Retningslinjer med redegørelser


Generelle bestemmelser

KU. 1 Placering efter byhierarki

Byhierarkiet afgør placeringen af fritidsanlæg.

Esbjerg Kommunes kommuneplan opererer med følgende byhierarki;

  • Landsdelscenter og hovedby: Esbjerg.
  • Kommuneby: Ribe og Bramming.
  • Lokalby: sammenhængende bebyggelser i det åbne land med byzonestatus.
  • Landsby: sammenhængende bebyggelser i det åbne land med landzonestatus.

Byhierarkiet har betydning for, hvor fritidsanlæg placeres. Fritidsanlæg defineres som anlæg til idræts-, kultur-, eller rekreative formål i by og på land. Udbuddet et størst og mest varieret i hovedbyen Esbjerg. I kommunebyerne Ribe og Bramming er variationen i udbud og faciliteter mindre, mens lokalbyerne og landsbyerne kun har ganske få fritidsanlæg.

Der skelnes mellem fritidsanlæg, som er placeret enten i eller tæt på bymidterne, og decentrale fritidsanlæg, som er placeret udenfor bymidterne. Lokalbyerne og landsbyerne har udelukkende decentrale fritidsanlæg, mens hovedbyen og kommunebyerne både har fritidsanlæg i bymidterne samt decentrale fritidsanlæg, f.eks. i forstæderne. Der er en god geografisk spredning af fritidsanlæggene samtidig med, at mængden og udbuddet af fritidsanlæggene afspejles i behovet for faciliteter.

KU. 2 Active living

Ved udvikling af byrum skal interiør og faciliteter opfordre til ophold med leg, aktiviteter og mulighed for læring for børn.

Esbjerg Kommune mener, at et aktivt liv bidrager til en større fysisk og mental sundhed og at idræt kan være med til at skabe oplevelser og udvikle hele mennesker. Derfor ønsker kommunen, at så mange som muligt dyrker idræt. Megen idræt bliver udført i foreningsregi og i de større eller mindre idrætsfaciliteter, der findes spredt i hele kommunen. Esbjerg Kommune ønsker at give flere muligheder for bevægelse og aktivitet ved at indrette byernes byrum og rekreative områder så de i højere grad opfordrer til leg og aktiviteter.

Spændende og aktiverende løsninger, der opfordrer til bevægelse, kan sikre at idrætten er synlig i dagligdagen og i byens offentlige rum.

Byrumsløsninger, hvor der er forskellige muligheder for aktivitet som supplement til ophold, ønskes derfor videreudviklet og indarbejdet i forbindelse med byfornyelse. Der ønskes også fokus på at indrette byrum, så de kan bruges i undervisningen af børn f.eks. i naturfagslære, historie og matematik.

I de grønne rum skal indretningen også opfordre til bevægelse og aktivitet. Et eksempel er Den Grønne Kile, hvor der udarbejdes en masterplan for Fovrfeldt-dalen. Her indgår Active Living som delelement i planen. Et andet eksempel er Marbækområdet, som er naturpark for Esbjerg Kommunes borgere. Her ønskes via sektorplanlægning sikret en god tilgængelighed til området og rundt i området, således at stier og øvrige friluftsfaciliteter opfordrer til leg, aktiviteter og mulighed for læring for børn (og voksne). Hele Marbækområdet er en del af Nationalpark Vadehavet, hvor Myrthuegård fungerer som center for kulturformidling i området.

KU. 3 Lokalisering af fritidsanlæg

Lokaliseringen af anlæg til fritidsformål skal ske i områder, der egner sig til den påtænkte anvendelse og i områder, der sikrer en god tilgængelighed for brugergrupperne.

Idrætsanlæg på over 2.500 m2 lokaliseres i områder, der er udlagt til tekniske anlæg.

Fritidsanlæg grupperes i tre undergrupper; idrætsanlæg, kulturanlæg og rekreative anlæg. Idrætsanlæg er f.eks. svømmehal, golfbaner og motorsportsanlæg. Musik, teater, kulturskole, bibliotek og museum er eksempler på aktiviteter, der defineres som kulturanlæg. Mens shelters, bådpladser og badevand er eksempler på rekreative anlæg.

Fritidsanlæg rummer således en stor variation af aktiviteter, der dog har to fællestræk: aktiviteterne har en almennyttig karakter og de medvirker til at understøtte de overordnede visioner om medejerskab i kommunens udvikling.

Idrætsanlæg over 2.500 m2 placeres som udgangspunkt i områder til tekniske anlæg, mens mindre idrætsanlæg og øvrige fritidsanlæg kan placeres i et bredt spekter af arealudpegninger lige fra offentlige områder og centerområder i byzone til stilleområder i landzone.

Når kultur- og idrætsanlæg placeres i en bymidte:

  • giver det gode muligheder for at præsentere Esbjerg Kommunes bedste kultur- og idrætstilbud for en bred kreds af potentielle brugere, fordi tilbuddene ligger, hvor brugerne kommer alligevel.
  • giver det god tilgængelighed til de forskellige tilbud med bus, tog, bil samt for brugere på cykel eller på gåben.
  • Understøtter det bymidternes attraktivitet og giver liv i byen også udenfor butikkernes åbningstider.
  • Kan det gavne samarbejdsmulighederne på tværs af institutionerne.
    En bymidteplacering imødekommer således på én gang flere af de politiske mål for kultur og fritidsområdet.

Større idrætsanlæg og rekreative anlæg placeres mest hensigtsmæssigt udenfor bymidter. Hvad angår de større idrætsanlæg sker dette for bedst muligt at kunne imødekomme støjkrav og krav til trafikal tilgængelighed til anlæggene. De rekreative anlæg er omvendt anlæg som kun giver mening, når de er placeret i en tæt tilknytning til et givent naturgrundlag.

KU. 4. Fritidsanlæg i beskyttet område

Nye store fritidsanlæg skal placeres udenfor beskyttede områder med størst muligt hensyn til miljøet, naturen, de landskabelige og kulturhistoriske værdier, samt de jordbrugsmæssige interesser.

Der må ikke udlægges areal til større udvidelser af bestående anlæg i beskyttede områder. Der kan dog planlægges for udvidelse af lystbådehavne, når dette sker i overensstemmelse med retningslinjer for lystbådehavne.

Retningslinjen omhandler placering af og udvidelse af fritidsanlæg i naturbeskyttede områder som kystnærhedszonen og Natura 2000 områder.

Etablering og udvidelse af anlæg kræver en række tilladelser/dispensationer og kan kun meddeles, hvis det vurderes, at anlægget har helt underordnet betydning i forhold til nationale samt internationale planlægnings- og naturinteresser.

Placering af større fritidsanlæg i det åbne kystlandskab kan herudover kun ske på baggrund af sammenhængende turistpolitiske overvejelser. De sammenhængende turistpolitiske overvejelser forholder sig strategisk til etablering eller udvikling af ferie- og fritidsanlæg i kystområderne. Esbjerg Kommunes sammenhængende turistpolitiske overvejelser hedder Planlægning for turisme 2018-2022 og er vedlagt kommuneplanen som bilag. De sammenhængende turistpolitiske overvejelser forholder sig strategisk til etablering eller udvikling af ferie- og fritidsanlæg i kystområderne.

Idrætsanlæg

KU. 5 Centralt idrætsanlæg

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for centrale idrætsanlæg.

Centrale idrætsanlæg omfatter de største idrætsanlæg i Esbjerg Kommune. Der er centrale idrætsanlæg i Esbjerg, Bramming og Ribe:

  • Esbjerg Idrætspark med Svømmestadion Danmark på Gl. Vardevej i Esbjerg by. Her findes en række forskellige faciliteter som anvendes af eliten, herunder også den professionelle idræt, de folkeoplysende foreninger, Sport & Event Park Esbjergs egne initiativer og selvorganiserede aktiviteter med mere. Det er visionen, at faciliteterne på Gl. Vardevej skal være af en sådan kvalitet, at der kan afvikles større events, elite- og talentudvikling. Herudover er visionen, at der søges skabt et aktivt og attraktivt område, der kan være udgangspunkt for selvorganiseret idræt.
  • Bramming Kultur- & Fritidscenter med Bramming Svømmehal og tæt tilknyttede boldbanearealer i Bramming by. Der findes her en række faciliteter til mange forskellige indendørs og udendørs idrætter og aktiviteter. Fokus er rettet mod idræt og bevægelse, men idrætsanlægget skal også kunne rumme en mangfoldighed i forhold til aktiviteter og samtidig være det lokale samlingspunkt.
  • Ribe Fritidscenter inklusive Ribe Hallen med Ribe Svømmebad og tæt tilknyttede boldbanearealer i Ribe by. Her findes samlet en række faciliteter til mange forskellige indendørs og udendørs idrætter og aktiviteter. Fokus for idrætsanlægget er bl.a. sammen med Danhostel Ribe at videreudvikle anlæggene til at være byens og områdets naturlige samlingssteder for fritids- og kulturaktiviteter samt faciliteter til turister på tværs af alle aldersgrupper og interesser.

Centrale idrætsanlæg placeres udenfor bymidterne, men stadig på centrale placeringer i de tre byer. Centrale idrætsanlæg skal have en god trafikal tilgængelighed herunder parkeringsarealer til brugerne af anlæggene.

De centrale idrætsanlæg tilbyder hver for sig både indendørs og udendørs faciliteter til mange forskellige former for idræt. Centrale idrætsanlæg kan herudover have betydning som besøgsmål for byens gæster.

KU. 6 Decentralt idrætsanlæg

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for decentrale idrætsanlæg.

Sektorplanlægningen sikrer mulighed for et udbud af decentrale idrætsanlæg, der er afstemt med det lokale behov.

Decentrale idrætsanlæg er idræts- og foreningsfaciliteter, som er placeret i lokalbyer og landsbyer eller, for Esbjerg bys vedkommende, i forstæderne.

De større decentrale idrætsanlæg findes her:

  • Guldager Idrætscenter i den nordvestlige del af Esbjerg Kommune placeret mellem forstæderne Guldager, Sønderris, Sædding og Hjerting.
  • Veldtofte Idrætspark med EFI-hallerne i den østlige del af Esbjerg by.
  • Darum Kultur- og Fritidscenter.
  • Kongeåhallen i Gredstedbro.
  • Vejrup – Endrup Fritidscenter i Vejrup.
  • Gørding Idræts- & Kulturcenter.
  • Kultur- og Aktivitetscenter Egebæk-Hviding.

Der sektorplanlægges for prioriteringen af de decentrale idrætsanlæg, så det kan klarlægges, hvorvidt decentrale idrætsanlæg skal nedlægges, fastholdes eller udbygges, samt om det skal ske indenfor de nuværende rammer eller eventuelt i tilknytning til skoler eller andre institutioner private eller offentlige.

Sektorplanen tager afsæt i idrætspolitikkens mål og rammer for de fysiske faciliteter og fastlægger en handleplan for de fysiske faciliteter i såvel foreningslivet som i de offentligt tilgængelige faciliteter.

I forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder kan behovet for decentrale idrætsanlæg undersøges.

KU. 7 Svømmehal

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for svømmehal.

I svømmehaller, der er markeret på hovedstrukturens kort, tilbydes offentlig svømning. Svømmeklubbernes elitetræning samt større stævner og mesterskaber foregår i Svømmestadion Danmark i Esbjerg som er Esbjerg Kommunes største svømmefacilitet, der også er offentlig tilgængelig. Der findes herudover faciliteter til offentlig svømning i Bramming og Ribe.

KU. 8 Ridesportsanlæg

I udpegede områder kan der etableres areal til og udfoldelsesmuligheder for ridesportsanlæg.

Nye ridesportsanlæg skal placeres udenfor fremtidige byudviklingsområder og skal indpasses landskabeligt.

Ridesportsanlæg kan omfatte ridehaller, ride- og springbaner, stalde og hestefolde.

Ved anlæg af nye ridesportsanlæg anbefales det af sikkerhedshensyn, at der etableres forbindelse til eksisterende ridestianlæg, således at hesteridning på offentlig vej så vidt muligt undgås.

Placeringen udenfor fremtidige byudviklingsområder har til hensigt at give investeringssikkerhed og at forebygge interessekonflikter i forbindelse med fremtidig byudvikling. En landskabelig indpasning er en forudsætning for at der kan meddeles tilladelse til et nyt anlæg.

KU. 9 Golfbane

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for afgrænsede golfbaner.

Golfbanearealer skal i deres udformning afspejle de naturområder, som de er placeret i med hensyn til terrænbehandling og valg af beplantning.

Som udgangspunkt skal golfbanearealer have et naturpræget udseende, hvor der også er muligheder for levesteder for vilde dyr og fugle.

Der findes fire golfbaner i Esbjerg Kommune:

  • Golfbanen i Sønderhede, Esbjerg Golfklub, beliggende lige nord for Marbæk Plantage, indeholder to 18-hullers baner med tilhørende klubfaciliteter. Banen omfatter cirka 123 ha.
  • Breinholtgård Golf Center, Breinholtgård Golfklub, beliggende nord for Esbjerg indeholder tre ni-hullers baner med tilhørende klubfaciliteter. Banen omfatter cirka 107 ha.
  • Golfbanen ved Bramming, Kaj Lykke Golfklub, indeholder en 18-hullers bane med tilhørende klubfaciliteter. Banen omfatter cirka 65 ha. Banen ligger dels på nedlagt landbrugsjord med skov og hegn, dels i et engområde omkranset af Sneum Å og Bramming Å.
  • Golfbanen ved Snepsgårdevej, Ribe Golfklub, beliggende sydøst for Ribe, indeholder en 18-hullers bane med tilhørende klubfaciliteter. Banen omfatter cirka 67 ha. De omkringliggende områder er fredede naturområder. Ophører golfbanen, skal området tilbageføres til landbrugsformål.

KU. 10 Alment tilgængeligt golfbaneareal

Golfbanearealer skal i videst mulige omfang være alment tilgængelige for ophold og færdsel.

Der skal anlægges ruter gennem golfbanerne, hvor offentligheden trygt kan færdes og tage ophold uden at genere selve golfspillet eller risikere at blive ramt at vildfarne golfkugler. Det skal synligt fremgå, hvilke ruter og områder, der er offentligt tilgængelige.

KU. 11 Skydebane

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for eksisterende civile skydebaner, så længe de overholder kravene i deres miljøgodkendelser.

I Esbjerg Kommune findes der to typer skydebaner; skiveskydningsbaner og flugtskydningsbaner. På begge typer baner skydes med håndvåben fra faste standpladser. På skiveskydningsbaner skydes mod et fast mål og i en bestemt retning. Der er såvel indendørs- som udendørs skiveskydningsbaner. På flugtskydningsbaner skydes mod bevægelige mål og i forskellige retninger. Flugtskydningsbaner er altid udendørs baner.

I Esbjerg Kommune findes der følgende civile skiveskydningsbaner:

  • Esbjerg Skydebaner (Esbjerg Ø).
  • Måde Skydebaner (Esbjerg Ø).
  • Bramming Skydebane (Bramming).
  • Gørding-Vejrup Skydebane (Gørding).
  • Ribe Skydebane (Tange ved Ribe).

I Esbjerg Kommune findes der følgende civile flugtskydningsbaner:

  • Sønderhede Skydebane (Esbjerg V).
  • Tjæreborg Skydebane (Tjæreborg).
  • Ribe Skydebane (Tange ved Ribe).
  • Vejrup Skydebane (Gørding).

KU. 12 Ny skydebane

Der må kun etableres nye civile skydebaner, når kapaciteten på eksisterende anlæg i området er fuldt udnyttet, eller hvis behovet af andre årsager kan sandsynliggøres.

Skydebaner er særligt støjende fritidsanlæg. For at reducere den miljømæssige belastning af omgivelserne skal antallet af anlæg begrænses til det nødvendige. Denne begrænsning opnås ved, at kapaciteten på de eksisterende anlæg så vidt muligt udnyttes, før der anlægges nye anlæg. Nyanlæg, der modsvares af nedlæggelser af eksisterende anlæg, eller hvor behovet af andre årsager kan sandsynliggøres, kan dog også være acceptable.

For at reducere støjbelastningen kan nye skydebaner med fordel placeres i færdiggravede råstofindvindingsområder. Forudsætningen er blandt andet, at værdifulde grundvandsressourcer ikke trues derved.

Ved vurderingen af den samlede belastning af omgivelserne fra nye skydebaneanlæg, skal der tages vidtstrakte hensyn til konsekvenserne i forhold til:

  • Støj.
  • Fremtidig byudvikling.
  • Naturen.
  • Landskabelige og kulturhistoriske værdier.
  • Mulig forurening af nedslagsområder.

En ny skydebane kan kun etableres ved ændring af kommuneplanen og efter udarbejdelse af miljøgodkendelse samt lokalplan.

KU. 13 Motorsportsanlæg

Der sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for motorsport.

Et større areal ved Korskroen øst for Esbjerg Lufthavn har i mange år været udlagt til motorsport med tilhørende faciliteter i kommuneplanens rammer. Udpegningen har til formål så vidt muligt at samle motorsportsaktiviteter i kommunen ét sted, for dermed kun at skulle håndtere støj fra et stort motorsportsanlæg fremfor fra en række mindre anlæg. Den mangeårige udpegning har forhindret og forhindrer stadig udbygning med støjfølsomme anvendelser indenfor motorsportsanlæggets støjisolinje. Placeringen tæt ved Esbjerg Lufthavn i et forholdsvis tyndt befolket område er meget velegnet til formålet, da området allerede, qua nærheden til lufthavnen, er støjbelastet.

På arealet findes Korskro Motorsportscenter, der består af baner til speedway, motocross og folkerace- eller rallycrossbane.

KU. 14 Nyt motorsportsanlæg

Der må kun etableres nye motorsportsanlæg, når kapaciteten på eksisterende anlæg i området er fuldt udnyttet, eller hvis behovet af andre årsager kan sandsynliggøres.

Motorsportsanlæg er særligt støjende fritidsanlæg. Derfor skal antallet af anlæg begrænses til det nødvendige for at reducere den miljømæssige belastning af omgivelserne. Denne begrænsning opnås ved at kapaciteten på de eksisterende anlæg så vidt muligt udnyttes, før der anlægges nye anlæg. Nyanlæg, der modsvares af nedlæggelser af eksisterende anlæg, eller hvor behovet af andre årsager kan sandsynliggøres, kan dog også være acceptable.

Ved vurderingen af den samlede belastning af omgivelserne fra nye motorsportsanlæg skal der tages vidtstrakte hensyn til konsekvenserne i forhold til:

  • Støj.
  • Fremtidig byudvikling.
  • Naturen.
  • Landskabelige og kulturhistoriske værdier.
  • Mulig forurening af nedslagsområder.

Et nyt motorsportsanlæg kan kun etableres ved ændring af kommuneplanen og efter udarbejdelse af miljøgodkendelse samt lokalplan.

KU. 15 Udendørs idrætsanlæg i det åbne land

I udpegede områder kan der etableres udendørs idrætsanlæg i det åbne land.

Ved etablering af nye og udvidelse af bestående idrætsanlæg i det åbne land skal der udvises størst muligt hensyn til miljøet, naturen, de landskabelige og kulturhistoriske værdier, samt de jordbrugsmæssige interesser.

Udendørs idrætsanlæg i det åbne land kan være paintball-baner, fodboldgolf, put-and-take søer, løbe- og cykelbaner, mountainbikespor og lignende. Disse aktiviteter karakteriseres ved:

  • at de foregår udendørs,
  • at de ofte er støjende og dermed kan belaste omgivelserne støjmæssigt,
  • at de skal være tilgængelige med bil,
  • at de kræver anlæg af en parkeringsplads,
  • at selve aktiviteten kræver en del plads, og at
    aktiviteten ofte kræver etablering af mere eller mindre permanente anlæg.

Anlæggene bør placeres med en god tilgængelighed og altid med hensyntagen til natur, miljø og landskabelige interesser.

Placeringen af udendørs idrætsanlæg i det åbne land kræver zonetilladelse. Der skal ved placeringen af alle typer anlæg og ved valg af anlæggets udformning og materiale- og farvevalg udvises størst muligt hensyn til miljøet, naturen, de landskabelige og kulturhistoriske værdier samt de landbrugsmæssige interesser. Hvis arealerne kan genanvendes til jordbrugsmæssige formål, vil der normalt blive stillet vilkår om tilbageførsel til jordbrugsmæssig drift ved ophør af anlæggets brug.

En afvejning af disse forhold sker i forbindelse med sagsbehandling af det enkelte projekt. Etablering af større idrætsanlæg kan udløse lokalplanpligt og ændring af kommuneplanen.

Kulturanlæg

KU. 16 Musik og teater

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for musiktilbud og teater.

Reservationen skal give kulturaktørerne mulighed for udøvelse af musik og teater.

I Esbjerg Kommune skal borgerne tilbydes en bred vifte af musik- og teateroplevelser. Musikhuset Esbjerg og det rytmiske spillested Tobakken er Esbjerg Kommunes største musiksteder. Musikhuset Esbjerg rummer ligeledes Esbjerg Kommunes største teatersal.

Esbjerg Ensemble og Den Ny Opera tilbyder store oplevelser med koncerter med henholdsvis klassisk musik og opera. Musik- og teaterområdet er i øvrigt præget af mange foreninger og kommunalt støttede aktiviteter.

KU. 17 Bibliotek

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for bibliotek.

Den fysiske betjeningsstruktur er fastlagt ud fra ønsket om at etablere et Hovedbibliotek og et antal lokalbiblioteker med lang åbningstid, højt kvalificeret bemanding og et bredt udbud af medier og aktiviteter tilpasset de respektive områder, herunder aktiviteter på kultur- og læringsområdet. Der er endvidere etableret et antal bydelsbiblioteker med kortere åbningstid og med inddragelse af frivillige. Samtlige bibliotekstyper tilbyder som integreret del af Esbjerg Kommunes bibliotekstilbud selvbetjent åbningstid. Strukturen omfatter endvidere bogbus til betjening af lokal- og landområder.

KU. 18 Museum

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for museum.

I Esbjerg Kommune findes et bredt udbud af museer. Det store udbud af museer indenfor forskellige genrer findes i og omkring Esbjerg og Ribe.

De største museer i Esbjerg Kommune er Sydvestjyske Museer, Esbjerg Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum samt Fiskeri- og Søfartsmuseet. Museerne dækker det kulturhistoriske og kunsthistoriske felt bredt. De kulturhistoriske museer afspejler områdets kulturhistorie fra oldtid til nutid, herunder den maritime historie, mens Byhistorisk Arkiv indsamler og formidler arkivalier af privat oprindelse med tilknytning til Esbjerg. Samlingerne i de kunsthistoriske museer dækker dansk kunst fra 1750-1950 og moderne og eksperimenterende kunst frem til i dag. Naturhistorien og naturformidlingen – især den der knytter sig til Vadehavet – er også repræsenteret, her med Vadehavscentret som det største tilbud.

KU. 19 Natur- og kulturformidling

Der skal sikres udfoldelsesmuligheder for drift og udbygning af natur- og kulturformidling på kommunens arealer.

Det største samlede tilbud findes på Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegård i Marbækområdet. MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring udgør Esbjerg Kommunes natur- og kulturlæringstilbud til dagtilbud, skoler og andre målgrupper i Esbjerg Kommune. MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring tilbyder en bred vifte af større og mindre arrangementer til borgerne ligesom der arbejdes med kompetenceudvikling og efteruddannelse med afsæt i natur- og kulturformidling. Der arbejdes på, at Myrthuegård bliver port til Nationalpark Vadehavet og Verdensarv Vadehavet.

Under MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring findes der herudover et meget bredt udbud af formidlingsaktiviteter. Det er aktiviteter, der både knytter sig til etablerede museer, besøgssteder af meget forskellig art, men også til institutioner placeret i naturarealer som f.eks. Guldager Naturskole og Jernalderlandsbyen (i Guldager Plantage).

I kommuneplanens temakort er markeret de tilbud som alene fungerer som natur- og kulturformidlingscentre under MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.

KU. 20 Kulturskole

Der skal sikres udfoldelsesmuligheder for drift og udbygning af Esbjerg Kulturskole.

Esbjerg Kulturskole tilbyder musikundervisning til børn og unge. Undervisningen foregår i Kulturskolens lokaler i Esbjerg, Ungdomshuset i Bramming og på SeminarieHuset i Ribe. Der undervises desuden på de fleste folkeskoler i kommunen. Udover musik tilbyder Kulturskolen undervisning i ballet, teater og billedkunst.

Kulturskolen varetager derudover Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK), Teater Grundkursus (TGK) og det konservatorieforberedende Musikalske Grundkursus (MGK). Alle grundkurserne er for de 16-25 årige. Grundkurserne forbereder de unge mennesker til optagelse på henholdsvis en videregående musik-, kunst- eller skuespilleruddannelse.

KU. 21 Lokalt mødested

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for lokalt mødested.

Lokale mødesteder findes f.eks. i fritidscentre, forsamlingshuse, aktivitetshuse, kulturhuse og andre lokaler, der udgør fritidskulturelle tilbud til de omkringliggende boligområder og for alle andre med interesse for at benytte stedernes faciliteter. Lokale mødesteder adskiller sig fra hinanden i størrelse og i udvalget af tilbud og faciliteter, men der findes mindst et lokalt mødested i alle bysamfund i Esbjerg Kommune. Lokale mødesteder skal placeres med en god tilgængelighed for målgruppen.

De største lokale mødesteder er:

  • Sædding Fritidscenter, Gjesing Fritidscenter og Gammelby Fritidscenter som anvendes af en lang række forskellige foreninger og hvor der er tilhørende boldbaneområder i både Sædding og Gjesing.
  • Fritidshuset i Kirkegade i Esbjerg by som anvendes af en række forskellige foreninger.
  • SeminarieHuset i Ribe, som udover at huse ungdomsskole, kulturskole, bibliotek og arkiv også stilles til rådighed for folkeoplysende foreninger og som lokalt mødested.
  • Kultur & Fritidshuset Esbjerg, som har til formål at skabe rammer og muligheder for sociale og kulturelle aktiviteter for efterlønsmodtagere, førtidspensionister og pensionister bosat i Esbjerg Kommune.
  • GAME Streetmekka Esbjerg placeret i Esbjerg by, som er et asfalteret gadeidræts- og kulturhus, hvor Esbjergs børn, unge og voksne kan mødes og dyrke street basket, gadefodbold, floor hockey, parkour, hip hop, break, skate, street art og meget andet.
  • Mødestedet i Bramming, som anvendes af en række forskellige foreninger og hvor der herudover foregår planlagte aktiviteter (billard, knipling, porcelænsmaling, gymnastik, frimærker, håndarbejde, krolf, engelsk, dans og meget mere) for borgere i området.
  • Jernved Aktivitetshus, som sammen med Jernved Kulturhus skaber rammerne for både fritids- og kulturaktiviteter i Jernved.

Esbjerg Kommune ønsker med de lokale mødesteder at sikre og understøtte et levende foreningsliv. De lokale mødesteder udgør ofte – sammen med rækken af faciliteter på idrætsområdet og på folkeskolerne – også den fysiske ramme for Esbjerg Kommunes lokalemæssige tilbud på folkeoplysningsområdet. Esbjerg Kommune fordeler tilskud til foreninger, der driver folkeoplysende virksomheder og stiller egnede kommunale lokaler til rådighed efter gældende regler. Det drejer sig om følgende grupper af foreninger:

  • Folkeoplysende foreningsaktiviteter (idrætsforeninger, børn- og ungeforeninger samt hobbybetonede foreninger m.fl.).
  • Fritidsundervisning for voksne (aftenskoler).

Mødestederne skal samlet set have tilbud, faciliteter og muligheder for alle aldersgrupper og nationaliteter.

KU. 22 Fritidstilbud og ungdomsklub

Fritidstilbud og ungdomsklubber kan etableres i velegnede centerområder og boligorienterede offentlige områder.

Kommunen tilbyder fritidstilbud for de 9 til 13-årige og ungdomsklubber for de 14 til 17-årige. Fritidstilbuddene og ungdomsklubberne giver tilbud om aktiviteter og selvaktivering.

Rekreative anlæg

KU. 23 Fritidshuse

Fritidshuse ved Sjelborg, Marbæk, Sneum Sluse og Kammerslusen skal bevares i deres omfang og udtryk.

Fremtidig planlægning for området skal afspejle hensynet til landskab, natur og kulturmiljø.

I området ved Sjelborg, Marbæk, Sneum Sluse og Kammerslusen er der opført bebyggelser, der har karakter af fritidshuse.

Fritidshuse defineres som mindre huse på små grunde, med brugsret som almindelige sommerhuse. Fritidshusene er beliggende i landzone.

Der er bevarende lokalplaner for fritidshusene i Sjelborg og ved Sneum Sluse.

Det er væsentligt, at fritidshusene af hensyn til landskab, natur og kulturinteresser bevares i deres omfang og udtryk. Områderne er beskrevet i sektorplanen Kulturmiljøer i Esbjerg Kommune.

KU. 24 Friluftsfacilitet i det åbne land

Friluftsfaciliteter skal understøtte det aktive udeliv i Esbjerg Kommune.

Friluftsfaciliteter defineres som spejderhytter, shelters, naturlejrpladser, anløbsbroer for kanoer og kajakker, bål- og grillfaciliteter og lignende faciliteter i det åbne land.

Friluftsfaciliteterne har til formål at understøtte foreningslivet i lokalområdet og den turisme, der knytter sig til Nationalpark Vadehavet og Verdensarv Vadehavet.

Ved at udpege placeringen af friluftsfaciliteter kan udvikling af disse, samt den aktivitet som faciliteter af denne art understøtter, ske udenfor sårbare områder. Der forventes i samarbejde med de relevante sektorer at ske en kortlægning og udpegning af disse faciliteter.

KU. 25 Lystbådehavn

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for lystbådehavn i Esbjerg.

Der er reserveret mulighed for etablering af lystbådehavn nord for Esbjerg Havn i Esbjerg Strand-projektet. Projektet giver mulighed for at etablere bådebroer med plads til op mod 300 lystbåde. I det tilhørende havneareal til bådebroerne kan der udbygges med tekniske faciliteter, værksteder, oplagsplads og lignende, der knytter sig til lystbådehavnen. Projektet indeholder ligeledes mulighed for at udbygge området med tilhørende klubfaciliteter og andre maritime foreninger og aktiviteter i tilknytning hertil.

KU. 26 Ophalerplads

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for ophalerplads.

Der planlægges for tre ophalerpladser til lystsejlads i Esbjerg Kommune i Hjerting, Esbjerg og Ribe.

Ophalerpladsen i Hjerting består af to ophalerramper, hvor den ene er offentlig tilgængelig og den anden benyttes af Ho Bugt Sejlklub.

Ophalerpladsen i Esbjerg er en del af projektet Esbjerg Strand, hvor den er placeret som en del af de tekniske faciliteter herunder bl.a. et tankanlæg til lystbådehavnen.

Ophalerpladsen i Ribe er planlagt til området ved Kammerslusen i forbindelse med opførelse af et nyt klubhus til Ribe Sejlklub.

KU. 27 Brætsejlads

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for brætsejlads i områder, hvor Vadehavsfredningen giver mulighed for brætsejlads.

Brætsejlads skal foregå i overensstemmelse med Vadehavsfredningen. Vadehavsfredningen udmøntes i ”Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet (Vadehavsbekendtgørelsen)”. Vadehavsfredningen forbyder generelt sejlads med vandscootere, jetski, vandski, flerskrogsjoller og fartøjer, der fremdrives med luftpropel, samt brætsejlads i Vadehavet. Bekendtgørelsen giver imidlertid mulighed for brætsejlads i ét afgrænset område i Ho Brugt og Naturstyrelsen har givet dispensation til sejlads med vandski i sommerhalvåret i et andet nærmere afgrænset område.

Afmærkning til to typer brætsejlads i Vadehavet ud for Hjerting

På kortet ses opdelingen af de to områder. I det røde område tillades vandski, i det gule område tillades surf og kitesurf. I begge områder tillades sejlads med højere hastigheder end 10 knob. Det røde område er udpeget med en tidsmæssig begrænsning, da det er baseret på en midlertidig dispensation fra Vadehavsfredningen. Det gule område er afmærket på hovedstrukturkortet og på kysten ved Hjerting er det gule område afmærket med skiltning.

Naturstyrelsen har givet en tidsubegrænset tilladelse til anvendelse af flerskrogsjoller i Vadehavet, hvor sejlads i øvrigt er tilladt.

KU. 28 Sejlads

Vadehavsfredningen giver mulighed for, at der, udenfor afgrænsede områder med færdselsforbud, kan udøves sejlads.

Vadehavsfredningen udmøntes i ”Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet (Vadehavsbekendtgørelsen)”, der administreres af Naturstyrelsen. Vadehavsfredningen omfatter Vadehavet samt visse tilgrænsende landarealer.

Vadehavsfredningen forbyder al sejlads med højere hastighed end 10 knob i Vadehavet udenfor de større dyb. Sejles der med hastigheder under 10 knob kan næsten hele Vadehavsområdet besejles. Al sejlads er forbudt i ganske få områder, herunder området mellem Skallingen og Langli samt området omkring Låningsvejen til Mandø.

Naturstyrelsen har undtaget tre dyb ud for Esbjerg Kommune, hvor det er tilladt at sejle med en højere hastighed end 10 knob:

  • Gennem Grådyb til og fra Esbjerg.
  • Gennem Fanø Lo og Slunden ved færgesejlads mellem Esbjerg og Fanø.
  • Gennem Knudedyb til og fra Kammerslusen.

Vadehavsfredningen indeholder herudover en række nærmere specificerede tilfælde, der også er undtaget fra hastighedsbegrænsningen på 10 knob.

Parallelt med Vadehavsfredningen reguleres sejlads i Vadehavet også af anden regulering som eksempelvis Sejladsreglement for Syd- og Sønderjyllands Politikreds. Sejladsreglementet indeholder krav til den, der sejler om at iagttage krav til duelighed, hastighed, afstande, badende og lignende samt anden regulering.

KU. 29 Sejladsregulativ

Privat sejlads eller sejlads baseret på udlejning af robåde, kanoer, tømmerflåder mv. på offentlige og private vandløb reguleres af det til enhver tid gældende sejladsregulativ.

Der er generelt mulighed for sejlads med kano, kajak og robåd på kommunens større vandløb, men ofte vil sejladsen være begrænset til bestemte perioder på året og/eller på dagen.

Afgrænsningerne fremgår af det til enhver tid gældende sejladsregulativ, der findes på Esbjerg Kommunes hjemmeside.

For øvrige forhold knyttet til sejlads på vandløb i Esbjerg Kommune gælder Tillægsregulativ vedrørende sejlads på amtsvandløb i Ribe Amt (1999).

KU. 30 Bådpladser i Ribe Vesterå

I Ribe Vesterå må det samlede antal bådpladser for kølbåde og større motorbåde ikke overstige 250 i alt.

Ribe Sejlklub har 140 bådpladser samt omkring fem gæstepladser i Ribe Vesterå. Der findes herudover et ikke nærmere bestemt antal bådebroer af varierende art ved Kammerslusen langs fritidshusene ved Kanalstien. Disse bådebroer er dog langt fra alle til kølbåde og større motorbåde.

KU. 31 Nye bådpladser i Ribe Vesterå

Vandløbsmyndigheden skal godkende anlæg af nye bådpladser, og renovering af eksisterende skal følge vandløbsmyndighedens anvisninger.

Anlæg af nye bådpladser i Ribe Vesterå, vil kræve en nærmere kvantificering af det totale antal bådpladser og efterfølgende stillingtagen.

Kortet viser de to strækninger i Ribe Vesterå, hvor vandløbsmyndigheden kan give tilladelse til nye bådpladser

I gældende tillægsregulativ for sejlads på Ribe Vesterå, fastslås det, at vandløbsmyndigheden skal give tilladelse til nye bådpladser, og at sådan kun gives på strækningerne 1) Midtmøllestrømmen – Stampemølleåens udløb og 2) Kanalhuset – Kammerslusen.

I tillægsregulativets tilhørende redegørelse nævnes det, at der ønskes et loft over motorbådssejladsen i vandløbet.

KU. 32 Havsvømning og badning

Der arbejdes for gode forhold for havsvømning og badning fra strandene nord for Esbjerg.

Der foregår havsvømning/vinterbadning fra den nordlige del af Strandpromenaden i Hjerting med anvendelse af omklædningsfaciliteterne i det lokale mødested i Hjerting, som også benyttes af sejlklubben.

I farvandet ud for klubhuset er der tilladelse til brætsejlads, herunder, som en dispensation med tidsmæssig begrænsning, også tilladelse til anvendelse af vandski.

Begge disse anvendelser konflikter med ønsket om havsvømning, hvilket medfører, at der skal arbejdes for at finde en løsning, hvor der bliver plads til alle de vandrelaterede sportsgrene, som i sommerhalvåret udfolder sig fra strandene nord for Esbjerg.

 

Navne på strande nord for Esbjerg

Ved højvande er strandene fra Esbjerg op mod Marbæk lavvandede, børnevenlige sandstrande, og ved lavvande inviteres til fangst af smådyr. Der er meget sjældent problemer med tang og alger.

Marbæk og Sjelborg Strande mod nord karakteriseres som fredelige og tæt på naturen, mens især Strandpromenaden ved Hjerting myldrer af liv på sommerdagene. Både Strandpromenaden og Hjerting Strandpark giver gode muligheder for, at gangbesværede kan komme helt tæt på vandet. Strandpromenaden har desuden forskellige aktivitetsredskaber og Hjerting Strandpark har badebro. Langs Sædding Strand findes gang- og cykelsti samt græsklædt skråning.