Kapitlet omhandler planlovens intention om at kunne skelne tydeligt mellem bebyggede områder og det åbne land.
Blandingen af landbrug, skovbrug og natur, der udgør det åbne land, søges fastholdt ved med administration af planloven, at friholde det åbne land for unødvendigt byggeri og få fjernet de bygninger, der ikke længere bliver brugt. Der ønskes en harmonisk placering af bygninger og anlæg i det åbne land. Dette søges opnået gennem tilpasning af bygninger og anlæg til landskabet og de omgivende bebyggelsesstrukturer.
I Esbjerg Kommune kan boliger i det åbne land optræde på fire måder:
- Enkeltstående huse i det åbne land
- Sammenhængende bebyggelse i det åbne land
- Landsbyer
- Lokalbyer
Alle fire typer har hver deres karakteristika, der søges tilgodeset gennem planlægning.
Kapitlet omhandler herudover Esbjerg Kommunes arbejde med lokalsamfundene i en plansammenhæng og i en organisatorisk sammenhæng.