TI. 1 Udlæg og lokalisering af byarealer
Der skal udlægges arealer til byformål i et omfang, der svarer til det forventede behov i planperioden. Lokalisering skal ske i tilknytning til eksisterende infrastruktur, servicefaciliteter og offentlige anlæg.
Udlæg af arealer til byformål sker under hensyntagen til nationale og regionale interesser i det åbne land (landbrug, råstoffer, natur, landskab, kulturarv og miljø).
Der er udlagt arealer, der svarer til det forventede behov i planperioden. Det forventede behov vurderes ud fra flere parametre, heriblandt den forventede efterspørgsel på byggegrunde og befolkningsudviklingen.
Udbygningen af de udlagte arealer skal afpasses efter den aktuelle efterspørgsel, og på en sådan måde, at der til stadighed er et varieret udbud af bygge- og lokaliseringsmuligheder for både forskellige boligformer og erhvervsbyggeri.
TI. 2 Udstykning og bebyggelse
I kommuneplanens rammedel fastlægges bestemmelser, der sikrer, at områdernes udstykning og bebyggelse sker i henhold til den fastlagte tids- og rækkefølge.
For at kunne tilrettelægge en udbygningstakt, koordineret med de mange privatejede arealer til bolig- og erhvervsformål, er det nødvendigt, at der, som en del af kommuneplanen, udarbejdes egentlige retsgyldige tids- og rækkefølgebestemmelser.
Tids- og rækkefølgeplanen angiver rækkefølgen for udstykning og bebyggelse af enkeltområderne indenfor et underområde og bestemmelser for, hvornår enkeltområdet tidligst kan udstykkes og bebygges. Planen revideres i forbindelse med hver kommuneplanrevision.
Hovedområde |
Navn |
Række-følge |
Tidspunkt for udstykning |
Bemærkninger |
BOLIGOMRÅDER: |
|
|
|
|
Hjerting |
|
|
|
|
05-010-390 |
Område ved Hjerting Landevej og Sjelborgvej |
1 |
Tidligst 2021 |
|
Guldager |
|
|
|
|
07-030-210 |
Område mellem Nørreris og Sønderris |
1 |
Tidligst 2018 |
Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
07-050-020 |
Område mellem Guldager Mølledam og Nørreris |
2 |
Tidligst 2021 |
Efter endt udbygning af 07-040-110. Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
07-020-030 |
Område Guldager Stationsby Nord |
3 |
Tidligst 2021 |
Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
07-030-040 |
Toftegårdområdet |
4 |
Tidligst 2027 |
Efter endt udbygning af 07-50-20. Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
Bryndum |
|
|
|
|
08-010-110 |
Område langs Præstevangen |
1 |
Tidligst 2018 |
Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
Skads-Andrup |
|
|
|
|
10-020-130 |
Område ved Østergård |
1 |
Tidligst 2023 |
Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
10-020-140 |
Område ved Krogsgårdsvej og Grønnegårdsvej |
2 |
Tidligst 2029 |
Efter endt udbygning af 10-020-130. Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
10-020-150 |
Område øst for Grønnegårdsvej |
3 |
Tidligst 2029 |
Efter endt udbygning af 10-020-140. Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
Tjæreborg |
|
|
|
|
12-010-190 |
Boligområde vest for Nørremarksvej |
1 |
Tidligst 2021 |
Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
12-010-070 |
Område syd for Tradsborgvej ved Tjæreborgvad bæk |
2 |
Tidligst 2025 |
Efter endt udbygning af 12-010-190. Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
Grimstrup |
|
|
|
|
20-010-060 |
Område ved Egedalsvej og Skovbrynet |
1 |
Tidligst 2018 |
Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
Vejrup |
|
|
|
|
22-010-160 |
Boliger ved Stationsvej, Annexvej og banen
|
1 |
2018 |
Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
22-010-180 |
Område mellem Vejrup Skole og Sportsvej |
1 |
Tidligst 2018 |
Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
22-010-190 |
Område ved Dyrlægeparken |
1 |
Tidligst 2018 |
Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
22-010-210 |
Område ved Hovedvejen langs banen |
2 |
Tidligst 2029 |
Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
Hunderup |
|
|
|
|
24-010-060 |
Område ved Kragelundvej og Møllevænget |
1 |
|
Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
Darum |
|
|
|
|
25-010-030 |
Boligområde ved Videkærvej og Østertoften
|
1 |
Tidligst 2020 |
Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
Ribe |
|
|
|
|
40-020-170 |
Klostermarken Øst |
|
|
Skal være afpasset skolekapaciteten i området. |
ERHVERVSOMRÅDER |
|
|
|
|
08-040-080 |
Område ved Landemærket |
1 |
|
|
08-040-090 |
Område øst for Landemærket |
1 |
|
|
10-030-410 |
Område ved Oksvanggård og Vestre Lufthavnsvej |
2 |
|
Efter endt udstykning af 08-040-080 og 08-040-090. |
08-040-240 |
Område ved Bryndumdamvej og Vestre Lufthavnsvej |
2 |
|
Efter endt udstykning af 08-040-080 og 08-040-090. |
Klasse 5 med facadeerhverv |
|
|
|
|
10-030-171 |
Område ved Esbjergmotorvejen og Vestkystvej |
1 |
|
Udbygning skal ske fra Vestkystvej og ud. |
10-030-170 |
Område mellem Esbjergmotorvejen og Vester Lufthavnsvej |
2 |
|
Efter endt udstykning af 10-030-170. |
TI. 3 Byggemodning
Det skal gennem byggemodning sikres, at der til stadighed er et varieret udbud af erhvervsarealer og parcelhusgrunde afpasset efter den aktuelle efterspørgsel, og at der derudover er et varieret udbud af byggemuligheder både for parcelhuse og for tæt-lave boliger.
Byggemodningsplanen er betegnelsen for det administrative værktøj, der har til formål at sikre, at det fornødne plangrundlag i form af kommuneplan, lokalplan og sektorplaner er tilvejebragt tidsnok til, at nye bolig- og erhvervsområder kan udstykkes og bebygges som planlagt. Byggemodningsplanen tager udgangspunkt i de politikker for bolig- og erhvervsudbygning, der fastlægges med kommuneplanens bolig- og erhvervsafsnit samt de retningslinjer for byggemodningsplanen, der fremgår af hovedstrukturens afsnit om tids- og rækkefølge samt zoneforhold.
Er områder, der udlægges til byformål, ikke omfattet af bestemmelser om en tids- og rækkefølge kan private lodsejere rettelig kræve deres arealer byggemodnet uden hensyn til restrummeligheden indenfor allerede byggemodnede arealer og skolekapaciteten i lokalområderne. Det kan resultere i unødige kommunale udgifter til byggemodning, skoler og institutioner, og øgede udgifter for borgerne på de takstfinansierede områder.
Zoneforhold
TI. 4 Planlagte zonegrænser
Zonebestemmelserne skal bringes i overensstemmelse med arealanvendelsesbestemmelserne
De planlagte zonegrænser fremgår af kommuneplankortet.
Næsten alle arealer i kommunen er enten byzoneareal, der skal fastholdes som byzone, eller landzonearealer, der skal fastholdes som landzone. Der findes herudover få områder, der er sommerhuszone. Sommerhuszone er en egen zonestatus, der hverken er landzone eller byzone. Områder der anvendes til byformål bringes således i byzone, mens områder der anvendes til åben land formål bringes i landzone. Sommerhusområder skal være i sommerhuszone. Søterritoriet administreres af Staten.
Når der udlægges nye byudviklingsområder i kommuneplanen får disse områder en zonestatus, der kaldes planlagt byzone. Disse områder overføres først til byzone ved lokalplanlægning.
TI. 5 Overførsel fra land- til byzone
Områder i landzone, i tilknytning til eksisterende byzone, skal, når de lokalplanlægges, overføres til byzone.
Ved lokalplanlægning overføres arealer til byzone eller sommerhuszone.
Byzonearealer er arealer udlagt til centerområde, blandet boligområde, lavt boligområde, havneområde, erhvervsområde, lettere erhverv, grønt danmarkskort, grønt rekreativt område, offentlige områder og tekniske anlæg.
Ændrer et byzoneareal anvendelse til enten jordbrugsområde, grønt danmarkskort, grønne rekreative områder eller landsby tilbageføres arealet til landzone sideløbende med arealanvendelsesændringen. Før et areal kan tilbageføres fra byzone til landzone skal grundejer høres personligt.
TI. 6 Landzone
Arealer i landzone, udenfor den planlagte by- og sommerhuszone, skal fastholdes i landzone.
Områder i landzone har forskellige typer af arealanvendelser. Landzone er således udlagt til grønt danmarkskort, grønt rekreativt område, jordbrugsområder eller landsby – de ikke funktionsopdelte bysamfund i det åbne land.
TI. 7 Sommerhuszone
I de udlagte sommerhusområder skal status for sommerhuszonen fastholdes.
Sommerhusområder ligger i sommerhuszone idet der i disse områder gælder et særligt regelsæt, der adskiller sig fra det, der gælder i by- og landzone.
TI. 8 Reserveret til byformål
De områder, der er reserveret til byformål, udlægges først efter fornyet kommuneplanlægning. Indenfor områder reserveret til byformål, må der ikke båndlægges areal, der kan hindre eller vanskeliggøre områdernes anvendelse til byformål.
For at sikre udbygning på lang sigt, er der reserveret arealer til byformål flere steder i kommunen. Disse områder er planlagt i byzone, men tænkes først anvendt efter den nuværende planperiode.
Områderne er ikke reserveret til et bestemt formål, men kan f.eks. anvendes til boliger, erhverv eller offentlige formål.
Først efter fornyet kommuneplanlægning kan områder, der er reserveret til byformål, udlægges til specifikke formål og dermed indgå i tids- og rækkefølgeplanen.
TI. 9 Vandareal
Vandarealer på Esbjerg Havn, der i henhold til kommuneplanens rammedel kan opfyldes, skal, ved lokalplanlægning, overføres til byzone i den udstrækning, de opfyldes.
Søterritoriet administreres af Staten.
Da kommunen således kun kan planlægge for landarealer, overføres de reserverede vandarealer først til byzone, når vandarealet er konverteret til land.