Retningslinjer med redegørelser


Generelle forhold

OM. 1 Institutioner på offentlige områder

Større institutioner indenfor Sundhed & Omsorg og sygehuse skal lokaliseres i områder, der er udlagt til offentlige formål.

Placeringen af institutioner til offentlige formål sker i offentlige områder. I disse områder kan der eksempelvis ikke etableres boliger eller butikker. Områdernes anvendelse er alene forbeholdt offentlige institutioner samt serviceerhverv, der betjener disse. Områdernes fordeling til offentlige institutioner sker i samarbejde med sektorerne.

Sektorplanlægningen er et væsentligt redskab til at sikre, at der til stadighed er offentlige områder nok til at dække det aktuelle og det fremtidige behov. Ved nyetablering søges der sikret et så stort offentligt område, at fremtidige udbygningsbehov til en vis grad er dækket. Omkring eksisterende offentlige institutioner søges de offentlige områder af samme grund fastholdt.

OM. 2 Placering efter byhierarki

Byhierarkiet afgør placering af institutioner og funktioner.

Esbjerg Kommunes kommuneplan opererer med følgende byhierarki:

  • Landsdelscenter og hovedby: Esbjerg.
  • Kommuneby: Ribe og Bramming.
  • Lokalby: sammenhængende bebyggelser i det åbne land med byzonestatus.
  • Landsby: sammenhængende bebyggelser i det åbne land med landzonestatus.

Byhierarkiet har betydning for, hvor Sundhed & Omsorg placerer institutioner og boliger for plejekrævende ældre. Institutioner og plejeboliger ønskes placeret bynært og så vidt muligt midt i områder med et befolkningsunderlag, der sikrer at institutionen er et lokalt tilbud. Institutioner skal af hensyn til kommunens økonomi også have en vis størrelse.

Tilsammen betyder disse to forhold, at Sundhed & Omsorg har flest tilbud i Esbjerg, lidt færre i kommunebyerne og ganske få eller ingen i lokalbyer og landsbyer. Sektorplanlægningen har valgt at fastholde denne fordeling af tilbud i den fremtidige udvikling af sektoren.

OM. 3 Medborgerskab

I Esbjerg Kommune bygger fremtidens sundhed på et fælles ansvar, hvor alle bidrager til skabelsen af det gode, sunde og værdige liv.

Sundheds og Omsorgssektoren ved Esbjerg Kommune har oplevet et paradigmeskifte i den måde velfærden skabes på. Fremfor at skære ned og afvikle satses der på udvikling med alle tilgængelige ressourcer hos hinanden og med en skarp prioritering i forhold til behov og effekt. Fra at velfærd er en ydelse som det offentlige leverer, bliver velfærd i stigende grad noget samfundet skaber sammen. Flere støttes til at klare sig selv, så dem, der har brug for hjælp, kan få hjælp. Der vil stadig være ressourcer og stort fokus på de vigtige forebyggende indsatser. Fremtiden peger på medborgerskab, tidlig opsporing af sygdom, offensiv forebyggelsespolitik, velfærdsteknologi og udvikling af fremtidens boliger til ældre.

Esbjerg Kommune vil derfor have øget fokus på at bringe mennesker sammen, hjælpe med at etablere nye partnerskaber og se og bringe ressourcer i spil hos den enkelte borger, i borgernes netværk og blandt grupper af borgere, frivillige organisationer og virksomheder. Partnerskaber og samarbejder bringer sundhedsindsatsen derhen, hvor borgerne faktisk er: f.eks. idrætsklubber, selvdrevne fællesskaber, i foreninger eller på arbejdspladsen.

Esbjerg Kommune arbejder for dette paradigmeskifte via kommunens Værdighedspolitik, Sundhedspolitik, Seniorpolitik og konkretiserer dette i Sektorplan for Sundhed & Omsorg.

Sundheds- og omsorgstilbud

OM. 4 Plejecenter

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for plejecentre med tilhørende boliger i alle hovedområder med et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag.

Som konsekvens af det voksende antal ældre borgere i kommunen, har Sundhed & Omsorg til stadighed en opgave i at skabe yderligere bomulighed for kommunens ældre, plejekrævende borgere.

Derfor har Sundhed & Omsorg reserveret og/eller købt arealer til brug for fremtidig bebyggelse. Sektorplanlægningen tager stilling til arealbehovet og den videre udvikling af allerede eksisterende institutioner.

Kommunen er opdelt i geografiske distrikter med følgende plejecentre:

  • Distrikt Midt Strandby, Skovbo, Hedelund og Østerbycentret.
  • Distrikt Nord. Fovrfeld, Gjesing,Landlyst, Lyngvej, Strandgården, Bytoften og Esehuset.
  • Distrikt Syd Dagmargården, Åhaven, Margrethegården, Karstensminde, Solgården, Østergården og Tjæreborg.

Herudover findes Esbjerg Døgnrehabilitering. Døgnrehabiliteringen har midlertidige boliger til rehabilitering og henvender sig til alle kommunens borgere.

Et plejecenter rummer tre typer arealer:

  • De arealer, den enkelte borger selv har rådighed over.
  • Fælles boligarealer og fælles opholdsarealer for beboere. Det kan typisk være en fælles dagligstue eller fælles spisestue.
  • Kommunens arealer til aktiviteter som visiterede dagtilbud, træningsfaciliteter, brugerstyrede aktiviteter, personalefaciliteter, vaskeri, køkkenfaciliteter, depoter, sygeplejeklinikker, teknik og lignende.

Principtegning med de tre typer arealer i et plejecenter

Omsorg forestår driften af plejecentrene på et højt fagligt niveau med udgangspunkt i borgerens individuelle behov.

Der er anretterkøkkener eller produktionskøkkener på alle plejecentre. De drives af afdelingen Ernæring. Der leveres mad til hjemmeboende fra et storkøkken på Områdecenter Hedelund.

OM. 5 Ældre-, pleje- og midlertidig bolig

Sektorplanlægningen skal sikre et varieret og tilstrækkeligt udbud af ældre-, pleje- og midlertidige boliger i Esbjerg Kommune.

Ud fra Sektorplan Sundhed & Omsorg 2016-2031 med tilhørende handleplan tilvejebringes det fornødne antal pleje- og midlertidige boliger. Dækningsgraden er et udtryk for, hvor mange plejeboliger, der er til rådighed. I sektorplanen er det besluttet, at dækningsgraden beregnes som antallet af plejeboliger i forhold til antallet af + 80-årige borgere. Der er taget udgangspunkt i en dækningsgrad på 18 % for 2017 faldende frem til 2020 til 16%. Udbygningen af plejeboliger, som beskrevet i sektorplanen, tager sigte på at bibeholde denne dækningsgrad.

Plejeboliger, inklusiv de midlertidige boliger, er karakteriseret ved:

  • at boligerne ligger integreret i eller tæt på et plejecenter.
  • at der i tilknytning til boligerne er et fællesareal.
  • at personalet er tilstede i umiddelbar nærhed hele døgnet.
  • at der er adgang til aftale om servicepakker.

Ældreboliger er karakteriseret ved:

  • at boligerne ligger ved plejecentre eller i klynger forskellige steder i kommunen.
  • at alle boligerne er handicapegnede.
    at der i tilknytning til boligerne ikke er et
  • fællesareal.

Myndighed & Faglig Udvikling har bevillingskompetencen i forhold til ældre-, pleje- og midlertidige boliger. Målgruppen for visitation til en plejebolig er borgere med mere udtalte fysiske og/eller psykiske behov, ligesom nogle borgere kan have behov for midlertidigt ophold i en bolig.

Omsorg forestår driften af plejecentrene på et højt fagligt niveau med udgangspunkt i borgerens individuelle behov. De tre boligtyper placeres typisk på eller i tæt tilknytning til plejecentre, for herved at blive en del af disse aktive og attraktive centre, der skaber mulighed for fælles aktiviteter, netværk og fællesskab med fokus på at skabe livskvalitet hos borgerne.

OM. 6 Sundhedshus og sygeplejeklinik

Etablering af sundhedshuse og sygeplejeklinikker ønskes sikret gennem sektorplanlægningen.

Sundhedshuse udgør et sundhedsrelateret tilbud i nærområdet, hvor borgeren møder en bred vifte af sundhedsydelser som f.eks. fysioterapi, læge og tandlæge under samme tag. Sundhedshuse kan placeres som selvstændige tilbud eller som tilbud knyttet til et plejecenter.

Esbjerg Kommune arbejder for etablering af fem sundhedshuse i kommunen og for at disse rummer:

  • sygeplejeklinik,
  • træningsfaciliteter,
  • caféfaciliteter, og
  • gerne en praktiserende læge.

Der ønskes caféfaciliteter som opholdsmulighed til de borgere, som efter behandling i sundhedshuset skal være under opsyn nogle timer ligesom caféfaciliteterne generelt gør sundhedshuset mere imødekommende og som et sted, hvor det er rart at komme og være. Væsentligheden af dette hænger sammen med en overordnet strategi om at flytte borgeren frem for plejepersonalet for derved dels at få udnyttet plejepersonalets arbejdstid mere optimalt, men også for at borgeren kommer ud af huset og møder andre mennesker.

Samlingen af forskellige sundhedstilbud gør sundhedshuse mere attraktive som arbejdsplads for bl.a. yngre praktiserende læger, der, fremfor egen praksis, generelt foretrækker et arbejdsliv med kollegaer og tværfaglige sammenhænge. Sundhedshuse udgør dermed også et middel til at allokere yngre praktiserende læger i Esbjerg Kommune. Herudover kan sundhedshuse styrke samarbejdet mellem det kommunale sundhedsvæsen og de regionale tilbud herunder praksis.

Sygeplejeklinikkerne udgør rygraden i sundhedshusene. Sygeplejeklinikker har til formål at give borgerne en bedre service og en højere kvalitet i sygeplejen. Sygeplejeklinikker henvender sig til borgere, der er visiteret til kommunal sygepleje og som efter aftale kan komme og få behandling og oplæring i, hvordan de selv kan forebygge og behandle f.eks. sår. Sygeplejeklinikker kan tilbyde et niveau svarende til det borgeren kan forvente på et ambulatorium på et sygehus. Ved at flytte sig hjemmefra får borgeren dermed en højere kvalitet i behandlingen end de ville kunne få ved hjemmebesøg.

Sygehuse

OM. 7 Sygehus

Der skal sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for sygehuse i Esbjerg Kommune.

I Esbjerg Kommune ligger to sygehuse: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og Psykiatricenter Vest Esbjerg.

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg er et af fire akutsygehuse i Region Syddanmark. De øvrige akutsygehuse ligger i Kolding, Odense og Aabenraa. Sydvestjysk Sygehus dækker et befolkningsområde på cirka 225.000 indbyggere.

Et akutsygehus har et team af speciallæger og andet sundhedspersonale, der døgnet rundt kan diagnosticere patienter og sætte en behandling i gang. Et akutsygehus har en fælles akutmodtagelse, hvor alle patienter rent fysisk selv henvender sig eller bliver indlagt.

På baggrund af de beslutninger om sygehusstruktur, der er blevet vedtaget i Region Syddanmarks Regionsråd, er der udarbejdet Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Generalplan 2010. Generalplanen styrer de massive investeringer i ombygning og nybyggeri ved Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Der sigtes mod at opnå en arealdisponering, som kan sikre at nye og eksisterende funktioner kommer til at hænge optimalt sammen. Sydvestjysk Sygehus vurderer på baggrund af generalplanen, at der vil være plads nok til alle nye funktioner på det nuværende areal frem til 2020.

Sygehusets centrale indgange flyttes, hvilket forventes at give en større brug af parkeringshuset ved remisen både af patienter og personale samt bedre muligheder for kollektiv trafikbetjening. Dette forventes at minimere områdets parkeringssøgende trafik. Der forventes et fortsat samarbejde med Esbjerg Kommune omkring parkeringsforhold og -skiltning i området.

Psykiatricenter Vest

Visionen for fremtidens psykiatri er at sikre højest mulig kvalitet, sammenhæng og tilgængelighed i behandlingen af mennesker med sindslidelser. Det skal overordnet set ske ved dels at satse på en udbygget lokalpsykiatri tæt på borgerne med en større vifte af specialiserede ambulante tilbud, og dels ved at samle døgnbehandlingen på færre steder for at sikre høj kvalitet, mulighed for specialisering og bedre udnyttelse at psykiatriens højt specialiserede medarbejdere.

Psykiatrien i Region Syddanmark er organiseret i seks geografiske områder:

  • Vestjylland: Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Billund Kommuner.
  • Trekantområdet: Vejle, Kolding og Fredericia Kommuner.
  • Vestfyn:Middelfart, Nordfyn og Assens Kommuner.
  • Sydjylland: Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg Kommuner.
  • Østfyn: Odense, Kerteminde og Nyborg Kommuner.
  • Sydfyn:Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner.

Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark er organiseret i to geografiske områder:

  • Sydjylland: alle de jyske kommuner i Region Syddanmark.
  • Fyn: alle de fynske kommuner i Region Syddanmark.

I Esbjerg findes følgende funktioner:

  • Psykiatri – stationære og ambulante funktioner.
  • Skadestue.
  • Børne- og ungdomspsykiatri – stationære og ambulante funktioner.

De fysiske rammer spiller en central rolle i tilrettelæggelsen af fremtidens psykiatri, da de har en stor betydning for både patienter, pårørende og medarbejdere. God psykiatrisk sygehusstandard er ikke præcist defineret, men de fysiske rammer bør leve op til god nutidig byggestandard, hvilket indebærer, at der skal være lys, luft og plads til den enkelte patient samt gode fællesarealer både ude og inde.

Psykiatrien i Region Syddanmark har opstillet nogle overordnede kriterier for indretningen af de fysiske rammer i psykiatrien:

  • Enestuer.
  • Fleksibilitet, der tillader opdeling af patientgruppen i mindre (skærmede) enheder.
  • Den fornødne plads til terapeutiske og rekreative aktiviteter.
  • Tilstrækkelig plads i patienternes enestuer og fællesarealer.
  • Let adgang til udemiljø.
  • Miljøet skal være så bolgnende som muligt.
  • Fokus på ergonomi, indeklima og arbejdsmiljø.

Der arbejdes ud fra et princip om en tredeling af en afdeling, således at der er offentlige rum (indgangsområde, fællesarealer), semi-offentlige rum (ophold i afdelingen, terapier med videre) samt private rum (patientstuen). Der arbejdes med vejledende arealstandarder i forbindelse med nybyggeri indenfor psykiatrien, som betyder, at en døgnplads kræver ca. 150-200 m2.