Retningslinjer med redegørelser


Uddannelse og undervisning

UN. 1 Samarbejde om uddannelse

Der arbejdes for et styrket samarbejde om uddannelse, innovation og jobskabelse.

Esbjerg Kommune ønsker at sikre gode rammer for læring gennem hele livet. Fokus i læringsforløbet er naturvidenskab, teknologi, innovation og entreprenørskab. Esbjerg Kommunes samarbejde med erhvervslivet om tiltag kan sikre en gennemgående indsats om naturvidenskab, teknologi og innovation fra dagtilbud til universitetsniveau.

Esbjerg Kommunes Sciencestrategi opstiller mål og indsatser for arbejdet. Koordineringen af arbejdet sker via en sciencekoordinator, der sikrer fastholdelse og implementering af sciencestrategien i et tæt samarbejde med læringskonsulenter, scienceambassadører og naturfagsvejledere.

Der er i Sciencestrategien opsat mål for kompetenceudvikling, for samarbejde og netværk og for læringsmiljøer. En ønsket effekt af Sciencestrategien er at udvikle læringsmiljøer med fokus på overgange i distrikter på tværs af dagtilbud og skole, der integrerer de eksterne læringsrum som by, land, hav og erhverv giver.

Sciencestrategien spiller sammen med et allerede veletableret samarbejde i Esbjerg Rektorkollegium. Rektorkollegiet består af rektorer fra ungdomsuddannelser og videregående uddannelsesinstitutioner i Varde og Esbjerg Kommuner. Rektorkollegiet arbejder sammen om at fremme uddannelsesmiljøet i området og fremme samarbejder med erhvervet og de to kommuner. Et sådant samarbejde løfter mulighederne for at:

  • Højne uddannelsesniveauet generelt for borgerne i Esbjerg Kommune.
  • Skabe jobs for studerende i området både under og efter studiet.
  • Styrke samarbejde om innovation mellem erhverv og uddannelsesinstitution – en disciplin hvor Esbjerg allerede står stærkt.
  • Sikre gode forhold for internationale studerende.

Samarbejdsplatforme som Sciencestrategien og som Rektorkollegiet giver herudover de bedst mulige betingelser for at opnå en fysisk planlægning, der tilgodeser de ønsker, krav og behov som interessenterne har hver for sig og i forhold til at opnå naturlige sammenhænge som understøtter det daglige samarbejde på tværs.

UN. 2 Skoletilbud

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for skoletilbud.

Et skoletilbud defineres som den konkrete og fysisk placerede skole, hvorfra der tilbydes undervisning på folkeskoleniveau. Skoletilbud inkluderer således både folkeskoler og privatskoler. Folkeskoledelen indgår i Esbjerg Kommunes skolestruktur med syv folkeskoler på 24 afdelinger samt Darum Børneby. Der findes herudover seks private skoletilbud. Der er skoletilbud i størstedelen af kommunens hovedområder. Der undervises fra 0.-6. årgang og fra 0.-9. årgang.

Skoletilbud skal som udgangspunkt placeres i offentlige områder, men kan også placeres i centerområder.

Sikringen af arealet til skoletilbud har til formål at sikre mulighed for fremtidig udvikling og udvidelse af bygningsmassen og tilhørende opholdsarealer.

Udfoldelsesmulighederne for det enkelte skoletilbud afhænger af, at der fysisk er plads, men også af antallet af børn i nærområdet. Derfor bør boligudbygningen ske i områder med ledig skolekapacitet. Herved undgås unødige investeringer i nyt skolebyggeri. Ud over de relevante udlæg af boligområder, der er tilpasset skolernes kapacitet indarbejdes tids- og rækkefølgebestemmelser med henblik på at styre udbygningen, ligeledes i overensstemmelse med skolernes kapacitet.

Ved fastlæggelse af skoledistrikter skal trafiksikkerheden iagttages.

UN. 3 Ledige faciliteter stilles til rådighed

Boldbaner, klasselokaler og andre faciliteter, der er eller bliver ledige udenfor skolernes funktionstid eller bliver ledige som følge af et vigende elevgrundlag, stilles til rådighed for det lokale kultur- og fritidsliv, herunder fritidsaktiviteter for unge og ældre.

Alle skal have adgang til et aktivt liv. Derfor er der fra kommunens side en interesse i at skolernes bygninger og udendørs faciliteter benyttes gennem hele dagen og aftenen. Ved at stille lokaler og faciliteter til rådighed understøttes foreningslivet både i byerne og på landet. Skolerne bliver på den måde et naturligt mødested der skaber aktivitet i nærområderne. Koordineringen af kommunens ledige faciliteter sker via Esbjerg Kommunes Lokalegruppe.

UN. 4 Ungdomsskole

Der skal sikres udfoldelsesmuligheder for drift af Esbjerg Ungdomsskole.

Esbjerg Ungdomsskole/Studie 10 er drevet af Esbjerg Kommune. Ungdomsskoletilbuddet har elever i alderen 14-18 år, suppleret med målrettede tilbud til gruppen af 18-25-årige. Tilbuddene spænder fra dagundervisning med blandt andet alternative 8., 9. og 10. klasses undervisning, til fritidstilbud som knallertkørekort, IT, foto med mere. Studie 10 er et folkeskoletilbud for Esbjerg Kommunes elever på 10. årgang. Undervisningen foregår på Ungdomsskolen/Studie 10 og på folkeskolerne.

UN. 5 Anden uddannelse

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for forskellige former for videregående uddannelser, herunder universitetsfunktioner.

Der skal desuden sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for ungdomsuddannelsesinstitutioner for de 16-25 årige i Esbjerg og Ribe.

Esbjerg er en universitetsby og som sådan er det vigtigt, at universiteterne har gode udfoldelsesmuligheder, så de fysiske forhold på campus bidrager til Studiebyen Esbjergs attraktivitet.

Der arbejdes i Esbjerg med to campusområder et i den vestlige og et i den østlige del af byen. Campusområderne udvikles løbende både i forhold til tilgængeligheden med offentlig transport, grønne områder, idrætsanlæg, bygningernes indbyrdes placering og funktion osv. Campusområderne udformes så de på bedst mulig måde understøtter uddannelsesinstitutionernes aktiviteter. Der arbejdes målrettet med en international og erhvervsrettet profil.

Esbjerg har seks videregående uddannelsesinstitutioner:

  • Aalborg Universitet Esbjerg.
  • UC Syd.
  • Erhvervsakademi Sydvest.
  • Syddansk Musikkonservatorium.
  • Syddansk Universitet Esbjerg.
  • Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg.

I bosætningsøjemed er udbuddet af ungdomsuddannelser meget væsentligt. I Esbjerg Kommune findes alle de almindelige gymnasiale ungdomsuddannelser og faguddannelser. Den største variation i uddannelsesretninger ligger i Esbjerg. Det er også her der findes muligheder for at kombinere eliteidræt med uddannelser på alle niveauer.

Ungdomsuddannelserne findes i følgende institutioner:

  • Esbjerg Gymnasium & HF.
  • Rybners.
  • VUC Esbjerg.
  • Handelsgymnasiet Ribe.
  • Ribe Katedralskole.
  • Social- og Sundhedsskolen Esbjerg.
  • Kjærgård Landbrugsskole.

Esbjerg Kommunen skal sikre plads til et stort uddannelsesudbud, da det sammen med de længerevarende uddannelser både tiltrækker og fastholder unge mennesker i Sydvestjylland. Den internationale profil i uddannelsessystemet er i den sammenhæng vigtig. Esbjerg har tilflyttere fra alle egne af verden, der bosætter sig her af erhvervsmæssige årsager og som har brug for, at deres børn kan fortsætte deres skolegang i et internationalt miljø.

Dagtilbud

UN. 6 Dagtilbud

Dagtilbud skal ligge centralt med gode tilkørsels- og parkeringsforhold.

I udpegede områder kan der etableres areal til dagtilbud for børn.

I Esbjerg Kommune er dagtilbud fordelt på dagplejen, børnehaver og aldersintegrerede daginstitutioner. Alle de kommunale, selvejende og private dagtilbud, der planlægges for vises i kommuneplanen. I kommuneplanen vises dagplejetilbud ikke. Private dagtilbud er ikke en del af den kommunale pladsforsyning. Det vil sige, at kommunens pladsanvisning kun har forsyningsforpligtigelse og råderet over pladserne i de kommunale og selvejende dagtilbud.

I sektorplanlægningen arbejdes der med en målsætning for daginstitutioner på minimum 60 børneenheder (et barn i alderen tre år til skolealderen = en børneenhed. Et barn i alderen 0-2 år = to børneenheder). I tyndt befolkede egne kan en daginstitution i særlige tilfælde godt bestå på færre børneenheder end de 60.

Større dagtilbud til 200 børn eller derover placeres fortrinsvis i offentlige områder. Mindre dagtilbud kan placeres i boligområder, i centerområder eller i boligorienterede offentlige områder. Der ønskes ikke dagtilbud i erhvervsområder eller i tekniske områder. Dagtilbud i grønne byområder kan kun forekomme som faciliteter til udflytterbaser.

Ved etablering af et dagtilbud i det åbne land, skal der udarbejdes en zonetilladelse. Den gives af kommunen under hensyn til bindinger og anvendelser i det pågældende område.

Der arbejdes for at opnå organisatoriske og bygningsmæssige synergier og fordele mellem de bygninger, som indgår i de enkelte afdelingers tilbud. Den pædagogiske-, organisatoriske- og bygningsmæssige synergi prioriteres i den sammenhæng højere end om omfordelingen sker på tværs af eksisterende skoledistrikter. Der er et stort fokus på at sikre, at udviklingen sker i de områder, hvor der er efterspørgsel efter dagtilbud. Masterplan for Dagtilbud (2014) med senere opdatering i 2017, som er udarbejdet med baggrund i sektorplan for dagtilbud, har kortlagt bygningsmassen samt efterspørgselsbehovet for at sikre langsigtede, kontinuerlige rammer for den fortsatte, pædagogiske udvikling og styrkelse af dagtilbud. Der er i den sammenhæng sket en gennemgang af de enkelte dagtilbuds fysiske rammer.

I daginstitutioner fastlægger sektorplanlægningen et mål på frit gulvareal på mindst 4 m2 per barn i 0-2 års alderen og mindst 3 m2 per barn i 3-5 års alderen. Målet for udearealet til daginstitutioner med mindst 75 børneenheder er på mindst 2.000 m2. Kravet til udearealet skal forholdes til antallet af børn i daginstitutionen – jo flere børn jo større udeareal. Tilsammen skal den afsatte plads tilgodese børnenes alsidige udvikling.