteter understøttes og fremmes ved hjælp af:

• ovennævnte infrastrukturtiltag
• en sikring af gode udviklingsmuligheder for energierhverv bl.a. via brede samarbejder
• et godt, sammenhængende og relevant uddannelsesudbud inden for sektoren, hvor især samarbejdet mellem erhvervet og uddannelsesinstitutionerne tillægges meget stor vægt
• styrkelse af Esbjergs international profil som et bosætningselement

Samarbejder er væsentlige for at sikre en samlet planlægning, der kan håndtere de mange og komplekse sammenhænge som kan understøtte og fremme Esbjergs Havns vækst og udvikling.

Kommuneby

Ribe og Bramming har meget forskellige byprofiler, men fungerer begge som centre for service og arbejdspladser i deres egne oplande.

Middelalderbyen Ribe

Ribes funktion, som turistdestination i verdensklasse og som center for den sydlige del af kommunen, skal understøttes.

Ribe er Kommunens ældste by, der i 2010 passerede sin 1300 års fødselsdag. Middelalderbykernen Ribe er en seværdighed i sig selv, der med en placering cirka midt i den langstrakte udpegning af nationalparken og verdensarven, bliver et naturligt midtpunkt for et besøg, og dermed bliver et endnu mere attraktivt turistmål.

Ribe har udover den historiske bykerne store moderne boligkvarterer og skal dermed også kunne varetage en lokal centerfunktion for byens beboere samt for et større opland i den sydlige del af Esbjerg Kommune og syd og sydøst for kommunen.

Ved Ribe er der store erhvervsområder, der skal tilfredsstille de erhvervsmæssige specialkompetencer, der findes i området, som f.eks. plads til industri og autoforhandling.

Stationsbyen Bramming

Brammings profil, som et attraktivt og grønt bosætningssted med dertil hørende service- og centerfunktioner, skal styrkes. Bramming er en ung by, på alder med Esbjerg, der opstod omkring banegården og jernbanen, da denne blev anlagt i 1868, i forbindelse med åbningen af Esbjerg Havn.

Bramming er, udover den traditionelle stationsby i bykernen, en karakteristisk parcelhusby, hvor man pendler ud af byen for at arbejde. Det er derfor væsentligt til stadighed at sikre attraktive boliger og boligområder i Bramming ligesom den lokale centerfunktion i forhold til forskellige serviceområder og detailhandel skal opfyldes. Der arbejdes aktivt for at forbedre og højne standarden af Brammings byrum og bygningsmæssige kvaliteter.  

Lokalbyer

Lokalbyer er sammenhængende bebyggelser i det åbne land, hvor der er sket en funktionsopdeling. Det vil sige, at der i lokalbyerne er udpeget områder til center-, bolig-, erhvervs-, eller offentligt område. Funktionsopdelingen er hensigtsmæssig af administrative årsager, da den gør det muligt at lokalplanlægge byudviklingen og herigennem give områderne byzonestatus. Funktionsopdelingen gør det herudover muligt at adskille, miljøfølsomme og miljøtunge funktioner, f.eks. en børnehave og en smed. Byer, som kan funktionsopdeles, udlægges som lokalbyer i fremtidig byzone.

Esbjerg Kommune har udarbejdet 20 landsbyplaner, der kortlægger de enkelte bysamfunds identitet og særpræg for herigennem at udstyre hvert bysamfund med et idekatalog for mulige handlinger, der kan forbedre og styrke det lokale samfund.

Landsbyer

Landsbyerne i Esbjerg Kommune har en række vigtige funktioner knyttet til sig, hvor boligfunktionen dog nok er den væsentligste. For stadig at gøre det attraktivt at bosætte sig i landsbyerne skal de åbne bystrukturer bibeholdes og videreføres, ligesom det er væsentligt, at faldefærdige bygninger nedrives, inden de påvirker landsbyernes attraktive miljø negativt. 

I forhold til boligudbygning i landsbyerne vil det være ønskeligt, at allerede eksisterende huse udnyttes først inden landsbyerne udvides yderligere. Hvis en udvidelse af en landsby bliver aktuel skal den følge landsbyens bebyggelsesstruktur. Det er vigtigt, at der er en klar afgrænsning mellem by og land.

Kommunale planrelaterede samarbejder

Planlægningen for de mange emner af overordnet og regional karakter forudsætter samarbejde på tværs af kommunegrænser for at sikre sammenhæng og regionale hensyn. Planlægningen for et kommunalt bymønster, en detailhandelsstruktur, tekniske og turistmæssige anlæg mv. er afhængig af udviklingen i nabokommunerne, ligesom vejforbindelser, naturområder, landskaber, vandløb og vindmølleområder osv. ikke stopper ved kommunegrænsen.

Der er herudover en planlægningsmæssig interesse i at sætte Storbyregion Esbjerg på det nationale landkort som en enhed, der skal prioriteres i landsplanlægningen.

Storbyregion Esbjerg

Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner har med vedtagelsen af deres kommuneplanstrategier godkendt og iværksat samarbejdet i Storbyregion Esbjerg.

Storbyregion Esbjerg har til formål at styrke udvikling og vækst gennem at udvikle det sydvestjyske områdes attraktivitet og potentiale. Udgangspunktet for samarbejdet er kommunernes fælles ressourcer og styrkepunkter indenfor temaerne bosætning, infrastruktur og turisme.

For at forankre disse samarbejdsområder politisk og planstrategisk optræder følgende tekst som en fælles formuleret platform for samarbejde i planperioden i alle tre kommuners kommuneplanforslag.

Bosætning og byliv

Baggrund og udviklingstendenser

Der er i et tidligere samarbejde blevet arbejdet med de forskellige roller byerne i storbyregionen har. Her blev der fokuseret på byernes historiske baggrund og den identitet det lagde ned over byerne. Det gav følgende billede:

• Esbjerg. Ung og energisk metropol.
• Ribe. Nordens ældste handelsby.
• Nordby. Fri skipperby.
• Varde. Købstaden ved Vadehavets nordgrænse.

Billedet afspejler en stolthed over at kunne præsentere byrum, der udstråler historie, identitet og levende byliv samtidig med at disse byrum befinder sig i byer, der ligger i landskaber og natur, der værdsættes globalt.

Dette tidligere samarbejde om byroller arbejdede ud fra tre formål, der går igen i arbejdet med storbyregionen, nemlig at:

• Italesætte og synliggøre en stedbunden identitet i det sydvestjyske område
• Synliggøre fælles styrker og udviklingspotentialer, så alle gode kræfter mobiliseres til gavn for vækst og initiativ i Sydvestjylland
• Udvikle fælles indsatsområder og strategier, herunder at videreudvikle og udbygge de eksisterende byanalyser.

Konkret arbejdes der f.eks. med en fælles bosætningsindsats i Storbyregion Esbjerg. Det er en bosætningsindsats, der både har et nationalt og et internationalt sigte. Fokus er på at få flere til at interessere sig for at flytte til Storbyregion Esbjerg. Forudsætningen for at gennemføre en bosætningsindsats er at der er et tilstrækkeligt og bredt og udbud af boliger. I dag sker hovedparten af byudviklingen i storbyregionen som parcel- og rækkehusudstykninger, mens der er et politisk fokus på byomdannelse i bymidterne. Kommuneplanlægningen i Storbyregion Esbjerg skal sikre begge dele for dermed at understøtte det ønskede brede og varierede boligudbud.

Byomdannelsen i bymidterne sker for at aktivere byernes rum som fælles mødesteder, der giver bylivskvalitet også udenfor butikkernes åbningstid. Byomdannelsen har forskellige former i storbyregionen:

• Esbjergs bymidte: Fortætning for at understøtte byens storbyatmosfære samt attraktive byrum præget af oplevelser, bevægelse og aktivitet.
• Ribes bymidte: Det centrale mødested er Skibbroen, her arbejdes der med opholdsmuligheder for at højne byens og stedets kvaliteter.
• Varde midtby: Oplevelsesloop og forskønnelse af gader og stier skal underbygge og forstærke byens historie samt skabe sammenhæng i oplevelserne i byen. Sammen med en forøgelse af boligmassen understøttes et levende købstadsmiljø.
• Nordby: Forskønnelse af områder, gader og pladser for at understøtte muligheder for aktiviteter og ophold.

Unge uddannelsessøgende er den gruppe af tilflyttere, som indeholder det største og mest interessante potentiale for bosætning. Derfor er Esbjergs status som regional uddannelsesby en potentiel motor for tilflytning til hele storbyregionen. For at understøtte denne tilflytning er et rigeligt og attraktivt udbud af studieboliger, helst placeret centralt, et første vigtigt skridt. Næste skridt er at have et udvalg af mindre, gerne bynære lejligheder, der sammen med det rigtige job kan medvirke til at fastholde de færdiguddannede unge i storbyregionen.

Et bredt udvalg af forskellige lejeboliger er også interessante for andre grupper. Det gælder eksempelvis den globalt orienterede gruppe af internationale tilflyttere, der ofte kun bor her midlertidigt eller de tilflyttere, der ønsker at prøve tilværelsen i Storbyregion Esbjerg af inden de bevæger sig ud i et huskøb eller køb af en byggegrund. Et andet interessant segment er de lidt ældre borgere i storbyregionen. De vil gerne bo centralt for at kunne benytte byens tilbud og frigør ved deres boligskifte familieegnede parcelhuse i byens udkant.

De der fraflytter storbyregionen peger ofte på det manglende byliv som en væsentlig årsag til, at de flytter. Byomdannelse, herunder fortætning, med fokus på byliv samt skabelse af interessante byrum, er her vigtige modtræk. Byomdannelse skal ses sammen med en opmærksomhed på at bibeholde funktioner, her ikke mindst handelen, i bykernen, fordi det også medvirker til at styrke og understøtte byliv og storbyatmosfære.

Strategisk udviklingsspor – Byomdannelse

Byomdannelse i Storbyregion Esbjerg har afsæt i ønsket om byliv og bosætning. Byomdannelse tager afsæt i stedets identitet og sker som led i en samlet planlægning, der udover at opfylde en række formelle krav også i de fleste tilfælde vil sigte efter at inddrage brugere, interessenter og borgere for at opnå et resultat som flest mulige føler ejerskab i forhold til.

Fælles indsatser

Der er flere konkrete udviklingsmuligheder, som kan bidrage til at løfte en strategisk satsning på fortætning med fokus på bosætning og byliv. Det kunne være:

• Indhentning af viden om eksisterende boligudbud, boligområder og perspektivområder sat i forhold til de interne flyttemønstre, efterspørgsel og behov.
• Sikring af at samarbejdet omkring bosætning løbende kobles med den fysiske planlægning i Storbyregion Esbjerg.
• Byliv, mødesteder og aktive byrum som et tværgående indsatsområde, der f.eks. i forhold til koblingen mellem byrummet i Esbjerg og byrummet i Nordby især henvender sig til færgen, terminalerne og havneområdernes forbindelse med bymidterne.
• Området mellem Varde og Esbjerg som et fælles byudviklingsområde med attraktive boliger, grønne strukturer og rekreative muligheder.

Infrastruktur

Baggrund og udviklingstendenser

Bystrukturen afgør udstrækningen af Storbyregion Esbjerg og henvender sig til storbyregionens centrum; Esbjergs bymidte. Bystrukturens sammenhængskraft bekræftes dagligt via borgernes mobilitet og sikres via storbyregionens infrastruktur.

Bystrukturens mest koncentrerede områder – de større bysamfund – har direkte forbindelser til Esbjerg med bus, bane eller færge. Store dele af bystrukturen består af parcelhuskvarterer, der giver en flad og udstrakt storbyregion, hvor der ikke er den store kollektive trafikbetjening. Det giver en spredt boligbebyggelse, hvor befolkningen er vant til at bruge bilen i dagligdagen. Der er eksempelvis i Esbjerg Kommune kun 10% af indbyggerne i kommunen og 15% af arbejdspladserne, der har gåafstand (500 m) til en station.

Samlet set er billedet, at meget af trafikken ind til de centrale dele af storbyregionen sker i privatbil. Den kollektive trafik anses ikke af pendleren som et reelt alternativ til bilen. I områderne mellem Esbjerg og henholdsvis Varde og Ribe arbejdes der løbende i vejudbygninger og –forbedringer. Men samtidig foreligger der en udfordring i forhold til CO2-belastning samt trængsel og belastning med parkeringspladser i storbyregionens centrale dele, der kun kan løses ved at flytte de bilende pendlere over i andre transportformer.

Den kollektive trafik er udfordret af afstandene til holdepladserne i de udstrakte parcelhuskvarterer samt af at pendleren ofte har behov for at foretage et eller flere skift for at nå sin arbejdsplads. Der arbejdes aktuelt med nye bybusstrukturer, med supercykelstier og andre tiltag i et forsøg på at imødekomme pendlertrafikken i de byområder, der ligger tættest på Storbyregionens centrum.

I storbyregionens overordnede bystruktur er der fokus på udbygning med en nærbane – en bane, der med mindre køretider og højere frekvens, effektivt vil kunne flytte mange pendlere mellem de tættest bebyggede dele af storbyregionen. Analyser viser at nærbanen er et samfundsøkonomisk godt projekt, der ligeledes vil kunne medvirke til en koncentreret byudvikling langs det bybånd som banen dækker og dermed over tid få en endnu større betydning for mobiliteten i storbyregionen.

Med i billedet af pendling og mobilitet hører den erhvervsmæssige transport, der knytter sig til Esbjerg Lufthavn og Esbjerg Havn. Disse to transportterminaler udgør nøglerne til storbyregionens vækst. Esbjerg Lufthavn er en forudsætning for udviklingen af offshore og indeholder et potentiale for udvikling af andre former for luftfart. Af disse grunde tages der i den fysiske planlægning store hensyn til lufthavnens interesser. De store mængder godstransport genereres af Esbjerg Havn. Denne godstransport benytter sig i vid udstrækning af den samme infrastruktur som storbyregionens pendlere. Der arbejdes derfor løbende med forbedringer af primærvejenes kapacitet for at lette færdslen med stort gods til havnen. Målet er at få godset hurtigt og sikkert frem uden at genere den almindelige trafik mere end absolut nødvendigt.

Mobilitet handler også om at gøre storbyregionens rekreative områder og øvrige fritidskulturelle tilbud lettilgængelige for storbyregionens borgere. Her foreligger området mellem Esbjerg og Nordby som en udfordring både i forhold til esbjergensernes tilgang til bystranden på Fanø og for fannikkernes adgang til de centrale dele af storbyregionen. Det handler om skift mellem transportformer, om adgangs- og parkeringsforhold for biler og cykler og om den visuelle og fysiske sammenhæng mellem de to bykerner og færgelejet.

Strategisk udviklingsspor – Mobilitet

Den økonomiske vækst i Storbyregion Esbjerg er afhængig af infrastruktur og mobilitet. Tid er en bekostelig faktor for pendleren og for det danske erhvervsliv. Ved at fokusere på mobilitet som et strategisk udviklingsspor arbejdes der infrastrukturelt med vækst i erhvervet og gode liv for borgerne.

Fælles indsatser

Der er flere konkrete udviklingsmuligheder, som kan bidrage til at løfte en strategisk satsning på mobilitet og dermed løfte storbyregionen infrastrukturelt. Det kunne være:

• Nærbanens potentiale, hvor der f.eks. planlægningsmæssigt kan fokuseres på nærbanens stationsbyer som perspektivområder for tæt bymæssig bebyggelse.
• Området mellem Varde og Esbjerg som et fælles byudviklingsområde, med en effektiv vejstruktur og rekreative stisystemer.
• Området mellem Nordby og Esbjerg som et fælles udviklingsområde med fokus på gnidningsfrie skift og god sammenhæng på tværs.

Turisme

Baggrund og udviklingstendenser

Turismearbejdet i Storbyregion Esbjerg er godt funderet i en række eksisterende samarbejder. De tre kommuner indgår alle i partnerskab for Vestkystturisme, hvor visionen for 2020 er, at ’Danmarks Vestkyst er blandt Europas førende kystferiedestinationer. ’ Partnerskab for Vestkystturisme arbejder med udviklingen af en fælles fortælling om Vestkysten og med strategisk destinationsudvikling, som skal fremmes gennem fokus på fysisk udvikling, tiltrækning af investeringer og udvikling af aktiv natur- og byturisme. Indsatserne konkretiseres i Partnerskabets vækstprogram kaldet ’Destination Vestkysten’.

Storbyregion Esbjerg er også en del af Nationalpark Vadehavet og verdensarvsudpegningen og har gennem flere år samarbejdet om udvikling af turisme i Vadehavsområdet. Planerne for udviklingen af turismen i Nationalpark Vadehavet konkretiseres i Nationalparkplanen og i Strategi for Bæredygtige Turismeudvikling, der er udarbejdet i regi af det trilaterale samarbejde, som dækker hele vadehavsområdet i Holland, Tyskland og Danmark. Udviklingen af Kyst- og Naturturismen i Storbyregion Esbjerg er velforankret i regi af Destination Sydvestjylland og i Partnerskab for Vestkystturisme.

Planmæssigt arbejdes der med sammenhængende turistpolitiske overvejelser, der henvender sig til den statslige planlægning for kystturisme. Der er herudover blevet udarbejdet en strategi for hvordan udpegningen af Vadehavet som verdensarv håndteres og forankres.

Storbyregionen skal, som et særskilt samarbejde, finde en måde at placere sig i forhold til disse forskellige turismesamarbejder. Storbyregionen har bykarakteren som et særligt karakteristika, der kontrasterer alle de øvrige turismetilbud i området. Ifølge Visit Denmark defineres den rejseform, hvor elementer som kulturarv, livsstil og kunst fremhæves som motiverende for valg af destination som ”kulturturisme”.  Kulturturister kan altså defineres som turister, der har kulturelle og/eller historiske oplevelser som én af deres grunde til at vælge en destination.

Kulturturister vil gerne lære deres feriedestination bedre at kende og er som sådan en del af en større trend, hvor turisterne efterspørger autentiske og unikke oplevelser som de også er klar til at betale for – kulturturister har et forholdsvis højt døgnforbrug. For storbyturister er kultur ofte et vigtigt rejsemotiv, mens kulturoplevelser udgør en vigtig del af ferieaktiviteterne for erhvervsturister og for kyst- og naturturister. En strategisk satsning på byturisme vil dermed være værdifuld for alle de typer turister, der gæster storbyregionen samtidig med at unikke stedbundne oplevelser kan inspirere turisten til at besøge en destination igen.

Strategisk udviklingsspor - Byturisme

Udvikling af byturisme vurderes at være et uudnyttet potentiale for storbyregionen og er derfor valgt som et fælles strategisk udviklingsspor. Målet er at placere storbyregionens bymiljøer som en integreret del af det samlede turismeudbud i storbyregionen, men med et særligt fokus på at henvende sig til og tiltrække kulturturister.

Fælles indsatser

Der er flere konkrete udviklingsmuligheder, som kan bidrage til at løfte en strategisk satsning på byturisme og dermed indfri potentialet. Det kunne være:

• At storbyregionssamarbejdet på turismeområdet supplerer de øvrige strategiske turismesamarbejder og koordineres i forhold til disse.
• Et fortsat samarbejde om udvikling og styrkelse af byrollerne i storbyregionen med henblik på at kunne udfolde den stedbundne identitet ved byomdannelse og byudvikling.
• At de identitetsskabende byrum og historiske bymiljøer i storbyregionen styrkes og anvendes som aktiver i forhold til en fælles indsats omkring byturisme.
• Indhentning af viden om eksisterende overnatningsformer samt efterspørgsel – og forventet fremtidig efterspørgsel – efter overnatning fra storbyregionens kulturturister.

Plansamarbejder

Esbjerg Kommune indgår i to planlægningsorienterede samarbejder, der tilsammen indbefatter alle Esbjerg Kommunes nabokommuner:

• HVEK. Det tværkommunale plansamarbejde mellem Haderslev, Vejen, Esbjerg og Kolding.
• Vadehavskommunernes tværkommunale plansamarbejde mellem Varde, Fanø, Esbjerg og Tønder  

Begge fora mødes to gange årligt og har som deres primære formål at skabe mulighed for at arbejde med regionale problemstillinger og få disse integreret i kommuneplanarbejdet. Begge fora ønsker at samarbejdet, udover den gensidige orientering, også skal omfatte en udvikling af de fælles potentialer og udfordringer. 

Region Syddanmark iværksatte som opfølger af Regional Udviklingsplan 2012 for Region Syddanmark områdeinitiativ nummer 10: ”Byroller og byfunktioner”. Esbjerg Kommune fik, med projektlederrollen og sammen med de øvrige vadehavskommuner, udarbejdet et samlet materiale om byernes roller og særlige kvaliteter i Vadehavsområdet. Der blev i den forbindelse etableret en kontakt til arbejdet i Kulturregion Vadehavet omkring projektet Wadden Tide, der tilbød kommunernes planlæggere inspiration og udsyn via projektets internationale kunstnere og landskabsarkitekter http://vadehavsfestival.dk/program/wadden-tide/plan-workshop.aspx 

Kulturhistorie

Esbjerg Kommune har sammen med de øvrige kommuner i eller ved Vadehavet været involveret i det dansk-tysk-hollandske projekt LancewadPlan (Landscape and Cultural Heritage of the Wadden Sea Region). Projektet afsluttedes i juli 2007 blandt andet med udgivelsen: Vadehavet. Kulturarvsatlas med kortlægning af landskabsværdier og bebyggede strukturer og en præsentation af 77 værdifulde kulturmiljøer.

Dette arbejde er siden blevet fulgt op i et videre embedsmandssamarbejde kaldet Kulturhistorie og Planlægning (KoP). KoP er et tværfagligt og tværkommunalt forum for erfaringsudveksling og læring, hvor planlægningen for Vadehavets landskaber og kulturmiljøer er i fokus. KoP fremhæves i trilateral sammenhæng som et godt eksempel på tværkommunalt samarbejde og har inspireret til et yderligere fokus på bevaring fra det trilaterale vadehavssamarbejde. I 2012 publicerede the Dutch Wadden Sea Academy og the Common Wadden Sea Secretariat Vadehavsregionen Et kulturlandskab i verdensklasse (udgivet på engelsk, hollandsk, tysk og dansk). 

KoP har årligt to ordinære møder. Esbjerg Kommune er tovholder for KoP.

Trilateralt samarbejde

Allerede i begyndelsen af 1970’erne konkluderede eksperter, at Vadehavets økosystem ikke kan inddeles ved hjælp af de nationale grænser. Vadehavet er, set fra et økologisk synspunkt, ét system, og man opfordrede derfor politikere fra de tre vadehavslande, Danmark Tyskland og Holland, til at samarbejde om beskyttelsen og bevarelsen af området.

Den første regeringskonference om Vadehavet blev afholdt i Nederlandene i 1978 og blev en officiel start på Det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Der er blevet vedtaget en fælles forvaltningsplan for Vadehavet Vadehavsplanen og der er blevet underskrevet en erklæring for det fælles arbejde med vadehavet. Der er desuden etableret et fællessekretariat for det trilaterale samarbejde. Sekretariatet er placeret i Wilhelmshaven i Tyskland. 

Samarbejdet er med tiden blevet væsentligt udbygget, og såvel lokale og regionale myndigheder som NGO’er er nu inddraget i samarbejdet gennem en række samarbejdsfora og arbejdsgrupper.

Esbjerg Kommune er repræsenteret i flere af disse samarbejdsfora og arbejdsgrupper og har også via Kommunerne Vadehavssekretariat en kobling til det trilaterale samarbejde.

Vadehavssekretariatet har til formål at varetage Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde kommuners interesser i forhold til forvaltningen af Vadehavet på en lang række områder og i samarbejde med mange andre instanser. Blandt kernefunktionerne indenfor den danske del af Vadehavet er:

• Betjening af Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet (der er et politisk udvalg med politiske repræsentanter fra de fire vadehavskommuner og en lang række interesseorganisationer)
• Varetagelse af kommunale interesser i forbindelse med arbejdet med den danske del af Vadehavet som UNESCO Verdensarv
• Deltagelse i projektudvikling med relation til Vadehavet og Verdensarven
• Koordinerende og igangsættende funktion for opgaver indenfor teknik- og miljøområdet i forhold til kommunernes opgavevaretagelse for Vadehavsområdet

Turisme

Esbjerg Kommune samarbejder med de øvrige 10 kommuner langs den jyske Vestkyst om turisme i Partnerskab for Vestkystturisme. Partnerskab for Vestkystturisme er stiftet på baggrund af regeringens Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme fra 2014.

Planlægningsmæssigt er samarbejdet i partnerskabet interessant, fordi der er et særligt fokus på de geografiske særpræg på Vestkysten. Esbjerg Kommune adskiller sig tydeligt fra resten af Vestkysten på grund af Vadehavet (med nationalpark og verdensarv), storbyen og ikke mindst Ribe. I Vestkystpartnerskabets efterfølgende arbejde med at profilere og dagsordenstætte Vestkysten nationalt og internationalt vil Esbjerg Kommune dermed fremstå som et unikum.

Der bliver fra partnerskabet efterspurgt plandata og samarbejde for at sikre et solidt ståsted for partnerskabets arbejde med at profilere Vestkysten som et meget alsidigt turismeprodukt.