Retningslinjen omhandler eksisterende forhold, radiokæderne, og nye etableringer, sendetracéerne. Kommunen inddrages ofte så sent i etableringen af nye sendetracéer, at det ikke er muligt at tage højde for disse nyetableringer i planlægningen. Der foreligger ingen samlet plan for etablering af nye sendetracéer. Liberaliseringen på teleområdet har derimod medført en stærkt stigende efterspørgsel efter tilladelser til etablering af nye master eller tårne til såvel radiokædeforbindelser som andre radio- og telekommunikationsanlæg. Vurderingen af, hvor der kan etableres nye master eller tårne vanskeliggøres af, at der ikke findes opdaterede kort over allerede eksisterende tilladelser.

Sendetracéer, radiokæder, vindmøller og andre høje projekter kan forstyrre hinanden. Derfor skal der inden opførelse af nye høje anlæg rettes henvendelse til Energistyrelsen, der administrerer frekvensregistret, hvor radiokæderne er opført.

Der skal i planlægningen tages hensyn således, at konflikter og forstyrrelser mellem anlæggene undgås.

Af hensyn til landskabet og naturen skal det åbne land så vidt muligt friholdes for masteanlæg. Nye master skal derfor, som hovedregel, opstilles i erhvervsområder. Desuden bør antallet af sendemaster og dermed den samlede påvirkning af naturen og landskabet begrænses. Dette kan ske ved sambenyttelse af masteanlæg. Der stilles således krav om, at tilladelse til nye master, normalt følges af et krav om rådighedsret for andre brugere.

Eksisterende master bør derfor, så vidt muligt, anvendes, når der er behov for nye mastebårne sendeanlæg m.v. Alternativt kan sendeanlæg m.v. monteres på eksisterende høje bygninger, der egner sig til formålet.

Kun hvis ansøger kan godtgøre, at der ikke findes alternative muligheder, kan opstilling af nye masteanlæg med videre i det åbne land accepteres. I givet fald skal områder udlagt til grønt danmarkskort samt beskyttede landskaber friholdes. Beskyttede landskaber er fællesbetegnelsen for værdifulde landskaber, uforstyrrede landskaber og større sammenhængende landskaber. Ved placeringen skal der endvidere tages hensyn til beflyvningen af alle offentlige flyvepladser og lufthavne.

Det vil normalt ikke være muligt at opnå tilladelse til opsætning af højere master, end de tekniske krav til enhver tid foreskriver.

Telekommunikationsanlæg er ikke markeret i kommuneplanens temakort, da radiokædeforbindelserne udbygges relativt ofte. Ved opførelse af vindmøller eller andre høje anlæg, der kan forstyrre forbindelserne mellem telekommunikationsanlæg, skal der forinden rettes henvendelse til Energistyrelsen, der administrerer frekvensregistret, hvor radiokæderne er opført.

Ved etablering af nye sendetracéer skal der tages hensyn til planlagte vindmølleområder.

Ved opsætning af sendemaster i det åbne land skal der tages hensyn til lufthavnens hindringsplan. Lufthavnens hindringsplan sikrer beflyvningen til lufthavnen, herunder højdebegrænsninger og indflyvningszoner.

Opsætning af sendemaster i kystnærhedszonen skal ske på en sådan måde, at det sikres, at masterne ikke fejlagtigt kan antages for at være sømærker.

Fjernelse af tekniske anlæg, når de ikke længere er i brug, skal medvirke til at friholde det åbne land for unødvendige byggerier.

For at undgå miljøkonflikter mellem en forureningsfølsom anvendelse som f.eks. boligområde og et biogasanlæg, skal der holdes en afstand på minimum 250 m mellem de to anvendelser.

Solenergianlæg er større anlæg til produktion af energi i form af elektricitet eller varme fra solens stråler. Den producerede energi anvendes enten til kollektiv energiforsyning, gennem tilslutning til varme- eller elforsyningsnettet, eller til individuelt forbrug.

Der er i øjeblikket et enkelt solenergianlæg til kollektiv energiforsyning i Esbjerg Kommune. Det er et solvarmeanlæg, som er etableret i tilknytning til Gørding Varmeværk.

Der vil i fremtiden kunne forventes flere solenergianlæg i form af solvarmeparker eller solcelleparker.

Solenergianlæggene skal placeres i områder til tekniske anlæg. Solenergianlæg skal placeres udenfor særligt værdifulde landskaber og som udgangspunkt udenfor større uforstyrrede landskaber.

Der udvikles løbende nye typer af vindmøller og vindturbiner. De har ofte et meget forskelligartet udseende og anvendelse. Er der tale om en maskine, der omdanner vindenergi til mekanisk eller elektrisk energi, kategoriseres det som en vindmølle, og er dermed omfattet af kommuneplanens retningslinjer herfor.

Vindmøller opdeles i følgende typer:

• Små vindmøller dækker lovgivningsmæssigt over begreberne mikro- og minivindmøller samt husstandsvindmøller. I forhold til definition af de forskellige vindmølletyper har Miljøstyrelsen udarbejdet et vejledende notat med referencen j.nr. BLS-154-00001 revideret den 23. marts 2010.
  
  • Mikrovindmøller er defineret som vindmøller med et rotorareal på under 1 m2, det vil sige, en rotordiameter på maksimalt 1,13 m.
  • Minivindmøller er defineret som vindmøller med et rotorareal over 1 m2 og under 5 m2, det vil sige, en rotordiameter mellem 1,13 m og 2,52 m.
  • Husstandsvindmøller er defineret som vindmøller med en navhøjde på maksimalt 18 m over terræn og en totalhøjde på maksimalt 25 m, samt en rotordiameter på maksimalt 18 m eller et rotorareal på mere end 5 m2.
• Store vindmøller er alle vindmøller over 25 m totalhøjde, eller vindmøller med en rotordiameter på mere end 18 m.
  
  • Produktionsmøller er vindmøller, der opsættes som et vindkraftværk, det vil sige, et produktionsområde til strøm.
  • Prototypemølle er den første, ikke seriefremstillede, vindmølle af en ny type.
  • Serie 0-møller er den første, mindre produktionsserie af en ny vindmølletype.
  • Forsøgsmøller er serie 0-møller eller vindmøller, der er prototypecertificeret eller ombygget til brug for forsøg i henhold til bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller.

Forudsætningen for, at der kan opsættes mini- og mikrovindmøller i et givent område er, at det ikke påvirker omgivelserne væsentligt. Når der søges om byggetilladelse eller landzonetilladelse skal den konkrete placering derfor vurderes i forhold til landskabelige, naturmæssige, rekreative, arkitektoniske og kulturhistoriske værdier uanset om det er i land- eller byzone.

Mini- og mikromøller kan ikke opsættes i boligområder, da risikoen for støj og skyggegener hos naboer er for store. Områder der i fremtiden skal rumme mulighed for mini- og mikromøller skal lokalplanlægges, således at disse gener mindskes.

Mini- og mikrovindmøller kan være svære at forene med landskabsbeskyttelsen indenfor kystnærhedszonen, de udpegede landskaber samt indenfor det grønne danmarkskort.

For at husstandsvindmøller opleves harmoniske i landskabet, skal der være en ensartethed og sammenhæng til de væsentligt større store vindmøller. Det er derfor nødvendigt med krav til husstandsvindmøllernes udseende og udformning.

Husstandsvindmøller er små vindmøller, der alene forsyner en enkelt ejendom med elektricitet og/eller varme.

Husstandsvindmøller kan opstilles udenfor de udpegede vindmølleområder ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens øvrige bygninger. I umiddelbar tilknytning tolkes som regel til en maksimalafstand mellem nærmest bygning på den ejendom, hvor der er givet tilladelse til opstilling af husstandsvindmøllen, og vindmøllen på cirka 20 m. Opstillingen forudsætter, at kommunen udarbejder en VVM-screening af sagen. Opstillingen forudsætter ligeledes en landzonetilladelse fra kommunen.

Husstandsvindmøller er underlagt samme støjkrav som øvrige vindmøller, herunder også pligt til dokumentation af støjpåvirkning. Kommunen vil ved en ansøgning vurdere om vindmøllen kan indpasses i det aktuelle landskab, og om opstillingen er i overensstemmelse med det øvrige plangrundlag.

Husstandsvindmøller kan være svære at forene med landskabsbeskyttelsen indenfor kystnærhedszonen, de udpegede landskaber samt indenfor det grønne danmarkskort.

For at den enkelte vindmølle opleves harmonisk er det vigtigt, at vindmøllerne opføres så de er så rolige som muligt i deres udtryk. Det er vigtigt for oplevelsen, at vindmøllerne ligner de vindmøller, som normalt optræder i landskabet.

Der er udlagt seks vindmølleområder i kommuneplanen, hvoraf det vurderes, at kapaciteten ikke er fuldt udnyttet i to af områderne. Planlægning for vindmøller handler både om at sikre en grøn og bæredygtig elproduktion af hensyn til miljø og klima, men det handler også om at sikre forsyningssikkerheden og gøre sig økonomisk og politisk uafhængighed af de øvrige olieproducerende lande.

Af energiaftalen fremgår det, at der frem mod 2020 skal planlægges for og opstilles nye landbaserede vindmøller med en kapacitet på 1.800 MW i Danmark. Der blev samtidig fastlagt en vision for at 50 % af det samlede strømforbrug skal dækkes af strøm fra vindmøller i 2020. Staten opstiller selv de cirka 30 % på havet. Der er følgelig et minimumskrav til, at mindst 20 % af det nuværende strømforbrug skal dækkes af landbaserede vindmøller. Kommunerne skal som planmyndighed udpege områder, hvor der kan opstilles nye vindmøller og områder, hvor det er hensigtsmæssigt at nedtage ældre og mindre vindmøller.

Da den seneste vindmølleplan blev udarbejdet i 2012/13 stod der 74 vindmøller i Esbjerg Kommune, med en samlet effekt på 57 MW, hvor af en stor del var ved at være udtjente. Siden da er der blevet opsat to nye vindmøller med en samlet effekt på 16 MW, mens 21 vindmøller er taget ned og flere er på vej.

Ved udgangen af 2016 står der således 55 møller med en samlet effekt på 67 MW i Esbjerg Kommune. Af disse er 19 møller svarende til 10,5 MW 20 år gamle eller ældre, og de må derfor forventes at skulle udskiftes indenfor få år.

Den seneste vindmølleplan er baseret på elforbruget i Esbjerg Kommune i 2010, hvor der blev brugt 706.600MWh. Under forudsætning af, at elforbruget er konstant, skal der findes plads til i alt 64 MW vindmøller på land for at opfylde statens målsætning. Statens målsætning er således opfyldt på nuværende tidspunkt.

Af sikkerhedshensyn skal ejere af naturgas- og olietransmissionsledninger høres. Dette skyldes blandt andet risikoen for lynnedslag i vindmøllen, og havari af vindmøllen. Af samme grund bør vindmøllerne ikke placeres for tæt på luftledninger og større veje.

Da der kan ske skader på nærved liggende jordkabler ved lynnedslag i vindmøllen, bør møller ikke placeres nærmere end 50 m fra deklarationsarealet omkring kablet.

For at sikre en sikker afvikling af skibstrafikken er det vigtigt, at vindmøller ikke skygger for sømærker.

Det er ligeledes af sikkerhedsmæssige årsager, at forsvaret skal høres ved opstilling af vindmøller indenfor en afstand af fem km fra skyde- og øvelsesterræner.

Af sikkerhedsmæssige grunde skal vindmøller placeres med en afstand svarende til minimum en gange møllens totalhøjde fra statslige veje. For veje, hvor der er pålagt en byggelinje, gælder afstandskravet fra byggelinjen. For jernbaner gælder et afstandskrav på en gange møllens totalhøjde plus ti meter.

Ved enkelte vindmølleområder har det været nødvendigt at reservere et areal udenfor det egentlige vindmølleområde til vejadgang. Det sker for at sikre den fortsatte drift af vindmøllerne i området.

For at give mulighed for at udvikle nye tekniske aspekter omkring store vindmøller, er det nødvendigt med områder, hvor disse nye teknikker kan afprøves. Ofte vil disse nye teknikker, give en mindre miljøpåvirkning, f.eks. udvikling af nye tårntyper, der ikke er så transporttunge, brug af mindre lys til lysmarkering på vingerne, uden at gå på kompromis med flysikkerhed, eller nye vingetyper, der ikke støjer så meget som ældre typer.

VVM-redegørelsen skal redegøre for det brede miljøbegreb og kommer på den måde rundt om hele projektet. I områder til forsøg med vindmøller vil der i VVM-redegørelsen være særligt fokus på, hvad den største miljøpåvirkning vil være, om der kan opsættes uensartede vindmøller og om der kan afprøves nye former for teknik som vindmøllens drift er afhængig af.

For at give mulighed for at udvikle nye tekniske aspekter omkring store vindmøller, er det nødvendigt med områder, hvor disse nye teknikker kan afprøves. Ofte vil disse nye teknikker, give en mindre miljøpåvirkning, f.eks. udvikling af nye tårntyper, der ikke er så transporttunge, brug af mindre lys til lysmarkering på vingerne, uden at gå på kompromis med flysikkerhed, eller nye vingetyper, der ikke støjer så meget som ældre typer.

VVM-redegørelsen skal redegøre for det brede miljøbegreb og kommer på den måde rundt om hele projektet. I områder til forsøg med vindmøller vil der i VVM-redegørelsen være særligt fokus på, hvad den største miljøpåvirkning vil være, om der kan opsættes uensartede vindmøller, og om der kan afprøves nye former for teknik som vindmøllens drift er afhængig af.

Alle typer af vindmøller skal nedtages uden udgifter for det offentlige, såfremt vindmøllen ikke har produceret strøm indenfor det seneste år. Dette skal ske for at undgå, at gamle udslidte møller står og skæmmer i landskabet. Vindmøller har en estimeret levetid på 20-25 år. Der er i perioden 2015-16 nedtaget 21 gamle vindmøller, men der findes fortsat knap 20 vindmøller i Esbjerg Kommune, der er 20 år eller ældre.