FS. 1 Vandforsyning
Vandværker og hovedvandledninger skal sikres mulighed for drift og udbygning.
Hvor oplysninger er tilgængelige for kommunen fremgår vandværker og hovedvandledninger af kommuneplankortet.
På kort er vist de private og offentlige vandværker, der er i kommunen. Kortet viser desuden de hovedvandledninger, som vandværkerne har fremsendt oplysninger om. Det er således ikke alle hovedvandledninger der er vist på kort. Formålet med at vise hovedledningerne er at undgå at bygge ovenpå en hovedledning idet en omlægning af en hovedledning vil være bekostelig.
FS. 2 Kollektiv varmeforsyning
Hvor der er mulighed for kollektiv varmeforsyning, er det vist på kort.
Kollektiv varmeforsyning betyder, at den enkelte husstand kobler sig på et fælles varmesystem. Det kan dels være forskellige former for fjernvarme og dels naturgas. Indenfor de på kommuneplankortet viste områder, er forsyningsselskaberne forpligtede til at forsyne de boliger, der måtte ønske dette. Forsyningspligt betyder, at et forsyningsselskab har pligt til at forsyne den enkelte ejendom. Forsyningen kan enten være med fjernvarme eller naturgas.
I nogle tilfælde kan der være tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Tilslutningspligt betyder, at forsyningsselskabet kan opkræve tilslutningsafgift til forsyningsnettet og en fast årlig afgift. Borgeren har dog ikke pligt til at aftage varme fra forsyningsnettet.
I enkelte tilfælde kan der være forblivelsespligt. Forblivelsespligt betyder, at der er nogle strengere forpligtelser for den enkelte boligejer i forhold til forsyningsselskabet.
FS. 3 Varmeforsyning
Der skal sikres mulighed for drift og udbygning af varme- og elforsyningsanlæg og tilhørende ledningsnet.
Fjernvarmeledning fremgår af kommuneplankortet i det omfang, at oplysninger herom er tilgængelige for kommunen.
Der er fastlagt bindinger i form af områder til fjernvarmeledninger, hvor der har været tilgængelige data. Formålet med at vise hovedledningerne er, at undgå at bygge ovenpå en hovedledning, idet en omlægning af en hovedledning vil være bekostelig.
På kommuneplankortet er vist varmeværker, herunder affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker, varmeværker samt spids- og reservelastcentraler. Kraftvarmeværker producerer både el og fjernvarme. Varmeværker producerer udelukkende fjernvarme. Spids- og reservelastcentraler er kun i funktion en gang imellem, når der er behov for det. Kommuneplankortet viser desuden de hovedforsyningsledninger som forsyningsselskaber har oplyst til kommunen. Det er således ikke alle forsyningsledninger, der er vist på kort.
FS. 4 Affaldsforbrændingsanlæg
Der skal sikres mulighed for drift og udbygning af affaldsforbrændingsanlæg og tilhørende ledningsnet.
Affaldsforbrændingsanlæg er vist på kommuneplankortet.
Affaldsforbrændingsanlægget er et kraftvarmeværk, som producerer både el og varme.
FS. 5 Elforsyning
Der skal sikres mulighed for drift og udbygning af elforsyningsnettet.
Højspændingskorridorer fremgår af kommuneplankortet.
I højspændingskorridorer fastlægges 200 m brede tracéer til fremføring af planlagte højspændingsforbindelser. Højspændingsforbindelser har en spænding på 400 kV og 150kV.
Tracéet til fremføring af planlagte højspændingsforbindelser er væsentligt bredere end selve ledningstracéet. Det skyldes, at tracéet tager forbehold for den sikkerhedszone, som vil følge med den endelige ledningsføring. Når ledningsføringen er endelig fastlagt, ophæves reservationerne og erstattes med sikkerhedszoner efter gældende bestemmelser.
Arealer, der er omfattet af reservationerne, skal friholdes for:
- udlæg af areal til byformål m.v.,
- tilladelser til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv, samt
- andre tiltag, som kan hindre etableringen af højspændingsforbindelserne.
400 kV-ledningsanlæg kan normalt fremføres som luftledninger. Det bør dog i særlige tilfælde overvejes at kabellægge 400 kV-ledningsanlæg i kortere stræk, f.eks. i forbindelse med indfødning til større byer, eller hvor luftledninger vil få væsentlige konsekvenser for nationale naturinteresser, og der ikke findes acceptable alternative ledningsføringer. Nye ledningsanlæg på 150 kV og derunder skal som hovedregel kabellægges.
Saneringer i det eksisterende højspændingsnet bør så vidt muligt foregå efter den saneringsplan, som er aftalt mellem transmissionsselskaberne og det tidligere Ribe Amt.
FS. 6 Naturgas
Der skal sikres mulighed for drift og udbygning af naturgasnettet.
Tracéer til naturgas fremgår af kommuneplankortet.
Der er fastlagt 200 m brede tracéer til fremføring af planlagte transmissionsledninger for naturgas samt 100 m brede tracéer til fremføring af planlagte fordelingsledninger for naturgas.
Tracéet til fremføring af planlagte transmissionsledninger er væsentligt bredere end selve anlægstracéet, der kun er på 40 m. Det skyldes, at tracéet tager forbehold for den sikkerhedszone, som vil følge med den endelige ledningsføring.
Når linjeføringen er endelig fastlagt, ophæves reservationerne og erstattes med sikkerhedszoner efter de gældende bestemmelser.
Der er reserveret arealer til naturgasledning i form af hovedtransmissions- og regionale fordelingsledninger samt fornødne måler- og regulatorstationer.
Arealer, der er omfattet af reservationerne, skal friholdes for:
- udlæg af areal til byformål m.v.,
- tilladelser til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv samt
- andre tiltag, som kan hindre etableringen af transmissions- og fordelingsledningerne
Hvis ledningsejeren kan påvise, at der vil være væsentlig risiko i uheldssituationer, må der ikke opstilles vindmøller eller andre høje konstruktioner indenfor en afstand svarende til to gange bygningshøjden fra naturgasledninger.
Radiokæder og teleanlæg
FS. 7 Radiokæder
Indenfor eksisterende radiokæder skal der i planlægningen undersøges for eventuelle konflikter.
Ved planlægning og etablering af nye sendetracéer, skal der tages hensyn til planlagte vindmølleområder.
Retningslinjen omhandler eksisterende forhold, radiokæderne, og nye etableringer, sendetracéerne. Kommunen inddrages ofte så sent i etableringen af nye sendetracéer, at det ikke er muligt at tage højde for disse nyetableringer i planlægningen. Der foreligger ingen samlet plan for etablering af nye sendetracéer. Liberaliseringen på teleområdet har derimod medført en stærkt stigende efterspørgsel efter tilladelser til etablering af nye master eller tårne til såvel radiokædeforbindelser som andre radio- og telekommunikationsanlæg. Vurderingen af, hvor der kan etableres nye master eller tårne vanskeliggøres af, at der ikke findes opdaterede kort over allerede eksisterende tilladelser.
Sendetracéer, radiokæder, vindmøller og andre høje projekter kan forstyrre hinanden. Derfor skal der inden opførelse af nye høje anlæg rettes henvendelse til Energistyrelsen, der administrerer frekvensregistret, hvor radiokæderne er opført.
Der skal i planlægningen tages hensyn således, at konflikter og forstyrrelser mellem anlæggene undgås.
FS. 8 Placering af teleanlæg
Nye sendemaster m.v. skal fortrinsvis placeres i områder, der er udlagt til erhvervsformål. Kun hvis det kan godtgøres, at der ikke findes andre muligheder, kan en opstilling i det åbne land accepteres.
Af hensyn til landskabet og naturen skal det åbne land så vidt muligt friholdes for masteanlæg. Nye master skal derfor, som hovedregel, opstilles i erhvervsområder. Desuden bør antallet af sendemaster og dermed den samlede påvirkning af naturen og landskabet begrænses. Dette kan ske ved sambenyttelse af masteanlæg. Der stilles således krav om, at tilladelse til nye master, normalt følges af et krav om rådighedsret for andre brugere.
Eksisterende master bør derfor, så vidt muligt, anvendes, når der er behov for nye mastebårne sendeanlæg m.v. Alternativt kan sendeanlæg m.v. monteres på eksisterende høje bygninger, der egner sig til formålet.
Kun hvis ansøger kan godtgøre, at der ikke findes alternative muligheder, kan opstilling af nye masteanlæg med videre i det åbne land accepteres. I givet fald skal områder udlagt til grønt danmarkskort samt beskyttede landskaber friholdes. Beskyttede landskaber er fællesbetegnelsen for værdifulde landskaber, uforstyrrede landskaber og større sammenhængende landskaber. Ved placeringen skal der endvidere tages hensyn til beflyvningen af alle offentlige flyvepladser og lufthavne.
Det vil normalt ikke være muligt at opnå tilladelse til opsætning af højere master, end de tekniske krav til enhver tid foreskriver.
Telekommunikationsanlæg er ikke markeret i kommuneplanens temakort, da radiokædeforbindelserne udbygges relativt ofte. Ved opførelse af vindmøller eller andre høje anlæg, der kan forstyrre forbindelserne mellem telekommunikationsanlæg, skal der forinden rettes henvendelse til Energistyrelsen, der administrerer frekvensregistret, hvor radiokæderne er opført.
Ved etablering af nye sendetracéer skal der tages hensyn til planlagte vindmølleområder.
FS. 9 Placering af sendemaster i forhold til flyvning og sejlads
Ved placering af sendemaster indenfor lufthavnens højdegrænseplan og indenfor kystnærhedszonen skal henholdsvis Esbjerg Lufthavn og Søfartsstyrelsen forinden gives lejlighed til at udtale sig.
Ved opsætning af sendemaster i det åbne land skal der tages hensyn til lufthavnens hindringsplan. Lufthavnens hindringsplan sikrer beflyvningen til lufthavnen, herunder højdebegrænsninger og indflyvningszoner.
Opsætning af sendemaster i kystnærhedszonen skal ske på en sådan måde, at det sikres, at masterne ikke fejlagtigt kan antages for at være sømærker.
FS. 10 Fjernelse af sendemaster
Det skal sikres, at sendemaster m.v. fjernes uden udgift for det offentlige senest et år efter, at deres anvendelse til telekommunikationsformål er ophørt.
Fjernelse af tekniske anlæg, når de ikke længere er i brug, skal medvirke til at friholde det åbne land for unødvendige byggerier.
Biogasanlæg
FS. 11 Biogasanlæg
Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for biogasanlæg.
Indenfor arealer udlagt til biogasanlæg kan der kun opføres og lokalplanlægges for biogasanlæg.
I Esbjerg Kommune er der udlagt areal til to fælles biogasanlæg. Det ældste, Ribe Biogas, forventes i fremtiden udbygget, og Korskro Biogasanlæg, der forventes bygget indenfor planperioden.
Udlæg til yderligere fælles biogasanlæg skønnes på nuværende tidspunkt ikke at være nødvendigt, da de to eksisterende og planlagte anlæg kan dække det umiddelbare behov.
Hvis der skal ske yderligere udlæg til biogasanlæg, skal det ske efter en forudgående analyse, der kan belyse, hvor den optimale placering vil være.
FS. 12 Afstand til biogasanlæg
Der må, indenfor en afstand af 250 m fra større biogasanlæg og større komposteringsanlæg, ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse.
For at undgå miljøkonflikter mellem en forureningsfølsom anvendelse som f.eks. boligområde og et biogasanlæg, skal der holdes en afstand på minimum 250 m mellem de to anvendelser.
Solenergianlæg
FS. 13 Solenergianlæg
Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for solenergianlæg til kollektiv energiforsyning.
Solenergianlæg skal placeres i områder til tekniske anlæg.
Solenergianlæg er større anlæg til produktion af energi i form af elektricitet eller varme fra solens stråler. Den producerede energi anvendes enten til kollektiv energiforsyning, gennem tilslutning til varme- eller elforsyningsnettet, eller til individuelt forbrug.
Der er i øjeblikket et enkelt solenergianlæg til kollektiv energiforsyning i Esbjerg Kommune. Det er et solvarmeanlæg, som er etableret i tilknytning til Gørding Varmeværk.
Der vil i fremtiden kunne forventes flere solenergianlæg i form af solvarmeparker eller solcelleparker.
Solenergianlæggene skal placeres i områder til tekniske anlæg. Solenergianlæg skal placeres udenfor særligt værdifulde landskaber og som udgangspunkt udenfor større uforstyrrede landskaber.
Vindmøller
FS. 14 Vindmøller
En vindmølle defineres som en maskine, der kan omdanne vindenergi til mekanisk eller elektrisk energi.
Der udvikles løbende nye typer af vindmøller og vindturbiner. De har ofte et meget forskelligartet udseende og anvendelse. Er der tale om en maskine, der omdanner vindenergi til mekanisk eller elektrisk energi, kategoriseres det som en vindmølle, og er dermed omfattet af kommuneplanens retningslinjer herfor.
FS. 15 Opdeling i vindmølletyper
Vindmøller opdeles i henholdsvis små og store vindmølletyper.
Retningslinjerne for vindmøller knytter sig til den vindmølletype, der skal opsættes.
Vindmøller opdeles i følgende typer:
- Små vindmøller dækker lovgivningsmæssigt over begreberne mikro- og minivindmøller samt husstandsvindmøller. I forhold til definition af de forskellige vindmølletyper har Miljøstyrelsen udarbejdet et vejledende notat med referencen j.nr. BLS-154-00001 revideret den 23. marts 2010.
- Mikrovindmøller er defineret som vindmøller med et rotorareal på under 1 m2, det vil sige, en rotordiameter på maksimalt 1,13 m.
- Minivindmøller er defineret som vindmøller med et rotorareal over 1 m2 og under 5 m2, det vil sige, en rotordiameter mellem 1,13 m og 2,52 m.
- Husstandsvindmøller er defineret som vindmøller med en navhøjde på maksimalt 18 m over terræn og en totalhøjde på maksimalt 25 m, samt en rotordiameter på maksimalt 18 m eller et rotorareal på mere end 5 m2.
- Store vindmøller er alle vindmøller over 25 m totalhøjde, eller vindmøller med en rotordiameter på mere end 18 m.
- Produktionsmøller er vindmøller, der opsættes som et vindkraftværk, det vil sige, et produktionsområde til strøm.
- Prototypemølle er den første, ikke seriefremstillede, vindmølle af en ny type.
- Serie 0-møller er den første, mindre produktionsserie af en ny vindmølletype.
- Forsøgsmøller er serie 0-møller eller vindmøller, der er prototypecertificeret eller ombygget til brug for forsøg i henhold til bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller.
Små vindmøller
FS. 16 Mini- og mikrovindmøller
Der kan opsættes mini- og mikromøller, hvis det kan godtgøres, at det ikke påvirker landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier betydeligt.
Udpegningen fremgår af kommuneplankortet.
Forudsætningen for, at der kan opsættes mini- og mikrovindmøller i et givent område er, at det ikke påvirker omgivelserne væsentligt. Når der søges om byggetilladelse eller landzonetilladelse skal den konkrete placering derfor vurderes i forhold til landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske og kulturhistoriske værdier uanset om det er i land- eller byzone.
Mini- og mikromøller kan ikke opsættes i boligområder, da risikoen for støj og skyggegener hos naboer er for store. Områder der i fremtiden skal rumme mulighed for mini- og mikromøller skal lokalplanlægges, således at disse gener mindskes.
Mini- og mikrovindmøller kan være svære at forene med landskabsbeskyttelsen indenfor kystnærhedszonen, de udpegede landskaber samt indenfor det grønne danmarkskort.
FS. 17 Husstandsvindmøllens udseende
Husstandsvindmøller skal:
- have en totalhøjde på under 25 m,
- dreje med uret set forfra,
- enten have en tre-bladet rotor eller en vertikal-akse,
- enten opstilles på rørtårn eller gittertårn,
- være uden barduner,
- have tårn og vinger i ensfarvede grå nuancer, og
- have overflader, der er udført i ikke-reflekterende materialer.
For at husstandsvindmøller opleves harmoniske i landskabet, skal der være en ensartethed og sammenhæng til de væsentligt større store vindmøller. Det er derfor nødvendigt med krav til husstandsvindmøllernes udseende og udformning.
FS. 18 Opstilling af husstandsvindmøller
Der kan, udenfor vindmølleområder, gives mulighed for opsætning af enkeltstående husstandsvindmøller i umiddelbar tilknytning til fritliggende boliger.
Husstandsvindmøllen skal:
være ejet af beboeren/beboerne i den fritliggende bolig i hvilken den er opstillet i tilknytning til.
opstilles minimum fire gange vindmøllehøjden fra nærmeste nabobeboelse.
Husstandsvindmøller er små vindmøller, der alene forsyner en enkelt ejendom med elektricitet og/eller varme.
Husstandsvindmøller kan opstilles udenfor de udpegede vindmølleområder ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens øvrige bygninger. I umiddelbar tilknytning tolkes som regel til en maksimalafstand mellem nærmest bygning på den ejendom, hvor der er givet tilladelse til opstilling af husstandsvindmøllen, og vindmøllen på cirka 20 m. Opstillingen forudsætter, at kommunen udarbejder en VVM-screening af sagen. Opstillingen forudsætter ligeledes en landzonetilladelse fra kommunen.
Husstandsvindmøller er underlagt samme støjkrav som øvrige vindmøller, herunder også pligt til dokumentation af støjpåvirkning. Kommunen vil ved en ansøgning vurdere om vindmøllen kan indpasses i det aktuelle landskab, og om opstillingen er i overensstemmelse med det øvrige plangrundlag.
Husstandsvindmøller kan være svære at forene med landskabsbeskyttelsen indenfor kystnærhedszonen, de udpegede landskaber samt indenfor det grønne danmarkskort.
Store vindmøller
FS. 19 Krav til den enkelte vindmølle
Store vindmøller skal:
have tre-bladet rotor,
dreje med uret set forfra,
have en ikke-dominerende nacelle i forhold til den øvrige konstruktion,
have tårn og vinger i ensfarvede grå nuancer,
have overflader, der er udført i ikke-reflekterende materialer, og
opstilles på rørtårne.
For at den enkelte vindmølle opleves harmonisk er det vigtigt, at vindmøllerne opføres så de er så rolige som muligt i deres udtryk. Det er vigtigt for oplevelsen, at vindmøllerne ligner de vindmøller, som normalt optræder i landskabet.
FS. 20 Vindmølleområde
I de udpegede vindmølleområder skal der sikres areal til vindmøller og dertil hørende tekniske installationer.
Der kan kun planlægges for, opstilles og udskiftes vindmøller med en totalhøjde over 25 m indenfor de områder, der er udpeget til vindmølleområder.
I vindmølleområder skal vindmøllerne være ensartede.
For at sikre en klar og entydig proces, er det nødvendigt at udlægge de enkelte vindmølleområder i kommuneplanen, inden detailplanlægningen (VVM-redegørelse og lokalplan) for de enkelte områder påbegyndes.
Ved planlægning for opstilling af vindmøller, skal der tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ved udskiftning af vindmøller skal der tages samme hensyn til omgivelserne som ved nyanlæg.
Ved udskiftning eller renovering af nacelle, udskiftning til anden vingetype, udskiftning/renovering af tårn, samt større renoveringer af vindmøllen, skal kommunen underrettes, og der skal tages stilling til om ændringen er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 14.
Der er udlagt i alt seks vindmølleområder i kommuneplanen, hvoraf fem er helt eller delvist udnyttet. Hertil kommer ti områder, hvor der i dag er opstillet en eller flere vindmøller, men hvor det ikke vil være muligt, at opstille nye møller, når de gamle er udtjente. Områderne er typisk taget ud af planlægningen, fordi gældende støj- og afstandskrav ikke vil kunne overholdes ved opsætning af nye og større vindmøller i området. Områderne kan ligeledes være udgået af planlægningen af hensyn til landskabet, der ikke alle steder kan rumme den størrelse vindmøller, der produceres i dag. Nye vindmøller er typisk mere end 120 m høje, mens møllerne fra 80’erne og 90’erne ofte er mellem 40 og 80 m høje.
I perioden 2015-2016 er der taget 21 vindmøller ned, mens to nye er blevet stillet op.
Af nedenstående tabel fremgår det, hvilke rammeområder, der er udlagt til vindmøller, hvor mange møller, der forventes at kunne opstilles i de enkelte områder, og hvor høje de forventes at blive. Det forventede fremtidige antal møller og den forventede fremtidige totalhøjde er baseret på en vurdering af området størrelse, afstanden til beboelse og landskabets robusthed. I forbindelse med udarbejdelsen af en VVM-redegørelse og en lokalplan for et konkret projekt, vil det blive klarlagt præcist, hvor mange møller det enkelte område kan rumme.
Navn |
Rammenummer |
Antal møller Nuværende/fremtidigt |
Totalhøjde (m) Nuværende/fremtidigt |
Guldager |
07-040-200 |
5/5 |
67/100 |
Esbjerg Havn |
01-100-121 01-100-151 01-100-161 01-100-251 |
-/3 |
-/100 |
Måde |
11-030-091 11-030-071 |
2/4 |
200/200 |
Krogsgård Mark |
11-030-160 12-030-130 |
3/3 |
67,5-69/100 |
Tjæreborg Enge |
12-030-100 12-030-101 |
8/6 |
97-100/130 |
Vilslev |
31-030-020 31-030-021 31-030-022 |
3/3 |
80/80 |
Oversigt over udlagte vindmølleområder
Ved opsætning af vindmøller i et udlagt vindmølleområde, vil der, i forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen altid blive lavet visualiseringer, der viser sammenhængen mellem landskab, andre vindmøller og vindmøllernes indbyrdes placering.
FS. 21 Planlægning af nye vindmølleområder, behov og krav
Udlægning af nye områder til store vindmøller, skal tage udgangspunkt i en analyse af kommunens behov for vindmøllestrøm og de statslige krav til denne planlægning.
Der er udlagt seks vindmølleområder i kommuneplanen, hvoraf det vurderes, at kapaciteten ikke er fuldt udnyttet i to af områderne. Planlægning for vindmøller handler både om at sikre en grøn og bæredygtig elproduktion af hensyn til miljø og klima, men det handler også om at sikre forsyningssikkerheden og gøre sig økonomisk og politisk uafhængighed af de øvrige olieproducerende lande.
Af energiaftalen fremgår det, at der frem mod 2020 skal planlægges for og opstilles nye landbaserede vindmøller med en kapacitet på 1.800 MW i Danmark. Der blev samtidig fastlagt en vision for at 50 % af det samlede strømforbrug skal dækkes af strøm fra vindmøller i 2020. Staten opstiller selv de cirka 30 % på havet. Der er følgelig et minimumskrav til, at mindst 20 % af det nuværende strømforbrug skal dækkes af landbaserede vindmøller. Kommunerne skal som planmyndighed udpege områder, hvor der kan opstilles nye vindmøller og områder, hvor det er hensigtsmæssigt at nedtage ældre og mindre vindmøller.
Da den seneste vindmølleplan blev udarbejdet i 2012/13 stod der 74 vindmøller i Esbjerg Kommune, med en samlet effekt på 57 MW, hvor af en stor del var ved at være udtjente. Siden da er der blevet opsat to nye vindmøller med en samlet effekt på 16 MW, mens 21 vindmøller er taget ned og flere er på vej.
Ved udgangen af 2016 står der således 55 møller med en samlet effekt på 67 MW i Esbjerg Kommune. Af disse er 19 møller svarende til 10,5 MW 20 år gamle eller ældre, og de må derfor forventes at skulle udskiftes indenfor få år.
Den seneste vindmølleplan er baseret på elforbruget i Esbjerg Kommune i 2010, hvor der blev brugt 706.600MWh. Under forudsætning af, at elforbruget er konstant, skal der findes plads til i alt 64 MW vindmøller på land for at opfylde statens målsætning. Statens målsætning er således opfyldt på nuværende tidspunkt.
FS. 22 Planlægning af nye vindmølleområder, tekniske hensyn
I forbindelse med planlægningen af nye vindmølleområder er der en lang række tekniske hensyn til andre tekniske installationer der skal varetages.
- Ledningsejere til naturgas og olietransmissionsledninger skal høres, hvis der planlægges for vindmøller under seks gange vindmøllehøjden fra en sådan ledning.
- Vindmøller bør placeres minimum en gange totalhøjden fra deklarationsbælterne omkring luftledninger.
- Vindmøller bør ikke placeres nærmere end 50 m fra et deklarationsareal omkring Energinet.dk’s el-kabelanlæg (jordkabler).
- Søfartsstyrelsen skal høres ved planlægning af vindmøller indenfor kystnærhedszonen.
- Indenfor en afstand af fem km fra forsvarets skyde- og øvelsesterræner, skal forsvaret høres ved opstilling af vindmøller.
- Ved planlægning for nye vindmølleområder og ved lokalplanlægning for konkrete projekter skal Esbjerg Lufthavn høres tidligt i processen.
- Vindmøller skal placeres med en afstand til overordnede statsveje og jernbaner, der svarer til minimum en gange møllens totalhøjde.
Af sikkerhedshensyn skal ejere af naturgas- og olietransmissionsledninger høres. Dette skyldes blandt andet risikoen for lynnedslag i vindmøllen, og havari af vindmøllen. Af samme grund bør vindmøllerne ikke placeres for tæt på luftledninger og større veje.
Da der kan ske skader på nærved liggende jordkabler ved lynnedslag i vindmøllen, bør møller ikke placeres nærmere end 50 m fra deklarationsarealet omkring kablet.
For at sikre en sikker afvikling af skibstrafikken er det vigtigt, at vindmøller ikke skygger for sømærker.
Det er ligeledes af sikkerhedsmæssige årsager, at forsvaret skal høres ved opstilling af vindmøller indenfor en afstand af fem km fra skyde- og øvelsesterræner.
Af sikkerhedsmæssige grunde skal vindmøller placeres med en afstand svarende til minimum en gange møllens totalhøjde fra statslige veje. For veje, hvor der er pålagt en byggelinje, gælder afstandskravet fra byggelinjen. For jernbaner gælder et afstandskrav på en gange møllens totalhøjde plus ti meter.
FS. 23 Vejadgang til vindmøller
I de udpegede områder skal der sikres vejadgang til vindmøller.
Ved enkelte vindmølleområder har det været nødvendigt at reservere et areal udenfor det egentlige vindmølleområde til vejadgang. Det sker for at sikre den fortsatte drift af vindmøllerne i området.
FS. 24 Forsøg med vindmøller under 150 m
Der kan i udpegede områder opstilles forsøgsvindmøller efter forudgående udarbejdelse af VVM-redegørelse. Vindmøllerne skal i videst muligt omfang ligne hinanden med hensyn til højde, navhøjde, rotordiameter og tårnets udformning.
VVM-redegørelsen skal blandt andet klarlægge, hvad den største miljøpåvirkning vil være, om der kan opsættes uensartede vindmøller, og om der kan afprøves nye former for teknik som vindmøllens drift er afhængig af.
For at give mulighed for at udvikle nye tekniske aspekter omkring store vindmøller, er det nødvendigt med områder, hvor disse nye teknikker kan afprøves. Ofte vil disse nye teknikker, give en mindre miljøpåvirkning, f.eks. udvikling af nye tårntyper, der ikke er så transporttunge, brug af mindre lys til lysmarkering på vingerne, uden at gå på kompromis med flysikkerhed, eller nye vingetyper, der ikke støjer så meget som ældre typer.
VVM-redegørelsen skal redegøre for det brede miljøbegreb og kommer på den måde rundt om hele projektet. I områder til forsøg med vindmøller vil der i VVM-redegørelsen være særligt fokus på, hvad den største miljøpåvirkning vil være, om der kan opsættes uensartede vindmøller og om der kan afprøves nye former for teknik som vindmøllens drift er afhængig af.
FS. 25 Forsøgsvindmøller over 150 m
Der skal i udpegede områder planlægges for forsøgsmøller over 150 m. Planlægning for disse områder kan kun ske med tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.
Der kan opstilles forsøgsvindmøller efter forudgående udarbejdelse af VVM-redegørelse. Vindmøllerne skal i videst muligt omfang ligne hinanden med hensyn til højde, navhøjde, rotordiameter og tårnets udformning.
I områder til forsøg med vindmøller over 150 m må der opstilles vindmøller med en højde over 150 m.
For at give mulighed for at udvikle nye tekniske aspekter omkring store vindmøller, er det nødvendigt med områder, hvor disse nye teknikker kan afprøves. Ofte vil disse nye teknikker, give en mindre miljøpåvirkning, f.eks. udvikling af nye tårntyper, der ikke er så transporttunge, brug af mindre lys til lysmarkering på vingerne, uden at gå på kompromis med flysikkerhed, eller nye vingetyper, der ikke støjer så meget som ældre typer.
VVM-redegørelsen skal redegøre for det brede miljøbegreb og kommer på den måde rundt om hele projektet. I områder til forsøg med vindmøller vil der i VVM-redegørelsen være særligt fokus på, hvad den største miljøpåvirkning vil være, om der kan opsættes uensartede vindmøller, og om der kan afprøves nye former for teknik som vindmøllens drift er afhængig af.
Nedtagning af vindmøller
FS. 26 Nedtagning af vindmøller
Vindmøller, der ikke er registreret som strømproducerende indenfor et år, skal nedtages uden udgifter for det offentlige.
Alle typer af vindmøller skal nedtages uden udgifter for det offentlige, såfremt vindmøllen ikke har produceret strøm indenfor det seneste år. Dette skal ske for at undgå, at gamle udslidte møller står og skæmmer i landskabet. Vindmøller har en estimeret levetid på 20-25 år. Der er i perioden 2015-16 nedtaget 21 gamle vindmøller, men der findes fortsat knap 20 vindmøller i Esbjerg Kommune, der er 20 år eller ældre.